EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2025/2360 af 12. november 2025 om jordbundsovervågning og jordbundsmodstandsdygtighed (direktiv om jordbundsovervågning)

(1)

Jordbunden er en vital begrænset ressource og betragtes som ikkevedvarende og uerstattelig inden for en menneskelig tidshorisont. Den er afgørende for økonomien, miljøet og samfundet generelt.

(2)

En sund jordbund er en jordbund i god kemisk, biologisk og fysisk tilstand, som derfor kan yde økosystemtjenester, der er afgørende for mennesker og miljø, såsom sikre, nærende og tilstrækkelige fødevarer, biomasse, rent vand, næringsstofkredsløb, kulstoflagring og et levested for biodiversitet. Jordbunden er også væsentlig for at sørge for fødevaresikring. Det anslås imidlertid, at mellem 60 og 70 % af jordbunden i Unionen er forringet og fortsat forværres.

(3)

Jordbunden yder også andre tjenester, f.eks. at fungere som fysisk platform for infrastruktur og menneskelige aktiviteter, være kilde til råmaterialer eller udgøre et arkiv for geologisk, geomorfologisk og arkæologisk arv. Ikke alle disse andre tjenester har behov for et funktionelt økosystem. Sådanne andre tjenester udgør ofte den mest udbredte anvendelse af jordbunden og forårsager et betydeligt tab af vitale økosystemtjenester. Det er derfor vigtigt at finde en balance mellem disse to typer tjenester, der ydes af jordbunden.

(4)

Jordbundsforringelse har indflydelse på de økosystemtjenester, der ydes af jordbunden, med negativ indvirkning på menneskers sundhed og på miljøet. Jordbundsforringelse kan omfatte aspekter i forbindelse med fysisk forringelse såsom arealbefæstelse og kunstiggørelse af arealer generelt, jorderosion, jordkomprimering og reduktion af jordens vandbinding og -nedsivning samt aspekter vedrørende kemisk eller biologisk nedbrydning såsom overskud eller udpining af næringsstoffer, forsuring, forsaltning og jordforurening såvel som tab af organisk kulstof i jorden, biodiversitet i jordbunden og jordbundens biologiske aktivitet.

(5)

Jordbundsforringelse koster Unionen tocifrede milliardbeløb i euro hvert år. Jordbundens sundhed påvirker ydelsen af økosystemtjenester, der giver et betydeligt økonomisk afkast. Forbedring af jordbundens sundhed giver derfor god økonomisk mening og kan i væsentlig grad øge prisen på og værdien af landarealer i Unionen. Det kan tage hundreder af år at producere blot 1 cm muldlag, hvorimod forringelsesprocessen og fuldstændigt tab af jord kan ske hurtigt.

(6)

I Kommissionens meddelelse af 11. december 2019 med titlen »Den europæiske grønne pagt« er der fastsat en ambitiøs køreplan for at omdanne Unionen til et retfærdigt og velstående samfund med en moderne, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi, der tager sigte på at beskytte, bevare og styrke Unionens naturkapital og beskytte dens borgeres sundhed og trivsel. Som led i den europæiske grønne pagt vedtog Kommissionen EU's biodiversitetsstrategi for 2030, der findes i dens meddelelse af 20. maj 2020 med titlen »EU's biodiversitetsstrategi for 2030 — Naturen skal bringes tilbage i vores liv«, jord til bord-strategien, der findes i dens meddelelse af 20. maj 2020 med titlen »En jord til bord-strategi for et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem«, handlingsplanen for nulforurening, der findes i dens meddelelse af 12. maj 2021 med titlen »Vejen til en sund planet for alle — EU-handlingsplan: »Mod nulforurening for vand, luft og jord«, EU's klimatilpasningsstrategi, der findes i dens meddelelse af 24. februar 2021 med titlen »Opbygning af et klimarobust Europa — den nye EU-strategi for tilpasning til klimaændringer«, og EU's jordbundsstrategi for 2030, der findes i dens meddelelse af 17. november 2021 med titlen »EU's jordbundsstrategi for 2030 — Udnyttelse af fordelene ved en sund jordbund for mennesker, fødevarer, natur og klima«.

(7)

Unionen er engageret i De Forenede Nationers 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og dens verdensmål for bæredygtig udvikling (SDG). En sund jordbund bidrager direkte til opfyldelsen af flere SDG'er, navnlig SDG 2 (Stop sult), SDG 3 (Sundhed og trivsel), SDG 6 (Rent vand og sanitet), SDG 11 (Bæredygtige byer og lokalsamfund), SDG 12 (Ansvarligt forbrug og produktion), SDG 13 (Klimaindsats) og SDG 15 (Livet på land). SDG 15.3 har til formål senest i 2030 at bekæmpe ørkendannelse, genoprette forringet land og jord, herunder land påvirket af ørkendannelse, tørke og oversvømmelse, og forsøge at opnå en jordbundsforringelsesneutral verden.

(8)

Unionen og dens medlemsstater blev som parter i De Forenede Nationers konvention om den biologiske mangfoldighed (4), der blev godkendt ved Rådets afgørelse 93/626/EØF (5), på 15. partskonference under nævnte konvention enige om »den globale Kunming-Montreal-ramme for biodiversitet«, som omfatter flere handlingsorienterede globale mål for 2030 af relevans for jordbundens sundhed. Ifølge denne ramme skal naturens bidrag til mennesker, herunder jordbundens sundhed, genoprettes, opretholdes og styrkes.

(9)

Unionen og dens medlemsstater har som parter i De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af ørkendannelse i de lande, der er ramt af alvorlig tørke og/eller ørkendannelse, særlig i Afrika (UNCCD) (6), der blev godkendt ved Rådets afgørelse 98/216/EF (7), forpligtet sig til at bekæmpe ørkendannelse og afbøde virkningerne af tørke i de berørte lande. 14 medlemsstater, nemlig Bulgarien, Grækenland, Spanien, Frankrig, Kroatien, Italien, Cypern, Letland, Ungarn, Malta, Portugal, Rumænien, Slovenien og Slovakiet, har erklæret sig som lande, der er berørt af ørkendannelse i henhold til UNCCD.

(10)

I forbindelse med De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), der blev godkendt ved Rådets afgørelse 94/69/EF (8), betragtes landarealer og jordbund på samme tid som en kulstofkilde og et kulstofdræn. Unionen og dens medlemsstater har som parter i UNFCCC forpligtet sig til at fremme bæredygtig forvaltning, bevarelse og forbedring af kulstofdræn og -reservoirer.

(11)

I EU's biodiversitetsstrategi for 2030 anføres det, at det er vigtigt at intensivere indsatsen for at beskytte jordens frugtbarhed, reducere jorderosion og øge jordens indhold af organisk materiale ved at indføre bæredygtige jordforvaltningspraksisser. Det anføres også, at der er behov for betydelige fremskridt med hensyn til kortlægning af forurenede jordområder, genopretning af forringet jord, fastlæggelse af betingelserne for god økologisk tilstand for jordbunden, indførelse af genopretningsmål og forbedring af overvågningen af jordbundens sundhed.

(12)

I EU's jordbundsstrategi for 2030 fastsættes en langsigtet vision om, at alle Unionens jordøkosystemer senest i 2050 er i en sund tilstand og dermed er mere modstandsdygtige. Som en central løsning bidrager en sund jordbund til at nå Unionens mål om at opnå klimaneutralitet og blive modstandsdygtig over for klimaændringer, udvikle en ren og cirkulær økonomi, herunder en ren og cirkulær bioøkonomi, vende tabet af biodiversitet, beskytte menneskers sundhed, standse ørkendannelse og vende jordbundsforringelsen.

(13)

Finansiering er afgørende for at muliggøre omstilling til en sund jordbund. Den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 i Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 (9) indeholder en række tilgængelige finansieringsmuligheder for beskyttelse, bæredygtig forvaltning og regenerering af jordbunden. »En jordpagt for Europa« er en af de fem EU-missioner i Horisont Europa — rammeprogrammet for forskning og innovation, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/695 (10), og er specifikt rettet mod at fremme jordbundens sundhed. EU's mission »En jordpagt for Europa« er et centralt instrument til gennemførelse af dette direktiv og sigter mod at lede omstillingen til en sund jordbund ved at finansiere et ambitiøst forsknings- og innovationsprogram, oprette et netværk af 100 levende laboratorier og fyrtårne i landdistrikter og byområder, fremme udviklingen af en harmoniseret ramme for overvågning af jordbunden og øge bevidstheden om jordbundens betydning. Andre EU-politikker og -programmer, der indeholder målsætninger, som bidrager til en sund jordbund, er den fælles landbrugspolitik, samhørighedspolitikfondene, programmet for miljø- og klimaindsatsen (LIFE), der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/783 (11), Horisont Europa, instrumentet for teknisk støtte, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/240 (12), genopretnings- og resiliensfaciliteten, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 (13), og InvestEU-programmet, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/523 (14). Eftersom målet om, at alle jordbunde i Unionen skal være i sund tilstand, er af fælles interesse, er der behov for at øge mobiliseringen af ressourcer, herunder privat kapital, og forstærke samarbejdet med relevante finansielle institutioner, f.eks. Den Europæiske Investeringsbank, for at understøtte jordbundens sundhed og modstandsdygtighed.

(14)

I EU's jordbundsstrategi for 2030 bebuder Kommissionen, at den vil fremsætte et lovgivningsforslag om jordbundens sundhed for at muliggøre opnåelse af målene i nævnte strategi og god jordbundssundhed i hele Unionen senest i 2050. I sin beslutning af 28. april 2021 om jordbundsbeskyttelse fremhæver Europa-Parlamentet betydningen af at beskytte jordbunden og fremme en sund jordbund i Unionen, i betragtning af at jordbundsforringelsen fortsætter på trods af de begrænsede og ujævne foranstaltninger, der træffes i nogle medlemsstater. Europa-Parlamentet opfordrer Kommissionen til at udforme en fælles EU-retlig ramme, med fuld respekt for nærhedsprincippet, for beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af jordbunden, der adresserer alle større trusler mod jordbunden. Det er væsentligt at bemærke, at Europa-Parlamentet understreger de risici, der er forbundet med manglen på lige vilkår for det indre markeds funktion, og det stærke potentiale til en fælles retlig ramme for jordbunden, der kan stimulere fair konkurrence i den private sektor, udvikle innovative løsninger og knowhow samt styrke eksporten af teknologier uden for Unionen.

(15)

I sine konklusioner af 23. oktober 2020 støtter Rådet Kommissionen i at intensivere indsatsen for bedre at beskytte jordbunden og jordbundens biodiversitet som en ikkevedvarende ressource af afgørende betydning.

(16)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 (15) fastsættes et bindende mål om klimaneutralitet i Unionen senest i 2050 og negative emissioner derefter, der skal nås ved at prioritere hurtige og forudsigelige emissionsreduktioner og samtidig øge optag gennem naturlige dræn. Bæredygtig jordforvaltning resulterer i øget kulstofbinding og i de fleste tilfælde i sidegevinster for økosystemer og biodiversitet. I Kommissionens meddelelse af 15. december 2021 med titlen »Bæredygtige kulstofkredsløb« understreges behovet for en klar og gennemsigtig identifikation af de aktiviteter, der utvetydigt fjerner kulstof fra atmosfæren, såsom udvikling af en EU-ramme for certificering af kulstofoptag fra naturlige økosystemer, herunder jordbunde. Desuden sætter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/841 (16) ikke blot kulstof i jorden i centrum for opfyldelsen af målene på vejen mod et klimaneutralt Europa, men opfordrer også medlemsstaterne til at udarbejde et system for overvågning af kulstoflagre i jorden, bl.a. ved hjælp af datasæt fra den statistiske undersøgelse af arealanvendelse/arealdække (LUCAS).

(17)

I EU's klimatilpasningsstrategi understreges det, at anvendelse af naturbaserede løsninger inde i landet, herunder genopretning af jordbundens svampelignende funktion, vil øge forsyningen af rent vand og ferskvand, mindske virkningerne af oversvømmelser og afbøde virkningerne af tørke. Det er vigtigt at maksimere jordbundens evne til at tilbageholde og rense vand og reducere forureningen.

(18)

Handlingsplanen for nulforurening indeholder en vision for 2050 om, at luft-, vand- og jordforurening reduceres til niveauer, der ikke længere anses for at være skadelige for sundheden og de naturlige økosystemer, og som respekterer de grænser, som vores planet kan klare, hvorved der skabes et giftfrit miljø.

(19)

I Kommissionens meddelelse af 23. marts 2022 med titlen »Beskyttelse af fødevaresikkerheden og styrkelse af fødevaresystemernes modstandsdygtighed« påpeges det, at fødevarebæredygtighed er afgørende for fødevaresikring. En sund jordbund gør Unionens fødevaresystem mere modstandsdygtigt ved at skabe grundlag for nærende og tilstrækkelige fødevarer.

(20)

Det er nødvendigt at fastsætte foranstaltninger til harmoniseret EU-dækkende overvågning og vurdering af og støtte til jordbundens sundhed og modstandsdygtighed og at håndtere forurenede områder for at opnå en sund jordbund senest i 2050, bevare jordbunden i en sund tilstand og opfylde Unionens mål for klima og biodiversitet, forebygge og reagere på tørke og naturkatastrofer, beskytte menneskers sundhed og sørge for fødevaresikring og -sikkerhed.

(21)

Jordbunden rummer mere end 25 % af al biodiversitet og er planetens næststørste kulstofpulje. På grund af dens evne til at opfange og lagre kulstof bidrager en sund jordbund til opfyldelsen af Unionens mål vedrørende klimaændringer. Jordbundens biodiversitet omfatter mikroorganismer, herunder bakterier, svampe, protister og nematoder, samt større organismer, f.eks. regnorme og insekter, og planterødder, som tilsammen bidrager til jordøkosystemers økologiske og funktionelle mangfoldighed. En sund jordbund er også et gunstigt levested, hvor organismer kan trives, og er yderst vigtig for at øge biodiversiteten og relaterede økosystemers stabilitet. Biodiversitet under og over jorden er tæt forbundet og interagerer gennem gensidige relationer mellem arter som f.eks. mykorrhizasvampe, der forbinder planterødder. Vigtigheden af indsamling og analyse af oplysninger om forekomst af jordbakterier og svampe bør derfor anerkendes og tjene som grundlag for en potentiel fremtidig udvidelse af overvågningen af biodiversitet.

(22)

Jordens indhold af organisk materiale er yderst vigtigt for ydelse af jordøkosystemtjenester og -funktioner, da det reducerer jordbundsforringelse såsom erosion og komprimering, samtidig med at jordbundens buffer-, vandbindings-, nedsivnings- og kationbytningskapacitet øges. Jordens indhold af organisk materiale kan ikke alene forbedre jordbundens strukturelle stabilitet, men også udviklingen af biomasse, herunder en stigning i høstudbyttet. Desuden har jordens indhold af organisk materiale positiv virkning på jordbundens biodiversitet og kan øge den mængde kulstof, der bindes i jordbunden og dermed i jordens organiske kulstoflagre, hvorved det bidrager til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer.

(23)

Oversvømmelser, naturbrande og ekstreme vejrforhold er naturkatastroferisici, der giver anledning til meget stor bekymring i hele Europa. Bekymringerne med hensyn til tørke og vandknaphed vokser hurtigt i hele Unionen. I 2020 betragtede 24 medlemsstater tørke og vandknaphed som centrale nye eller klimarelaterede katastroferisici sammenlignet med kun 11 medlemsstater i 2015. En sund jordbund er medvirkende til at sikre modstandsdygtighed i forbindelse med tørke og naturkatastrofer. Praksisser, der øger vandbindingen og tilgængeligheden af næringsstoffer i jordbunden, jordstrukturen, jordbundens biodiversitet og kulstofbindingen, øger økosystemers, planters og afgrøders modstandsdygtighed, så de kan modstå og blive genoprettet efter tørke, naturkatastrofer, hedebølger og ekstreme vejrforhold, som vil blive hyppigere i fremtiden som følge af klimaændringerne. Derimod forårsager tørke og naturkatastrofer uden ordentlig jordforvaltning jordbundsforringelse og gør jorden usund. Forbedring af jordbundens sundhed bidrager til at afbøde de dødsfald og de økonomiske tab, der er knyttet til ekstreme vejrforhold som følge af klimaændringer, og som beløb sig til mere end 182 000 dødsfald og ca. 560 mia. EUR i Unionen mellem 1980 og 2021.

(24)

Jordbundens sundhed bidrager direkte til menneskers sundhed og trivsel. En sund jordbund giver sikre og nærende fødevarer og er i stand til at filtrere forurenende stoffer og dermed bevare drikkevandskvaliteten. Jordforurening kan skade menneskers sundhed gennem indtagelse, indånding eller kontakt med huden. Menneskers eksponering for et sundt mikrobielt miljø i jorden er gavnlig i forbindelse med udvikling af immunsystemet og resistens over for visse sygdomme og allergier. En sund jordbund understøtter væksten af træer, blomster og græs og skaber grøn infrastruktur, der giver æstetisk værdi, trivsel og bedre livskvalitet.

(25)

Jordbundsforringelse påvirker jordens frugtbarhed, udbytte og skadedyrsresistens og den ernæringsmæssige fødevarekvalitet. Eftersom 95 % af vores fødevarer produceres direkte eller indirekte i jordbunden, og den globale befolkning fortsætter med at vokse, er det afgørende, at denne begrænsede naturressource fortsat er sund, for at sørge for fødevaresikring på lang sigt og sikre Unionens landbrugs produktivitet og rentabilitet. Det er vigtigt at opretholde eller forbedre jordbundens sundhed og bidrage til fødevaresystemets bæredygtighed og modstandsdygtighed.

(26)

Dette direktivs ambitiøse langsigtede mål er at opnå en sund jordbund senest i 2050. I lyset af den begrænsede viden om jordbundens tilstand og om effektiviteten af og omkostningerne ved foranstaltningerne, til at genoprette dens sundhed, fokuserer dette direktiv på at etablere en ramme for overvågning af jordbunden og vurdere jordbundens situation i hele Unionen. Dette direktiv omfatter også støtte til jordbundens sundhed og modstandsdygtighed samt til vurdering og håndtering af risiciene i forurenede områder. Det pålægger dog hverken en forpligtelse for medlemsstaterne til at opnå en sund jordbund senest i 2050 eller fastsætter mellemliggende mål. Så snart resultaterne af den første vurdering af jordbundens sundhed og den relaterede tendensanalyse foreligger, vil Kommissionen gøre status over de fremskridt, der er gjort hen imod opnåelse af dette direktivs mål, og vurdere behovet for en mulig ændring heraf.

(27)

Håndtering af presset på jordbunden og støtte til jordbundens sundhed og modstandsdygtighed kræver, at der tages hensyn til særlige karakteristika, nemlig forskellige jordtyper, de specifikke lokale og klimatiske forhold og arealanvendelsen eller arealdækket. Medlemsstaterne bør derfor oprette jordbundsdistrikter og jordbundsenheder. Jordbundsdistrikter bør afspejle de administrative områder under disse forvaltningsstrukturers ansvar og dække en eller flere hele jordbundsenheder. Jordbundsenheder bør til gengæld afspejle en vis grad af ensartethed i disse karakteristika, til overvågning og vurdering af jordbundens sundhedstilstand på hele medlemsstaters område. Jordbundsenheder bør være underlagt de forvaltningsstrukturers ansvar, som gør det muligt for medlemsstaterne at sikre, at overvågningen og vurderingen af jordbundens sundhed gennemføres korrekt, og at støtten til jordbundens sundhed og modstandsdygtighed opfylder kravene i dette direktiv.

(28)

For at kunne udforme stikprøveundersøgelsen med henblik på jordbundsovervågning vil medlemsstaterne skulle tage hensyn til deres jordbundsdistrikter og jordbundsenheder. For at sikre en tilstrækkelig grad af harmonisering mellem medlemsstaterne bør der fastsættes et sæt minimumskriterier for definition af jordbundsenheder på EU-niveau, i hvilken forbindelse der som minimum tages hensyn til jordbundstype og arealanvendelse. Det kort over jordområder i Den Europæiske Union og tilstødende lande 1:5 000 000, som Bundesanstalt für Geowissenschaften und Rohstoffe (BGR) har offentliggjort i partnerskab med Det Fælles Forskningscenter (JRC), kan anvendes til dette formål. Dette kort bygger på jordbundstyper som defineret i World Reference Base for Soil Resources, der koordineres af International Union of Soil Sciences, samt på fuldt sammenlignelige og harmoniserede grunddata på kontinentalt plan, f.eks. om klima, topografi, terrænforhold, geologi og vegetation. Hvad angår arealanvendelse, fungerer de kategorier, der er defineret i forordning (EU) 2018/841, og retningslinjerne fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) som et harmoniseret grundlag for indberetning af arealanvendelse. For at afgrænse jordbundsenheder bør medlemsstaterne derfor som minimum tage hensyn til jordbundsdistrikterne samt jordbundsregionerne og arealanvendelseskategorierne. På grund af geografisk variation i jordbundens egenskaber og arealanvendelse kan en jordbundsenhed bestå af ikketilstødende områder. Desuden kan der tages hensyn til klimatiske og miljømæssige forhold, når jordbundsenheder afgrænses. Der kan anvendes mere detaljerede eller ajourførte oplysninger på EU-plan og på nationalt eller subnationalt plan, såfremt de foreligger. Når medlemsstaterne opretter deres jordbundsenheder, kan de gøre brug af yderligere tilgængelige data om klima, miljøzoner eller vandløbsopland. I denne sammenhæng er Alterrarapport 2281, »Descriptions of the European Environmental Zones and Strata«, fra januar 2012 særlig relevant, da den omhandler datasæt om generisk klassifikation af miljøstratificering i Europa, samlet i miljøzoner, som kan anvendes til medlemsstaternes oprettelse af jordbundsenheder.

(29)

For at sikre passende forvaltning vedrørende jordbunden bør medlemsstaterne pålægges at udpege de kompetente myndigheder, der på et passende niveau er ansvarlige for opfyldelsen af de forpligtelser, der er fastsat i dette direktiv, herunder en eller flere myndigheder for hvert jordbundsdistrikt. Medlemsstaterne bør have mulighed for at udpege yderligere kompetente myndigheder på et passende niveau, herunder på nationalt eller subnationalt niveau. Det er afgørende, at medlemsstaterne giver Kommissionen ajourførte oplysninger om de udpegede kompetente myndigheder.

(30)

Medlemsstaterne bør have mulighed for at udpege den kompetente myndighed, der er passende med henblik på at opfylde de i dette direktiv fastsatte forpligtelser i militære områder. Desuden bør data og oplysninger vedrørende militære områder ikke offentliggøres, hvis offentliggørelse heraf kan have ugunstig indvirkning på den offentlige sikkerhed eller det nationale forsvar. Medlemsstaterne bør derfor have mulighed for ikke at gøre data og oplysninger, hvis offentliggørelse vil have ugunstig indvirkning på den offentlige sikkerhed eller det nationale forsvar, selv via den digitale jordbundssundhedsdataportal, der skal oprettes af Kommissionen og Det Europæiske Miljøagentur (EEA), eller et nationalt register over områder med forureningsrisiko og forurenede områder, der skal oprettes af medlemsstaterne, og bør have mulighed for ikke at indberette sådanne data og oplysninger til Kommissionen og EEA.

(31)

For at have en fælles forståelse af sund jordbundstilstand er det nødvendigt at fastsætte et fælles minimumssæt af målbare kriterier, som, hvis de ikke opfyldes, vil føre til et kritisk tab af jordbundens evne til at fungere som et vitalt levende system og yde økosystemtjenester. Sådanne kriterier bør afspejle og være baseret på det eksisterende niveau for jordbundsvidenskab.

(32)

For at beskrive jordbundsforringelse er det nødvendigt at fastlægge fælles jordbundsdeskriptorer, der kan måles eller estimeres. Selv om der er betydelig variabilitet mellem jordbundstyper, klimatiske forhold og arealanvendelse, gør den nuværende videnskabelige viden det muligt at fastsætte kriterier på EU-plan for nogle af disse jordbundsdeskriptorer. Medlemsstaterne bør dog kunne tilpasse kriterierne for nogle af disse jordbundsdeskriptorer på grundlag af specifikke nationale eller lokale forhold og definere kriterierne for andre jordbundsdeskriptorer, for hvilke der ikke kan fastsættes fælles kriterier på EU-plan på dette tidspunkt. For de jordbundsdeskriptorer, for hvilke der ikke kan fastsættes klare kriterier på dette tidspunkt, som skelner mellem sund og usund jordbundstilstand, vil en overvågning og vurdering af disse lette den mulige udvikling af sådanne kriterier i fremtiden.

(33)

Jordbundsdeskriptorernes kriterier for sund jordbundstilstand bør opdeles i ikkebindende bæredygtige målværdier og operationelle udløsende værdier. De ikkebindende bæredygtige målværdier bør afspejle dette direktivs ambitiøse langsigtede mål og skaber ingen forpligtelse til at handle. Disse ikkebindende bæredygtige målværdier bør på grundlag af den aktuelle videnskabelige viden afspejle den ideelle situation, hvorved jordbundens evne til at yde økosystemtjenester ikke bliver mindre, og hvor der ikke forårsages væsentlig skade på menneskers sundhed eller miljøet. I betragtning af behovet for effektivitet og de begrænsede ressourcer, der er til rådighed, og med henblik på at afspejle lokale forhold er der imidlertid behov for operationelle udløsende værdier, som fastsættes af medlemsstaterne. Disse operationelle udløsende værdier bør igangsætte støtte for at opnå sundhed og modstandsdygtighed for jordbunden. For hvert aspekt af jordbundsforringelse bør en eller flere forholdsmæssige og gennemførlige operationelle udløsende værdier fastsættes. Fastsættelse af udløsende værdier på nationalt plan vil sikre, at der fuldt ud kan tages hensyn til lokale forhold og lokal praksis, jordanvendelse og aktuelle politikker. Medlemsstaterne kan beslutte at fastsætte den operationelle udløsende værdi for et eller flere aspekter af jordbundsforringelse på samme niveau som den ikkebindende bæredygtige målværdi for disse aspekter af jordbundsforringelse. Kommissionen bør støtte medlemsstaterne i forbindelse med at fastsætte de ikkebindende bæredygtige målværdier og operationelle udløsende værdier.

(34)

Nogle jordtyper har særlige karakteristika, enten fordi de er atypiske af natur og udgør sjældne levesteder for biodiversitet eller unikke landskaber, eller fordi de er blevet stærkt modificeret af mennesker og kan indeholde materielle spor fra menneskehedens historie. Der bør tages hensyn til disse karakteristika i forbindelse med definitionen af sund jordbund og kravene om at opnå en sund jordbundstilstand.

(35)

Ligesom dette direktivs ambitiøse langsigtede mål om at opnå en sund jordbund inden udgangen af 2050 tager direktivet med henblik på at bidrage til målene i EU's jordbundsstrategi for 2030 og navnlig til målet om »nul nettoarealinddragelse« også sigte på at anlægge en trinvis tilgang til spørgsmålet om arealinddragelse. For at bidrage til dette langsigtede mål er det vigtigt at vurdere de forskellige processer for arealinddragelse og at reducere og afbøde deres indvirkning på jordbundens sundhed og økosystemtjenester. Dette direktiv har således til formål at etablere en overvågningsramme for de mere synlige aspekter af arealinddragelse, nemlig arealbefæstelse og fjernelse af jord, ved at anvende værktøjer, der allerede er tilgængelige på EU-plan gennem tjenester, som ydes i henhold til Copernicusdelen af Unionens rumprogram, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/696 (17) (»Copernicustjenester«), eventuelt suppleret med nationale telemålingsdata og nationale opgørelser. Målet er at have en fælles forståelse med hensyn til arealbefæstelse og fjernelse af jord og iværksætte indledende overvejelser på nationalt plan på grundlag af solide data.

(36)

Uden at det berører medlemsstaternes kompetence med hensyn til beskatning eller princippet om, at »forureneren betaler«, bør bestemmelserne om overvågning af jordbundens sundhed i kapitel II i dette direktiv ikke forstås således, at de skaber en økonomisk byrde for andre jordejere og arealforvaltere end medlemsstaterne og de kompetente myndigheder.

(37)

Jordbunden er en begrænset ressource, der er genstand for stadig stigende konkurrence om forskellige anvendelser. Arealinddragelse er en proces, der medfører ændring af arealanvendelsen og jordbundens karakteristika. Den kan betragtes som et overordnet begreb, der kan opdeles i flere aspekter. Det første aspekt af arealinddragelse er en ændring fra naturlig og delvis naturlig arealanvendelse til bebyggede områder. Det andet aspekt af arealinddragelse er kunstiggørelse af jordbunden forårsaget af den varige ændring af jordbundens komponenter og jordbundkarakteristika, der medfører tab af jordbundens evne til at yde økosystemtjenester. Kunstiggørelse af jordbunden kan opdeles yderligere i tre hovedprocesser, nemlig arealbefæstelse, fjernelse af jord og andre former for kunstiggørelse af jordbunden. Arealbefæstelse svarer til dækning af jordbunden med kunstige materialer, der er helt eller delvis uigennemtrængelige. Bygninger er et eksempel på uigennemtrængelig arealbefæstelse. Jernbanespor bygget med gennemtrængelige materialer er en form for delvis uigennemtrængelig arealbefæstelse. Veje, deponeringspladser og lossepladser, kan anses som andre eksempler på arealbefæstelse. Fjernelse af jord er midlertidig eller langsigtet fjernelse af jordbundens øverste lag og undertiden af underjorden i et område. Det sker eksempelvis i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder, minedrift i åbne brud eller brydning af stenmaterialer. Andre, mindre synlige typer af kunstiggørelse af jordbunden såsom tilsigtet stabilisering og komprimering af jordbunden, ændring af jordlag eller underjord med inddragelse af kunstige materialer eller delvis dækning af jord med kompositmaterialer. De mest synlige og virkningsfulde undertyper af kunstiggørelse af jordbunden, nemlig arealbefæstelse og fjernelse af jord, er de nemmeste at overvåge, navnlig ved hjælp af telemåling og maskinlæring. Derfor bør arealbefæstelse og fjernelse af jord overvåges sammen med deres indvirkning på jordbundens evne til at yde økosystemtjenester.

(38)

Blandt aspekterne af arealinddragelse er væksten i bebyggede områder en proces, der ofte er drevet af behov for økonomisk udvikling, som medfører en ændring i arealanvendelse fra naturlige og delvis naturlige områder, herunder værnskove, naturlige græsarealer, tørvemoser, landbrugs- og skovbrugsjord, haver og parker, til bebyggede områder, f.eks. som led i byudvikling. Bebyggede områder som beskrevet i forordning (EU) 2018/841 omfatter alle bebyggede arealer, nemlig beboelse, transport, erhverv og produktion af enhver størrelse, medmindre de allerede er omfattet af andre arealanvendelseskategorier. Bebyggede områder omfatter også jordbund, urteagtig flerårig vegetation såsom plænegræs og haveplanter, samt træer i bebyggelser i landdistrikter, urtehaver og byområder. Væksten i bebyggelser påvirker navnlig ofte jordbundens funktion med hensyn til fødevareforsyning, når landbrugsjord anvendes som bebyggede områder. Sådanne ændringer i arealanvendelse er ofte en forløber for visse andre aspekter af arealinddragelse, navnlig arealbefæstelse, og det er vigtigt at overvåge sådanne ændringer for at foregribe i det mindste en del af arealbefæstelsesprocessen. Det er også vigtigt at bemærke, at bebyggelser ikke altid er fuldstændig befæstede. Tværtimod har et betydeligt antal byområder stadig store mængder jord, der ikke er befæstede, og for nogle byområder udgør denne mængde over 50 % af deres overflade. Denne indikator vedrørende dette aspekt af arealinddragelse alene er derfor ikke tilstrækkelig til fuldt ud at overvåge spørgsmålet om arealinddragelse som helhed, da den ikke skelner mellem befæstede arealer og ubefæstede arealer, og det gør grønne arealer i bebyggede områder usynlige, hvilket gør overvågning og bæredygtig forvaltning heraf vanskeligere.

(39)

Arealer i bebyggede områder, der ikke er befæstede, navnlig i tætbefolkede byområder, er lige så vigtige at overvåge og forvalte bæredygtigt som enhver anden jordbund, da de stadig yder økosystemtjenester, der er vigtige for at opretholde en god livskvalitet i byområder. Der findes en bred vifte af miljøspørgsmål, som er koncentreret i tætbefolkede byområder i et sammenligneligt mindre overladeareal på trods af deres relativt lille overfladeareal. Disse spørgsmål kan bl.a. omfatte en større andel af forurenede områder på grund af tidligere industrielle aktiviteter, en større risiko for oversvømmelse på grund af arealbefæstelse, højere forekomst af varmeøer og mere begrænset adgang til grønne områder, som er afgørende for mental og fysisk trivsel. Jordøkosystemtjenester, der ydes af sund jordbund i byområder, kan have meget stærk positiv indvirkning på mange mennesker ved at tackle disse specifikke spørgsmål, og deres betydning bør ikke undervurderes. Grønne byområder, både offentlige og private, bidrager også til det blågrønne netværk og til biodiversiteten og er et centralt element i andre miljøpolitikker. Dette er også i overensstemmelse med artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1991 (18) om genopretning af byøkosystemer, som afspejler medlemsstaternes behov for at bevare og øge overfladearealet af grønne byområder.

(40)

Arealbefæstelse og fjernelse af jord som led i jordkunstiggørelsesaspektet af arealinddragelse adskiller sig fra vækst i bebyggelse, da de ikke nødvendigvis udgør en ændring i arealanvendelse, men snarere en konkret og målelig ændring i jorddække og jordbundskarakteristika. Arealbefæstelse og fjernelse af jord kan forårsage tab, ofte uigenkaldeligt, af jordbundens evne til at yde vitale økosystemtjenester såsom tilvejebringelse af fødevarer og biomasse, vand- og næringsstofkredsløb, et grundlag for biodiversitet og kulstoflagring. Befæstede arealer udsætter også bebyggelser for højere maksimal vandstand i forbindelse med oversvømmelser og kraftigere varmeøeffekter.

(41)

Med hensyn til vedvarende energianlæg kan medlemsstaterne betegne arealerne som befæstede, som arealer i et område, hvor der er foretaget fjernelse af jord, eller som arealer, som ikke er blevet befæstet eller er arealer i et område, hvor der ikke er foretaget fjernelse af jord, afhængigt af typen af byggeri. Solcelleparker kan for eksempel enten betragtes som arealbefæstelse eller ikkearealbefæstelse, afhængigt af hvad der er gjort med jordbunden ved solpanelernes fundament. Hvis jordbunden stadig kan nære et økosystem tilstrækkeligt, betragtes solcelleparker ikke som arealbefæstelse. Denne vurdering bør foretages på grundlag af indvirkningen på jordbunden, uanset det relevante byggeris formål eller udseende. Fortegnelser over områder med sådanne typer byggeri kan, hvis der foreligger oplysninger om, hvad der gøres med jordbunden ved fundamentet for sådanne typer byggeri, sammenholdes med telemålingskortene over arealbefæstelse for at betegne disse områder som arealer, der ikke er befæstede.

(42)

Afbødning er væsentlig, hvad angår indvirkning af arealbefæstelse og fjernelse af jord generelt. Derfor bør der fastsættes visse principper for at afbøde indvirkningen af arealbefæstelse og fjernelse af jord ved at anlægge en indsatsbaseret tilgang, der tager hensyn til en bred vifte af god praksis, som sigter mod at minimere og kompensere tab af jordbundens evne til at yde økosystemtjenester. Disse principper bør baseres på arealinddragelseshierarkiet i EU's jordbundsstrategi for 2030 under hensyntagen til forskellige betingelser og geografiske og administrative forhold i medlemsstaterne. Dette direktivs bestemmelser om arealinddragelse pålægger ikke nye tilladelsesprocedurer og bør ikke forhindre tilladelser til aktiviteter, herunder til projekter af overordnet offentlig interesse, og bør ikke berøre de beslutninger om fysisk planlægning, der henhører under de nationale, regionale eller lokale myndigheders kompetence. Disse principper kan omfatte en lang række praksisser såsom minimering af arealbefæstelse, fjernelse af arealbefæstelse og rekonstruktion af tidligere befæstede arealer, rationel fortætning af byområder, samtidig med at der værnes om grønne områder, herunder grønne byområder, og naturligt terræn, genoplivning af byomdannelsesområder, prioritering af tidsbegrænset arealinddragelse og gennemførelse af jordrehabilitering efter afslutningen af arealinddragelsen. For at afbøde indvirkningen af arealbefæstelse og fjernelse af jord så bæredygtigt som muligt kan det være nødvendigt, at de kompenserende foranstaltninger geografisk ligger så tæt som muligt på kilden til tabet af økosystemtjenesten, afhængigt af hvilken økosystemtjeneste der skal kompenseres. En konsekvens af forkert anvendelse af disse principper kan nemlig være flytning af grønne økosystemområder og -tjenester af høj værdi væk fra de områder med befæstede jordbunde, der har en fuldstændig koncentration af arealbefæstelse og fjernelse af jord i de berørte områder.

(43)

Vurdering af jordbundens sundhedstilstand baseret på overvågningsnetværket bør være nøjagtig, samtidig med at omkostningerne ved en sådan overvågning holdes på et rimeligt niveau. Der bør derfor fastsættes kriterier for prøvetagningssteder, der er repræsentative for jordbundsenheder, som afspejler en vis grad af ensartethed i jordbundens tilstand i henhold til forskellige jordbundstyper, klimatiske forhold og arealanvendelser. Der bør også tages hensyn til den særlige situation, som regionerne i Unionens yderste periferi befinder sig i, som anført i artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), hvilket begrunder, at der kan træffes særlige foranstaltninger til støtte for disse regioner. Medlemsstaterne bør derfor, når det er nødvendigt, kunne tilpasse forpligtelserne med hensyn til overvågning og vurdering af jordbundens sundhed til de særlige karakteristika i deres regioner i den yderste periferi. Nettet af prøvetagningssteder bør fastlægges ved hjælp af geostatistiske metoder, baseres på jordbundsenheder og være tilstrækkeligt tæt til at give et skøn over arealet med forringet jordbund på medlemsstaternes samlede område med en fejlmargen på højst 5 % på jordbundsenhedsniveau. Denne værdi anses normalt for at give et statistisk velfunderet skøn og en rimelig sikkerhed for, at det pågældende mål er nået. Stikprøveundersøgelsen med henblik på jordbundsovervågning bør udformes på grundlag af de bedste tilgængelige oplysninger om fordeling af jordens egenskaber såsom oplysninger fra tidligere nationale eller subnationale undersøgelser, relevante målinger foretaget af jordforvaltere og målinger foretaget i henhold til EU-retten og folkeretten eller særlige programmer såsom LUCAS-jordbundskampagnen eller det internationale samarbejdsprogram for vurdering og overvågning af luftforureningens virkninger på skove (ISPS). Med forbehold af forpligtelser fastsat i dette direktiv vedrørende forvaltning af forurenede områder, kan data fra prøvetagningssteder, der er indsamlet i forbindelse med jordbundsundersøgelser i forurenede områder, anvendes til vurdering af kriterier for sund jordbundstilstand.

(44)

Jordbundsarkiver lagrer en repræsentativ delmængde af jordbundsprøver, hvilket gør det muligt at anvende én prøve til forskellige formål, herunder forskning, og dermed reducere de langsigtede omkostninger ved in situ-overvågning. Desuden gør jordbundsarkiver det muligt at revurdere jordbundsprøver, som tidligere er indsamlet, i forbindelse med nutiden med henblik på en bedre forståelse af langsigtede ændringer i jordbunden eller til andre forskningsformål, herunder medicinsk forskning. Kommissionen, herunder tjenester som JRC, og medlemsstaterne bør sikre, at en repræsentativ delmængde af jordbundsprøver opbevares omhyggeligt i fysiske arkiver og fortsat er tilgængelige til yderligere forskning og innovation. Hvis medlemsstaterne foretager en sådan arkivering, bør en repræsentativ delmængde af jordbundsprøver opbevares i særlige jordbundsarkiver i mindst to overvågningscyklusser. Medlemsstaterne bør have mulighed for at beslutte at overføre en repræsentativ delmængde af deres jordbundsprøver til Kommissionens særlige jordbundsarkiv.

(45)

Kommissionen bør bistå og støtte medlemsstaterne, hvis de anmoder herom, i forbindelse med at overvåge deres jordbunds sundhed ved fortsat at foretage og forbedre regelmæssig in situ-jordbundsprøvetagning og dertil knyttede jordbundsmålinger (LUCAS for jordbunden) som led i LUCAS, der foretages i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 (19). Med henblik herpå og efter aftale med medlemsstaterne skal LUCAS forbedres og opgraderes for fuldt ud at bringe den i overensstemmelse med de specifikke kvalitetskrav, der skal opfyldes med henblik på dette direktiv. For at lette den administrative og finansielle byrde bør medlemsstaterne have mulighed for at tage hensyn til de data om jordbundens sundhed, der indsamles i forbindelse med LUCAS. Disse data om jordbundens sundhed bør rettidigt gøres tilgængelige for medlemsstaterne. De medlemsstater, der således støttes, bør træffe de nødvendige retlige foranstaltninger for at sikre, at Kommissionen kan foretage en sådan in situ-jordbundsprøvetagning, herunder på privatejede jordlodder, og i overensstemmelse med gældende EU-ret eller national ret.

(46)

Kommissionen udvikler telemålingstjenester i forbindelse med Copernicus som et brugerdrevet program oprettet ved forordning (EU) 2021/696 og støtter dermed også medlemsstaterne. For at øge rettidigheden og effektiviteten af overvågning af jordbundens sundhed bør medlemsstaterne, hvis det er relevant, anvende telemålingsdata, herunder output fra Copernicustjenesterne, til overvågning af relevante jordbundsdeskriptorer, arealbefæstelsesindikatorer og, såfremt det er relevant, indikatorer for fjernelse af jord og til vurdering af jordbundens sundhed. Kommissionen og EEA bør støtte, at mulighederne med hensyn til udvikling af jordtelemålingsprodukter for at bistå medlemsstaterne med at overvåge de relevante jordbundsdeskriptorer, arealbefæstelsesindikatorer og indikatorer for fjernelse af jord, undersøges.

(47)

Med udgangspunkt i og som opgradering af EU's eksisterende jordbundsobservatorium bør Kommissionen oprette en digital jordbundssundhedsdataportal, der bør være forenelig med EU's datastrategi, som findes i dens meddelelse af 19. februar 2020 med titlen »En europæisk strategi for data«, og med EU's dataområder. Den digitale jordbundssundhedsdataportal bør være et knudepunkt, der giver adgang til jordbundsdata fra forskellige kilder, i en samlet form på jordbundsenhedsniveau eller på et mere detaljeret niveau, hvis det er relevant, forudsat at det ikke er muligt at identificere de enkelte værdier eller stedet for de underliggende geografisk baserede prøver. Denne portal bør primært omfatte alle data, der indsamles af medlemsstaterne og Kommissionen som krævet i dette direktiv. Behandling og adgang til disse data, herunder til videnskabelige formål, bør være i overensstemmelse med relevant EU-ret såsom Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF (20), 2007/2/EF (21) og (EU) 2019/1024 (22) samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2854 (23) og forordning (EF) nr. 223/2009. Desuden bør medlemsstaterne kunne gennemgå jordbundssundhedsdata og anmode om berigtigelse af eventuelle fejl, før sådanne data offentliggøres gennem den digitale jordbundssundhedsdataportal. Det bør endvidere være muligt frivilligt at integrere andre relevante jordbundsdata indsamlet af medlemsstaterne eller enhver anden part i portalen og navnlig data fra projekter inden for rammerne af Horisont Europa og EU-missionen »En jordpagt for Europa«, forudsat at disse data opfylder visse krav med hensyn til format og specifikationer. Disse krav bør fastsættes af Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter.

(48)

Det er også nødvendigt at forbedre harmoniseringen af de jordbundsovervågningssystemer, der anvendes i medlemsstaterne, og udnytte synergierne mellem Unionens og de nationale overvågningssystemer for at få mere sammenlignelige data i hele Unionen. Det er meget vigtigt at sikre kvaliteten og sammenligneligheden af jordbundsmålinger gennem de involverede laboratoriers anvendelse af kvalitetsstyringssystempraksis. For at minimere den administrative byrde for laboratorierne kan en medlemsstat betragte det tilstrækkeligt, at laboratorierne har en akkreditering til en af metoderne til bestemmelse af værdierne for jordbundsdeskriptorer. Laboratorier eller parter, som laboratorier har indgået kontrakt med, og som udfører jordbundsmålingerne, bør anvende kvalitetsstyringssystempraksis i overensstemmelse med EN ISO/IEC 17025. Tilsvarende kvalitetsstyringsstandarder på EU-plan eller internationalt plan kan anvendes, og hvis det er relevant, kan der søges synergi med ISPS' kvalitetsstyringssystem.

(49)

Det er vigtigt at anvende jordbundsundersøgelsesmetoder, der er certificeret af internationalt anerkendte organer såsom Den Internationale Standardiseringsorganisation (ISO) og Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN), og som er anerkendt af det globale forskersamfund, forudsat at sådanne metoder er tilgængelige. Det er også muligt at anvende andre ækvivalente metoder til jordbundsundersøgelser, nemlig analysemetoder til bestemmelse af samme parameter eller deskriptor, og som bevisligt giver identiske resultater inden for rammerne af deres koefficient for repeterbarhed (0,95). Enhver ækvivalent metode bør også certificeres af internationalt anerkendte organer såsom ISO og CEN og sådanne ækvivalente metoder bør anerkendes af det globale forskersamfund.

(50)

For at sikre, at jordbunden er beskyttet mod forurening med stoffer, der potentielt kan medføre betydelige risici for menneskers sundhed og forurene omgivende luft, overfladevand og grundvand og efterfølgende havene, bør der indføres politikmekanismer til påvisning og vurdering af sådanne stoffer, der giver anledning til bekymring. I denne henseende bør der for så vidt angår jordforurening udvikles en tilgang, der gør det muligt at overvåge og analysere sådanne stoffer eller grupper af stoffer via en vejledende liste i lighed med den tilgang, der anvendes på overfladevand og grundvand. De stoffer eller grupper af stoffer, der skal opføres på en sådan vejledende liste, bør omfatte stoffer, der udgør en betydelig risiko for jordbundens sundhed og modstandsdygtighed, menneskers sundhed eller miljøet, og stoffer, for hvilke de foreliggende oplysninger viser, at de kan udgøre en betydelig risiko for eller via jordbunden, og for hvilke de foreliggende overvågningsdata er utilstrækkelige. Der bør ikke være nogen øvre grænse for antallet af stoffer eller grupper af stoffer, der skal optages på den vejledende liste over jordforurenende stoffer med henblik på overvågning og analyse.

(51)

Det er nødvendigt at indsamle data om forekomst af jordforurenende stoffer, der kan udgøre en risiko for menneskers sundhed og miljøet, herunder pesticider og deres metabolitter samt per- og polyfluoralkylstoffer (PFAS) og andre nye jordforurenende stoffer. Dette direktiv bør derfor skabe en ramme for medtagelse af sådanne forurenende stoffer på en vejledende liste over jordforurenende stoffer, for hvilke der er behov for flere jordbundsovervågningsdata for at adressere risikoen for menneskers sundhed og miljøet. For at begrænse overvågningsomkostningerne bør medlemsstaterne have mulighed for at foretage målinger på et begrænset antal prøvetagningssteder for disse forurenende stoffer. Kommissionen kan yde støtte til medlemsstaterne ved at måle et udvalg af jordforurenende stoffer fra den vejledende liste over jordforurenende stoffer i LUCAS.

(52)

Mikroplast og nanoplast er stoffer, der kan udgøre en risiko for jordbundens sundhed og også for væsentlige aktiviteter såsom landbrugsproduktion. Deres tilstedeværelse i jordbunden kan få konsekvenser for jordens frugtbarhed og dermed bringe afgrøders sundhed og sunde udvikling i fare. Det er derfor væsentligt, at dette direktiv gør det muligt at medtage mikroplast og nanoplast i overvågningen af jordforurenende stoffer.

(53)

For at gøre videst mulig brug af jordbundssundhedsdata, der genereres af den overvågning, som udføres i henhold til dette direktiv, bør medlemsstaterne pålægges at lette adgangen til sådanne data for offentligheden i samlet form på jordbundsenhedsniveau eller et mere detaljeret niveau, hvis det er relevant, såfremt det ikke er muligt at identificere de enkelte værdier eller stedet for de underliggende geografisk baserede prøver. De fortrolige data, som indsamles af Kommissionen eller af medlemsstaterne med henblik på udarbejdelse af europæiske statistikker, bør beskyttes i overensstemmelse med reglerne og foranstaltningerne i forordning (EF) nr. 223/2009 for at opnå tillid og bevare den hos de parter, der er ansvarlige for give disse oplysninger. Hvis Kommissionen eller medlemsstaterne udarbejder statistikker om jordbundens sundhed, bør de sikre, at fortrolige data overholder principperne i forordning (EF) nr. 223/2009. For at beskytte dataejerskab er det desuden vigtigt, at Kommissionen, EEA eller medlemsstaterne kun offentliggør data med dataejerens samtykke. Derudover bør medlemsstaterne formidle data om jordbundens sundhed og resultaterne af vurderinger af jordbundens sundhedstilstand til relevante interessenter såsom landbrugere, skovbrugere, jordejere og lokale myndigheder. Det er vigtigt, at potentielle købere og lejere af jord i overensstemmelse med national ret og efter anmodning modtager data om jordbundens sundhed og resultaterne af vurderinger af jordbundens sundhedstilstand. Jordbundssundhedsdata, der gøres tilgængelige i henhold til dette direktiv, kan endvidere anvendes til overvågning af jordbundsrelaterede aspekter foretaget i henhold til anden EU-ret, hvis det er relevant.

(54)

Resultaterne af de vurderinger af jordbundens sundhedstilstand, der foretages i henhold til dette direktiv, vil danne grundlag for processen med at identificere den specifikke praksis, der er nødvendig for en bæredygtig forvaltning af jordbunden, og dermed den støtte, som medlemsstaterne bør yde for at øge jordbundens sundhed og modstandsdygtighed. Uden at det berører de forpligtelser, der følger af anden EU-ret og national ret, pålægger dette direktivs bestemmelser om støtte til jordbundens sundhed og modstandsdygtighed ikke jordejere og arealforvaltere yderligere forpligtelser. Samtidig bør jordforvaltere, jordejere, arealforvaltere og relevante myndigheder modtage støtte til forbedring af jordbundens sundhed og modstandsdygtighed. Støtten bør bl.a. tage form af oplysninger og rådgivning om praksis, der forbedrer jordbundens sundhed og modstandsdygtighed, under hensyntagen til de lokale jordbundsforhold, kapacitetsopbygning, fremme af kendskabet til fordelene ved praksis, der forbedrer jordbundens sundhed og modstandsdygtighed, fremme af forskning og innovation, vurdering af de tekniske og finansielle behov og lettelse af adgang til og anvendelse af tilgængelig finansiering.

(55)

Økonomiske instrumenter, herunder instrumenter i henhold til den fælles landbrugspolitik, der yder støtte til landbrugere, spiller en afgørende rolle med hensyn til fastholdelse og forbedring af jordbundens og i mindre grad skovjords sundhed og modstandsdygtighed. Den fælles landbrugspolitik tager sigte på at støtte jordbundens sundhed gennem gennemførelse af konditionalitet, økoordninger og foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne. Den private sektor kan også yde finansiel støtte til landbrugere og skovbrugere, der anvender praksis, som forbedrer jordbundens sundhed og modstandsdygtighed. Frivillige bæredygtighedsmærker i fødevareindustrien, træindustrien, den biobaserede industri og energiindustrien, der er oprettet af private interessenter, kan for eksempel tage hensyn til landbrugeres og skovbrugeres bidrag til at forbedre jordbundens sundhed og modstandsdygtighed i overensstemmelse med dette direktiv. Sådanne mærker kan gøre det muligt for producenter af fødevarer, træ og anden biomasse, der følger denne praksis i deres produktion, til at afspejle denne i værdien af deres produkter. Der vil gennem de levende laboratorier og fyrtårne i forbindelse med EU's mission »En jordpagt for Europa« blive ydet yderligere finansiering til et netværk af steder i det virkelige liv til afprøvning, demonstration og opskalering af løsninger, herunder vedrørende kulstofbindende dyrkning. Uden at det berører princippet om, at forureneren betaler, bør medlemsstaterne yde støtte og rådgivning for at hjælpe jordejere, arealforvaltere og jordbrugere, der berøres af tiltag iværksat i henhold til dette direktiv, navnlig under hensyntagen til små og mellemstore virksomheders behov og begrænsede kapacitet.

(56)

I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 (24) skal medlemsstaterne i deres strategiske planer under den fælles landbrugspolitik beskrive, hvordan disse planers miljø- og klimaarkitektur skal bidrage til opfyldelsen af og være i overensstemmelse med de langsigtede nationale mål, der er fastsat i eller afledt af de lovgivningsmæssige retsakter, som er opført i bilag XIII til nævnte forordning.

(57)

Medlemsstaterne bør være forpligtede til nøje at overvåge virkningen af støtte til jordbundens sundhed og modstandsdygtighed under hensyntagen til ny viden fra forskning og innovation. Der forventes værdifulde bidrag i denne henseende fra EU's mission »En jordpagt for Europa« og navnlig dens levende laboratorier og aktiviteter til støtte for jordbundsovervågning, jordbundsuddannelse og borgerinddragelse.

(58)

Regenerering af jordbunden bringer forringet jordbund tilbage til en sund tilstand. I forbindelse med regenerering af jordbunden kan der tages hensyn til resultaterne af vurderinger af jordbundens sundhedstilstand, og det er passende at tilpasse regenereringsforanstaltninger til de særlige karakteristika ved jordbundens situation, type, anvendelse og tilstand samt de lokale, klimatiske og miljømæssige forhold. I tilfælde af områder med arealbefæstelse eller fjernelse af jord kræver genopretning af jordbundens evne til at yde økosystemtjenester en første rekonstruktion af jordbunden med henblik på at opnå et funktionsniveau for jordbunden og økosystemtjenester, der ligger så tæt som muligt på jordbundens naturlige funktion og dens optimale niveau for ydelse af økosystemtjenester.

(59)

For at sikre synergi mellem de forskellige foranstaltninger vedtaget i henhold til anden EU-ret, der kan have indvirkning på jordbundens sundhed, bør medlemsstaterne sikre, at aktiviteter til støtte for jordbundens sundhed og modstandsdygtighed stemmer overens med de nationale genopretningsplaner udarbejdet i henhold til forordning (EU) 2024/1991, de nationale biodiversitetsstrategier og -handlingsplaner, der er udarbejdet i overensstemmelse med artikel 6 i De Forenede Nationers konvention om den biologiske mangfoldighed, de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik, som medlemsstaterne skal udarbejde i henhold til forordning (EU) 2021/2115, kodekserne for god landbrugspraksis og handlingsprogrammerne for udpegede sårbare zoner vedtaget i henhold til Rådets direktiv 91/676/EØF (25), de bevaringsforanstaltninger og den prioriterede handlingsramme, der er fastsat for Natura 2000-områder i henhold til Rådets direktiv 92/43/EØF (26), foranstaltningerne til opnåelse af god økologisk og kemisk tilstand for vandområder, der indgår i vandområdeplaner udarbejdet i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF (27), foranstaltningerne til styring af oversvømmelsesrisikoen truffet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/60/EF (28), de tørkeforvaltningsplaner, der fremmes i EU's klimatilpasningsstrategi, de nationale handlingsplaner, der er indført i overensstemmelse med artikel 10 i UNCCD, de mål, der er fastsat i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/841 og (EU) 2018/842 (29), de integrerede nationale energi- og klimaplaner, der er udarbejdet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 (30), de nationale programmer for bekæmpelse af luftforurening, der er udarbejdet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2284 (31), risikovurderingerne og planlægningen af katastroferisikostyring foretaget i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1313/2013/EU (32), de nationale handlingsplaner, der er vedtaget i overensstemmelse med artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF (33), og de miljøkonsekvensvurderinger, der er foretaget i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU (34). Aktiviteter, der støtter jordbundens sundhed og modstandsdygtighed, bør så vidt muligt integreres i nævnte programmer, kodekser, handlingsrammer, mål, planer og foranstaltninger i det omfang, hvor de bidrager til at nå deres mål. Derfor bør relevante indikatorer og data såsom jordbundsrelaterede resultatindikatorer i henhold til forordning (EU) 2021/2115 og statistiske data om landbrugsmæssigt input og output, der indberettes i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2379 (35), være tilgængelige for de kompetente myndigheder med henblik på at krydshenvise mellem disse data og indikatorer og dermed gøre det muligt at opnå en så nøjagtig vurdering som muligt af de valgte foranstaltningers effektivitet.

(60)

Forurenede områder er ofte eftervirkningerne af årtiers aktiviteter i Unionen såsom industrielle eller militære aktiviteter og kan medføre risici for menneskers sundhed og miljøet nu og i fremtiden. Det er derfor nødvendigt først at kortlægge og undersøge potentielt forurenede områder og i tilfælde af bekræftet forurening derefter vurdere risiciene i det forurenede område og træffe foranstaltninger for at adressere uacceptable risici. I denne forbindelse er det vigtigt også at tage hensyn til forurenede områders indvirkning på andre miljømedier eller -matricer end jordbunden såsom grundvand eller overfladevand. Nogle af disse aktiviteter, f.eks. anvendelse af underjordiske lagerfaciliteter til farlige stoffer, kan have fundet sted i grundfjeldet eller undergrunden. Når en sådan underjordisk lagerfacilitet er lækket, kan forurenende stoffer have bevæget sig ind i grundfjeldet eller undergrunden, men vil højst sandsynligt ikke findes i jordbunden. De forurenende stoffer kan dog sprede sig og således få indvirkning på menneskers sundhed eller miljøet. Hvis sådanne aktiviteter foretages i potentielt forurenede områder, vil grundfjeldet eller undergrunden i nærheden af aktiviteten derfor skulle undersøges for at kontrollere, om aktiviteten har forårsaget forurening, der har indvirkning på menneskers sundhed eller miljøet.

(61)

Jordbundsundersøgelser skal fastslå, om et potentielt forurenet område reelt er forurenet, og om forureningen udgør en risiko for menneskers sundhed eller miljøet. Dette direktiv kræver ikke analyse af andre jordbundsdeskriptorer end jordforurening som led i en jordbundsundersøgelse. Da arealanvendelse kan ændre sig over tid, er det vigtigt at holde oplysninger om forurening tilgængelige for offentligheden. Hvis der eksempelvis skal træffes afgørelse om en ændring i arealanvendelsen, er det vigtigt at vurdere, om forurening, der er konstateret i en tidligere jordbundsundersøgelse, kan udgøre en risiko for den påtænkte nye arealanvendelse. For at vurdere, om et potentielt forurenet område reelt er forurenet, skal der således også tages hensyn til de risici for menneskers sundhed eller miljøet, der er forbundet med følsomme arealanvendelser. Følsomme arealanvendelser omfatter anvendelser af områder i nærheden af legepladser, skoler, steder, der anvendes til børnepasning, beboelse eller andre områder, der anvendes af sårbare befolkningsgrupper. Hvis en jordbundsundersøgelse viser, at et potentielt forurenet område ikke reelt er forurenet, bør medlemsstaten ikke længere betragte det som potentielt forurenet, medmindre der er mistanke om forurening på grundlag af ny dokumentation.

(62)

Da antallet af potentielt forurenede områder og forurenede områder kan være meget stort, og den risiko, som et forurenet område udgør, kan variere fra meget lav til meget høj, bør der følges en risikobaseret og trinvis tilgang til kortlægning og undersøgelse af potentielt forurenede områder og til forvaltning af forurenede områder. En sådan tilgang kan sætte medlemsstaterne i stand til at prioritere visse områder. Ved prioritering af visse områder kan medlemsstaterne tage hensyn til den potentielle risiko, som et formodet eller bekræftet tilfælde af forurening udgør for menneskers sundhed og miljøet, samt den sociale eller økonomiske kontekst. Vurderingen af den potentielle risiko, der indgår i en sådan prioritering, er meget mere overordnet end den områdespecifikke risikovurdering, som foretages af et forurenet område.

(63)

For at kortlægge potentielt forurenede områder bør medlemsstaterne indsamle dokumentation, herunder gennem historiske undersøgelser, hvor oplysninger om industrielle aktiviteter, hændelser og ulykker granskes ved hjælp af gamle kort, arkiver, artikler i pressen, miljøgodkendelser og meddelelser fra offentligheden eller myndighederne samt bioovervågning af mennesker eller miljøovervågningsdata fra forskningsprojekter. Medlemsstaterne bør opstille en liste over potentielt forurenende aktiviteter og kunne prioritere visse potentielt forurenede områder, der med størst sandsynlighed udgør en potentiel risiko for menneskers sundhed eller miljøet, på grundlag af typen af aktivitet, den mulige forurenings omfang, en indikation om at der er en umiddelbar risiko eller andre relevante oplysninger. Da antallet af potentielt forurenede områder kan ændre sig over tid, bør en første kortlægning af sådanne områder afsluttes inden for en fastsat tidsramme på grundlag af den eksisterende dokumentation, mens yderligere kortlægning af sådanne områder bør foretages ved hjælp af en systematisk tilgang.

(64)

For at sikre, at jordbundsundersøgelser af potentielt forurenede områder foretages rettidigt og effektivt, bør medlemsstaterne ud over forpligtelsen til at fastsætte en tidsramme for foretagelse af jordbundsundersøgelser være forpligtede til at udpege specifikke hændelser, der udløser sådanne undersøgelser. Sådanne udløsende hændelser kan omfatte anmodning om eller gennemgang af en miljø- eller byggetilladelse eller en tilladelse, der kræves i henhold til EU-retten eller national ret, jordudgravningsaktiviteter, ændringer i arealanvendelse eller transaktioner vedrørende jord eller fast ejendom. Jordbundsundersøgelser kan følge forskellige faser, f.eks. en indledende skrivebordsundersøgelse, en områdespecifik historisk undersøgelse til indsamling af oplysninger om tidligere industrielle aktiviteter, hændelser eller ulykker, besøg på stedet, indledende eller sonderende undersøgelser, mere detaljerede eller beskrivende undersøgelser samt felt- eller laboratorieundersøgelser, og kan omfatte en områdespecifik vurdering af de risici, som forureningen udgør for menneskers sundhed og miljøet. Hvis der konstateres forurening, bør jordbundsundersøgelsen danne grundlag for karakterisering af forureningen og dens miljømæssige kontekst og give grundlæggende oplysninger med henblik på den områdespecifikke risikovurdering og udformningen af risikobegrænsende foranstaltninger, der måtte være nødvendige. Referencerapporter og overvågningsforanstaltninger, der gennemføres i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU (36), kan også betragtes som jordbundsundersøgelser, hvor det er relevant.

(65)

Der er behov for fleksibilitet i forbindelse med forvaltning af potentielt forurenede områder og forurenede områder for at tage hensyn til omkostninger, fordele og særlige lokale forhold. Medlemsstaterne bør derfor som minimum anlægge en risikobaseret og trinvis tilgang til kortlægning og undersøgelse af potentielt forurenede områder og til forvaltning af forurenede områder under hensyntagen til forskellen mellem disse to kategorier og derved gøre det muligt, at der tildeles ressourcer, under hensyntagen til den specifikke miljømæssige, økonomiske og sociale kontekst. Beslutninger om forvaltning af forurenede områder, herunder om den risikobaserede og trinvise tilgang, bør træffes på grundlag af arten og omfanget af potentielle risici for menneskers sundhed, herunder eksponering for forurenende stoffer for sårbare befolkningsgrupper såsom gravide, personer med handicap, ældre og børn og for miljøet som følge af eksponering for jordforurenende stoffer eller for forurenende stoffer, der er migreret til grundvandet, og om muligt de kumulative virkninger på menneskers sundhed, jordøkosystemer og tilknyttede økosystemtjenester.

(66)

Naturlige og menneskeskabte baggrundsniveauer bør tages i betragtning i risikovurderingen, da de også kan have betydning i forbindelse med fastsættelsen af mål for oprydning eller forvaltning af jordbunden.

(67)

Resultaterne af en cost-benefit-analyse af foretagelse af områdespecifikke risikovurderinger eller oprydning af jordbunden bør være positiv. For forurenede områder i mindre målestok kan det f.eks. være dyrere at foretage en detaljeret områdespecifik risikovurdering end straks at foretage oprydning af jordbunden, eller området kan være åbenlyst og alvorligt forurenet på en sådan måde, at en detaljeret områdespecifik risikovurdering ikke er nødvendig for at kunne træffe en afgørelse om oprydning af jordbunden. I sådanne tilfælde kan antallet af trin i den risikobaserede og trinvise tilgang til kortlægning og undersøgelse af potentielt forurenede områder og forvaltning af forurenede arealer reduceres, da en detaljeret områdespecifik risikovurdering kun giver ringe merværdi. Medlemsstaterne bør fastlægge en specifik metode til at vurdere de områdespecifikke risici ved forurenede områder. Medlemsstaterne bør også fastslå, hvad der udgør en uacceptabel risiko fra et forurenet område, på grundlag af videnskabelig viden, forsigtighedsprincippet, særlige lokale forhold og nuværende og planlagte arealanvendelser.

(68)

For at mindske risikoen fra forurenede områder til et niveau, der er acceptabelt for menneskers sundhed og miljøet, bør medlemsstaterne sikre, at der træffes passende risikobegrænsende foranstaltninger, herunder oprydning af jordbunden. De optimale risikobegrænsende foranstaltninger bør være bæredygtige og vælges gennem en afbalanceret beslutningsproces, der tager hensyn til de miljømæssige, sociale og økonomiske virkninger. Valget af teknik eller foranstaltning afhænger af en kombination af kriterier såsom de forurenende stoffers art, jordbundens karakteristika, forureningens omfang, tid og plads til rådighed, budgetmæssige begrænsninger, mål for oprydning af jordbunden, nuværende og planlagt arealanvendelse og potentiale til at forbedre jordbundens sundhed. De risikobegrænsende foranstaltninger bør ikke have negativ indvirkning på risikovurderingen og risikostyringen af indvindingsoplande for indvindingssteder for drikkevand fastsat i artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2020/2184 (37). Da oprydning af jordbunden fokuserer på at fjerne den risiko, som jordforurening udgør for menneskers sundhed eller miljøet, kan det forekomme, at oprydning af jordbunden ikke vil forbedre andre jordbundsdeskriptorer. Visse oprydningsteknikker kan også have negativ indvirkning på jordbundens sundhed. Der bør derfor tages hensyn til alle fordele og ulemper ved oprydningsteknikkerne. Det bør være muligt at betegne foranstaltninger, der træffes i henhold til anden EU-ret, som risikobegrænsende foranstaltninger i henhold til dette direktiv, hvis disse foranstaltninger effektivt reducerer risiciene i forbindelse med forurenede områder.

(69)

Undersøgelsen af potentielt forurenede områder og forvaltningen af forurenede områder bør overholde principperne om, at forureneren betaler, samt forsigtighedsprincippet og proportionalitetsprincippet. Medlemsstaterne bør sigte mod at identificere forureneren og bør etablere et ansvarshierarki eller en beslutningsansvarskæde for at fastslå, hvilken fysisk eller juridisk person, der er ansvarlig for at bære omkostningerne ved jordbundsundersøgelsen, risikovurderingen og de risikobegrænsende foranstaltninger. Det bør være muligt for medlemsstaterne at beslutte at skelne yderligere mellem historisk og nyligt forurenede områder og at anvende en strengere tilgang med hensyn til forurening, der er forårsaget efter en bestemt referencedato. I tilfælde af forurenede områder, for hvilke der ikke kan identificeres den ansvarlige fysiske eller juridiske person, bør medlemsstaterne kunne anvende finansielle instrumenter og EU-finansieringsprogrammer med henblik på at opfylde forpligtelserne vedrørende jordbundsundersøgelse og oprydning af jordbunden.

(70)

Jordforurening er allerede reguleret i EU-retten såsom Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU eller 2004/35/EF (38). Dette direktivs bestemmelser berører ikke krav i henhold til relevant EU-ret.

(71)

Jordbundsundersøgelser, risikovurderinger eller risikobegrænsende foranstaltninger, der er gennemført vedrørende potentielt forurenede områder eller forurenede områder inden den 16. december 2025, og som opfylder kravene i dette direktiv, bør anses for tilstrækkelige til at opfylde kravene i dette direktiv vedrørende sådanne områder.

(72)

Foranstaltninger, der træffes i henhold til dette direktiv, bør også tage hensyn til andre EU-politikmålsætninger, såsom de mål, der forfølges med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1252 (39), nemlig at sørge for en sikker og bæredygtig forsyning med kritiske råstoffer til EU's industri.

(73)

Gennemsigtighed er et væsentligt element i jordbundspolitik og sikrer offentlig ansvarlighed og bevidsthed, rimelige markedsvilkår og overvågning af fremskridt, og at fremskridt kan overvåges. Medlemsstaterne bør derfor oprette og føre et nationalt register over potentielt forurenede områder og forurenede områder. Dette register bør indeholde områdespecifikke oplysninger og gøres offentligt tilgængeligt i form af en geografisk baseret onlinedatabase. Hvis der oprettes registre på subnationalt plan, bør medlemsstaterne sørge for et koordineret nationalt indgangssted til de forskellige subnationale registre med f.eks. et centralt nationalt websted, der indeholder weblinks. Registrene bør indeholde de oplysninger, der er nødvendige for, at offentligheden kan blive informeret om eksistensen af potentielt forurenede områder og forvaltningen af forurenede områder. Da der pr. definition kun kan være mistanke om forekomst af jordforurening i potentielt forurenede områder, bør forskellen mellem potentielt forurenede områder og forurenede områder meddeles og forklares tydeligt for offentligheden for at undgå at give anledning til unødvendige bekymringer. Registre, der allerede findes den 16. december 2025, og som opfylder kravene i dette direktiv, bør anses for tilstrækkelige til at opfylde kravene i dette direktiv.

(74)

I henhold til artikel 19, stk. 1, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) skal medlemsstaterne tilvejebringe den nødvendige adgang til domstolsprøvelse for at sikre en effektiv retsbeskyttelse på de områder, der er omfattet af EU-retten. Desuden skal personer i den berørte offentlighed i overensstemmelse med konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (40) (»Århuskonventionen«), som blev godkendt af Det Europæiske Fællesskab den 17. februar 2005 ved Rådets afgørelse 2005/370/EF (41), have adgang til klage og domstolsprøvelse for at bidrage til beskyttelse af retten til at leve i et miljø, hvor der er tilstrækkelig sikkerhed for personlig sundhed og trivsel.

(75)

Som præciseret i EU-Domstolens faste retspraksis (42) må medlemsstaterne ikke begrænse søgsmålskompetencen til at anfægte en afgørelse truffet af en offentlig myndighed til de personer i den berørte offentlighed, der har deltaget i en beslutningsprocedure, som førte til vedtagelse af denne afgørelse. Desuden bør enhver klageprocedure være rimelig, afbalanceret, rettidig og ikke uoverkommeligt dyr og sikre passende midler, herunder foreløbige retsmidler, hvis det er relevant. Endvidere skal der i overensstemmelse med EU-Domstolens faste retspraksis (43) som minimum gives adgang til klage og domstolsprøvelse for den berørte offentlighed.

(76)

Direktiv (EU) 2019/1024 gør offentliggørelse af den offentlige sektors informationer i gratis og åbne formater obligatorisk. Det overordnede mål med direktiv (EU) 2019/1024 er fortsat at styrke Unionens dataøkonomi ved at øge mængden af interoperable data fra den offentlige sektor, der er til rådighed til videreanvendelse, sikre fair konkurrence og let adgang til den offentlige sektors informationer og fremme grænseoverskridende innovation baseret på data. Hovedprincippet med nævnte direktiv er, at offentlige data som standard og gennem design bør være åbne. Direktiv 2003/4/EF har til formål at sikre ret til adgang til miljøoplysninger i medlemsstaterne i overensstemmelse med Århuskonventionen. Århuskonventionen og direktiv 2003/4/EF omfatter brede forpligtelser vedrørende både at stille miljøoplysninger til rådighed efter anmodning og aktivt at formidle sådanne oplysninger. Direktiv 2003/4/EF fastsætter en begrænset liste over undtagelser fra formidling eller offentliggørelse af miljøoplysninger under hensyntagen til offentlighedens interesse i formidlingen, såfremt formidling eller offentliggørelse af oplysningerne vil have ugunstig indvirkning på visse interesser. Sådanne interesser omfatter: offentlige sikkerhed eller nationalt forsvar, beskyttelse af forretnings- og fabrikshemmeligheder, hvis de skal beskyttes i henhold til EU-retten eller national ret med henblik på at beskytte en legitim økonomisk interesse, herunder offentlighedens interesse i at bevare statistisk fortrolighed og fortrolighed i skatteforhold, samt beskyttelse af personoplysninger eller sagsakter vedrørende en fysisk person, hvis denne person ikke har givet samtykke til offentliggørelse heraf, og hvis en sådan fortrolighed har hjemmel i EU-retten eller national ret. Direktiv 2007/2/EF har også et bredt anvendelsesområde og dækker deling af geografisk information, herunder datasæt om forskellige miljøforhold. Det er vigtigt, at bestemmelserne i nærværende direktiv om adgang til oplysninger og datadelingsordninger supplerer direktiv (EU) 2019/1024, 2003/4/EF og 2007/2/EF og ikke skaber en særskilt retlig ordning. Bestemmelserne i dette direktiv vedrørende information til offentligheden og oplysninger om overvågning af gennemførelsen bør derfor ikke berøre nævnte direktiver.

(77)

Det er også vigtigt, at dette direktivs bestemmelser om datadelingsordninger gør det muligt for medlemsstaterne at videreanvende eksisterende datainfrastrukturer, der er oprettet i henhold til direktiv (EU) 2019/1024 og 2007/2/EF, så det sikres, at der foregår en effektiv og rettidig udveksling af oplysninger. Med henblik herpå kan medlemsstaterne og Kommissionen gøre brug af værktøjer som f.eks. Reportnet, der forvaltes af EEA. Denne tilgang følger engangsprincippet og undgår at pålægge medlemsstaterne en yderligere byrde i form af etablering af en særlig datainfrastruktur i henhold til dette direktiv.

(78)

For at sikre den nødvendige tilpasning af reglerne om overvågning af jordbundens sundhed og forvaltning af forurenede områder bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår ændring af dette direktiv for at tilpasse metoderne til overvågning af jordbundens sundhed, den vejledende liste over risikobegrænsende foranstaltninger samt faserne i og principperne for den områdespecifikke risikovurdering til den videnskabelige og tekniske udvikling. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (44). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(79)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelse af dette direktiv bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser med henblik på at fastsætte formater for eller metoder til deling eller indsamling af jordbundssundhedsdata og integration af disse data i den digitale jordbundssundhedsdataportal og fastlægge formatet for, strukturen i og de nærmere ordninger for elektronisk indberetning af data og oplysninger til Kommissionen. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (45).

(80)

For at støtte medlemsstaterne i forbindelse med opfyldelse af deres forpligtelser i henhold til dette direktiv bør Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne og andre interessenter, hvor det er relevant, udarbejde dokumenter og udvikle videnskabelige værktøjer, herunder mulige metoder og procedurer, der kan anvendes. Disse dokumenter og videnskabelige værktøjer vil give medlemsstaterne væsentlige oplysninger i rette tid, samtidig med at der sikres fleksibilitet til at bygge på metoder og procedurer, der allerede er indført. Nævnte dokumenter og videnskabelige værktøjer bør suppleres med den nødvendige bistand og kapacitetsopbygning. Kommissionen bør stille den nødvendige kapacitetsopbygning og bistand til rådighed for medlemsstaterne og støtte multilateral harmonisering af metoder og derved fjerne eksisterende datamangler og arbejdsprocesflaskehalse ved at udveksle ekspertise. Med henblik herpå bør Kommissionen bygge på eksisterende mekanismer på EU-plan og internationalt plan, herunder Soil BON-initiativet, Global Soil Partnership, SOILveR, NICOLE, EUROSOLAN, EU Missionens »A Soil Deal for Europe« Mirror Groups og Eionet. Kommissionen bør støtte grænseoverskridende samarbejde mellem medlemsstaterne for at sikre, at der anlægges en harmoniseret tilgang til jordbundsovervågning, og at tilstødende jordbundsdistrikter har lige vilkår.

(81)

Ud over udarbejdelse af dokumenter og udvikling af videnskabelige værktøjer bør Kommissionen tilrettelægge regelmæssig udveksling af oplysninger, erfaringer og bedste praksis vedrørende anvendelsen af dette direktiv mellem medlemsstater og, hvis det er relevant, andre interessenter. En sådan udveksling af oplysninger kan desuden give mulighed for at drøfte meddelelser til offentligheden af resultaterne af vurderinger af jordbundens sundhedstilstand, praksis, der forbedrer jordbundens modstandsdygtighed, anden forurening end menneskeskabt punktkildeforurening, anvendelse af ansvarshierarkiet, der fastlægger, hvilken eller hvilke parter der er ansvarlige for forvaltning af forurenede områder, forvaltning af områder, hvortil ejerskab ikke kan fastslås, teknikker til oprydning af jordbunden for forurenede områder, identifikation og evaluering af naturlige og menneskeskabte baggrundsniveauer, forskellige tilgange til kortlægning af områder, hvor individuelle kriterier for sund jordbundstilstand ikke er opfyldt, kvalitetsstyringssystempraksis for laboratorier samt principper for afbødning af arealinddragelse.

(82)

Senest den 17. juni 2033 bør Kommissionen foretage en evidensbaseret evaluering og, hvor det er relevant, en revision af dette direktiv på grundlag af resultaterne af vurderingerne af jordbundens sundhedstilstand. Denne evaluering bør navnlig vurdere behovet for at fastsætte mere specifikke krav for at sikre, at målene i dette direktiv nås. Evalueringen bør også vurdere behovet for at tilpasse definitionen af sund jordbund til den videnskabelige og tekniske udvikling ved at tilføje bestemmelser om visse jordbundsdeskriptorer eller -kriterier for sund jordbundstilstand baseret på ny videnskabelig dokumentation vedrørende beskyttelse af jordbunden eller på grund af et problem, der er specifikt for en medlemsstat, og som skyldes nye miljømæssige eller klimatiske forhold. I henhold til punkt 22 i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning skal denne evaluering bygge på kriterierne effektivitet, virkningsfuldhed, relevans, sammenhæng og merværdi og bør danne grundlag for konsekvensanalyser af muligheder for yderligere tiltag.

(83)

Der er behov for koordinerede foranstaltninger fra alle medlemsstaters side for at nå visionen om, at al jordbund skal være sund senest i 2050, og for at sikre, at jordbunden yder økosystemtjenester i hele Unionen på lang sigt. Medlemsstaternes individuelle tiltag har vist sig at være utilstrækkelige, da jordbundsforringelsen fortsætter og endda tiltager. Målene for dette direktiv kan ikke i tilstrækkelig grad nås af medlemsstaterne, men kan på grund af handlingens omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(84)

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 42, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (46) og afgav udtalelse den 11. december 2023.

(85)

I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissionen om forklarende dokumenter (47) har medlemsstaterne forpligtet sig til i tilfælde, hvor det er berettiget, at lade meddelelsen af deres gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter. For så vidt angår dette direktiv finder lovgiveren, at fremsendelse af sådanne dokumenter er berettiget —