+Artikel 182 Særlige krav vedrørende egne estimater af konverteringsfaktorer
---+Artikel 182 1.
---+Artikel 182 1a.
---+Artikel 182 1b.
---+Artikel 182 1c.
---+Artikel 182 1d.
---+Artikel 182 2.
---+Artikel 182 3.
---+Artikel 182 4.
---+Artikel 182 5.
|
Artikel 182 Særlige krav vedrørende egne estimater af konverteringsfaktorer
-
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 182 1.
|
Institutterne skal opfylde følgende særlige krav vedrørende egne estimater af konverteringsfaktorer i forbindelse med kvantificeringen af de risikoparametre, der skal knyttes til ratingklasser eller puljer:
a)
Institutterne skal estimere konverteringsfaktorer for hver facilitetsratingklasse eller pulje på grundlag af de gennemsnitlige faktiske konverteringsfaktorer for hver facilitetsratingklasse eller pulje, hvor der anvendes et antalsvægtet gennemsnit af misligholdelser udledt på baggrund af alle konstaterede misligholdelser, der beskrives i datakilderne.
b)
Institutterne skal anvende de estimater af konverteringsfaktorer, der er passende for en økonomisk nedgangsperiode, hvis disse estimater er mere konservative end det langsigtede gennemsnit. Såfremt et ratingsystem forventes at levere konstante faktiske konverteringsfaktorer over tid, for ratingklasser eller puljer, skal institutterne justere deres estimater af risikoparametre for ratingklasser eller puljer for at begrænse den virkning, en økonomisk nedgangsperiode vil få på kapitalen.
▼M17
c)
Institutternes IRB-CCF skal afspejle muligheden for, at låntageren foretager yderligere træk op til og efter det tidspunkt, hvor den begivenhed, der udløser en misligholdelse, indtræder.
▼B
d)
Institutterne skal ved beregningen af estimater af konverteringsfaktorer inddrage de særlige politikker og strategier, der er fastlagt vedrørende kontostyring og betalingsprocedurer. Institutterne skal også tage højde for deres evne og vilje til at forhindre yderligere træk under omstændigheder, hvor der ikke er tale om manglende betaling, men om tilsidesættelse af klausuler eller andre tekniske misligholdelsesbegivenheder.
e)
Institutterne skal indføre passende systemer og procedurer til overvågning af facilitetsbeløb, aktuelle tilgodehavender i forhold til bevilgede lån og ændringer i tilgodehavender hos individuelle låntagere og grupper af låntagere. Institutterne skal være i stand til at varetage den daglige overvågning af samtlige tilgodehavender.
f)
Hvis institutterne benytter forskellige estimater af konverteringsfaktorer til beregning af risikovægtede værdier af eksponeringer og til interne formål, skal disse estimater dokumenteres og være hensigtsmæssige.
▼M17
g)
Institutternes IRB-CCF estimeres på grundlag af en fast tidshorisont på 12 måneder.
h)
Institutternes IRB-CCF skal være baseret på referencedata, der afspejler karakteristika ved låntager, facilitet og bankforvaltningspraksis for de eksponeringer, som estimaterne anvendes på.
Med henblik på første afsnit, litra a), og hvis institutterne observerer en negativ faktisk konverteringsfaktor i forbindelse med deres misligholdelsesobservationer, skal den faktiske konverteringsfaktor for disse observationer være lig nul med henblik på kvantificering af deres IRB-CCF. Institutterne kan anvende oplysningen om den negative faktiske konverteringsfaktor i forbindelse med udviklingen af modeller med henblik på risikodifferentiering. Med henblik på første afsnit, litra c), skal IRB-CCF omfatte en større forsigtighedsmargen, hvis der med rimelighed kan forventes en stærkere positiv korrelation mellem misligholdelsesraten og konverteringsfaktorens størrelse. Med henblik på første afsnit, litra g), skal hver misligholdelse kædes sammen med relevante låntager- og facilitetskarakteristika på en fast referencedato fastsat som 12 måneder før misligholdelsesdatoen.
|
|
Artikel 182 1a.
|
Med henblik på stk. 1, litra h), baseres IRB-CCF, der anvendes på bestemte eksponeringer, ikke på data, der sammenblander virkningerne af forskellige karakteristika, eller data fra eksponeringer, der udviser væsentligt forskellige risikokarakteristika. IRB-CCF skal være baseret på passende homogene segmenter. Med henblik herpå er følgende praksisser kun tilladt på grundlag af en detaljeret undersøgelse og begrundelse fra et institut:
a)
anvendelse af underliggende data for SMV/midtmarked på store selskabslåntagere
b)
anvendelse af data fra tilsagn, hvor der er et lille uudnyttet maksimum til rådighed, på faciliteter, hvor der er et stort uudnyttet maksimum til rådighed
c)
anvendelse på referencedatoen af data fra låntagere, der overtræder kontraktvilkårene, eller er blokerede med hensyn til yderligere kreditudnyttelse, på låntagere uden kendt overtrædelse af kontraktvilkårene eller relevante begrænsninger
d)
data, der er påvirket af ændringer i låntagernes miks af lån og andre kreditrelaterede produkter i observationsperioden, medmindre disse data er blevet effektivt justeret ved at fjerne virkningerne af ændringerne i produktmikset.
|
|
Artikel 182 1b.
|
Med henblik på stk. 1a, litra d), skal institutterne over for de kompetente myndigheder godtgøre, at de har en indgående forståelse af virkningen af ændringer i kunders produktmiks på eksponeringernes referencedatasæt og tilknyttede IRB-CCF, og at virkningen er ubetydelig eller er blevet effektivt afbødet i deres estimeringsproces. I den forbindelse anses følgende ikke for hensigtsmæssigt:
a)
fastsættelse af nedre eller øvre grænser for CCF eller observationer af eksponeringsværdi undtagen den faktiske konverteringsfaktor, der er lig med nul i overensstemmelse med artikel 1, andet afsnit
b)
anvendelse af skøn på låntagerniveau, som ikke fuldt ud dækker de relevante produkttransformationsmuligheder, eller som på en uhensigtsmæssig måde kombinerer produkter med meget forskellige karakteristika
c)
justering af kun væsentlige observationer, der påvirkes af produkttransformation
d)
udelukkelse af observationer, der påvirkes af produktprofiltransformation.
|
|
Artikel 182 1c.
|
Institutterne sikrer, at deres IRB-CCF effektivt isoleres fra de potentielle virkninger af en regional ustabilitet, der skyldes, at en facilitet er tæt på at blive udnyttet fuldt ud på referencedatoen.
|
|
Artikel 182 1d.
|
Referencedataene må ikke være begrænset til en facilitets udestående hovedstol eller den disponible facilitetsgrænse. Påløbne renter, andre forfaldne betalinger og overtræk på faciliteten skal medtages i referencedataene.
|
|
Artikel 182 2.
|
Estimater af konverteringsfaktorer skal i forbindelse med erhvervseksponeringer og eksponeringer mod institutter, centralregeringer og centralbanker samt regionale og lokale myndigheder og offentlige enheder baseres på data vedrørende en periode på mindst fem år, som øges med ét år hvert år efter gennemførelsen, indtil den mindst strækker sig over syv år for mindst én datakilde. Hvis den omhandlede observationsperiode strækker sig over længere tid for en kilde, og de pågældende data er relevante, anvendes den lange periode.
|
|
Artikel 182 3.
|
Institutterne kan i forbindelse med detaileksponeringer tage højde for fremtidige træk på kreditfaciliteter enten i deres konverteringsfaktorer eller i deres tab givet misligholdelse (LGD)-estimater Estimater af konverteringsfaktorer skal i forbindelse med detaileksponeringer baseres på data for en periode på mindst fem år. Institutterne kan benytte relevante data, der dækker en periode på to år, når de gennemfører IRB-metoden, forudsat at de får tilladelse af de kompetente myndigheder. Den periode, der skal dækkes, forlænges hvert år med ét år, indtil de relevante data dækker en periode på mindst fem år.
|
|
Artikel 182 4.
|
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere følgende:
a)
karakteren, omfanget og varigheden af en økonomisk nedgangsperiode som omhandlet i stk. 1
b)
på hvilke betingelser en kompetent myndighed kan give et institut tilladelse til at benytte relevante data, der dækker en periode på to år, når instituttet første gang gennemfører IRB-metoden.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. december 2014. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
|
|
Artikel 182 5.
|
Senest den 31. december 2026 udarbejder EBA retningslinjer i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010 med henblik på at præcisere, hvilken metode institutter skal anvende for at estimere IRD-CCF.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|