106. Når de udvikler deres fremgangsmåde til bestemmelse af en væsentlig stigning i kreditrisikoen …

Når de udvikler deres fremgangsmåde til bestemmelse af en væsentlig stigning i kreditrisikoen, skal kreditinstitutter tage hensyn til hver af de 16 klasser med indikatorer i IFRS 9 (såfremt de er relevante for det finansielle instrument, der vurderes) som fastlagt i afsnit B5.5.17, litra a)-p), og kreditinstitutter skal derudover tage hensyn til, om der er yderligere oplysninger, som der skal tages højde for. Sådanne indikatorer (i både IFRS 9 og disse retningslinjer) skal ikke betragtes som en "tjekliste". Nogle kan være mere relevante end andre til at vurdere, hvorvidt en bestemt type udlånseksponeringer udviser en væsentlig stigning i kreditrisikoen. Samtidig skal kreditinstitutter være særligt opmærksomme på at undgå risikoen for, at en væsentlig stigning i kreditrisikoen ikke erkendes omgående, når den faktisk er til stede. Især skal kreditinstitutter ikke begrænse væsentlige stigninger i kreditrisikoen til situationer, hvor et finansielt instrument forventes at blive værdiforringet (dvs. den tredje fase i kravene til værdiforringelse i IFRS 9). Derimod kan debitorer udvise en væsentlig stigning i kreditrisikoen uden en indikation af, at de relaterede udlånseksponeringer har tendens til at blive værdiforringet. Det forhold, at kreditrisikoen er steget væsentligt, betyder ikke nødvendigvis, at misligholdelse er sandsynlig, men blot at tendensen er større end ved første indregning. Denne pointe understreges af symmetrien i IFRS 9-modellen: Det er muligt for udlånseksponeringer at overgå til forventet kredittab i livstidsløbetiden, men også efterfølgende at gå tilbage til forventet kredittab over 12 måneder, hvis tærsklen for en væsentlig stigning i kreditrisikoen ikke længere overskrides.

1. Oversigt

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

3. Relaterede standarder

• EBA - Published by the European Banking Authority at https://www.eba.europa.eu/