BILAG IX MODUL FOR ØKOSYSTEMREGNSKABER

BILAG IX

MODUL FOR ØKOSYSTEMREGNSKABER

Afdeling 1

MÅL

Økosystemregnskaber indeholder data om udstrækningen og tilstanden af økosystemaktiver og de tjenester, som de yder til samfundet og økonomien. Dataene er i overensstemmelse med SEEA EA og forenelige med de data, der indberettes i henhold til ENS 2010.

Økosystemregnskaber anvender om muligt eksisterende oplysninger, bl.a. fra jordobservation, miljørapportering og andre datakilder.

Afdeling 2

DÆKNING

Økosystemregnskaber registrerer økosystemers udstrækning, økosystemers tilstand og strømmene af økosystemtjenester.

Økosystemudstrækning er størrelsen af økosystemer i et område. Regnskaber over økosystemudstrækning dækker terrestriske (herunder ferskvand) og marine økosystemer på det nationale område.

Økosystemtilstand er kvaliteten af et økosystem opgjort efter dets abiotiske, biotiske og landskabsmæssige karakteristika efter økosystemtype.

Økosystemtjenester er de fordele, som økosystemer giver økonomiske og andre menneskelige aktiviteter. De omfatter i) tilførsel, ii) regulering og vedligeholdelse, og iii) kulturtjenester. I regnskaber over økosystemtjenester registreres den faktiske forsyning og anvendelse af økosystemtjenester fra økosystemerne på det nationale område.

Tematiske regnskaber er regnskaber, der opdeler data efter specifikke politiktemaer såsom biodiversitet, klimaændringer, have og byområder.

Afdeling 3

LISTE OVER OMRÅDER

Medlemsstaterne udarbejder økosystemregnskaber for følgende områder:

regnskaber over økosystemudstrækning, der registrerer areal og forandringer i areal for hver økosystemtype på det nationale område. Medlemsstaterne indberetter regnskaber over økosystemudstrækning i tusind hektar

en konverteringsmatrix, der registrerer konverteringer mellem økosystemtyper mellem to tidspunkter i hektar som en del af regnskaberne over økosystemudstrækning

regnskaber over økosystemtilstand, der registrerer økosystemområder som følger:

for bebyggelser og andre kunstige områder:

—

grønne områder i storbyer og tilstødende byer og forstæder indberettes i % af samlet areal beregnet for hele storbyernes og de tilstødende byers og forstæders areal, herunder alle økosystemtyper i det pågældende område

—

koncentration af partikler med en diameter på op til 2,5 μm i byer indberettes i μg/m3 som nationalt gennemsnit for indberetningsperioden

for dyrkede arealer:

—

jordens lager af organisk kulstof i muldlag indberettes i ton/ha som nationalt gennemsnit for indberetningsperioden

for græsarealer:

—

jordens lager af organisk kulstof i muldlag indberettes i ton/ha som nationalt gennemsnit for indberetningsperioden

for dyrkede arealer og græsarealer tilsammen:

—

indekset for agerlandsfugle indberettes som et nationalt aggregeret indeks for indberetningsperioden

for skove og skovområder:

—

døde træer indberettes i m3/ha som et nationalt gennemsnit for indberetningsperioden

—

trætæthed indberettes i %, som nationalt gennemsnit for indberetningsperioden

—

indeks for almindelige skovfugle. Indekset for skovfugle beskriver tendenserne i antallet af almindelige skovfugle i deres europæiske udbredelsesområde over tid. Det er et sammensat indeks, der er udarbejdet på grundlag af observationsdata for fuglearter, der er karakteristiske for skovhabitater i Europa. Indekset er baseret på en specifik liste over arter i hver medlemsstat

for kystnære strande, klitter og vådområder:

—

andelen af kunstige uigennemtrængelige områder i kystområder, der omfatter økosystemtypen kystnære strande, klitter og vådområder, indberettes i % som nationalt gennemsnit for indberetningsperioden.

Byer og forstæder er lokale administrative enheder, som kategoriseres efter den urbaniseringsgrad, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2391 ( 7 ).

regnskaber over økosystemtjenester, der registrerer ydelse og anvendelse af økosystemtjenester i tilgangs- og anvendelsestabeller. I tilgangstabellen registreres forsyningen af økosystemtjenester fra økosystemer til socioøkonomiske systemer. I anvendelsestabellen registreres anvendelse af økosystemtjenester opdelt efter type anvendelse som defineret i afdeling 5.

Tilgangs- og anvendelsestabellerne indberettes i følgende fysiske enheder:

tilførselstjenester

—

afgrødetilførsel defineres som økosystemets bidrag til plantevækst som tilnærmet efter mængde af høstede afgrøder til forskellige anvendelser. Dette omfatter fødevare- og fiberproduktion, foder og energi samt afgræsset biomasse, jf. bilag III, tabel A, afdeling 1.1 og 1.2

—

bestøvning defineres som vilde bestøveres økosystembidrag til produktionen af afgrøderne omhandlet i første led. Bidragene indberettes i ton bestøverafhængige afgrøder, der kan tilskrives vilde bestøvere, efter afgrødetype for de vigtigste typer bestøverafhængige afgrøder, hvilket omfatter frugttræer, bær, tomater, oliefrø og »andet«

—

trætilførsel defineres som økosystemets bidrag til træers og anden træbiomasses vækst og indberettes som nettotilvækst som defineret i bilag VII med bark i tusind m 3

regulerings- og vedligeholdelsestjenester

—

luftfiltrering defineres som økosystemets bidrag til filtrering af luftbårne forurenende stoffer gennem deposition, optagelse, binding og lagring af forurenende stoffer fra økosystemkomponenter (navnlig træer). Dette afbøder de forurenende stoffers skadevirkninger. Bidragene indberettes i ton adsorberet partikelmasse

—

global klimaregulering defineres som økosystemets bidrag til at nedbringe koncentrationerne af drivhusgasser i atmosfæren gennem eliminering (nettobinding) af kulstof fra atmosfæren og retention (lagring) af kulstof i økosystemer. Bidragene indberettes i ton nettokulstofbinding og ton organisk kulstof, der er lagret i terrestriske økosystemer, herunder lager over og under jordoverfladen

—

lokal klimaregulering defineres som økosystemets bidrag til regulering af omgivende atmosfæriske forhold i byområder gennem vegetation, der forbedrer menneskers levevilkår og understøtter økonomisk produktion. Dette udtrykkes og indberettes som temperaturreduktionen i byer som følge af virkningen af byvegetation i grader celsius på dage, hvor temperaturen overstiger 25 grader celsius

kulturtjenester

—

naturbaserede turismerelaterede tjenester defineres som økosystemets bidrag, navnlig gennem økosystemers biofysiske karakteristika og egenskaber, som giver mennesker mulighed for at udnytte og nyde godt af miljøet gennem direkte, stedlig, fysisk og oplevelsesbaseret interaktion med miljøet. Disse bidrag indberettes i antal overnatninger på hoteller, herberger, campingpladser mv., som kan tilskrives besøg i økosystemer.

Til økosystemregnskaber anvendes følgende tabel over økosystemtyper:

Kategori	Økosystemtype
1	Bebyggelser og andre kunstige områder
2	Dyrkede arealer
3	Græsarealer (græsningsarealer og delvis naturlige og naturlige græsarealer)
4	Skove og skovområder
5	Heder og krat
6	Sparsomt bevoksede økosystemer
7	Vådområder inde i landet
8	Floder og kanaler
9	Søer og reservoirer
10	Havindløb og overgangsvande
11	Kystnære strande, klitter og vådområder
12	Marine økosystemer (kystnære farvande, sokkel og åbent hav)

Afdeling 4

FØRSTE REFERENCEÅR, HYPPIGHED OG INDBERETNINGSFRISTER

1. Statistikker udarbejdes og indberettes:

—

hvert tredje år for regnskaber over økosystemudstrækning og økosystemtilstand; dataene skal dække et repræsentativt gennemsnit for referenceåret og konverteringsmatrixen for ændringen i de tre år mellem to referenceår

—

forudsat at Kommissionen (Eurostat) stiller modelleringsværktøjer til rådighed til beregning af økosystemtjenester, hvert år for regnskaber over økosystemtjenester; hvis sådanne værktøjer ikke er til rådighed, hvert tredje år for regnskaber over økosystemtjenester.

2. Statistikker indberettes inden for 24 måneder efter udgangen af referenceåret.

3. Med henblik på at opfylde brugernes behov for fuldstændige og aktuelle datasæt udarbejder Kommissionen (Eurostat), så snart der er tilstrækkelige landedata til rådighed, skøn over EU-totaler. Kommissionen (Eurostat) udarbejder og offentliggør om muligt skøn for data, som medlemsstaterne ikke har indberettet inden for den frist, der er angivet i punkt 2.

4. Det første referenceår er 2024. For konverteringsmatrixen er det første referenceår 2027.

5. I den første dataindberetning medtager medlemsstaterne data fra 2024 for så vidt angår regnskaberne over udstrækning og tilstand og for tilgangs- og anvendelsestabeller for økosystemtjenester i fysiske enheder. For konverteringsmatrixen skal dataene vise ændringerne mellem 2024 og 2027.

6. Ved hver efterfølgende dataindberetning til Kommissionen indgiver medlemsstaterne data om økosystemtjenester til regnskaberne over udstrækning og tilstand for år n–3 og n, hvor n er referenceåret. Medlemsstaterne indberetter på ny data fra 2024 og fremefter, hvis dataene revideres. Medlemsstaterne kan indgive alle foreliggende data for årene før 2024.

Afdeling 5

INDBERETNINGSSKEMAER

1. Regnskaber over økosystemudstrækning: For alle de i afdeling 3 omhandlede økosystemtyper indberettes data i den første overførsel for det første referenceår. For alle efterfølgende dataoverførsler indberettes data som følger:

—

udstrækning i det foregående referenceår

—

forøgelser

—

mindskelser

—

udstrækning i det aktuelle referenceår.

Konverteringsmatrixen skal indberette konverteringer mellem alle de i afdeling 3 omhandlede økosystemtyper mellem det foregående og det aktuelle referenceår.

2. Regnskaber over økosystemtjenester: For de i afdeling 3 omhandlede økosystemtjenester indberettes data i tilgangs- og anvendelsestabeller som følger:

tilgangstabel til registrering af den årlige forsyning af tjenester som omhandlet i afdeling 3 for alle økosystemtyper som omhandlet i afdeling 3, undtagen kategori 10 og 12

anvendelsestabel til registrering af anvendelse af økosystemtjenester efter følgende opdeling:

—

sektorers forbrug i produktionen

—

offentlige myndigheders endelige forbrug

—

husholdningers endelige forbrug

—

bruttoinvesteringer

—

eksport.

3. En medlemsstat er ikke forpligtet til at indberette data, hvis dens samlede landareal ikke overstiger 0,3 % af Unionens samlede landareal.

Afdeling 6

OVERGANGSPERIODERS MAKSIMALE VARIGHED

Til gennemførelse af bestemmelserne i dette bilag er den maksimale varighed af overgangsperioden to år fra den første indberetningsfrist.

1. Oversigt

Titel	Regulering

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde	Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde	Krav

Builddate: 01.01.2026 00:00:00 -Doknr: CELEX:32011R0691
EULAW -
EN: Legal acts of the European Union from EUR-Lex, https://eur-lex.europa.eu/. © European Union. Re-use is authorised by Decision 2011/833/EU, provided the source is acknowledged; the consolidated texts are licensed under CC BY 4.0 (EUR-Lex legal notice). Divided into sections and converted into the GRCA format, the wording unchanged. Only the legislation published in the Official Journal of the European Union is deemed authentic.

DE: Rechtsakte der Europäischen Union aus EUR-Lex, https://eur-lex.europa.eu/. © Europäische Union. Weiterverwendung nach Beschluss 2011/833/EU mit Quellenangabe gestattet; die konsolidierten Fassungen stehen unter CC BY 4.0 (Rechtlicher Hinweis von EUR-Lex). In Abschnitte aufgeteilt und in das GRCA-Format umgewandelt, der Wortlaut unverändert. Verbindlich sind allein die im Amtsblatt der Europäischen Union veröffentlichten Rechtsakte.