Del 6 – Kriterier for egnethed og administration af sikkerhedsstillelse

I henhold til direktiv 2014/49/EU bør indskudsgarantiordninger kun acceptere aktiver med lav risiko som sikkerhed for betalingsforpligtelsesbeløbet. Indskudsgarantiordninger og udpegede myndigheder bør fastsætte passende kriterier for egnetheden af sikkerhedsstillelsen under hensyntagen til kredit- og markedsrisiciene for udstederne af aktiverne med lav risiko og disse aktivers likviditet med henblik på at undgå illikvide aktiver. De bør også tage hensyn til koncentrations- og valutarisici. Kriterierne for egnetheden af sikkerhedsstillelse stillet til Den Europæiske Centralbank (ECB) eller nationale centralbanker i Den Europæiske Union bør i princippet anses for at opfylde kravene i disse retningslinjers del 6.

Indskudsgarantiordninger eller udpegede myndigheder bør også fastsætte eksponeringsgrænser, som sikrer, at hvert enkelt kreditinstitut har en høj diversificering af aktiver med hensyn til som minimum udsteder og udløb. For små institutter, som ikke kan levere aktiver med lav risiko, der opfylder kravene til diversificering og eksponeringsgrænser, kan graden af diversificering for de aktiver med lav risiko, der stilles som sikkerhed, være lavere, så længe der stadig generelt er en høj grad af diversificering af aktiver med lav risiko i indskudsgarantiordningens sikkerhedsportefølje.

Indskudsgarantiordninger bør begrænse deres gældseksponering, både offentlig og privat gæld, hvor værdien er tæt korreleret med hændelser, hvor indskudsgarantiordningen ville skulle tilbagebetale indskydere eller bidrage til afvikling og derfor eventuelt ville skulle opkræve betalingsforpligtelsen. Den valuta, som gælden er angivet i, bør ikke tages i betragtning i denne forbindelse, da det ville gøre det uforholdsmæssigt svært at stille sikkerhed. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet gælder det endvidere, at for små institutter, som ikke kan stille aktiver, der opfylder dette krav, som sikkerhed, må korrelationsniveauet være højere, så længe det generelle korrelationsniveau i indskudsgarantiordningens portefølje stadig er lavt.

Indskudsgarantiordninger og udpegede myndigheder bør også tage passende hånd om eventuelle forskelle mellem sikkerhedsstillelsens valuta og indskudsgarantiordningens sikrede indskuds valuta.

Sikkerhedsstillelsen kan forvaltes af indskudsgarantiordningen selv eller af en tredjemand som led i en tredjemandsaftale om administration af sikkerhedsstillelse, så længe kravene i disse retningslinjer opfyldes.