+10. Med hensyn til overholdelsen af likviditetskravene i direktiv 2013/36/EU, herunder artikel 105 …
|
10. Med hensyn til overholdelsen af likviditetskravene i direktiv 2013/36/EU, herunder artikel 105 …
Med hensyn til overholdelsen af likviditetskravene i direktiv 2013/36/EU, herunder artikel 105 i direktiv 2013/36/EU, bør de støtteydende enheder og kompetente myndigheder anvende følgende: - a) Den støtteydende enhed bør enten forelægge den kompetente myndighed en begrundet udtalelse om, at instituttet opfylder de gældende likviditetskrav, og at den ydede støtte ikke vil medføre udgående likviditetsstrømme, så de gældende likviditetskrav i henhold til artikel 86 og 105 i direktiv 2013/36/EU ikke er opfyldt, eller den støtteydende enhed bør søge om godkendelse til ikke at opfylde disse krav.
- b) Hvis den støtteydende enhed ikke opfylder de gældende likviditetskrav, eller den ydede støtte vil medføre udgående likviditetsstrømme, så de gældende likviditetskrav i henhold til artikel 86 og 105 i direktiv 2013/36/EU ikke længere er opfyldt, bør den kompetente myndighed beslutte, om den vil godkende, at støtten ydes trods denne manglende opfyldelse. I denne situation bør institutterne forelægge den kompetente myndighed en plan for at eliminere den manglende opfyldelse.
- c) Når den kompetente myndighed skal vurdere, om den vil godkende, at støtten ydes trods den manglende opfyldelse af ovennævnte krav, bør den tage højde for følgende:
- i) den periode, hvor den støtteydende enhed ikke opfylder de relevante likviditetsgrænser
- ii) betydningen af den manglende opfyldelse
- iii) den støtteydende enheds plan for at eliminere den manglende opfyldelse
- iv) den støtteydende enheds egen interesse, herunder indirekte fordele som følge af hele koncernens stabilisering
- v) risici og fordele ved godkendelsen for den finansielle stabilitet.
- d) Uden at dette berører litra a), b) og c) ovenfor, bør den kompetente myndighed, hvis den støtteydende enhed er et datterselskab i den modtagende enhed, eller hvis den støtteydende enhed og den modtagende enhed er datterselskaber i den samme koncernenhed, når den vurderer, om den skal godkende, at støtten ydes trods den manglende opfyldelse, også tage højde for, om det er nødvendigt at yde den finansielle støtte for at forhindre:
- i) At den modtagende enhed går konkurs, hvilket ellers ville være sandsynligt.
- ii) Destabiliseringen af koncernen som helhed som følge af denne konkurs, herunder indirekte fordele som følge af hele koncernens stabilisering.
- iii) Negative konsekvenser for den finansielle stabilitet som følge af destabiliseringen af koncernen.
Den kompetente myndighed bør tage højde for oplysninger fra den kompetente myndighed med ansvar for den modtagende enhed. - e) Hvis den kompetente myndighed for den støtteydende enhed godkender, at støtten ydes trods manglende opfyldelse af disse likviditetskrav, bør den angive en maksimal varighed af og betingelserne for godkendelsen trods den manglende opfyldelse i sin afgørelse.
- f) Litra a) til e) berører ikke eventuelle undtagelser i forhold til likviditetskravene i henhold til artikel 8 i forordning (EU) nr. 575/2013.
1. Oversigt
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
- EBA - Published by the European Banking Authority at https://www.eba.europa.eu/
|