4.2.1 Intern kapacitet/selvevaluering

Kreditinstitutterne bør foretage en omfattende selvevaluering for at vurdere den faktiske situation og de skridt, der skal tages internt for at afhjælpe eventuelle mangler i den interne kapacitet til styring af misligholdte eksponeringer.

Institutterne skal fuldt ud forstå og vurdere:

• a) Omfanget af og drivkræfterne bag deres misligholdte eksponeringer:
• i. omfanget og udviklingen af porteføljer af misligholdte eksponeringer i en tilstrækkelig detaljeringsgrad, som kræver en passende gruppering af eksponeringerne, som beskrevet i afsnit 5.2.3
• ii. drivkræfterne bag indgående og udgående misligholdte eksponeringer, efter portefølje, hvis relevant
• iii. andre potentielle korrelationer og årsagssammenhænge.
• b) Resultaterne af foranstaltninger vedrørende misligholdte eksponeringer, som kreditinstituttet tidligere har gennemført:
• i. typen og karakteren af de gennemførte foranstaltninger, herunder kreditlempelser
• ii. effektiviteten af disse aktiviteter og de bagvedliggende drivkræfter.
• c) Deres driftsmæssige kapacitet (processer, værktøjer, datakvalitet, IT/automatisering, medarbejdere/ekspertise, beslutningstagning, interne politikker og andreområder, der er relevante for gennemførelsen af strategien) i forbindelse med de forskellige trin i processen, herunder, men ikke begrænset til:
• i. tidlig identificering af misligholdte eksponeringer
• ii. kreditlempelser
• iii. værdiforringelser og afskrivninger
• iv. værdiansættelser af sikkerhedsstillelse
• v. inddrivelse, retslige procedurer og tvangsauktion
• vi. styring af overtagne aktiver, hvis relevant
• vii. rapportering og overvågning af misligholdte eksponeringer og af effektiviteten af håndteringsløsningerne for dem.

Kreditinstitutterne bør hvert år foretage en omfattende selvevaluering, der mindst dækker de punkter, der er anført i punkt 29, for at klarlægge styrker, betydelige mangler og områder, hvor der bør ske forbedringer for at nå målene for nedbringelse af misligholdte eksponeringer.

Kreditinstitutterne bør rapportere resultatet af den omfattende selvevaluering til instituttets ledelsesorgan og den kompetente myndighed.

Kreditinstitutterne bør med jævne mellemrum overveje at indhente ekspertudtalelser om deres driftsmæssige kapacitet til at forvalte misligholdte eksponeringer fra instituttets risikostyrings- og kontrolfunktioner eller fra eksterne kilder.