EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger

Artikel 1 Formål

Artikel 1

Formål

Direktivets overordnede formål er at fastlægge en ramme for beskyttelse af vandløb og søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, som:

a)

forebygger yderligere forringelse og beskytter og forbedrer vandøkosystemernes tilstand og, hvad angår deres vandbehov, også tilstanden for terrestriske økosystemer og vådområder, der er direkte afhængige af vandøkosystemerne

b)

fremmer bæredygtig vandanvendelse baseret på langsigtet beskyttelse af tilgængelige vandressourcer

c)

sigter mod en udvidet beskyttelse og forbedring af vandmiljøet bl.a. gennem specifikke foranstaltninger til en progressiv reduktion af udledninger, emissioner og tab af prioriterede stoffer og standsning eller udfasning af udledninger, emissioner og tab af prioriterede farlige stoffer

d)

sikrer en progressiv reduktion af forureningen af grundvandet og forhindrer en yderligere forurening heraf

e)

bidrager til at afbøde virkningerne af oversvømmelser og tørke

og derved bidrager til:

—

tilstrækkelig forsyning af overfladevand og grundvand af god kvalitet, som er nødvendig for at opnå en bæredygtig, afbalanceret og rimelig vandanvendelse

—

en betydelig reduktion af forureningen af grundvandet

—

beskyttelse af territoriale og marine vande, og

▼M8

—

opfyldelse af målene i de relevante internationale aftaler, herunder de mål, der tager sigte på at forebygge og eliminere forurening af havmiljøet, ved en EU-indsats med henblik på at standse eller udfase udledninger, emissioner og tab af prioriterede farlige stoffer med det endelige mål at opnå koncentrationer i havmiljøet nær baggrundsværdierne for naturligt forekommende stoffer og tæt på nul for menneskeskabte syntetiske stoffer.

▼B

Artikel 2 Definitioner

Artikel 2

Definitioner

I dette direktiv gælder følgende definitioner:

1)	»Overfladevand« : indvand bortset fra grundvand; overgangsvande og kystvande, undtagen med hensyn til kemisk tilstand, hvor det også omfatter territorialfarvande.

▼C1

2)	»Grundvand« : alt vand under jordoverfladen i den mættede zone og i direkte kontakt med jorden eller undergrunden.

▼B

3)	»Indvand« : alt stillestående eller strømmende vand på jordoverfladen og alt grundvand på landsiden af den basislinje, hvorfra bredden af territoriale farvande måles.

4)	»Vandløb« : indvand, som for størstedelens vedkommende løber på jordoverfladen, men som kan løbe under jorden i en del af sit løb.

5)	»Sø« : indvand bestående af stillestående overfladevand.

6)	»Overgangsvande« : overfladevandområder i nærheden af flodmundinger, som er delvis saltholdige som følge af, at de er i nærheden af kystvande, men som i væsentlig grad påvirkes af ferskvandsstrømme.

7)	»Kystvand« : overfladevand på landsiden af en linje, hvor hvert punkt befinder sig i en afstand af én sømil til havsiden fra det nærmeste punkt på den basislinje, hvorfra bredden af territorialfarvande måles, og som, hvor det er relevant, strækker sig ud til overgangsvandets yderste grænse.

8)	»Kunstigt vandområde« : forekomst af overfladevand skabt ved menneskelig aktivitet.

9)	»Stærkt modificeret vandområde« : forekomst af overfladevand, der som et resultat af fysiske ændringer som følge af menneskelig aktivitet i væsentlig grad har ændret karakter som angivet af medlemsstaten i henhold til bestemmelserne i bilag II.

10)	»Overfladevandområde« : en afgrænset og betydelig mængde overfladevand, såsom en sø, et reservoir, et mindre eller større vandløb eller en kanal, en del af et mindre eller større vandløb eller en kanal, et overgangsvand eller en kystvandsstrækning.

11)	»Grundvandsmagasin« : et eller flere underjordiske lag af bjergarter eller andre geologiske lag med tilstrækkelig porøsitet og permeabilitet til at muliggøre enten en betydelig grundvandsstrømning eller indvinding af betydelige mængder grundvand.

12)	»Grundvandsforekomst« : en separat mængde grundvand i et eller flere grundvandsmagasiner.

13)	»Vandløbsopland« : landområde, hvorfra al overfladeafstrømning løber gennem en række mindre og større vandløb og eventuelt søer ud til havet i én enkelt flodmunding eller ét enkelt delta.

14)	»Delopland« : landområde, hvorfra al overfladeafstrømning løber gennem en række mindre og større vandløb og eventuelt søer til et bestemt punkt i et vandløb (normalt en sø eller et vandløbssammenløb).

15)	»Vandområdedistrikt« : et land- og havområde bestående af et vandløbsopland eller flere tilstødende vandløbsoplande sammen med det tilhørende grundvand og kystvand, som i artikel 3, stk. 1, er fastlagt som hovedenhed for vandløbsoplandets forvaltning.

16)	»Ansvarlig myndighed« : en myndighed fastlagt efter artikel 3, stk. 2 eller 3.

17)	»Overfladevandstilstand« : det samlede udtryk for et overfladevandområdes tilstand bestemt ved enten vandområdets økologiske tilstand eller dets kemiske tilstand, alt efter hvilken der er ringest.

18)	»God overfladevandstilstand« : den tilstand et overfladevandområde har nået, når både dets økologiske tilstand og dets kemiske tilstand i det mindste er »god«.

19)	»Grundvandstilstand« : det samlede udtryk for en grundvandsforekomsts tilstand bestemt ved enten dens kvantitative eller dens kemiske tilstand, alt efter hvilken der er ringest.

20)	»God grundvandstilstand« : den tilstand en grundvandsforekomst har nået, når både dens kvantitative og dens kemiske tilstand i det mindste er »god«.

21)	»Økologisk tilstand« : et udtryk for kvaliteten af de med overfladevandet forbundne vandøkosystemers struktur og funktion, som klassificeret i henhold til bilag V.

22)	»God økologisk tilstand« : tilstand for et overfladevandområde, som klassificeret i henhold til bilag V.

23)	»Godt økologisk potentiale« : tilstand for et stærkt modificeret eller et kunstigt vandområde, som klassificeret i henhold til de relevante bestemmelser i bilag V.

▼M8

24)

»God kemisk tilstand for overfladevand« : den kemiske tilstand, der er nødvendig for at opfylde miljømålene for overfladevand i dette direktivs artikel 4, stk. 1, litra a), dvs. den kemiske tilstand, der er nået i et overfladevandområde, hvori koncentrationerne af forurenende stoffer hverken overstiger de miljøkvalitetskrav vedrørende prioriterede stoffer, der er anført i del A i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/105/EF ( 1 ), eller miljøkvalitetskravene vedrørende vandområdespecifikke forurenende stoffer, der er fastsat og anvendes i henhold til nævnte direktivs artikel 8d, og hvori de effektbaserede triggerværdier, når sådanne foreligger, heller ikke er overskredet.

▼B

25)	»God kemisk tilstand for grundvand« : den kemiske tilstand i en grundvandsforekomst, der opfylder alle betingelser i tabel 2.3.2 i bilag V.

26)	»Kvantitativ tilstand« : et udtryk for, i hvilken grad en grundvandsforekomst er berørt af direkte og indirekte indvinding.

27)

»Tilgængelig grundvandsressource« : den langsigtede årlige gennemsnitlige grundvandsdannelse for en grundvandsforekomst minus den langsigtede årlige vandføring, der kræves for at opfylde de økologiske kvalitetsmål for tilknyttet overfladevand i henhold til artikel 4, for at undgå enhver væsentlig forringelse af sådant vands økologiske tilstand og for at undgå enhver væsentlig skadelig indvirkning på tilknyttede terrestriske økosystemer.

28)	»God kvantitativ tilstand« : den tilstand, der er defineret i tabel 2.1.2 i bilag V.

29)	»Farlige stoffer« : stoffer eller grupper af stoffer, som er toksiske, persistente og bioakkumulerbare, og andre stoffer eller grupper af stoffer, som giver anledning til en tilsvarende bekymring.

▼M8

30)	»Prioriterede stoffer« : stoffer, der er anført i del A i bilag I til direktiv 2008/105/EF, dvs. stoffer, der udgør en væsentlig risiko for eller via vandmiljøet, og som prioriteres i henhold til nærværende direktivs artikel 16, stk. 2.

▼M8

30a)	»Prioriterede farlige stoffer« : prioriterede stoffer, der er identificeret som»farlige« i overensstemmelse med den lovgivning, der er omhandlet i artikel 16, stk. 3.

30b)

»Vandområdespecifikke forurenende stoffer« : forurenende stoffer, der ikke eller ikke længere identificeres som prioriterede stoffer, men som medlemsstaterne på grundlag af den vurdering af belastninger og indvirkninger på overfladevandområder, der foretages i overensstemmelse med bilag II, har identificeret som, at de udledes eller tilføres i betydende mængder i et vandopland eller -delvandopland, og som, at de dermed udgør en væsentlig risiko for eller via vandmiljøet på deres område.

▼B

31)	»Forurenende stof« : ethvert stof, der kan forårsage forurening, herunder navnlig stoffer nævnt i bilag VIII.

32)	»Direkte udledning til grundvand« : udledning af forurenende stoffer til grundvand, uden at disse perkolerer gennem jorden eller undergrunden.

33)

»Forurening« : direkte eller indirekte udledning som følge af menneskelige aktiviteter af stoffer eller varme til luft, vand eller jord, der kan skade menneskers sundhed eller kvaliteten af vandøkosystemer eller terrestriske økosystemer, som er direkte afhængige af vandøkosystemer, eller medføre skade på materielle værdier eller forringelse eller forstyrrelse af naturfaciliteter og anden legitim anvendelse af miljøet.

34)	»Miljømål« : de mål, der er fastlagt i artikel 4.

▼M8

35)	»Miljøkvalitetskrav« : den koncentration af et bestemt forurenende stof eller gruppe af forurenende stoffer i vand, sediment eller biota, som ikke må overskrides af hensyn til beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet.

▼M8

35a)

»Effektbaseret triggerværdi« : en tærskelværdi for virkningerne af et forurenende stof eller en gruppe af forurenende stoffer i vand, sediment eller biota, hvor disse virkninger måles ved en passende og videnskabeligt valideret effektbaseret overvågningsmetode, over hvilken der kan forekomme negative virkninger på menneskers sundhed eller miljøet af dette forurenende stof eller denne gruppe af forurenende stoffer i vand, sediment eller biota.

▼B

36)	»Kombineret fremgangsmåde« : kontrol med udledninger og emissioner til overfladevand i overensstemmelse med fremgangsmåden i artikel 10.

▼M8

37)	»Drikkevand« : drikkevand som defineret i artikel 2, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2020/2184 ( 2 ).

▼B

38)

»Forsyningspligtydelse« :

alle ydelser, som for husholdninger, offentlige institutioner eller økonomiske aktiviteter af enhver art stiller følgende til rådighed:

a)

indvinding, opmagasinering, oplagring og behandling af samt forsyning med overfladevand eller grundvand

b)

anlæg til opsamling og rensning af spildevand med efterfølgende udledning til overfladevand.

39)

»Vandanvendelse« :

forsyningspligtydelser sammen med enhver anden aktivitet som fastsat i henhold til artikel 5 og bilag II, som har væsentlig indvirkning på vands tilstand.

Dette begreb gælder for artikel 1 og for den økonomiske analyse, der foretages i henhold til artikel 5 og bilag III, litra b).

40)

»Emissionsgrænseværdi« :

massen udtrykt i relation til bestemte parametre, koncentrationen og/eller emissionsniveauet, som ikke må overskrides i et eller flere bestemte tidsrum. Der kan også fastsættes emissionsgrænseværdier for bestemte grupper, familier eller kategorier af stoffer, herunder navnlig for de stoffer, der er omhandlet i artikel 16.

Emissionsgrænseværdierne for stoffer gælder normalt på det punkt, hvor emissionerne udledes fra anlægget, idet der ved fastsættelsen af grænseværdier ses bort fra enhver fortynding. Ved tilledning af spildevand til et renseanlæg kan der ved fastsættelse af emissionsgrænseværdierne for de berørte anlæg tages hensyn til spildevandsanlæggets renseeffekt, under forudsætning af at der opnås en tilsvarende beskyttelse af miljøet som helhed, og at det ikke medfører større miljøforurening.

41)

»Emissionskontrol« : kontrol, der kræver en specifik emissionsbegrænsning, f.eks. en emissionsgrænseværdi, eller som på anden måde specificerer grænser eller betingelser for virkningerne, arten eller andre karakteristika af en emission eller af driftsforhold med indvirkning på emissionerne. Anvendelse af udtrykket »emissionskontrol« i dette direktiv skal med hensyn til bestemmelserne i ethvert andet direktiv ikke på nogen måde anses for at være en omfortolkning af disse bestemmelser.

▼M8

42)

»Forringelse af et vandområdes tilstand« : sænkning af tilstanden for mindst ét af kvalitetselementerne, jf. bilag V, med én klasse, selv om denne sænkning ikke fører til et fald i klassificeringen af vandområdet som helhed. Hvis et kvalitetselement imidlertid allerede befinder sig i den laveste klasse, udgør enhver yderligere forringelse af dette element en forringelse af vandområdets tilstand.

▼B

Artikel 3 Koordinering af administrative ordninger inden for vandområdedistrikter

Artikel 4 Miljømål

Artikel 5 Vandområdedistriktets karakteristika, vurdering af menneskelige aktiviteters indvirkning på miljøet og økonomisk analyse af vandanvendelsen

Artikel 6 Register over beskyttede områder

Artikel 7 Vand der anvendes til indvinding af drikkevand

Artikel 8 Overvågning af overfladevandets og grundvandets tilstand samt overvågning af beskyttede områder

Artikel 9 Dækning af omkostninger ved forsyningspligtydelser

Artikel 10 Den kombinerede fremgangsmåde ved punktkilder og diffuse kilder

Artikel 11 Indsatsprogram

Artikel 12

Artikel 13 Vandområdeplaner

Artikel 14 Offentlig oplysning og høring

Artikel 14a

Artikel 15 Rapportering

Artikel 16

Artikel 17 Strategier til forebyggelse af og kontrol med forurening af grundvand

Artikel 18 Kommissionsrapport

Artikel 19 Planer vedrørende fremtidige fællesskabsforanstaltninger

Artikel 19a

Rapport om en mekanisme for udvidet producentansvar

Kommissionen offentliggør senest den 11. maj 2029 en rapport om muligheden for at medtage en mekanisme til udvidet producentansvar i dette direktiv. Rapporten skal navnlig evaluere, om det er muligt at kræve, at producenter bidrager til omkostningerne ved overvågningsprogrammer, der udformes i henhold til dette direktivs artikel 8, hvis disse producenter bringer produkter, som indeholder et af de stoffer, der er opført i bilag I til direktiv 2006/118/EF eller i bilag I til direktiv 2008/105/EF, i omsætning på EU-markedet.

Artikel 20

Tekniske tilpasninger og gennemførelse af dette direktiv

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 20a med henblik på at ændre bilag I og III og punkt 1.3.6 i bilag V for at tilpasse oplysningskravene vedrørende ansvarlige myndigheder, indholdet af den økonomiske analyse og de valgte overvågningsstandarder til den videnskabelige og tekniske udvikling.

Artikel 20a

Artikel 21

Artikel 22 Ophævelser og overgangsbestemmelser

Artikel 23 Sanktioner

Artikel 23

Sanktioner

Medlemsstaterne fastsætter de sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelse af de nationale bestemmelser, som vedtages i henhold til dette direktiv. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning.

Artikel 24 Gennemførelse

Artikel 25 Ikrafttrædelse

Artikel 25

Ikrafttrædelse

Dette direktiv træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 26 Adressater

Artikel 26

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

BILAG I OPLYSNINGER TIL BRUG FOR LISTEN OVER ANSVARLIGE MYNDIGHEDER

BILAG I

OPLYSNINGER TIL BRUG FOR LISTEN OVER ANSVARLIGE MYNDIGHEDER

Ifølge direktivets artikel 3, stk. 8, meddeler medlemsstaterne følgende oplysninger om alle ansvarlige myndigheder i hvert af deres vandområdedistrikter samt i den del af hvert internationalt vandområdedistrikt, der ligger inden for deres område.

i)

Den ansvarlige myndigheds navn og adresse — navn og adresse på den myndighed, der er fastlagt i medfør af direktivets artikel 3, stk. 2.

ii)

Vandområdedistriktets geografiske dækning — navnene på de vigtigste vandløb i vandområdedistriktet sammen med en nøjagtig beskrivelse af vandområdedistriktets grænser. Disse oplysninger bør så vidt muligt være tilgængelige med henblik på indførelse i det geografiske informationssystem (GIS) og/eller Kommissionens geografiske informationssystem (GISCO).

iii)

Den ansvarlige myndigheds juridiske status — en beskrivelse af den ansvarlige myndigheds juridiske status og, hvis det er relevant, et resumé eller en kopi af dens vedtægter, oprettelsesakt eller lignende juridiske dokument.

iv)

Ansvar — en beskrivelse af hver ansvarlig myndigheds juridiske og administrative ansvar og dens rolle i hvert vandområdedistrikt.

v)

Medlemskab — hvor den ansvarlige myndighed fungerer som et koordineringsorgan for andre ansvarlige myndigheder, kræves der en liste over disse organer sammen med et resumé over de institutionelle forhold, der er oprettet for at sikre koordinering.

vi)

Internationale forhold — hvor et vandområdedistrikt dækker mere end én medlemsstats territorium eller omfatter et tredjelands territorium, skal der udarbejdes et resumé over de institutionelle forhold, der er oprettet for at sikre koordinering.

BILAG II

1. OVERFLADEVAND

1.1. Karakterisering af typer af overfladevandområder

Medlemsstaterne angiver overfladevandområders beliggenhed og grænser og foretager en første karakterisering af sådanne vandområder efter nedenstående fremgangsmåde. Medlemsstaterne kan gruppere overfladevandområder med henblik på denne første karakterisering.

i)

Overfladevandområder i vandområdedistriktet karakteriseres enten som en af følgende kategorier overfladevand: vandløb, søer, overgangsvande eller kystvande, eller som kunstige overfladevandområder eller stærkt modificerede overfladevandområder.

ii)

For hver kategori overfladevand opdeles de relevante overfladevandområder i vandområdedistriktet efter type. Typerne er de vandområder, der defineres ved brug af enten system A eller system B som beskrevet i punkt 1.2.

iii)

Benyttes system A, henføres overfladevandområderne i vandområdedistriktet først til de relevante økoregioner i overensstemmelse med de geografiske områder, som anført i punkt 1.2 og vist på det relevante kort i bilag XI. Overfladevandområderne i hver økoregion opdeles derefter i typer af vandområder efter deskriptorerne i system A's tabeller.

iv)

Benyttes system B, skal medlemsstaterne mindst præstere samme opdelingsgrad, som de ville have opnået med system A. Det vil sige, at overfladevandområderne i vandområdedistriktet opdeles i typer ved brug af værdierne for de obligatoriske deskriptorer og for sådanne fakultative deskriptorer eller kombinationer af deskriptorer, som er nødvendige for at sikre, at typespecifikke biologiske referenceforhold kan afledes med den fornødne pålidelighed.

v)

Kunstige eller stærkt modificerede overfladevandområder opdeles efter deskriptorerne for den overfladevandområdekategori, der mest ligner det pågældende stærkt modificerede eller kunstige vandområde.

vi)

Medlemsstaterne forelægger Kommissionen et eller flere kort (i GIS-format), der viser typernes geografiske beliggenhed svarende til den opdelingsgrad, der kræves under system A.

1.2. Økoregioner og typer af overfladevandområder

1.2.1. Vandløb

System A

Fast typologi

Deskriptorer

Økoregion

Økoregioner som vist på kort A i bilag XI

Type

Højdetypologi

høj: > 800 m

mellem: 200-800 m

lav: < 200 m

Størrelsestypologi på grundlag af afstrømningsområde

lille: 10-100 km2

mellem: > 100-1 000 km2

stor: > 1 000 -10 000 km2

meget stor: > 10 000 km2

Geologi

kalkholdig

kiselholdig

organisk

System B

Alternativ karakterisering

Fysiske og kemiske faktorer, der bestemmer vandløbets eller vandløbsdelens karakteristika og dermed den biologiske populations struktur og sammensætning

Obligatoriske faktorer

højde

breddegrad

længdegrad

geologi

areal

Fakultative faktorer

afstand fra udspring

strømningsenergi (funktion af strømning og hældning)

middel vandløbsbredde

middel vanddybde

middel hældning

hovedflodsengens form og profil

vandføringskategori

dalprofil

partikulær stoftransport

syreneutraliseringsevne

middel substratsammensætning

chlorid

lufttemperaturudsving

middellufttemperatur

nedbør

1.2.2. Søer

System A

Fast typologi

Deskriptorer

Økoregion

Økoregioner som vist på kort A i bilag XI

Type

Højdetypologi

høj: > 800 m

mellem: 200-800 m

lav: < 200 m

Dybdetypologi på grundlag af middeldybde

< 3 m

3-15 m

> 15 m

Størrelsestypologi på grundlag af overfladeareal

0,5-1 km2

1-10 km2

10-100 km2

> 100 km2

Geologi

kalkholdig

kiselholdig

organisk

System B

Alternativ karakterisering

Fysiske og kemiske faktorer, der bestemmer søens karakteristika og dermed den biologiske populations struktur og sammensætning

Obligatoriske faktorer

højde

breddegrad

længdegrad

dybde

geologi

areal

Fakultative faktorer

middel vanddybde

søens profil

opholdstid

middel lufttemperatur

lufttemperaturudsving

sammensætningskarakteristika (f.eks. monomiktisk, dimiktisk, polymiktisk)

syreneutraliseringsevne

baggrundstilstand for næringsstoffer

middel substratsammensætning

vandstandsudsving

1.2.3. Overgangsvande

System A

Fast typologi

Deskriptorer

Økoregion

Følgende som vist på kort B i bilag XI:

Østersøen

Barentshavet

Norskehavet

Nordsøen

Nordatlanten

Middelhavet

Type

På grundlag af den årlige middelsalinitet

< 0,5 ‰: ferskvand

0,5-< 5 ‰: oligohalin

5-< 18 ‰: mesohalin

18-< 30 ‰: polyhalin

30-< 40 ‰: euhalin

På grundlag af gennemsnitlig tidevandsforskel

< 2 m: mikro

2-4 m: meso

> 4 m: makro

System B

Alternativ karakterisering

Fysiske og kemiske faktorer, der bestemmer overgangsvandets karakteristika og dermed den biologiske populations struktur og sammensætning

Obligatoriske faktorer

breddegrad

længdegrad

tidevandsforskel

salinitet

Fakultative faktorer

dybde

strømhastighed

bølgeeksponering

opholdstid

middel vandtemperatur

sammensætningskarakteristika

turbiditet

middel substratsammensætning

profil

vandtemperaturvariation

1.2.4. Kystvande

System A

Fast typologi

Deskriptorer

Økoregion

Følgende som vist på kort B i bilag XI:

Østersøen

Barentshavet

Norskehavet

Nordsøen

Nordatlanten

Middelhavet

Type

På grundlag af den årlige middelsalinitet

< 0,5 ‰: ferskvand

0,5-< 5 ‰: oligohalin

5-< 18 ‰: mesohalin

18-< 30 ‰: polyhalin

30-< 40 ‰: euhalin

På grundlag af middeldybde

lavvandet: < 30 m

middeldyb: (30-200 m)

dyb: > 200 m

System B

Alternativ karakterisering

Fysiske og kemiske faktorer, der bestemmer kystvandets karakteristika og dermed den biologiske populations struktur og sammensætning

Obligatoriske faktorer

breddegrad

længdegrad

tidevandsforskel

salinitet

Fakultative faktorer

strømhastighed

bølgeeksponering

middel vandtemperatur

sammensætningskarakteristika

turbiditet

opholdstid (indelukkede havbugter)

middel substratsammensætning

vandtemperaturvariation

1.3. Fastlæggelse af typespecifikke referenceforhold for typer af overfladevandområder

i)

For hver type overfladevandområde, der karakteriseres i overensstemmelse med punkt 1.1, fastlægges der typespecifikke hydromorfologiske og fysisk-kemiske forhold svarende til værdierne for de i bilag V, punkt 1.1, anførte hydromorfologiske og fysisk-kemiske kvalitetselementer for den pågældende type overfladevandområde ved høj økologisk tilstand som defineret i den relevante tabel i bilag V, punkt 1.2. Der fastlægges typespecifikke biologiske referenceforhold svarende til værdierne for de i bilag V, punkt 1.1, anførte biologiske kvalitetselementer for den pågældende type overfladevandområde ved høj økologisk tilstand som defineret i den relevante tabel i bilag V, punkt 1.2.

ii)

Når de fremgangsmåder, der er beskrevet i dette punkt, anvendes på stærkt modificerede eller kunstige overfladevandområder, skal henvisninger til høj økologisk tilstand forstås som henvisninger til maksimalt økologisk potentiale som defineret i bilag V, punkt 1.2.5. Værdierne for et vandområdes maksimale økologiske potentiale revideres hvert sjette år.

iii)

Typespecifikke forhold for så vidt angår nr. i) og ii) og typespecifikke biologiske referenceforhold kan enten bygge på rumlige forhold eller på modeller, eller de kan beregnes ud fra en kombination af disse metoder. Når disse metoder ikke kan bruges, kan medlemsstaterne benytte ekspertskøn til at fastlægge sådanne forhold. Ved definitionen af høj økologisk tilstand med hensyn til koncentrationen af bestemte syntetiske forurenende stoffer er detektionsgrænsen den, der kan fastlægges ved hjælp af den tilgængelige teknologi på det tidspunkt, hvor de typespecifikke forhold skal fastlægges.

iv)

For typespecifikke biologiske referenceforhold, der bygger på rumlige forhold, opretter medlemsstaterne et referencenet for hver type overfladevand. Nettet skal indeholde tilstrækkeligt mange referencesteder af høj tilstand til, at værdierne for referenceforholdene opnår tilstrækkelig troværdighed i betragtning af variabiliteten af de værdier for kvalitetselementerne, der modsvarer høj tilstand for den pågældende type overfladevand, og under hensyn til de modelleringsteknikker, der skal anvendes i henhold til nr. v.

v)

Modelbaserede typespecifikke biologiske referenceforhold kan beregnes ved brug af enten prognosemodeller eller tilbageskrivningsmetoder. Metoderne skal omfatte brug af historiske, palæologiske og andre tilgængelige data, og de skal sikre, at værdierne for referenceforholdene er tilstrækkelig troværdige til, at det sikres, at de således beregnede forhold er indbyrdes forenelige og gyldige for hver type overfladevand.

vi)

Når det ikke er muligt at fastlægge pålidelige typespecifikke referenceforhold for et kvalitetselement i en type overfladevandområde på grund af elementets høje naturlige variabilitet, som ikke kun skyldes sæsonmæssige variationer, kan det pågældende element udelades ved vurderingen af den økologiske tilstand for den pågældende type overfladevand. Under sådanne omstændigheder anfører medlemsstaterne grundene til denne udeladelse i vandområdeplanen.

1.4. Identifikation af belastninger

Medlemsstaterne indsamler og opbevarer oplysninger om type og omfang af de signifikante menneskeskabte belastninger, som overfladevandområderne i hvert vandområdedistrikt vil kunne blive udsat for; oplysningerne skal navnlig omfatte:

Vurdering og identifikation af signifikant punktkildeforurening, navnlig med stoffer nævnt i bilag VIII, fra by-, industri- og landbrugsanlæg og andre anlæg og aktiviteter, baseret bl.a. på oplysninger, der er indsamlet i medfør af:

i)

artikel 15 og 17 i direktiv 91/271/EØF

ii)

artikel 9 og 15 i direktiv 96/61/EF ( 27 )

og med henblik på den første vandområdeplan:

iii)

artikel 11 i Rådets direktiv 76/464/EØF og

iv)

Rådets direktiv 75/440/EØF, 76/160/EØF ( 28 ), 78/659/EØF og 79/923/EØF ( 29 ).

Vurdering og identifikation af signifikant forurening fra diffuse kilder navnlig med stoffer nævnt i bilag VIII, fra by-, industri-, landbrugsanlæg og andre anlæg eller aktiviteter, baseret bl.a. på oplysninger, der er indsamlet i medfør af:

i)

artikel 3, 5 og 6 i direktiv 91/676/EØF ( 30 )

ii)

artikel 7 og 17 i direktiv 91/414/EØF

iii)

direktiv 98/8/EF

og med henblik på den første vandområdeplan:

iv)

direktiv 75/440/EØF, 76/160/EØF, 76/464/EØF, 78/659/EØF og 79/923/EØF.

Vurdering og identifikation af signifikant indvinding af vand til by-, industri- og landbrugsformål og andre formål, herunder sæsonmæssige variationer og årlig efterspørgsel samt vandtab i forsyningsnettene.

Vurdering og identifikation af virkningerne af betydende regulering af vandføring, herunder vandoverførsel og omledning, på strømningskarakteristika og vandbalance som helhed.

Identifikation af signifikante morfologiske forandringer af vandområder.

Vurdering og identifikation af andre signifikante menneskeskabte påvirkninger af overfladevands tilstand.

Vurdering af arealanvendelsesmønstre, herunder identifikation af de vigtigste by-, industri- og landbrugsarealer og, hvor det er relevant, fiskeri og skove.

1.5. Vurdering af miljøvirkninger

Medlemsstaterne vurderer, hvor påvirkelig overfladevandområdernes tilstand er over for de ovenfor anførte belastninger.

Medlemsstaterne udnytter de ovennævnte indsamlede oplysninger og alle andre relevante oplysninger, herunder eksisterende miljøovervågningsdata, til at vurdere sandsynligheden for, at overfladevandområder i vandområdedistriktet ikke kan opfylde de miljømål, der er fastsat for vandområderne i medfør af artikel 4. Medlemsstaterne kan benytte modelleringsmetoder som støtte for en sådan vurdering.

Vandområder, som anses for eventuelt ikke at kunne opfylde miljømålene, skal, hvor det er relevant, karakteriseres yderligere for at optimere udformningen af både de overvågningsprogrammer, der skal iværksættes i henhold til direktivets artikel 8, og de indsatsprogrammer, der skal iværksættes i henhold til direktivets artikel 11.

2. GRUNDVAND

2.1. Første karakterisering

Medlemsstaterne foretager en første karakterisering af alt grundvand for at vurdere dets anvendelse og risikoen for, at det ikke opfylder målene for alle grundvandsforekomster i henhold til direktivets artikel 4. Med henblik på denne første karakterisering kan medlemsstaterne samle grundvandsforekomster i grupper. I denne analyse kan der anvendes bestående hydrologiske, geologiske og pedologiske data og data om arealanvendelse, udledning, indvinding og andet, men følgende skal kortlægges:

—

grundvandsforekomstens eller -forekomsternes beliggenhed og grænser

—

den belastning, som grundvandsforekomsten eller -forekomsterne sandsynligvis vil blive udsat for fra bl.a.:

—

diffuse forureningskilder

—

punktforureningskilder

—

indvinding

—

kunstig infiltration

—

karakteren af de overliggende lag i det grundvandsdannende område, hvorfra grundvandsforekomsten får tilført vand

—

de grundvandsforekomster, for hvilke der er direkte afhængige overfladevandøkosystemer eller terrestriske økosystemer.

2.2. Yderligere karakterisering

Efter den første karakterisering foretager medlemsstaterne en yderligere karakterisering af de grundvandsforekomster eller grupper af grundvandsforekomster, der anses for at være truet, således at risikoens omfang kan vurderes mere præcist, og det bliver muligt at identificere de foranstaltninger, der skal træffes i henhold til direktivets artikel 11. Denne karakterisering skal således omfatte relevante oplysninger om den menneskelige aktivitets indvirkning og, hvor det er relevant, oplysninger om:

—

grundvandsforekomstens geologiske karakteristika, herunder geologiske enheders omfang og type

—

grundvandsforekomstens hydrogeologiske karakteristika, herunder hydraulisk ledningsevne, porøsitet og magasintype

—

karakteristika ved overfladeaflejringer og jord i det grundvandsdannende område, hvorfra grundvandsforekomsten tilføres vand, herunder deres tykkelse, porøsitet, hydrauliske ledningsevne og grundvandsbeskyttende egenskaber

—

lagdelingsegenskaber hos grundvandet i grundvandsmagasinet

—

en oversigt over tilknyttede overfladesystemer, herunder terrestriske økosystemer og overfladevandområder, som grundvandsforekomsten er dynamisk forbundet med

—

skøn over retninger og omfang af vandudvekslingen mellem grundvandsforekomsten og de tilknyttede overfladesystemer, og

—

tilstrækkelige data til beregning af den årlige gennemsnitlige grundvandsdannelse på langt sigt

—

karakterisering af grundvandets kemiske sammensætning, herunder specifikation af bidrag fra menneskelige aktiviteter. Medlemsstaterne kan bruge typologier for grundvandskarakterisering, når de fastlægger de naturlige baggrundsniveauer for disse grundvandsforekomster.

2.3. Vurdering af menneskelige aktiviteters virkninger på grundvandet

For grundvand, der krydser grænsen mellem to eller flere medlemsstater, eller som på baggrund af den oprindelige karakterisering, der er foretaget i overensstemmelse med punkt 2.1, anses for eventuelt ikke at kunne opfylde de mål, der er fastsat for hver enkelt forekomst, jf. direktivets artikel 4, indsamles og opbevares følgende oplysninger, hvor det er relevant, for hver enkelt grundvandsforekomst:

a)

beliggenheden af de steder i grundvandsforekomsten, der anvendes til indvinding af vand, med undtagelse af

—

vandindvindinger på gennemsnitligt under 10 m3 pr. dag, eller

—

drikkevandsindvindinger på gennemsnitligt under 10 m3 pr. dag, eller som forsyner under 50 personer

b)

den årlige, gennemsnitlige indvinding fra disse steder

c)

den kemiske sammensætning af det vand, der indvindes af grundvandsforekomsten

d)

beliggenheden af de steder i grundvandsforekomsten, hvortil vand udledes direkte

e)

udledningens omfang disse steder

f)

den kemiske sammensætning af udledningerne til grundvandsforekomsten og

g)

arealanvendelsen i det eller de afstrømningsområder, fra hvilke grundvandsforekomsten tilføres vand, herunder forurenende belastninger og menneskeskabte ændringer af tilførselskarakteristika, f.eks. afledning af regnvand og afstrømning som følge af befæstning af arealer, kunstig infiltration, opdæmning eller dræning.

2.4. Vurdering af virkningerne af ændringer i grundvandsstanden

Medlemsstaterne identificerer desuden de grundvandsforekomster, for hvilke der skal fastsættes mindre strenge mål i henhold til direktivets artikel 4, bl.a. på baggrund af overvejelser over virkningerne af forekomstens tilstand for:

i)

overfladevand og tilhørende terrestriske økosystemer

ii)

vandregulering, beskyttelse mod oversvømmelse samt dræning

iii)

menneskelig udvikling.

2.5. Vurdering af virkningerne af forurening på grundvandskvaliteten

Medlemsstaterne identificerer de grundvandsforekomster, for hvilke der skal fastsættes mindre strenge mål i henhold til direktivets artikel 4, stk. 5, hvor grundvandet, som følge af virkningen af menneskelige aktiviteter, som fastlagt i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, er så forurenet, at det ikke er gennemførligt eller uforholdsmæssigt dyrt at opnå god kemisk tilstand for grundvand.

BILAG III ØKONOMISK ANALYSE

BILAG III

ØKONOMISK ANALYSE

Den økonomiske analyse skal indeholde tilstrækkelige oplysninger i tilstrækkelig detaljeringsgrad (under hensyntagen til omkostningerne ved at indsamle de relevante data) til, at der kan foretages:

a)

de relevante beregninger, som er nødvendige for i overensstemmelse med direktivets artikel 9 at tage hensyn til princippet om omkostningsdækning ved forsyningspligtydelser, under hensyntagen til langsigtede prognoser for udbud og efterspørgsel efter vand i vandområdedistriktet og, om fornødent:

—

overslag over mængder, priser og omkostninger ved forsyningspligtydelser, og

—

overslag over relevante investeringer, herunder prognoser for sådanne investeringer

b)

skøn over, hvilken kombination af foranstaltninger vedrørende vandanvendelser der er den mest omkostningseffektive og kan medtages i indsatsprogrammet i henhold til direktivets artikel 11, med udgangspunkt i skøn over de potentielle omkostninger ved sådanne foranstaltninger.

BILAG IV BESKYTTEDE OMRÅDER

BILAG IV

BESKYTTEDE OMRÅDER

1.

Det register over beskyttede områder, der kræves i henhold til direktivets artikel 6, skal omfatte følgende typer beskyttede områder:

i)

områder, der er udpeget til indvinding af drikkevand i medfør af direktivets artikel 7

ii)

områder, der er udpeget til beskyttelse af økonomisk vigtige akvatiske arter

iii)

vandområder, der er udpeget til rekreative formål, herunder områder udpeget som badevandsområder i henhold til direktiv 76/160/EØF

iv)

næringsstoffølsomme områder, herunder områder, der er udpeget som sårbare områder i medfør af direktiv 91/676/EØF, og områder, der er udpeget som sårbare i medfør af direktiv 91/271/EØF, og

v)

områder, der er udpeget til beskyttelse af levesteder eller arter, hvor opretholdelse eller forbedring af vandets tilstand er en vigtig faktor i deres beskyttelse, herunder de relevante Natura 2000-lokaliteter, der er udpeget efter direktiv 92/43/EØF ( 31 ) og direktiv 79/409/EØF ( 32 ).

2.	Resuméet af det register, der kræves som led i vandområdeplanen, skal omfatte kort, der angiver beliggenheden af hvert beskyttet område, og en beskrivelse af Fællesskabets, nationale og lokale retsakter, som ligger til grund for deres udpegelse.

BILAG V

1.	TILSTAND FOR OVERFLADEVAND
1.1.	Kvalitetselementer til klassifikation af økologisk tilstand
1.1.1.	Vandløb
1.1.2.	Søer
1.1.3.	Overgangsvande
1.1.4.	Kystvande
1.1.5.	Kunstige og stærkt modificerede overfladevandområder
1.2.	Normgivende definitioner af klassifikationer af økologisk tilstand
1.2.1.	Definitioner af høj, god og moderat økologisk tilstand i vandløb
1.2.2.	Definitioner af høj, god og moderat økologisk tilstand i søer
1.2.3.	Definitioner af høj, god og moderat økologisk tilstand i overgangsvande
1.2.4.	Definitioner af høj, god og moderat økologisk tilstand i kystvande
1.2.5.	Definitioner af maksimalt, godt og moderat økologisk potentiale for stærkt modificerede eller kunstige vandområder
1.2.6.	Procedure for medlemsstaternes fastsættelse af kemiske kvalitetskrav
1.3.	Overvågning af overfladevands økologiske og kemiske tilstand
1.3.1.	Udformning af kontrolovervågning
1.3.2.	Udformning af operationel overvågning
1.3.3.	Udformning af undersøgelsesovervågning
1.3.4.	Overvågningsfrekvens
1.3.5.	Supplerende overvågningskrav for beskyttede områder
1.3.6.	Standarder for overvågning af kvalitetselementer
1.4.	Klassificering og præsentation af økologisk tilstand
1.4.1.	De biologiske overvågningsresultaters sammenlignelighed
1.4.2.	Præsentation af overvågningsresultater og klassificering af økologisk tilstand og økologisk potentiale
1.4.3.	Præsentation af overvågningsresultater og klassificering af kemisk tilstand
2.	GRUNDVAND
2.1.	Grundvands kvantitative tilstand
2.1.1.	Parameter for klassificering af kvantitativ tilstand
2.1.2.	Definition af kvantitativ tilstand
2.2.	Overvågning af grundvands kvantitative tilstand
2.2.1.	Overvågningsnet for grundvandsstanden
2.2.2.	Overvågningstæthed
2.2.3.	Overvågningsfrekvens
2.2.4.	Fortolkning og præsentation af grundvandets kvantitative tilstand
2.3.	Grundvands kemiske tilstand
2.3.1.	Parametre for bestemmelse af grundvands kemiske tilstand
2.3.2.	Definition af god kemisk tilstand for grundvand
2.4.	Overvågning af grundvands kemiske tilstand
2.4.1.	Grundvandsovervågningsnet
2.4.2.	Kontrolovervågning
2.4.3.	Operationel overvågning
2.4.4.	Bestemmelse af udviklingstendenser med hensyn til forurenende stoffer
2.4.5.	Fortolkning og præsentation af grundvandets kemiske tilstand
2.5.	Præsentation af grundvandets tilstand

1. TILSTAND FOR OVERFLADEVAND

1.1. Kvalitetselementer til klassifikation af økologisk tilstand

▼M8

1.1.1. Vandløb

Biologiske elementer

Den akvatiske floras sammensætning og tæthed

Den bentiske invertebratfaunas sammensætning og tæthed

Fiskefaunaens sammensætning, tæthed og aldersstruktur

Hydromorfologiske elementer, der understøtter de biologiske elementer

Hydrologisk regime

vandstrømnings volumen og dynamik

forbindelse til grundvandsforekomster

Vandløbskontinuitet

Morfologiske forhold

variation i vandløbsdybde og -bredde

bundforhold (struktur og substrat)

bredzonens struktur

Generelle fysisk-kemiske elementer, der understøtter de biologiske elementer

Termiske forhold

Iltforhold

Salinitet

Forsuringstilstand

Næringsstofforhold

1.1.2. Søer

Biologiske elementer

Fytoplanktons sammensætning, tæthed og biomasse

Anden akvatisk floras sammensætning og tæthed

Den bentiske invertebratfaunas sammensætning og tæthed

Fiskefaunaens sammensætning, tæthed og aldersstruktur

Hydromorfologiske elementer, der understøtter de biologiske elementer

Hydrologisk regime

vandstrømnings volumen og dynamik

opholdstid

forbindelse til grundvandsforekomster

Morfologiske forhold

variation i sødybde

volumen og bundforhold (struktur og substrat)

søbreddens struktur

Generelle fysisk-kemiske elementer, der understøtter de biologiske elementer

Sigtdybde

Termiske forhold

Iltforhold

Salinitet

Forsuringstilstand

Næringsstofforhold

1.1.3. Overgangsvande

Biologiske elementer

Fytoplanktons sammensætning, tæthed og biomasse

Anden akvatisk floras sammensætning og tæthed

Den bentiske invertebratfaunas sammensætning og tæthed

Fiskefaunaens sammensætning og tæthed

Hydromorfologiske elementer, der understøtter de biologiske elementer

Morfologiske forhold

dybdevariation

volumen og bundforhold (struktur og substrat)

tidevandszonens struktur

Tidevandsregime

ferskvandsstrømning

bølgeeksponering

Generelle fysisk-kemiske elementer, der understøtter de biologiske elementer

Sigtdybde

Termiske forhold

Iltforhold

Salinitet

Næringsstofforhold

1.1.4. Kystvande

Biologiske elementer

Fytoplanktons sammensætning, tæthed og biomasse

Anden akvatisk floras sammensætning og tæthed

Den bentiske invertebratfaunas sammensætning og tæthed

Hydromorfologiske elementer, der understøtter de biologiske elementer

Morfologiske forhold

dybdevariation

bundforhold (struktur og substrat)

tidevandszonens struktur

Tidevandsregime

dominerende strømmes retning

bølgeeksponering

Generelle fysisk-kemiske elementer, der understøtter de biologiske elementer

Sigtdybde

Termiske forhold

Iltforhold

Salinitet

Næringsstofforhold

▼B

1.1.5. Kunstige og stærkt modificerede overfladevandområder

I forbindelse med kunstige og stærkt modificerede overfladevandområder anvendes kvalitetselementerne for den af de fire naturlige kategorier af overfladevand, der ligner det pågældende kunstige eller stærkt modificerede overfladevandområde mest.

1.2. Normgivende definitioner af klassifikationer af økologisk tilstand

Tabel 1.2. Generel definition for vandløb, søer, overgangsvande og kystvande

Følgende tekst giver en generel definition af økologisk kvalitet. De ved klassificeringen anvendte værdier for kvalitetselementerne for den økologiske tilstand for hver kategori overfladevand er anført i tabel 1.2.1-1.2.4 nedenfor.

Element

Høj tilstand

God tilstand

Moderat tilstand

Generelt

Der er ingen eller kun meget ubetydelige menneskeskabte ændringer i værdierne for de fysisk-kemiske og hydromorfologiske kvalitetselementer for den pågældende type overfladevandområde i forhold til, hvad der normalt gælder for denne type overfladevand under uberørte forhold.

Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for overfladevandområdet svarer til, hvad der normalt gælder for den pågældende type under uberørte forhold, og der er ingen eller kun meget ubetydelige tegn på ændring.

Der forekommer typespecifikke forhold og samfund.

Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende type overfladevandområde udviser niveauer, der er svagt ændret som følge af menneskelig aktivitet, men afviger kun lidt fra, hvad der normalt gælder for denne type overfladevand under uberørte forhold.

Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende type overfladevand afviger i mindre grad fra, hvad der normalt gælder for denne type overfladevand under uberørte forhold. Værdierne viser mindre tegn på ændring som følge af menneskelig aktivitet og er signifikant mere forstyrrede end under forhold med god tilstand.

Vandområder, der har en tilstand under moderat, klassificeres som ringe eller dårlige:

Vandområder, der viser tegn på større ændringer i værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende type overfladevandområde, og hvori de relevante biologiske samfund afviger væsentligt fra, hvad der normalt gælder for den pågældende type overfladevandområde under uberørte forhold, klassificeres som ringe.

Vandområder, der viser tegn på alvorlige ændringer i værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende type overfladevandområde, og hvori store dele af de relevante biologiske samfund, der normalt karakteriserer den pågældende type overfladevandområde under uberørte forhold, ikke forekommer, klassificeres som dårlige.

1.2.1. Definitioner af høj, god og moderat økologisk tilstand i vandløb

Biologiske kvalitetselementer

Element

Høj tilstand

God tilstand

Moderat tilstand

Fytoplankton

Den taksonomiske sammensætning af fytoplankton svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold.

Den gennemsnitlige fytoplanktonforekomst er helt i overensstemmelse med de typespecifikke fysisk-kemiske forhold og er ikke af et sådant omfang, at den signifikant kan ændre de typespecifikke sigtdybdeforhold.

Planktonopblomstringer finder sted med en frekvens og intensitet, der svarer til de typespecifikke fysisk-kemiske forhold.

Der er svage ændringer i planktontaxas sammensætning og tæthed i forhold til de typespecifikke samfund. Disse ændringer er ikke tegn på en accelereret algevækst, der fører til uønsket forstyrrelse af balancen mellem de organismer, der findes i vandet, eller af vandets eller sedimentets fysisk-kemiske kvalitet.

Der kan være en lille stigning i frekvens og intensitet af de typespecifikke planktonopblomstringer.

Planktontaxas sammensætning afviger i mindre grad fra de typespecifikke samfund.

Tætheden er forstyrret i mindre grad og kan være af et sådant omfang, at der sker en signifikant uønsket forstyrrelse af værdierne for andre biologiske og fysisk-kemiske kvalitetselementer.

Der kan være en mindre stigning i frekvens og intensitet af planktonopblomstringer. Vedvarende opblomstringer kan forekomme i sommermånederne.

Makrofyter og bundvegetation

Den taksonomiske sammensætning svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold.

Ingen påviselige ændringer i den gennemsnitlige udbredelse af makrofyt- og bundvegetation.

Der er svage ændringer i makrofyt- og bundvegetationstaxas sammensætning og udbredelse set i forhold til typespecifikke samfund. Disse ændringer er ikke tegn på en accelereret vækst af bundvegetation eller højere former for planteliv, der fører til uønskede forstyrrelser af balancen mellem de organismer, der findes i vandet, eller af vandets eller sedimentets fysisk-kemiske kvalitet.

Bundvegetationssamfundet er ikke negativt påvirket af bakteriesamlinger og -belægninger, der er til stede som følge af menneskelig aktivitet.

Makrofyt- og bundvegetationstaxas sammensætning afviger i mindre grad fra det typespecifikke samfund og er signifikant mere ændret end ved god tilstand.

Der er tydelige mindre ændringer i den gennemsnitlige udbredelse af makrofyt- og bundvegetation.

Bundvegetationssamfundet kan være berørt og i nogle områder fordrevet af bakteriesamlinger og belægninger, der er til stede som følge af menneskelig aktivitet.

Bentisk invertebratfauna

Den taksonomiske sammensætning og tæthed svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold.

Forholdet mellem miljøfølsomme og ikke-miljøfølsomme taxa viser ingen tegn på ændring i forhold til uberørte niveauer.

Diversitetsniveauet for invertebrattaxa viser ingen tegn på ændring i forhold til uberørte niveauer.

Der er svage ændringer i sammensætning og tæthed af invertebrattaxa i forhold til typespecifikke samfund.

Forholdet mellem miljøfølsomme og ikke-miljøfølsomme taxa viser en svag ændring i forhold til typespecifikke niveauer.

Diversitetsniveauet for invertebrattaxa viser svage tegn på ændring i forhold til typespecifikke niveauer.

Sammensætning og tæthed af invertebrattaxa afviger i mindre grad fra de typespecifikke samfund.

Større taksonomiske grupper i det typespecifikke samfund forekommer ikke.

Forholdet mellem miljøfølsomme og ikke-miljøfølsomme taxa samt diversitetsniveauet er væsentligt lavere end det typespecifikke niveau og signifikant lavere end ved god tilstand.

Fiskefauna

Artssammensætning og -tæthed svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold.

Alle typespecifikke miljøfølsomme arter forekommer.

Fiskesamfundenes aldersstruktur viser næsten ikke tegn på menneskeskabt forstyrrelse og indicerer ikke manglende reproduktion eller udvikling for nogen bestemt art.

Der er i forhold til de typespecifikke samfund svage ændringer i artssammensætning og -tæthed som følge af menneskeskabte påvirkninger af fysisk-kemiske og hydromorfologiske kvalitetselementer.

Fiskesamfundenes aldersstruktur viser tegn på forstyrrelse som følge af menneskeskabte påvirkninger af fysisk-kemiske eller hydromorfologiske kvalitetselementer og indicerer i nogle få tilfælde manglende reproduktion eller udvikling for en bestemt art, idet nogle aldersklasser eventuelt ikke forekommer.

Fiskearternes sammensætning og tæthed afviger i mindre grad fra de typespecifikke samfund som følge af menneskeskabte påvirkninger af de fysisk-kemiske eller hydromorfologiske kvalitetselementer.

Fiskesamfundenes aldersstruktur viser betydelige tegn på menneskeskabt forstyrrelse, idet en mindre andel af de typespecifikke arter ikke forekommer eller har en meget lav tæthed.

Hydromorfologiske kvalitetselementer

Element	Høj tilstand	God tilstand	Moderat tilstand
Hydrologisk regime	Strømningens volumen og dynamik samt den deraf følgende forbindelse til grundvandet afspejler fuldstændig eller næsten fuldstændig uberørte forhold.	Forhold svarende til hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer.	Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer.
Vandløbets kontinuitet	Vandløbets kontinuitet forstyrres ikke af menneskelig aktivitet og muliggør akvatiske organismers uhindrede vandring samt sedimenttransport.	Forhold svarende til hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer.	Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer.
Morfologiske forhold	Kanalmønstre, bredde- og dybdevariationer, strømningshastigheder, bundforhold samt bredzonernes struktur og tilstand svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold.	Forhold svarende til hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer.	Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer.

▼M8

Generelle fysisk-kemiske kvalitetselementer

Element

Høj tilstand

God tilstand

Moderat tilstand

Generelle forhold

Værdierne for de generelle fysisk-kemiske elementer svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold.

Næringsstofkoncentrationerne ligger inden for de niveauer, der normalt forbindes med uberørte forhold.

Salinitetsniveauer, pH, iltbalance, syreneutraliseringsevne og temperatur viser ikke tegn på menneskeskabt forstyrrelse og ligger inden for de niveauer, der normalt forbindes med uberørte forhold.

Temperatur, iltbalance, pH, syreneutraliseringsevne og salinitet når ikke niveauer, der ligger uden for de fastsatte grænser, så det sikres, at det typespecifikke økosystem fungerer, og at der opnås de ovenfor specificerede værdier for de biologiske kvalitetselementer.

Næringsstofkoncentrationerne overstiger ikke de fastsatte niveauer, så det sikres, at økosystemet fungerer, og at der opnås de ovenfor specificerede værdier for de biologiske kvalitetselementer.

Forhold der er forenelige med opnåelse af de ovenfor specificerede værdier for de biologiske kvalitetselementer.

▼B

1.2.2. Definitioner af høj, god og moderat økologisk tilstand i søer

Biologiske kvalitetselementer

Element

Høj tilstand

God tilstand

Moderat tilstand

Fytoplankton

Fytoplanktons taksonomiske sammensætning og tæthed svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold.

Den gennemsnitlige fytoplanktonbiomasse er i overensstemmelse med de typespecifikke fysisk-kemiske forhold og er ikke af et sådant omfang, at den signifikant kan ændre de typespecifikke sigtdybdeforhold.

Planktonopblomstringer finder sted med en frekvens og intensitet, der svarer til de typespecifikke fysisk-kemiske forhold.

Der er svage ændringer i planktontaxas sammensætning og tæthed i forhold til de typespecifikke samfund. Disse ændringer er ikke tegn på en accelereret algevækst, der fører til uønsket forstyrrelse af balancen mellem de organismer, der findes i vandet, eller af vandets eller sedimentets fysisk-kemiske kvalitet.

Der kan være en lille stigning i frekvens og intensitet af de typespecifikke planktonopblomstringer.

Planktontaxas sammensætning og tæthed afviger i mindre grad fra de typespecifikke samfund.

Biomassen er forstyrret i mindre grad og kan være det i et sådant omfang, at der sker en signifikant uønsket forstyrrelse i forholdene for andre biologiske kvalitetselementer og i vandets eller sedimentets fysisk-kemiske kvalitet.

Der kan være en mindre stigning i frekvens og intensitet af planktonopblomstringer. Vedvarende opblomstringer kan forekomme i sommermånederne.

Makrofyter og bundvegetation

Den taksonomiske sammensætning svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold.

Ingen påviselige ændringer i den gennemsnitlige tæthed af makrofyter og bundvegetation.

Der er svage ændringer i makrofyt- og bundvegetationstaxas sammensætning og tæthed i forhold til typespecifikke samfund. Disse ændringer er ikke tegn på en accelereret vækst af bundvegetation eller højere former for planteliv, der fører til uønsket forstyrrelse af balancen mellem de organismer, der findes i vandet, eller af vandets fysisk-kemiske kvalitet.

Bundvegetationssamfundet er ikke negativt påvirket af bakteriesamlinger og -belægninger, der forekommer som følge af menneskelig aktivitet.

Makrofyt- og bundvegetationstaxas sammensætning afviger i mindre grad fra de typespecifikke samfund og er signifikant mere ændret end den sammensætning, der observeres ved god kvalitet.

Der er tydelige mindre ændringer i den gennemsnitlige tæthed af makrofyter og bundvegetation.

Bundvegetationssamfundet kan være berørt og i nogle områder fordrevet af bakteriesamlinger og -belægninger, der forekommer som følge af menneskelig aktivitet.

Bentisk invertebratfauna

Den taksonomiske sammensætning og tæthed svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold.

Forholdet mellem miljøfølsomme og ikke-miljøfølsomme taxa viser ingen tegn på ændring i forhold til uberørte niveauer.

Diversitetsniveauet for invertebrattaxa viser ingen tegn på ændring i forhold til uberørte niveauer.

Der er svage ændringer i sammensætning og tæthed af invertebrattaxa i forhold til typespecifikke samfund.

Forholdet mellem miljøfølsomme og ikke-miljøfølsomme taxa viser svage tegn på ændring i forhold til typespecifikke niveauer.

Diversitetsniveauet for invertebrattaxa viser svage tegn på ændring i forhold til typespecifikke niveauer.

Sammensætning og tæthed af invertebrattaxa afviger i mindre grad fra de typespecifikke samfund.

Større taksonomiske grupper i det typespecifikke samfund forekommer ikke.

Forholdet mellem miljøfølsomme og ikke-miljøfølsomme taxa samt diversitetsniveauet er væsentlig lavere end det typespecifikke niveau og signifikant lavere end ved god tilstand.

Fiskefauna

Artssammensætning og -tæthed svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold.

Alle typespecifikke miljøfølsomme arter forekommer.

Fiskesamfundenes aldersstruktur viser næsten ikke tegn på menneskeskabt forstyrrelse og indicerer ikke manglende reproduktion eller udvikling for nogen bestemt art.

Der er i forhold til de typespecifikke samfund svage ændringer i artssammensætning og -tæthed som følge af menneskeskabte påvirkninger af fysisk-kemiske eller hydromorfologiske kvalitetselementer.

Fiskesamfundenes aldersstruktur viser tegn på forstyrrelse som følge af menneskeskabte påvirkninger af fysisk-kemiske eller hydromorfologiske kvalitetselementer og indicerer i nogle få tilfælde manglende reproduktion eller udvikling for en bestemt art, idet nogle aldersklasser eventuelt ikke forekommer.

Fiskearternes sammensætning og tæthed afviger i mindre grad fra de typespecifikke samfund som følge af menneskeskabte påvirkninger af de fysisk-kemiske eller hydromorfologiske kvalitetselementer.

Fiskesamfundenes aldersstruktur viser betydelige tegn på forstyrrelse som følge af menneskeskabte påvirkninger af de fysisk-kemiske eller hydromorfologiske kvalitetselementer, idet en vis andel af de typespecifikke fiskearter ikke forekommer eller har en meget lav tæthed.

Hydromorfologiske kvalitetselementer

Element	Høj tilstand	God tilstand	Moderat tilstand
Hydrologisk regime	Strømningens volumen og dynamik, niveau og opholdstid samt den deraf følgende forbindelse til grundvandet afspejler fuldstændig eller næsten fuldstændig uberørte forhold.	Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer.	Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer.
Morfologiske forhold	Søens dybdevariation, volumen og struktur af substratet samt søbredzonens struktur og tilstand svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold.	Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer.	Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer.

▼M8

Generelle fysisk-kemiske kvalitetselementer

Element

Høj tilstand

God tilstand

Moderat tilstand

Generelle forhold

Værdierne for de generelle fysisk-kemiske elementer svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold.

Næringsstofkoncentrationerne ligger inden for de niveauer, der normalt forbindes med uberørte forhold.

Salinitetsniveauer, pH, iltbalance, syreneutraliseringsevne, sigtdybde og temperatur viser ikke tegn på menneskeskabt forstyrrelse og ligger inden for de grænser, der normalt forbindes med uberørte forhold.

Temperatur, iltbalance, pH, syreneutraliseringsevne, sigtdybde og salinitet når ikke niveauer, der ligger uden for de fastsatte grænser, så det sikres, at økosystemet fungerer, og at der opnås de ovenfor specificerede værdier for de biologiske kvalitetselementer.

Næringsstofkoncentrationerne overstiger ikke de fastsatte niveauer, så det sikres, at økosystemet fungerer, og at der opnås de ovenfor specificerede værdier for de biologiske kvalitetselementer.

Forhold der er forenelige med opnåelse af de ovenfor specificerede værdier for de biologiske kvalitetselementer.

▼B

1.2.3. Definitioner af høj, god og moderat miljøtilstand i overgangsvande

Biologiske kvalitetselementer

Element	Høj tilstand	God tilstand	Moderat tilstand
Fytoplankton	Fytoplanktontaxas sammensætning og tæthed svarer til uberørte forhold. Den gennemsnitlige fytoplanktonbiomasse svarer til de typespecifikke fysisk-kemiske forhold og er ikke af et sådant omfang, at den signifikant kan ændre de typespecifikke sigtdybdeforhold. Planktonopblomstringer finder sted med en frekvens og intensitet, der svarer til de typespecifikke fysisk-kemiske forhold.	Der er svage ændringer i planktontaxas sammensætning og tæthed. Der er svage ændringer i biomassen i forhold til de typespecifikke forhold. Disse ændringer er ikke tegn på en accelereret algevækst, der fører til uønsket forstyrrelse af balancen mellem de organismer, der findes i vandet, eller af vandets fysisk-kemiske kvalitet. Der kan være en lille stigning i frekvens og intensitet af de typespecifikke planktonopblomstringer.	Fytoplanktontaxas sammensætning og tæthed afviger i mindre grad fra typespecifikke forhold. Biomassen er forstyrret i mindre grad og kan være af et sådant omfang, at der sker en signifikant uønsket forstyrrelse i forholdene for andre biologiske kvalitetselementer. Der kan være en mindre stigning i frekvens og intensitet af planktonopblomstringer. Vedvarende opblomstringer kan forekomme i sommermånederne.
Makroalger	Sammensætningen af makroalgetaxa svarer til uberørte forhold. Ingen påviselige ændringer af makroalgernes dækningsgrad som følge af menneskelig aktivitet.	Der er svage ændringer i makroalgetaxas sammensætning og tæthed i forhold til de typespecifikke samfund. Disse ændringer er ikke tegn på en accelereret vækst af bundvegetation eller højere former for planteliv, der fører til uønsket forstyrrelse af balancen mellem de organismer, der findes i vandet, eller af vandets fysisk-kemiske kvalitet.	Makroalgetaxas sammensætning afviger i mindre grad fra typespecifikke forhold og er signifikant mere ændret end ved god kvalitet. Der er tydelige mindre ændringer i makroalgernes tæthed, der kan føre til uønsket forstyrrelse af balancen mellem de organismer, der findes i vandet.
Angiospermer	Den taksonomiske sammensætning svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold. Ingen påviselige ændringer i udbredelsen af angiospermer som følge af menneskelig aktivitet.	Der er svage ændringer i angiospermernes sammensætning set i forhold til typespecifikke forhold. Udbredelsen af angiospermer viser svage tegn på forstyrrelse.	Angiospermtaxas sammensætning afviger i mindre grad fra typespecifikke samfund og er signifikant mere ændret end ved god kvalitet. Der er mindre ændringer i angiospermtaxas udbredelse.
Bentisk invertebratfauna	Diversiteten og tætheden for invertebrattaxa ligger inden for de niveauer, der normalt findes ved uberørte forhold. Alle forureningsfølsomme taxa, der er knyttet til uberørte forhold, forekommer.	Diversiteten og tætheden for invertebrattaxa ligger lidt uden for de niveauer, der findes ved typespecifikke forhold. De fleste følsomme taxa fra typespecifikke samfund forekommer.	Diversiteten og tætheden for invertebrattaxa ligger i mindre grad uden for de niveauer, der findes ved typespecifikke forhold. Taxa, der indicerer forurening, forekommer. Mange følsomme taxa fra typespecifikke samfund forekommer ikke.
Fiskefauna	Artssammensætning og -tæthed svarer til uberørte forhold.	De miljøfølsomme arters tæthed viser svage tegn på ændring i forhold til typespecifikke forhold som følge af menneskeskabte påvirkninger af de fysisk-kemiske eller hydromorfologiske kvalitetselementer.	En mindre andel af de typespecifikke miljøfølsomme arter forekommer ikke som følge af menneskeskabte påvirkninger af de fysisk-kemiske eller hydromorfologiske kvalitetselementer.

Hydromorfologiske kvalitetselementer

Element	Høj tilstand	God tilstand	Moderat tilstand
Tidevandsregime	Ferskvandsstrømningsregimet svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold.	Forhold svarende til hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer.	Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer.
Morfologiske forhold	Dybdevariationer, substratforhold samt tidevandszonernes struktur og tilstand svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold.	Forhold svarende til hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer.	Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer.

▼M8

Generelle fysisk-kemiske kvalitetselementer

Element

Høj tilstand

God tilstand

Moderat tilstand

Generelle forhold

De generelle fysisk-kemiske elementer svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold.

Næringsstofkoncentrationerne ligger inden for de niveauer, der normalt forbindes med uberørte forhold.

Temperatur, iltbalance og sigtdybde viser ikke tegn på menneskeskabt forstyrrelse og ligger inden for de niveauer, der normalt forbindes med uberørte forhold.

Temperatur, iltforhold og sigtdybde når ikke niveauer, der ligger uden for de fastsatte grænser, så det sikres, at økosystemet fungerer, og at der opnås de ovenfor specificerede værdier for de biologiske kvalitetselementer.

Næringsstofkoncentrationerne overstiger ikke de fastsatte niveauer, så det sikres, at økosystemet fungerer, og at der opnås de ovenfor specificerede værdier for de biologiske kvalitetselementer.

Forhold der er forenelige medopnåelse af de ovenfor specificerede værdier for de biologiske kvalitetselementer.

▼B

1.2.4. Definitioner af høj, god og moderat økologisk tilstand i kystvande

Biologiske kvalitetselementer

Element

Høj tilstand

God tilstand

Moderat tilstand

Fytoplankton

Fytoplanktontaxas sammensætning og tæthed svarer til uberørte forhold.

Den gennemsnitlige fytoplanktonbiomasse svarer til de typespecifikke fysisk-kemiske forhold og er ikke af et sådant omfang, at den signifikant kan ændre de typespecifikke sigtdybdeforhold.

Planktonopblomstringer finder sted med en frekvens og intensitet, der svarer til de typespecifikke fysisk-kemiske forhold.

Fytoplanktontaxas sammensætning og tæthed viser svage tegn på forstyrrelse.

Der er svage ændringer i biomassen i forhold til typespecifikke forhold. Disse ændringer er ikke tegn på en accelereret algevækst, der fører til uønsket forstyrrelse af balancen mellem de organismer, der findes i vandet, eller af vandets kvalitet.

Der kan være en lille stigning i frekvens og intensitet af typespecifikke planktonopblomstringer.

Planktontaxas sammensætning og tæthed viser tegn på mindre forstyrrelse.

Algebiomassen ligger væsentligt uden for de grænser, der gælder for uberørte forhold, og er af et sådant omfang, at den kan påvirke andre biologiske kvalitetselementer.

Der kan være en mindre stigning i frekvens og intensitet af planktonopblomstringer. Vedvarende opblomstringer kan forekomme i sommermånederne.

Makroalger og angiospermer

Alle forureningsfølsomme makroalge- og angiospermtaxa, der er knyttet til uberørte forhold, forekommer.

Makroalgernes dækningsgrad og tætheden af angiospermer svarer til uberørte forhold.

De fleste forureningsfølsomme makroalge- og angiospermtaxa, der er knyttet til uberørte forhold, er til stede.

Makroalgernes dækningsgrad og tætheden af angiospermer viser svage tegn på forstyrrelse.

Et mindre antal forureningsfølsomme makroalge- og angiospermtaxa, der er knyttet til uberørte forhold, forekommer ikke.

Makroalgernes dækningsgrad og tætheden af angiospermer er forstyrret i mindre grad og kan føre til uønskede forstyrrelser af balancen mellem de organismer, der findes i vandet.

Bentisk invertebratfauna

Diversiteten og tætheden for invertebrattaxa ligger inden for de niveauer, der normalt findes ved uberørte forhold.

Alle forureningsfølsomme taxa, der er knyttet til uberørte forhold, forekommer.

Diversiteten og tætheden for invertebrattaxa ligger lidt uden for de niveauer, der findes ved typespecifikke forhold.

De fleste følsomme taxa fra typespecifikke samfund forekommer.

Diversiteten og tætheden for invertebrattaxa ligger i mindre grad uden for de niveauer, der findes ved typespecifikke forhold.

Taxa, der indicerer forurening, forekommer.

Mange følsomme taxa fra typespecifikke samfund forekommer ikke.

Hydromorfologiske kvalitetselementer

Element	Høj tilstand	God tilstand	Moderat tilstand
Tidevandsregime	Ferskvandsstrømningsregimet og de dominerende strømmes retning og hastighed svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold.	Forhold svarende til hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer.	Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer.
Morfologiske forhold	Dybdevariation, bundforhold (struktur og substrat) samt tidevandszonernes struktur og tilstand svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold.	Forhold svarende til hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer.	Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer.

▼M8

Generelle fysisk-kemiske kvalitetselementer

Element

Høj tilstand

God tilstand

Moderat tilstand

Generelle forhold

De generelle fysisk-kemiske elementer svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold.

Næringsstofkoncentrationerne ligger inden for de niveauer, der normalt forbindes med uberørte forhold.

Temperatur, iltbalance og sigtdybde viser ikke tegn på menneskeskabt forstyrrelse og ligger inden for de niveauer, der normalt forbindes med uberørte forhold.

Temperatur, iltforhold og sigtdybde når ikke niveauer, der ligger uden for de fastsatte grænser, så det sikres, at økosystemet fungerer, og at der opnås de ovenfor specificerede værdier for de biologiske kvalitetselementer.

Næringsstofkoncentrationerne overstiger ikke de fastsatte niveauer, så det sikres, at økosystemet fungerer, og at der opnås de ovenfor specificerede værdier for de biologiske kvalitetselementer.

Forhold der er forenelige medopnåelse af de ovenfor specificerede værdier for de biologiske kvalitetselementer.

▼B

1.2.5. Definitioner af maksimalt, godt og moderat økologisk potentiale for stærkt modificerede eller kunstige vandområder

Element	Maksimalt økologisk potentiale	Godt økologisk potentiale	Moderat økologisk potentiale
Biologiske kvalitetselementer	Værdierne for de relevante biologiske kvalitetselementer afspejler i det omfang, det er muligt, de værdier, der findes ved den mest sammenlignelige type overfladevand, givet de fysiske forhold, der følger af det pågældende kunstige eller stærkt modificerede vandområdes karakteristika.	Der er svage ændringer i værdierne for de relevante biologiske kvalitetselementer i forhold til værdierne ved maksimalt økologisk potentiale.	Der er mindre ændringer i værdierne for de relevante biologiske kvalitetselementer i forhold til værdierne ved maksimalt økologisk potentiale. Disse værdier er signifikant mere ændret end ved god kvalitet.
Hydromorfologiske elementer	De hydromorfologiske forhold er sådanne, at de eneste påvirkninger af overfladevandområdet er dem, der følger af det kunstige eller stærkt modificerede vandområdes karakteristika, når alle gennemførlige genoprettende foranstaltninger er truffet til sikring af den bedst opnåelige tilnærmelse til et økologisk kontinuum navnlig med henblik på faunaens migration og passende gyde- og yngleområder.	Forhold svarende til hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer.	Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer.
Fysisk-kemiske elementer
Generelle forhold	De fysisk-kemiske elementer svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold i den type overfladevand, der er mest sammenlignelig med det pågældende kunstige eller stærkt modificerede vandområde. Næringsstofkoncentrationerne ligger inden for de niveauer, der normalt findes ved sådanne uberørte forhold. Niveauerne for temperatur, iltbalance og pH svarer til dem, der findes i de mest sammenlignelige typer overfladevand under uberørte forhold.	Værdierne for de fysisk-kemiske elementer ligger inden for de fastsatte grænser, der sikrer, at økosystemet fungerer, og at der opnås de ovenfor specificerede værdier for de biologiske kvalitetselementer. Temperatur og pH når ikke niveauer, der ligger uden for de fastsatte grænser, der sikrer, at økosystemet fungerer, og at der opnås de ovenfor specificerede værdier for de biologiske kvalitetselementer. Næringsstofkoncentrationerne overstiger ikke de fastsatte niveauer, der sikrer, at økosystemet fungerer, og at der opnås de ovenfor specificerede værdier for de biologiske kvalitetselementer.	Forhold svarende til hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer.
►M8 — ◄	Koncentrationer tæt på nul og i det mindste under detektionsgrænserne for de mest avancerede almindeligt anvendte analyseteknikker.	Koncentrationerne overstiger ikke de krav, der er fastsat i overensstemmelse med proceduren beskrevet i punkt 1.2.6., jf. dog direktiv 91/414/EF og direktiv 98/8/EF. (<EQS)	Forhold svarende til hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer.
►M8 — ◄	Koncentrationerne ligger inden for de niveauer, der normalt findes ved uberørte forhold i den type overfladevand, der er mest sammenlignelig med det pågældende kunstige eller stærkt modificerede vandområde. (baggrundsniveauer = bgn)	Koncentrationerne overstiger ikke de krav, der er fastsat i overensstemmelse med proceduren i punkt 1.2.6., jf. dog direktiv 91/414/EF og direktiv 98/8/EF. (<EQS)	Forhold svarende til hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer.

▼M8 —————

▼B

1.3. Overvågning af overfladevands økologiske og kemiske tilstand

Overvågningsnettet for overfladevand oprettes i overensstemmelse med kravene i artikel 8. Overvågningsnettet udformes på en sådan måde, at det giver et sammenhængende og generelt overblik over den økologiske og kemiske tilstand inden for hvert vandløbsopland og giver mulighed for klassificering af vandområderne i fem klasser i overensstemmelse med de normgivende definitioner i punkt 1.2. Medlemsstaterne udarbejder et eller flere kort, der viser overvågningsnettet for overfladevand i vandområdeplanen.

På grundlag af den karakterisering og vurdering af miljøvirkninger, der foretages i henhold til direktivets artikel 5 og bilag II, udarbejder medlemsstaterne for hver periode, for hvilken der gælder en vandområdeplan, et kontrolovervågningsprogram og et operationelt overvågningsprogram. Medlemsstaterne kan også i nogle tilfælde have behov for at udarbejde undersøgelsesovervågningsprogrammer.

Medlemsstaterne overvåger parametre, der er indikatorer for tilstand for alle relevante kvalitetselementer. Ved udvælgelsen af parametre for biologiske kvalitetselementer identificerer medlemsstaterne det passende taksonomiske niveau, der er nødvendigt for at opnå tilstrækkelig pålidelighed og præcision i klassificeringen af kvalitetselementerne. Planen indeholder skøn over pålideligheden og præcisionen af overvågningsprogrammernes resultater.

▼M8

Hvis overvågningsnettet omfatter jordobservation og telemåling snarere end lokale prøvetagningssteder eller andre innovative teknikker, skal overvågningsnettets kort indeholde oplysninger om de kvalitetselementer og vandområder eller grupper af vandområder, der er blevet overvåget ved hjælp af sådanne overvågningsmetoder. Der henvises til CEN, ISO eller andre internationale eller nationale standarder, som er anvendt for at sikre, at de indhentede tids- og geodata er lige så pålidelige som dem, der opnås ved hjælp af konventionelle overvågningsmetoder på lokale prøvetagnings- og målesteder.

Medlemsstaterne kan anvende passive prøveudtagningsmetoder til overvågning af kemiske forurenende stoffer, hvor det er relevant, navnlig med henblik på screening og langsigtet vurdering, forudsat at disse prøveudtagningsmetoder ikke undervurderer de koncentrationer af forurenende stoffer, for hvilke der gælder miljøkvalitetskrav, og således på pålidelig vis identificerer »manglende opnåelse af god tilstand«, og at der foretages kemisk analyse af vand-, biota- eller sedimentprøver i overensstemmelse med de anvendte miljøkvalitetskrav, uanset hvor sådanne mangler konstateres. Medlemsstaterne kan også anvende effektbaserede overvågningsmetoder på samme betingelser.

▼B

1.3.1. Udformning af kontrolovervågning

Mål

Medlemsstaterne udarbejder kontrolovervågningsprogrammer, der skal levere information med henblik på:

—

supplering og validering af proceduren for vurdering af miljøvirkninger beskrevet i bilag II

—

en effektiv udformning af fremtidige overvågningsprogrammer

—

vurdering af langtidsændringer i de naturlige forhold, og

—

vurdering af langtidsændringer som følge af omfattende menneskelig aktivitet.

Resultaterne af denne overvågning gennemgås og anvendes sammen med miljøvurderingsproceduren beskrevet i bilag II til at fastsætte krav til overvågningsprogrammer i de foreliggende og efterfølgende vandområdeplaner.

Udvælgelse af overvågningspunkter

Kontrolovervågningen udføres på så mange overfladevandområder, at der kan gives en vurdering af den generelle tilstand for overfladevande inden for hvert vandløbsopland eller delopland i vandområdedistriktet. Ved udvælgelsen af disse vandområder påser medlemsstaterne, hvor det er relevant, at overvågningen foretages på punkter:

—

hvor vandføringen er signifikant inden for vandområdedistriktet som helhed, herunder punkter på store vandløb, hvor afstrømningsområdet er på mere end 2 500 km2

—

hvor vandvoluminet er signifikant inden for vandområdedistriktet, herunder store søer og reservoirer

—

hvor betydelige vandområder krydser en medlemsstats grænse

—

på steder, der er udpeget i henhold til beslutning 77/795/EØF om udveksling af oplysninger, og

på sådanne andre steder, hvor det er nødvendigt for at kunne vurdere, hvor stor en forureningsbelastning der føres over medlemsstaters grænser, og hvor stor en mængde, der føres ud i havmiljøet.

▼M8

Udvælgelse af kvalitetselementer

Kontrolovervågning udføres for hvert overvågningssted i en periode på et år i den periode, der er omfattet af en vandområdeplan. Kontrolovervågningen skal omfatte følgende:

a)

parametre, der er indikatorer for alle biologiske kvalitetselementer

b)

parametre, der er indikatorer for alle hydromorfologiske kvalitetselementer

c)

parametre, der er indikatorer for alle generelle fysisk-kemiske kvalitetselementer

d)

prioriterede stoffer, der udledes eller på anden måde tilføres i vandoplandet eller delvandoplandet

e)

vandområdespecifikke forurenende stoffer.

Hvis den foregående kontrolovervågning imidlertid har vist, at det pågældende vandområde har nået en god tilstand, og undersøgelsen af påvirkninger fra menneskelig aktivitet omhandlet i bilag II ikke har vist tegn på, at påvirkningerne af området er ændret, skal der foretages kontrolovervågning én gang i løbet af den periode, der er omfattet af tre på hinanden følgende vandområdeplaner.

▼B

1.3.2. Udformning af operationel overvågning

▼M8

Den operationelle overvågning udføres for alle vandområder, der på grundlag af enten vurderingen af miljøvirkninger i overensstemmelse med bilag II eller kontrolovervågningen anses for eventuelt ikke at kunne opfylde deres miljømål i henhold til artikel 4, samt for vandområder, i hvilke der udledes eller på anden måde tilføres prioriterede stoffer, eller i hvilke der udledes eller på anden måde tilføres vandområdespecifikke forurenende stoffer i betydende mængder. Overvågningspunkterne udvælges for de prioriterede stoffer som specificeret i den lovgivning, der indeholder de relevante miljøkvalitetskrav. I alle andre tilfælde, herunder i forbindelse med prioriterede stoffer, når der ikke findes nogen specifik vejledning i lovgivningen, udvælges overvågningspunkterne således:

▼B

—

at fastslå tilstanden for de vandområder, der anses for eventuelt ikke at kunne opfylde deres miljømål, og

—

at vurdere tilstandsændringer for disse vandområder som følge af indsatsprogrammerne.

Programmet kan ændres i løbet af perioden for vandområdeplanen på grundlag af informationer, der modtages i forbindelse med kravene i bilag II eller dette bilag, navnlig med henblik på at muliggøre en nedbringelse af frekvensen, hvis det viser sig, at den pågældende miljøvirkning ikke er signifikant, eller hvis den pågældende belastning er fjernet.

Udvælgelse af overvågningssteder

Den operationelle overvågning udføres for alle vandområder, der på grundlag af miljøvurderingen i henhold til bilag II eller kontrolovervågningen anses for eventuelt ikke at kunne opfylde deres miljømål i henhold til direktivets artikel 4, samt for vandområder, i hvilke der udledes stoffer fra listen over prioriterede stoffer. Overvågningspunkterne udvælges for de prioriterede stoffer som specificeret i den lovgivning, der indeholder de relevante miljøkvalitetskrav. I alle andre tilfælde, herunder i forbindelse med prioriterede stoffer, når der ikke findes nogen specifik vejledning i lovgivningen, udvælges overvågningspunkterne således:

—

for vandområder, der er i fare som følge af signifikante punktkildebelastninger, skal der være så mange overvågningspunkter inden for hvert vandområde, at det er muligt at vurdere omfang og konsekvenser af punktkildebelastningerne. Når et vandområde er genstand for en række punktkildebelastninger, kan overvågningspunkterne udvælges på en sådan måde, at omfang og konsekvenser af disse belastninger vurderes som en helhed

—

for vandområder, der er i fare som følge af signifikante diffuse belastninger, skal der være så mange overvågningspunkter inden for udvalgte vandområder, at det er muligt at vurdere de diffuse belastningers omfang og konsekvenser. Udvælgelsen af vandområderne foretages på en sådan måde, at de er repræsentative for de relative risici for de diffuse belastningers forekomst og for de relative risici for manglende opnåelse af en god tilstand for overfladevand

—

for vandområder, der er i fare som følge af en signifikant hydromorfologisk belastning, skal der være så mange overvågningspunkter inden for udvalgte vandområder, at det er muligt at vurdere de diffuse belastningers omfang og konsekvenser. Udvælgelsen af vandområderne skal være karakteristisk for den generelle påvirkning fra den hydromorfologiske belastning, som alle vandområderne er udsat for.

Udvælgelse af kvalitetselementer

For at vurdere omfanget af den belastning, overfladevandområderne er udsat for, overvåger medlemsstaterne de kvalitetselementer, der er indikatorer for de belastninger, vandområdet eller vandområderne er udsat for. For at vurdere konsekvenserne af disse belastninger, overvåger medlemsstaterne alt efter relevans:

—

parametre, der er indikatorer for det eller de biologiske kvalitetselementer, der er mest følsomme for de belastninger, vandområderne er udsat for

▼M8

—

alle prioriterede stoffer, der udledes eller på anden måde tilføres i vandområder, og alle vandområdespecifikke forurenende stoffer, der udledes eller på anden måde tilføres i vandområder i betydende mængder

▼B

—

parametre, der er indikatorer for det hydromorfologiske kvalitetselement, der er mest følsomt over for den identificerede belastning.

1.3.3. Udformning af undersøgelsesovervågning

Mål

Undersøgelsesovervågning udføres:

—

når årsagen til eventuelle overskridelser er ukendt

—

når kontrolovervågningen viser, at de mål, der er fastsat for et vandområde i henhold til direktivets artikel 4, sandsynligvis ikke kan opfyldes, og der ikke allerede er etableret operationel overvågning med henblik på at finde årsagerne til, at et eller flere vandområder ikke opfylder miljømålene, eller

—

for at fastslå et forureningsuhelds omfang og konsekvenser

og skal være grundlag for udarbejdelse af et indsatsprogram til opfyldelse af miljømålene samt af specifikke foranstaltninger, der er nødvendige for at afhjælpe virkningerne af et forureningsuheld.

1.3.4. Overvågningsfrekvens

I kontrolovervågningsperioden gælder de frekvenser, der er anført nedenfor, for overvågningsparametre, der er indikatorer for fysisk-kemiske kvalitetselementer, medmindre større intervaller er berettigede på grundlag af teknisk viden og ekspertvurderinger. For biologiske eller hydromorfologiske kvalitetselementer foretages overvågningen mindst én gang i kontrolovervågningsperioden.

Operationel overvågning: frekvensen af den overvågning, der er nødvendig for alle parametre, fastsættes af medlemsstaterne på en sådan måde, at der fremkommer tilstrækkelig mange data til en pålidelig vurdering af det relevante kvalitetselements tilstand. Som en retningslinje bør overvågningen finde sted med intervaller, der ikke er længere end dem, der er angivet i oversigten nedenfor, medmindre større intervaller vil være berettigede på grundlag af teknisk viden og ekspertvurderinger.

Frekvenserne vælges på en sådan måde, at der opnås et acceptabelt pålideligheds- og præcisionsniveau. Vandområdeplanen skal indeholde skøn over det pålideligheds- og præcisionsniveau, der er opnået i overvågningssystemet.

▼M8

Overvågningsfrekvenser tilpasses om nødvendigt for at tage hensyn til variabiliteten i parametre, der er et resultat af variation i både menneskelige og naturlige forhold.

De tidspunkter, hvorpå overvågningen foretages, udvælges på en sådan måde, at der tages hensyn til virkningen af sæsonvariationer i anvendelsen af stoffer eller vandniveauerne på overvågningsresultaterne, og det dermed sikres, at resultaterne effektivt afspejler ændringer i vandområdet, der skyldes menneskelige belastninger og klimavariation. For så vidt angår prioriterede stoffer, hvis koncentration kan forventes at toppe i korte perioder som følge af sæsonudsving i anvendelsen heraf, foretages overvågningen i disse perioder med høje koncentrationer om nødvendigt hyppigere end for andre stoffer for at sikre, at der indhentes tilstrækkelige oplysninger om koncentrationen af disse stoffer.

▼B

Kvalitetselement	Vandløb	Søer	Overgangsvande	Kystvande
Biologisk
Fytoplankton	6 måneder	6 måneder	6 måneder	6 måneder
Anden akvatisk flora	3 år	3 år	3 år	3 år
Makroinvertebrater	3 år	3 år	3 år	3 år
Fisk	3 år	3 år	3 år
Hydromorfologisk
Kontinuitet	6 år
Hydrologi	kontinuerlig	1 måned
Morfologi	6 år	6 år	6 år	6 år
Fysisk-kemisk
Termiske forhold	3 måneder	3 måneder	3 måneder	3 måneder
Iltning	3 måneder	3 måneder	3 måneder	3 måneder
Salinitet	3 måneder	3 måneder	3 måneder
Næringsstoftilstand	3 måneder	3 måneder	3 måneder	3 måneder
Forsuringstilstand	3 måneder	3 måneder
►M8 Vandområdespecifikke forurenende stoffer ◄	3 måneder	3 måneder	3 måneder	3 måneder
Stoffer på listen over prioriterede stoffer	1 måned	1 måned	1 måned	1 måned

1.3.5. Supplerende overvågningskrav for beskyttede områder

Ovennævnte overvågningsprogrammer suppleres med henblik på opfyldelse af følgende krav:

Drikkevandsindvindingssteder

Overfladevandområder udpeget i henhold til direktivets artikel 7 (drikkevandsindvinding), hvorfra der gennemsnitligt frembringes mere end 100 m3 om dagen, udpeges som overvågningssteder og underkastes supplerende overvågning i det omfang, det er nødvendigt for at opfylde kravene i nævnte artikel. Sådanne vandområder overvåges for alle prioriterede stoffer, der udledes, og alle andre stoffer udledt i signifikante mængder, der kan være af betydning for vandområdets tilstand, og som kontrolleres i henhold til bestemmelserne i drikkevandsdirektivet. Overvågningen udføres med de frekvenser, der er angivet nedenfor:

Forsynet befolkning	Frekvens
< 10 000	4 pr. år
10 000 til 30 000	8 pr. år
> 30 000	12 pr. år

Habitat- og artsbeskyttelsesområder

Vandområder, der udgør sådanne områder, omfattes af ovennævnte operationelle overvågningsprogram, hvis de på grundlag af miljøvurderingen og kontrolovervågningen anses for ikke at kunne opfylde miljømålene i henhold til direktivets artikel 4. Overvågningen udføres med henblik på at vurdere omfang og virkninger af alle relevante signifikante belastninger af disse vandområder og om nødvendigt for at vurdere ændringer i vandområdernes tilstand som følge af indsatsprogrammerne. Overvågningen skal fortsætte, indtil områderne opfylder de vandrelaterede krav i den lovgivning, i henhold til hvilken de er udpeget, samt målene herfor i henhold til direktivets artikel 4.

▼M7

1.3.6. Standarder for overvågning af kvalitetselementer

De metoder, der anvendes ved overvågning af typeparametre, skal være i overensstemmelse med de internationale standarder, der er anført nedenfor i det omfang de omfatter overvågning, eller med andre nationale eller internationale standarder, der sikrer data af tilsvarende videnskabelig kvalitet og sammenlignelighed.

Standarder for prøvetagning af biologiske kvalitetselementer

Generiske metoder, der anvendes med de specifikke metoder, som er angivet i standarderne for de følgende biologiske kvalitetselementer:

EN ISO 5667-3:2012

Water quality — Sampling — Part 3: Preservation and handling of samples

Standarder for fytoplankton

EN 15204:2006	Water quality — Guidance standard on the enumeration of phytoplankton using inverted microscopy (Utermöhl technique)
EN 15972:2011	Water quality — Guidance on quantitative and qualitative investigations of marine phytoplankton
ISO 10260:1992	Water quality — Measurement of biochemical parameters — Spectrometric determination of the chlorophyll-a concentration

Standarder for makrofyter og bundvegetation

EN 15460:2007	Water quality — Guidance standard for the surveying of macrophytes in lakes
EN 14184:2014	Water quality — Guidance for the surveying of aquatic macrophytes in running waters
EN 15708:2009	Water quality — Guidance standard for the surveying, sampling and laboratory analysis of phytobenthos in shallow running water
EN 13946:2014	Water quality — Guidance for the routine sampling and preparation of benthic diatoms from rivers and lakes
EN 14407:2014	Water quality — Guidance for the identification and enumeration of benthic diatom samples from rivers and lakes

Standarder for bentiske invertebrater

EN ISO 10870:2012	Water quality — Guidelines for the selection of sampling methods and devices for benthic macroinvertebrates in fresh waters
EN 15196:2006	Water quality — Guidance on sampling and processing of the pupal exuviae of Chironomidae (Order Diptera) for ecological assessment
EN 16150:2012	Water quality — Guidance on pro-rata Multi-Habitat sampling of benthic macro-invertebrates from wadeable rivers
EN ISO 19493:2007	Water quality — Guidance on marine biological surveys of hard-substrate communities
EN ISO 16665:2013	Water quality — Guidelines for quantitative sampling and sample processing of marine soft-bottom macro-fauna

Standarder for fisk

EN 14962:2006	Water quality — Guidance on the scope and selection of fish sampling methods
EN 14011:2003	Water quality — Sampling of fish with electricity
EN 15910:2014	Water quality — Guidance on the estimation of fish abundance with mobile hydroacoustic methods
EN 14757:2005	Water quality — Sampling of fish with multi-mesh gillnets

Standarder for hydromorfologiske parametre

EN 14614:2004	Water quality — Guidance standard for assessing the hydromorphological features of rivers
EN 16039:2011	Water quality — Guidance standard on assessing the hydromorphological features of lakes

Standarder for fysisk-kemiske parametre

Alle relevante CEN/ISO-standarder

▼B

1.4. Klassificering og præsentation af økologisk tilstand

1.4.1. De biologiske overvågningsresultaters sammenlignelighed

i)

Medlemsstaterne opretter overvågningssystemer med det formål at vurdere værdierne for de biologiske kvalitetselementer, der er specificeret for hver kategori overfladevand eller for stærkt modificerede og kunstige overfladevandområder. Ved anvendelse af den nedenfor anførte procedure på stærkt modificerede eller kunstige vandområder, opfattes udtrykket »økologisk tilstand« som »økologisk potentiale«. Disse systemer kan anvende særlige arter eller grupper af arter, der er repræsentative for kvalitetselementet som helhed.

ii)

For at overvågningssystemerne kan være sammenlignelige, skal resultaterne af de systemer, medlemsstaterne anvender, udtrykkes som økologiske kvalitetsratioer med henblik på klassificering af økologisk tilstand. Disse ratioer repræsenterer forholdet mellem værdierne for de biologiske parametre, der er observeret for et givent overfladevandområde, og værdierne for disse parametre under de referenceforhold, der gælder for det pågældende område. Ratioen udtrykkes som en talværdi mellem nul og én, således at en høj økologisk tilstand repræsenteres af værdier tæt på én og en dårlig økologisk tilstand af værdier tæt på nul.

iii)

For hver kategori overfladevand inddeler hver medlemsstat skalaen for den økologiske kvalitetsratio i dens overvågningssystem i fem klasser gående fra høj til dårlig økologisk tilstand, som defineret i punkt 1.2, idet hver af grænselinjerne mellem klasserne tildeles en talværdi. Værdien for grænselinjen mellem klasserne høj og god tilstand og værdien for grænselinjen mellem god og moderat tilstand fastsættes ved den interkalibrering, der er beskrevet nedenfor.

iv)

Kommissionen skal lette denne interkalibrering med henblik på at sikre, at grænselinjerne mellem klasser fastsættes i overensstemmelse med de normgivende definitioner i punkt 1.2, og at der er sammenlignelighed mellem medlemsstaterne indbyrdes.

v)

I forbindelse med interkalibreringen skal Kommissionen fremme en informationsudveksling mellem medlemsstaterne, der skal føre til identifikation af en række lokaliteter i hver økoregion i Fællesskabet; disse lokaliteter skal udgøre et interkalibreringsnetværk. Netværket skal bestå af lokaliteter udvalgt blandt en række overfladevandområdetyper, der findes inden for hver økoregion. For hver udvalgt type overfladevandområde skal netværket bestå af mindst to lokaliteter svarende til grænselinjen mellem de normgivende definitioner af høj og god tilstand og mindst to lokaliteter svarende til grænselinjen mellem de normgivende definitioner af god og moderat tilstand. Lokaliteterne udvælges ved ekspertvurderinger på grundlag af fælles inspektioner og anden til rådighed værende information.

vi)

Hver medlemsstats overvågningssystem anvendes på de lokaliteter i interkalibreringsnetværket, der både befinder sig i økoregionen og er af en type overfladevand, hvorpå systemet anvendes i medfør af kravene i dette direktiv. Resultaterne af denne anvendelse benyttes til fastsættelse af talværdierne for de relevante grænselinjer mellem klasserne i hver medlemsstats overvågningssystem.

▼M2

vii)

Kommissionen udarbejder et udkast til register over de lokaliteter, der skal udgøre interkalibreringsnetværket. ►M8 ————— ◄

▼M8 —————

▼M8

ix)

Resultaterne af interkalibreringsarbejdet og værdierne for klassifikationerne i medlemsstaternes overvågningssystemer i overensstemmelse med nr. i)-viii) offentliggøres inden for seks måneder efter vedtagelsen af gennemførelsesretsakten i henhold til artikel 21.

▼B

1.4.2. Præsentation af overvågningsresultater og klassificering af økologisk tilstand og økologisk potentiale

i)

For de forskellige kategorier overfladevandområder repræsenteres den økologiske tilstandsklassifikation ved den laveste af værdierne for de biologiske og fysisk-kemiske overvågningsresultater for de relevante kvalitetselementer klassificeret som angivet i første kolonne i tabellen nedenfor. Medlemsstaterne udarbejder et kort for hvert vandområdedistrikt, der viser den økologiske tilstandsklassifikation for hvert vandområdeillustreret med farvekoder som angivet i anden kolonne i tabellen nedenfor for at vise det pågældende vandområdes økologiske tilstandsklassifikation:

Økologisk tilstandsklassifikation	Farvekode
Høj	Blå
God	Grøn
Moderat	Gul
Ringe	Orange
Dårlig	Rød

ii)

For stærkt modificerede og kunstige vandområder repræsenteres klassifikationen af det økologiske potentiale ved den laveste af værdierne for de biologiske og fysisk-kemiske overvågningsresultater for de relevante kvalitetselementer klassificeret som angivet i første kolonne i tabellen nedenfor. Medlemsstaterne udarbejder et kort for hvert vandområdedistrikt, der viser klassifikationen af det økologiske potentiale for hvert vandområde illustreret med farvekoder, for kunstige vandområder som angivet i anden kolonne i tabellen nedenfor og for stærkt modificerede vandområder som angivet i tabellens tredje kolonne.

Klassifikation af økologisk potentiale	Farvekode
Klassifikation af økologisk potentiale	Kunstige vandområder	Stærkt modificerede vandområder
Godt og derover	Skravering med lige brede grønne og lysegrå striber	Skravering med lige brede grønne og mørkegrå striber
Moderat	Skravering med lige brede gule og lysegrå striber	Skravering med lige brede gule og mørkegrå striber
Ringe	Skravering med lige brede orange og lysegrå striber	Skravering med lige brede orange og mørkegrå striber
Dårligt	Skravering med lige brede røde og lysegrå striber	Skravering med lige brede røde og mørkegrå striber

iii)

Medlemsstaterne angiver ligeledes med en sort prik på kortet de vandområder, hvor manglende opnåelse af god tilstand eller godt økologisk potentiale skyldes manglende overholdelse af et eller flere miljøkvalitetskrav for det pågældende vandområde med hensyn til specifikke syntetiske og ikke-syntetiske forurenende stoffer (ifølge medlemsstatens egne regler).

▼M8

iv)

Medlemsstaterne kan fremlægge yderligere kort, der viser oplysningerne om økologisk kvalitet særskilt for et eller flere af følgende kvalitetselementer:

—

biologiske elementer

—

hydromorfologiske elementer, der understøtter de biologiske elementer

—

fysisk-kemiske elementer, der understøtter de biologiske elementer.

Medlemsstaterne kan også fremlægge kort eller tabeller med angivelse af graden af ændringer for disse kvalitetselementer i forhold til den foregående planlægningscyklus.

▼B

1.4.3. Præsentation af overvågningsresultater og klassificering af kemisk tilstand

▼M8

Det registreres, at et vandområde har opnået god kemisk tilstand, hvis det har god kemisk tilstand for overfladevand som defineret i artikel 2, nr. 24). Er det ikke tilfældet, registreres det, at god kemisk tilstand ikke er opnået.

▼B

Medlemsstaterne udarbejder et kort for hvert vandområdedistrikt, der viser den kemiske tilstand for hvert vandområde illustreret med farvekoder som angivet i anden kolonne i tabellen nedenfor med det formål at vise det pågældende vandområdes kemiske tilstand:

Kemisk tilstandsklassifikation	Farvekode
God	Blå
Ikke god	Rød

▼M8

Medlemsstaterne kan fremlægge yderligere kort, der viser oplysningerne om kemisk tilstand for et eller flere af følgende stoffer adskilt fra oplysningerne om resten af de stoffer, som er anført i del A i bilag I til direktiv 2008/105/EF:

a)

prioriterede stoffer, der er identificeret i del A i bilag I til direktiv 2008/105/EF som stoffer, der opfører sig som allestedsnærværende persistente bioakkumulerende og toksiske stoffer (uPBT'er)

b)

nyligt identificerede prioriterede stoffer i den seneste revision, som Kommissionen har foretaget i overensstemmelse med dette direktivs artikel 16, stk. 2

c)

prioriterede stoffer, for hvilke der er fastsat reviderede og strengere miljøkvalitetskrav ved den seneste revision i overensstemmelse med dette direktivs artikel 16, stk. 2

d)

stoffer, der er identificeret som vandområdespecifikke forurenende stoffer i henhold til artikel 8d i direktiv 2008/105/EF, og på grundlag af den vurdering af belastninger og indvirkninger på overfladevandområder, der foretages i overensstemmelse med bilag II til dette direktiv.

Medlemsstaterne kan også vise omfanget af en eventuel afvigelse fra miljøkvalitetskravet for de stoffer, som er omhandlet i første afsnits litra a)-d), i vandområdeplanerne. Medlemsstater, der fremlægger sådanne yderligere kort, søger at sikre, at de er indbyrdes sammenlignelige på vandoplandsplan og EU-plan.

▼B

2. GRUNDVAND

2.1. Grundvands kvantitative tilstand

2.1.1. Parameter for klassificering af kvantitativ tilstand

Ændringer af grundvandsstanden

2.1.2. Definition af god kvantitativ tilstand

Elementer

God tilstand

Grundvandsstand

Grundvandsstanden i grundvandsforekomsten ligger tilstrækkelig højt til, at den gennemsnitlige indvinding pr. år over en lang periode ikke overstiger den tilgængelige grundvandsressource.

Grundvandsstanden er således ikke udsat for menneskeskabte ændringer, der ville medføre:

— manglende opfyldelse af de miljømål, der er fastsat i artikel 4 for tilknyttede overfladevande

— en væsentlig forringelse af sådanne vandes tilstand

— en væsentlig beskadigelse af tilknyttede terrestriske økosystemer, der er direkte afhængige af grundvandsforekomsten

og ændringer i strømningsretningen som følge af ændringer i grundvandsstanden kan forekomme midlertidigt, eller konstant i et rumligt begrænset område, men sådanne ændringer medfører ikke, at saltvand eller andet trænger ind, og indicerer ikke en vedvarende og klart defineret tendens i strømningsretningen, der skyldes menneskeskabt påvirkning, og som kan medføre sådanne indtrængninger.

2.2. Overvågning af grundvands kvantitative tilstand

2.2.1. Overvågningsnet for grundvandsstanden

Grundvandsovervågningsnettet oprettes i overensstemmelse med kravene i direktivets artikel 7 og 8. Overvågningsnettet udformes således, at det giver en pålidelig vurdering af den kvantitative tilstand for alle grundvandsforekomster eller grupper af grundvandsforekomster, herunder vurdering af den tilgængelige grundvandsressource. Medlemsstaterne udarbejder et eller flere kort, der viser grundvandsovervågningsnettet i vandområdeplanen.

▼M8

Hvis overvågningsnettet omfatter jordobservationsmetoder eller telemåling snarere end lokale prøvetagningssteder eller andre innovative teknikker, henvises der til CEN, ISO eller andre internationale eller nationale standarder, der er blevet anvendt for at sikre, at de indhentede tids- og geodata er lige så pålidelige som dem, der opnås ved hjælp af konventionelle overvågningsmetoder på lokale prøvetagningssteder.

▼B

2.2.2. Overvågningstæthed

Nettet skal omfatte tilstrækkelig mange repræsentative overvågningssteder til, at man kan danne sig et skøn over grundvandsstanden i den enkelte grundvandsforekomst eller den enkelte gruppe af grundvandsforekomster under hensyntagen til kort- og langsigtede variationer i grundvandsdannelsen, og det skal navnlig sikre:

—

at overvågningsstederne for grundvandsforekomster, som anses for eventuelt ikke at kunne opfylde miljømålene i direktivets artikel 4, ligger tilstrækkelig tæt til, at indvindingernes og afstrømningens påvirkning af grundvandsstanden kan vurderes

—

at der for grundvandsforekomster, hvor grundvand strømmer over en medlemsstats grænse, er tilstrækkelig mange overvågningssteder til, at grundvandets strømningsretning og vandføring over medlemsstatens grænse kan vurderes.

2.2.3. Overvågningsfrekvens

Observationsfrekvensen skal muliggøre vurdering af den kvantitative tilstand for hver grundvandsforekomst eller hver gruppe grundvandsforekomster under hensyntagen til kort- og langsigtede variationer i grundvandsdannelsen. Den skal navnlig sikre, at der:

—

for grundvandsforekomster, som anses for eventuelt ikke at kunne opfylde miljømålene i direktivets artikel 4, måles tilstrækkelig hyppigt til, at indvindingernes og afstrømningens påvirkning af grundvandsstanden kan vurderes

—

for grundvandsforekomster, hvor grundvand strømmer over en medlemsstats grænse, måles tilstrækkelig hyppigt til, at grundvandets strømningsretning og vandføring over medlemsstatens grænse kan vurderes.

2.2.4. Fortolkning og præsentation af grundvandets kvantitative tilstand

De resultater, som overvågningsnettet giver for en grundvandsforekomst eller en gruppe af grundvandsforekomster, benyttes til at vurdere den kvantitative tilstand for grundvandsforekomsten eller gruppen af grundvandsforekomster. Med forbehold af punkt 2.5 udarbejder medlemsstaterne et kort, der viser denne vurdering af grundvandets kvantitative tilstand med nedenstående farvekoder:

God : grøn

Ringe : rød

2.3. Grundvands kemiske tilstand

2.3.1. Parametre for bestemmelse af grundvands kemiske tilstand

Ledningsevne

Koncentrationer af forurenende stoffer

▼M8

2.3.2. Definition af god kemisk tilstand for grundvand

Element	God tilstand
Koncentrationer af forurenende stoffer	Grundvandsforekomstens kemiske sammensætning er således, at koncentrationerne af forurenende stoffer som anført nedenfor: — ikke viser påvirkninger fra indtrængning af saltvand eller andet — ikke overstiger kvalitetskravene til grundvand som omhandlet i bilag I til direktiv 2006/118/EF, de tærskelværdier for forurenende stoffer i grundvand og forureningsindikatorer, der er fastsat i henhold til artikel 3, stk. 1, litra b), i nævnte direktiv, og de EU-tærskelværdier, der er fastsat i henhold til artikel 8, stk. 3, i nævnte direktiv — ikke vil medføre, at miljømålene i artikel 4 ikke opfyldes for tilknyttede overfladevandområder, eller en signifikant forringelse i sådanne vandområders økologiske eller kemiske kvalitet eller en signifikant beskadigelse af terrestriske økosystemer, som er direkte afhængige af grundvandsforekomsten
Ledningsevne	Ændringer i ledningsevnen tyder ikke på indtrængning af saltvand eller andet i grundvandsforekomsten

▼B

2.4. Overvågning af grundvands kemiske tilstand

2.4.1. Grundvandsovervågningsnet

Grundvandsovervågningsnettet oprettes i overensstemmelse med kravene i direktivets artikel 7 og 8. Overvågningsnettet udformes således, at det giver et sammenhængende og omfattende overblik over grundvandets kemiske tilstand i hvert vandløbsopland, og således at langsigtede menneskeskabte tendenser til stigning i forekomsten af forurenende stoffer kan registreres.

På grundlag af den karakterisering og miljøvurdering, der gennemføres i henhold til direktivets artikel 5 og bilag II, udarbejder medlemsstaterne for hver gyldighedsperiode for en vandområdeplan et program for kontrolovervågning, som anvendes i resten af planperioden.

I planen anføres der skøn over, hvor pålidelige og præcise overvågningsprogrammets resultater er.

▼M8

Hvis overvågningsnettet omfatter jordobservation og telemåling snarere end lokale prøvetagningssteder eller andre innovative teknikker, henvises der til CEN, ISO eller andre internationale eller nationale standarder, som er blevet anvendt for at sikre, at de indhentede tids- og geodata er lige så pålidelige som dem, der opnås ved hjælp af konventionelle overvågningsmetoder på lokale prøvetagningssteder.

▼B

2.4.2. Kontrolovervågning

Formål

Kontrolovervågning gennemføres for at:

—

supplere og validere fremgangsmåden ved miljøvurderingen

—

fremskaffe oplysninger til brug for bedømmelse af de langsigtede udviklingstendenser, både som følge af forandringer i de naturlige betingelser og på grund af menneskelig aktivitet.

Udvælgelse af overvågningssteder

Der udvælges tilstrækkelig mange overvågningssteder til hver af følgende typer grundvandsforekomster:

—

forekomster, som på grundlag af den karakterisering, der er foretaget i henhold til bilag II, anses for at være truet

—

forekomster, som krydser en medlemsstats grænse.

Udvælgelse af parametre

I alle udvalgte grundvandsforekomster overvåges følgende sæt af centrale parametre:

—

iltindhold

—

pH-værdi

—

ledningsevne

—

nitrat

—

ammonium

For forekomster, hvor der på grundlag af bilag II er konstateret en væsentlig risiko for, at de ikke vil kunne opnå god tilstand, overvåges endvidere de parametre, der viser virkningen af de pågældende belastninger.

For grænseoverskridende forekomster overvåges endvidere de parametre, der er relevante for beskyttelse af alle anvendelser, der gøres af grundvandsstrømmen.

2.4.3. Operationel overvågning

Formål

Operationel overvågning iværksættes i perioderne mellem programmerne for kontrolovervågning for at:

—

konstatere den kemiske tilstand for alle grundvandsforekomster eller grupper af grundvandsforekomster, som anses for at være truet

—

konstatere, om der er en langsigtet menneskeskabt tendens til stigning i koncentrationen af nogen af de forurenende stoffer.

Udvælgelse af overvågningssteder

Operationel overvågning iværksættes for alle de grundvandsforekomster eller grupper af grundvandsforekomster, som både ved den undersøgelse af miljøvirkninger, der udføres i henhold til bilag II, og ved kontrolovervågningen anses for eventuelt ikke at kunne opfylde målene i direktivets artikel 4. Udvælgelsen af overvågningssteder skal desuden afspejle en vurdering af, hvor repræsentative overvågningsdata fra det pågældende sted er for kvaliteten af den eller de pågældende grundvandsforekomster.

▼M8

Overvågningsfrekvens

Operationel overvågning i perioderne mellem programmerne for kontrolovervågning skal finde sted med tilstrækkelig hyppighed til, at virkningerne af relevante belastninger kan registreres, herunder, hvor det er relevant, sæsonvariation i anvendelsen af stoffer, og af kort- og langsigtede variationer i grundvandsdannelsen, som kan påvirke parametrene for kemisk tilstand, og mindst en gang om året, medmindre større intervaller er berettigede på grundlag af teknisk viden og ekspertvurderinger, navnlig hvis det kan vises, at der i løbet af en række på hinanden følgende år ikke er konstateret nogen overskridelse eller vedvarende opadgående tendens for en bestemt parameter.

▼B

2.4.4. Bestemmelse af udviklingstendenser for forurenende stoffer

Medlemsstaterne benytter data fra både kontrolovervågning og operationel overvågning til at bestemme langsigtede menneskeskabte tendenser til stigende koncentrationer af forurenende stoffer og ændringer i sådanne tendenser. Det skal fremgå, hvilket basisår eller hvilken basisperiode der danner udgangspunkt for beregningen af udviklingstendenser. Beregningen foretages for en grundvandsforekomst eller, når det er relevant, en gruppe af grundvandsforekomster. Ændringer i en udviklingstendens skal påvises statistisk, og identifikationens pålidelighedsgrad skal anføres.

▼M8

2.4.5. Fortolkning og præsentation af grundvands kemiske tilstand

Ved vurderingen af grundvands kemiske tilstand aggregeres resultaterne fra de enkelte overvågningssteder i en grundvandsforekomst for grundvandsforekomsten som helhed. Middelværdien af resultaterne fra hvert overvågningspunkt i grundvandsforekomsten eller gruppen af grundvandsforekomster beregnes for følgende parametre:

a)

kemiske parametre, for hvilke der er fastsat kvalitetskrav i bilag I til direktiv 2006/118/EF

b)

kemiske parametre, for hvilke der er fastsat nationale tærskelværdier i henhold til artikel 3, stk. 1, litra b), i direktiv 2006/118/EF

c)

kemiske parametre, for hvilke der er fastsat EU-dækkende tærskelværdier i henhold til artikel 8, stk. 3, i direktiv 2006/118/EF.

De middelværdier, der er omhandlet i første afsnit, anvendes til at påvise overensstemmelse med god kemisk tilstand for grundvand defineret ved henvisning til de kvalitetskrav og tærskelværdier, som er omhandlet i første afsnit.

Med forbehold af punkt 2.5 fremlægger medlemsstaterne et kort over grundvands kemiske tilstand med følgende farvekoder:

ringe: rød

god: grøn.

Medlemsstaterne kan fremlægge yderligere kort, der viser oplysningerne om kemisk tilstand for et eller flere af følgende stoffer adskilt fra oplysningerne om resten af de stoffer, som er anført i direktiv 2006/118/EF:

a)

nyligt identificerede stoffer i den seneste revision i overensstemmelse med artikel 8 i direktiv 2006/118/EF

b)

stoffer, for hvilke der er fastsat reviderede og strengere kvalitetskrav eller tærskelværdier i overensstemmelse med artikel 8 i direktiv 2006/118/EF.

Medlemsstaterne kan også vise omfanget af en eventuel afvigelse fra kvalitetskravet eller tærskelværdien for de stoffer, som er omhandlet i første afsnits litra a) og b), i vandområdeplanerne. Medlemsstater, der fremlægger sådanne yderligere kort, søger at sikre, at disse er indbyrdes sammenlignelige på vandoplandsplan og EU-plan.

Med en sort prik på kortet viser medlemsstaterne desuden de grundvandsforekomster, som er udsat for en væsentlig og vedvarende opadgående tendens i de koncentrationer af eventuelle forurenende stoffer, der stammer fra menneskelig aktivitet. Vending af en sådan tendens anføres med en blå prik på kortet.

Disse kort skal indgå i vandområdeplanerne.

▼B

2.5. Præsentation af grundvandets tilstand

Medlemsstaterne forelægger i vandområdeplanen et kort, der for hver grundvandsforekomst eller hver gruppe af grundvandsforekomster viser såvel den kvantitative tilstand som den kemiske tilstand med farvekoder som anført i punkt 2.2.4 og 2.4.5. Medlemsstaterne kan vælge ikke at forelægge særskilte kort i henhold til punkt 2.2.4 og 2.4.5, men i så fald skal de på det kort, der kræves i nærværende punkt, også vise, hvilke forekomster der er udsat for en signifikant og vedvarende tendens til stigende koncentrationer af forurenende stoffer eller for ændringer i en sådan tendens, på den måde, der er anført i punkt 2.4.5.

BILAG VI LISTE OVER FORANSTALTNINGER, DER SKAL MEDTAGES I INDSATSPROGRAMMERNE

BILAG VI

LISTE OVER FORANSTALTNINGER, DER SKAL MEDTAGES I INDSATSPROGRAMMERNE

DEL A

Følgende er en liste over de direktiver, der beskriver de grundlæggende foranstaltninger, der skal medtages i indsatsprogrammerne i henhold til artikel 11, stk. 3, litra a):

i)

badevandsdirektivet (76/160/EØF)

ii)

fugledirektivet (79/409/EØF) ( 33 )

iii)

drikkevandsdirektivet (80/778/EØF), ændret ved direktiv 98/83/EF

iv)

direktivet om risikoen for større uheld (Seveso-direktivet) (96/82/EF) ( 34 )

v)

VVM-direktivet (direktivet om vurdering af virkning på miljøet) (85/337/EØF) ( 35 )

vi)

direktivet om spildevandsslam (86/278/EØF) ( 36 )

vii)

direktivet om rensning af byspildevand (91/271/EØF)

viii)

direktivet om plantebeskyttelsesmidler (91/414/EØF)

ix)

nitratdirektivet (91/676/EØF)

x)

habitatdirektivet (92/43/EØF) ( 37 )

xi)

direktivet om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (96/61/EF).

DEL B

Følgende er en ikke-udtømmende liste over supplerende foranstaltninger, som medlemsstaterne kan vælge at vedtage inden for hvert vandområdedistrikt som led i de indsatsprogrammer, der kræves i henhold til direktivets artikel 11, stk. 4:

i)

retsakter

ii)

administrative ordninger

iii)

økonomiske instrumenter eller skatte- og afgiftsregler

iv)

forhandlede miljøaftaler

v)

emissionskontrol

vi)

retningslinjer for god miljøpraksis

vii)

genskabelse og genoprettelse af vådområder

viii)

indvindingskontrol

ix)

efterspørgselsstyrende foranstaltninger, herunder blandt andet fremme af afpasset landbrugsproduktion, såsom afgrøder med lavt vandforbrug i tørkeramte områder

x)

effektivitets- og genbrugsforanstaltninger, herunder blandt andet fremme af vandeffektive teknologier i industrien og vandbesparende vandingsmetoder

xi)

bygge- og anlægsprojekter

xii)

afsaltningsanlæg

xiii)

genopretningsprojekter

xiv)

kunstig infiltration af grundvandsmagasiner

xv)

uddannelsesprojekter

xvi)

forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekter

xvii)

andre relevante foranstaltninger.

BILAG VII VANDOMRÅDEPLANER

BILAG VII

VANDOMRÅDEPLANER

A.

Vandområdeplanerne skal omfatte følgende elementer:

1.

En generel beskrivelse af vandområdedistriktets karakteristika, som krævet i direktivets artikel 5 og bilag II. Beskrivelsen skal omfatte:

1.1.	for overfladevand: — kortlægning af vandområdernes beliggenhed og grænser — kortlægning af økoregioner og typer af overfladevandområder i vandløbsoplandet — identifikation af referenceforhold for de forskellige typer af overfladevandområder

1.2.	for grundvand: — kortlægning af grundvandsforekomsternes beliggenhed og grænser.

2.

Et resumé af signifikante belastninger og virkninger for overfladevandets og grundvandets tilstand fremkaldt af menneskelig aktivitet, herunder:

—

skøn over punktkildeforurening

—

skøn over forurening fra diffuse kilder, herunder en oversigt over arealanvendelsen

—

skøn over belastninger af vandets kvantitative tilstand, herunder indvinding

—

analyse af menneskelige aktiviteters andre påvirkninger af vandets tilstand.

3.	Identifikation og kortlægning af beskyttede områder, som krævet i direktivets artikel 6 og bilag IV.

4.

Et kort over de overvågningsnet, der er oprettet med henblik på direktivets artikel 8 og bilag V, samt kort, der viser resultaterne af de overvågningsprogrammer, der gennemføres i henhold til disse bestemmelser for at vise tilstanden for:

4.1.	overfladevand (økologisk og kemisk)

4.2.	grundvand (kemisk og kvantitativ)

4.3.	beskyttede områder.

5.

En liste over de miljømål, der er opstillet i medfør af direktivets artikel 4 for overfladevand, grundvand og beskyttede områder, herunder navnlig identifikation af tilfælde, hvor der er gjort brug af direktivets artikel 4, stk. 4, 5, 6 og 7, samt de dertil hørende oplysninger, som krævet i denne artikel.

6.	Et resumé af den økonomiske analyse af vandanvendelse, som krævet i direktivets artikel 5 og bilag III.

7.

Et resumé af det eller de indsatsprogrammer, der vedtages i henhold til direktivets artikel 11, herunder angivelse af, hvordan de mål, der er opstillet i medfør af direktivets artikel 4, skal opfyldes gennem programmerne:

7.1.	et resumé af de foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre Fællesskabets lovgivning om beskyttelse af vand

7.2.	en rapport om, hvilke praktiske skridt og foranstaltninger der er truffet for at anvende princippet om dækning af omkostningerne ved vandanvendelse i overensstemmelse med direktivets artikel 9

7.3.	et resumé af de foranstaltninger, der er truffet for at opfylde kravene i direktivets artikel 7

7.4.	et resumé af foranstaltningerne til kontrol med indvinding og opmagasinering af vand, herunder henvisning til registre og identifikation af tilfælde, hvor der er gjort undtagelser i henhold til direktivets artikel 11, stk. 3, litra e)

7.5.	et resumé af de kontrolforanstaltninger, der er vedtaget for punktkildeudledninger og andre aktiviteter, der påvirker vandets tilstand, i overensstemmelse med direktivets artikel 11, stk. 3, litra g) og i)

7.6.	identifikation af tilfælde, hvor der er givet tilladelse til direkte udledning til grundvandet i overensstemmelse med direktivets artikel 11, stk. 3, litra j)

7.7.	et resumé af de foranstaltninger, der er truffet vedrørende prioriterede stoffer i overensstemmelse med direktivets artikel 16

7.8.	et resumé af de foranstaltninger, der er truffet for at forebygge eller reducere virkningerne af forureningsuheld

7.9.	Et resumé af foranstaltningerne under artikel 11, stk. 5, for vandforekomster, hvor målene i artikel 4 ikke kan ventes opfyldt.

7.10.

nærmere oplysninger om, hvilke supplerende foranstaltninger der anses for nødvendige for at opfylde de opstillede miljømål

7.11.

nærmere oplysninger om, hvilke foranstaltninger der er truffet for at undgå stigende forurening af marine vande i overensstemmelse med direktivets artikel 11, stk. 6.

8.	Et register over eventuelle mere detaljerede programmer og områdeplaner for vandområdedistriktet, hvori særlige deloplande, sektorer, problemer eller vandtyper tages op til behandling, samt et resumé af deres indhold.

9.	Et resumé af de foranstaltninger, der er truffet med hensyn til oplysning og høring af offentligheden, hvilke resultater, der er opnået, og hvilke ændringer i planen, de har medført.

10.	En liste over kompetente myndigheder i overensstemmelse med bilag I.

11.

Kontaktpunkter og procedurer, som giver adgang til baggrundsdokumenter og oplysninger som anført i direktivets artikel 14, stk. 1, og navnlig nærmere oplysninger om, hvilke kontrolforanstaltninger der er vedtaget i medfør af direktivets artikel 11, stk. 3, litra g) og i), og hvilke faktiske overvågningsdata der er indsamlet i henhold til direktivets artikel 8 og bilag V.

B.

Den første ajourføring af vandområdeplanen og alle senere planer skal endvidere indeholde:

1.	Et resumé af eventuelle ændringer eller ajourføringer foretaget efter offentliggørelsen af den tidligere version af vandområdeplanen, herunder et resumé af de revisioner, der skal foretages i henhold til direktivets artikel 4, stk. 4, 5, 6 og 7.

2.	En vurdering af de fremskridt, der er gjort hen imod at få opfyldt miljømålene, herunder en fremlæggelse af overvågningsresultaterne for den forudgående planperiode i form af kort, og en redegørelse for eventuelle miljømål, der ikke er opfyldt.

3.	Et resumé af og en redegørelse for eventuelle foranstaltninger, der var planlagt i den tidligere version af vandområdeplanen, men som ikke blev iværksat.

4.	Et resumé af eventuelle yderligere midlertidige foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til direktivets artikel 11, stk. 5, siden offentliggørelsen af den tidligere version af vandområdeplanen.

▼M8

5.	et resumé af eventuelle foranstaltninger, der er truffet for at tage hensyn til de forslag til forbedringer, som Kommissionen har fremsat i overensstemmelse med artikel 18, stk. 2, litra c), i den tidligere plan.

▼B

BILAG VIII VEJLEDENDE LISTE OVER DE VIGTIGSTE FORURENENDE STOFFER

BILAG VIII

VEJLEDENDE LISTE OVER DE VIGTIGSTE FORURENENDE STOFFER

1. Organiske halogenforbindelser og stoffer, der kan danne sådanne forbindelser i vandmiljøet.

2. Organiske fosforforbindelser.

3. Organiske tinforbindelser.

4. Stoffer og præparater eller nedbrydningsprodukter heraf, som har vist sig at have kræftfremkaldende eller mutagene egenskaber eller egenskaber, som kan påvirke steroidogene, thyroide, reproduktions- eller andre endokrine funktioner i eller via vandmiljøet.

5. Persistente kulbrinter og persistente og bioakkumulerbare organiske giftstoffer.

6. Cyanider.

7. Metaller og metalforbindelser.

8. Arsen og arsenforbindelser.

9. Biocider og plantebeskyttelsesmidler.

10. Opslæmmede stoffer.

▼M8 —————

▼M8

13. Mikroorganismer, gener eller genetisk materiale, der afspejler tilstedeværelse af mikroorganismer, som er resistente over for antibiotika, navnlig mikroorganismer, der er patogene for mennesker eller husdyr.

BILAG XI

KORT A

System A: Økoregioner for floder og søer

1.

Det iberisk-makaronesiske område

2.

Pyrenæerne

3.

Italien, Korsika og Malta

4.

Alperne

5.

Det dinariske vestlige Balkan

6.

Det hellenske vestlige Balkan

7.

Det østlige Balkan

8.

Det vestlige højland

9.

Det centrale højland

10.

Karpaterne

11.

Det ungarske lavland

12.

Sortehavsområdet

13.

Det vestlige lavland

14.

Det centrale lavland

15.

Det baltiske område

16.

Det østlige lavland

17.

Irland og Nordirland

18.

Storbritannien

19.

Island

20.

Det boreale højland

21.

Tundraen

22.

Det Fennoskandiske Skjold

23.

Taigaen

24.

Kaukasus

25.

Den kaspiske sænkning

KORT B

System A: Økoregioner for overgangsvande og kystvande

1.

Atlanterhavet

2.

Norskehavet

3.

Barentshavet

4.

Nordsøen

5.

Østersøen

6.

Middelhavet

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger

1. Oversigt

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

3. Relaterede standarder

Linkede sager