+Artikel 92 Kapitalgrundlagskrav
---+Artikel 92 1.
---+Artikel 92 1a.
---+Artikel 92 2.
---+Artikel 92 3.
---+Artikel 92 4.
---+Artikel 92 5.
---+Artikel 92 6.
|
Artikel 92 Kapitalgrundlagskrav
-
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 92 1.
|
Med forbehold af artikel 93 og 94 skal institutterne til enhver tid opfylde følgende kapitalgrundlagskrav:
a)
en egentlig kernekapitalprocent på 4,5 %
b)
en kernekapitalprocent på 6 %
c)
en samlet kapitalprocent på 8 %.
▼M8
|
|
Artikel 92 1a.
|
Ud over det krav, der er fastsat i denne artikels stk. 1, litra d), skal et G-SII opretholde en gearingsgradbuffer svarende til G-SII'ets samlede eksponeringsmål, jf. denne forordnings artikel 429, stk. 4, ganget med 50 % af den G-SII-buffersats, der finder anvendelse på G-SII'et i henhold til artikel 131 i direktiv 2013/36/EU. Et G-SII må kun opfylde gearingsgradbufferkravet med kernekapital. Kernekapital, som anvendes til at opfylde gearingsgradbufferkravet, må ikke anvendes til at opfylde de gearingsbaserede krav i denne forordning og i direktiv 2013/36/EU, medmindre det udtrykkelig er fastsat deri. Hvis et G-SII ikke opfylder gearingsgradbufferkravet, er det omfattet af kapitalbevaringskravet i overensstemmelse med artikel 141b i direktiv 2013/36/EU. Hvis et G-SII ikke samtidig opfylder gearingsgradbufferkravet og det kombinerede bufferkrav som defineret i artikel 128, nr. 6), i direktiv 2013/36/EU, er det omfattet af det højeste af kapitalbevaringskravene i overensstemmelse med artikel 141 og 141b i nævnte direktiv.
|
|
Artikel 92 2.
|
Institutterne beregner deres kapitalprocenter som følger:
a)
Den egentlige kernekapitalprocent er instituttets egentlige kernekapital udtrykt som en procentdel af den samlede risikoeksponering.
b)
Kernekapitalprocenten er instituttets kernekapital udtrykt som en procentdel af den samlede risikoeksponering.
c)
Den samlede kapitalprocent er instituttets kapitalgrundlag udtrykt som en procentdel af den samlede risikoeksponering.
|
|
Artikel 92 3.
|
Institutterne beregner det samlede risikoeksponeringsbeløb på følgende måde:
TREA = max {U-TREA; x · S-TREA}
hvor:
|
TREA
|
= enhedens samlede risikoeksponeringsbeløb
|
|
U-TREA
|
= enhedens samlede risikoeksponeringsbeløb uden gulv beregnet i overensstemmelse med stk. 4
|
|
S-TREA
|
= enhedens standardiserede risikoeksponeringsbeløb beregnet i overensstemmelse med stk. 5
|
Uanset dette stykkes første afsnit kan en medlemsstat beslutte, at det samlede risikoeksponeringsbeløb for institutter, som er en del af en koncern med et moderinstitut i samme medlemsstat, er det samlede risikoeksponeringsbeløb uden gulv beregnet i overensstemmelse med stk. 4, forudsat at det pågældende moderinstitut eller — i tilfælde af koncerner bestående af et centralt organ og permanent tilknyttede institutter — helheden bestående af det centrale organ og dets tilknyttede institutter beregner sit samlede risikoeksponeringsbeløb i overensstemmelse med dette stykkes første afsnit på konsolideret niveau.
|
|
Artikel 92 4.
|
Det samlede risikoeksponeringsbeløb uden gulv beregnes som summen af dette stykkes litra a)-g), efter at der er taget hensyn til denne artikels stk. 6:
a)
de risikovægtede eksponeringsbeløb for kreditrisiko, herunder modpartskreditrisiko, og udvandingsrisiko beregnet efter afsnit II i nærværende del og artikel 379 for så vidt angår alle et instituts forretningsaktiviteter, undtagen risikovægtede eksponeringsbeløb fra instituttets handelsbeholdningsaktiviteter
b)
kapitalgrundlagskravene vedrørende et instituts handelsbeholdningsaktiviteter for så vidt angår følgende:
i)
markedsrisiko opgjort efter bestemmelserne i afsnit IV i nærværende del
ii)
store eksponeringer, der overstiger de i artikel 395-401 fastsatte grænser, i det omfang et institut har fået tilladelse til at overskride disse grænser, som fastsat i henhold til fjerde del
c)
kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko beregnet i overensstemmelse med afsnit IV i nærværende del for alle forretningsaktiviteter uden for handelsbeholdningen, der er genstand for valutakursrisiko eller råvarerisiko
d)
kapitalgrundlagskravene vedrørende afviklingsrisiko beregnet i overensstemmelse med artikel 378 og 380
e)
kapitalgrundlagskravene vedrørende kreditværdijusteringsrisiko beregnet i overensstemmelse med afsnit VI i nærværende del
f)
kapitalgrundlagskravene vedrørende operationel risiko beregnet i overensstemmelse med afsnit III i nærværende del
g)
de risikovægtede eksponeringsbeløb for instituttets modpartskreditrisiko, der opstår som følge af handelsbeholdningsaktiviteterne vedrørende følgende typer transaktioner og aftaler beregnet i overensstemmelse med afsnit II i nærværende del:
i)
de i bilag II omhandlede kontrakter og kreditderivater
ii)
genkøbstransaktioner og udlåns- eller indskudstransaktioner baseret på værdipapirer eller råvarer
iii)
margenlån baseret på værdipapirer eller råvarer
|
|
Artikel 92 5.
|
Det standardiserede samlede risikoeksponeringsbeløb beregnes som summen af stk. 4, litra a)-g), efter at der er taget hensyn til stk. 6 og følgende krav:
a)
De risikovægtede eksponeringsbeløb for kreditrisiko, herunder modpartskreditrisiko, og udvandingsrisiko omhandlet i stk. 4, litra a), og for modpartskreditrisiko, der opstår som følge af instituttets handelsbeholdningsaktiviteter som omhandlet i nævnte stykkes litra g) beregnes uden anvendelse af følgende metoder:
i)
metoden med interne modeller i forbindelse med rammeaftaler om netting, jf. artikel 221
ii)
den interne ratingbaserede metode, jf. afsnit II, kapitel 3
iii)
den interne ratingbaserede metode i forbindelse med securitisering, jf. artikel 258, 259 og 260, og den interne vurderingsmetode, jf. artikel 265
iv)
metoden med interne modeller i afsnit II, kapitel 6, afdeling 6.
b)
Kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko for de handelsbeholdningsaktiviteter, der er omhandlet i stk. 4, litra b), nr. i), beregnes uden anvendelse af:
i)
den alternative metode med interne modeller, jf. afsnit IV, kapitel 1b, eller
ii)
enhver model, der er anført i dette stykkes litra a), hvor det er relevant.
c)
Kapitalgrundlagskravene til alle et instituts forretningsaktiviteter uden for handelsbeholdningen, der er genstand for valutakursrisiko eller råvarerisiko omhandlet i denne artikels stk. 4, litra c), beregnes uden anvendelse af den alternative metode med interne modeller, der er fastsat i afsnit IV, kapitel 1b.
|
|
Artikel 92 6.
|
Følgende bestemmelser finder anvendelse på beregningerne af det samlede risikoeksponeringsbeløb uden gulv, der er omhandlet i stk. 4, og af det standardiserede samlede risikoeksponeringsbeløb, der er omhandlet i stk. 5:
a)
De kapitalgrundlagskrav, der er omhandlet i stk. 4, litra d), e) og f), omfatter de krav, der opstår i forbindelse med alle et instituts forretningsaktiviteter.
b)
Institutter skal gange kapitalgrundlagskravene i stk. 4, litra b)-f), med 12,5 .
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|