Del II – Krav vedrørende diskonteringssatsen for variabel løn

I henhold til artikel 94, stk. 1, litra g), i direktiv 2013/36/EU¹ fastsætter institutter passende forhold mellem den faste og den variable komponent af den samlede løn for de medarbejderkategorier, hvis arbejde har en væsentlig indflydelse på institutternes risikoprofil (identificerede medarbejdere² ). Den maksimale procentsats for forholdet mellem den variable og den faste del af den samlede løn er begrænset til 100 %. Medlemsstaterne kan tillade, at forholdet hæves til højst 200 %.

¹ Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 338). 2 Medarbejdere bør identificeres ved hjælp af de reguleringsmæssige tekniske standarder for kriterier for identifikation af medarbejdere, hvis arbejde har en væsentlig indflydelse på institutternes risikoprofil.

Disse retningslinjer fastsætter beregningen og anvendelsen af den diskonteringssats, der er nævnt i artikel 94, stk. 1, litra g), nummer iii), i direktiv 2013/36/EU. Medlemsstaterne kan tillade institutterne at anvende diskonteringssatsen til at beregne forholdet mellem variable og faste komponenter af lønnen til højst 25 % af den samlede variable løn, forudsat den udbetales i instrumenter, der udskydes i mindst fem år.

Retningslinjerne finder anvendelse på institutter, der udnytter muligheden for at anvende diskonteringssatsen til at beregne forholdet mellem den variable og den faste komponent af lønnen og på kompetente myndigheder i medlemsstaterne, som har udnyttet muligheden for at anvende diskonteringssatsen.

1 𝑑𝑖𝑠𝑘𝑜𝑛𝑡𝑒𝑟𝑖𝑛𝑔𝑠𝑠𝑎𝑡𝑠 = 𝑛 (1+ 𝑖 + 𝑔 + 𝑖𝑑 ) i = inflationsrate i medlemsstaten eller tredjelandet g = rentesats for EU-statsobligationer, EU-gennemsnit id = incitamentsfaktor til brug ved langsigtet udskydelse n = antal år i optjeningsperioden

Anvendelsen af formlerne forklares mere indgående i eksempel 1, 2 og 3 i bilaget til disse retningslinjer.