6.3.2.1 Historical observation period

Den historiske observationsperiode bør være så bred som muligt og bør omfatte data fra forskellige perioder med forskellige økonomiske forhold. I den forbindelse bør institutterne som minimum vælge en historisk observationsperiode på en sådan måde, at:

• (a) længden af den historiske observationsperiode, dvs. tidsrummet mellem den ældste misligholdelse, der tages højde for i referencedatasættet (RDS), og LGD-estimeringstidspunktet, som minimum omfatter den specificerede minimumslængde i artikel 181, stk. 1, litra j), i forordning (EU) nr. 575/2013 med hensyn til erhvervseksponeringer og eksponeringer mod institutter, centralregeringer og centralbanker samt den specificerede periode i artikel 181, stk. 2, 2. afsnit, i førnævnte forordning med hensyn til detaileksponeringer og, når det er relevant, Kommissionens delegerede forordning om vedtagelse af tekniske standarder, der er fastlagt i artikel 181, stk. 3, litra b), i førnævnte forordning
• (b) det sikres, at referencedatasættet (RDS) indbefatter et tilstrækkeligt antal afsluttede inddrivelsesprocedurer med henblik på at give fyldestgørende LGD-estimater
• (c) den består af fortløbende perioder og indbefatter de seneste perioder frem til LGD-estimeringstidspunktet
• (d) den indbefatter hele perioden, hvor instituttet med rimelighed er i stand til at gengive den aktuelt gældende definition af misligholdelse
• (e) alle tilgængelige interne data anses for "relevante" som omtalt i artikel 181, stk. 1, litra j), og artikel 181, stk. 2, 2. afsnit, i forordning (EU) nr. 575/2013 og indbefattes i den historiske observationsperiode.

Når det vurderes, om referencedatasættet (RDS) indbefatter et tilstrækkeligt antal afsluttede inddrivelsesprocedurer i overensstemmelse med punkt 147, litra (b), bør institutterne tage højde for antallet af afsluttede inddrivelsesprocedurer i det samlede antal observationer.