c) Corporate planning-antagelser vedrørende egenkapitalen

Institutterne bør, når de opstiller antagelser om kundeadfærd vedrørende mellemværender uden fastlagte rentetilpasningstidspunkter med henblik på styring af renterisikoen:

• (a) kunne identificere "kernebalancer", dvs. indskud, som er stabile og sandsynligvis ikke vil ændre kursen, selv under væsentlige ændringer i rentemiljøet, og/eller andre indskud, hvis begrænsede elasticitet over for renteændringer kan modelleres af bankerne.
• (b) modelantagelser for disse indskud bør afspejle indskyderes egenskaber (f.eks. detail og engros) og kontokarakteristika (f.eks. transaktionsrelateret eller ikketransaktionsrelateret transaktion). En overordnet beskrivelse af ovennævnte kategorier kan findes nedenfor:
• i. Detailindskud omfatter ikkerentebærende deponering og andre detailkonti, hvis aflønningskomponent ikke er relevant for kundens beslutning om at besidde penge på kontoen.
• ii. Detailindskud omfatter detailkonti (inklusive regulerede typer), hvis aflønningskomponent er relevant for kundens beslutning om at besidde penge på kontoen.
• iii. Engrosindskud omfatter virksomhedskonti og andre engroskunder, eksklusive interbankkonti eller andre fuldt ud prisfølsomme kunder.
• (c) vurdere den potentielle migration mellem indskud uden specifikke rentetilpasningstidspunkter og andre indskud, der under forskellige rentescenarier kan ændre centrale modeller om antagelser om kundeadfærd
• (d) tage hensyn til potentielle begrænsninger for rentetilpasningen af detailindskud i lavt- eller negative rentemiljøer
• (e) sikre, at antagelser om forringelse af kerne- og andre modellerede balancer er forsigtige og hensigtsmæssige i forhold til at sammenholde fordele ved indtjeningerne med den øgede risiko for den økonomiske værdi, der er forbundet med at fastlåse det fremtidige renteafkast af de aktiver, der finansieres med disse saldi, og de potentielle mistede indtægter i en situation med stigende renter
• (f) ikke udelukkende baseres på statistiske eller kvantitative metoder til fastlæggelse af de adfærdsmæssige rentetilpasningstidspunkter og NMD'ernes pengestrømsprofil. Endvidere kan fastlæggelsen af hensigtsmæssige modelantagelser for NMD'er kræve samarbejde mellem forskellige eksperter inden for et institut (f.eks. afdelingen for risikoledelse og risikostyring, salg og likviditetsstyring).
• (g) have relevant dokumentation for disse antagelser i deres politikker og procedurer og en proces for regelmæssigt at kontrollere dem
• (h) forstå antagelsernes indvirkning på resultaterne af de risikoberegninger og interne kapitaltildelingsafgørelser, som instituttet selv har valgt, bl.a. ved regelmæssigt at beregne følsomhedsanalyser af nøgleparametre (f.eks. procent og løbetid for kernebalancer på konti og "pass-through-rate") og foranstaltningerne på grundlag af kontraktvilkår frem for antagelser om kundeadfærd for at isolere indvirkningen af antagelser på både økonomisk værdi og indtjening
• (i) udføre stresstest for at klarlægge de valgte risikomåls følsomhed over for ændringer i vigtige antagelser og tage hensyn til disse test i forbindelse med beslutninger om allokering af intern kapital.