c) Corporate planning assumptions for own equity capital

Hvis institutterne beslutter at føre en politik, der har til formål at stabilisere forrentningen af deres egenkapital, bør de:

• (a) have en passende metode til at bestemme, hvilke elementer af egenkapitalen der bør anses for at være berettiget til en sådan behandling
• (b) finde frem til en forsigtig løbetidsprofil for den berettigede egenkapital, hvor fordelene ved den indtægtsstabilisering, der opnås ved at erhverve positioner med en længere løbetid og et fast afkast, holdes op mod den øgede følsomhed af disse positioners økonomiske værdi i tilfælde af rentestress og risikoen for en lavere indtjening, hvis renterne stiger
• (c) inkludere relevant dokumentation for disse antagelser i deres politikker og procedurer og inkludere en proces for regelmæssigt at kontrollere dem
• (d) forstå den valgte løbetidsprofils indvirkning på resultaterne af de risikomålinger, som instituttet selv har valgt, bl.a. ved regelmæssigt at beregne målene uden hensyntagen til egenkapitalen for at sondre mellem effekterne for EVE og indtjeningsperspektiver
• (e) udføre stresstest for at klarlægge, hvor følsomme risikoværdierne er over for ændringer i væsentlige antagelser vedrørende egenkapitalen, og tage hensyn til resultaterne af disse test i forbindelse med deres beslutninger om intern kapitalallokering til IRRBB.

Institutterne bør, når de opstiller antagelser om investeringshorisonten for deres egenkapital, undgå at vælge indtægtsstabiliserende positioner, der gør det betydeligt vanskeligere for dem at reagere på væsentlige ændringer i det underliggende økonomiske og erhvervsmæssige miljø.

De antagelser om investeringshorisonten, der anvendes til styring af risiciene for indtjeningens og den økonomiske værdis følsomhed som følge af egenkapitalen, bør betragtes som en del af den almindelige overordnede planlægningscyklus, og disse antagelser bør ikke ændres, alene fordi instituttet justerer sine forventninger til udviklingen i de fremtidige rentesatser. Når der anvendes derivat- eller aktivporteføljer for at opnå den ønskede investeringsprofil, bør dette dokumenteres og registreres klart.

Hvis et institut ikke har fastsat præcise antagelser om investeringsbetingelsen for egenkapital eller fastsætter antagelser, der udtrykkeligt er kortsigtede, bør instituttet sikre, at dets systemer og ledelsesoplysninger kan identificere konsekvenserne af den valgte tilgang til volatilitet i både indtjening og økonomisk værdi.