+4.8. Strategisk drejebog

4.8. Strategisk drejebog

138. Moderselskabet i EU og afviklingsenhederne i en afviklingskoncern, der enten er omfattet af artikel 92a eller 92b i forordning (EU) nr. 575/2013, eller hvis samlede aktiver på afviklingskoncernniveau overstiger 100 mia. EUR, og de afviklingsenheder, som er udpeget af den relevante afviklingsmyndighed og ikke er omfattet af artikel 92a i forordning (EU) nr. 575/2013, og som indgår i en afviklingskoncern, hvis samlede aktiver er mindre end 100 mia. EUR, men som afviklingsmyndigheden har vurderet med rimelig sandsynlighed udgør en systemisk risiko, hvis den bliver nødlidende, i overensstemmelse med artikel 45c, stk. 6, i direktiv 2014/59/EU, bør udarbejde en strategisk drejebog.

139. Der bør anmodes om en strategisk drejebog fra andre institutter end dem, der er opstillet i punkt 138, når afviklingsmyndigheden vurderer, at det er begrundet i organisationens kompleksitet og det deraf følgende behov for en omfattende koordinering af afviklingskapaciteten.

140. Den strategiske drejebog bør11 :

  • a. definere de vigtigste roller og ansvarsområder for den øverste ledelse i opløbet til og under afviklingen
  • b. fastlægge de emner og tidsrammer, som ledelsen bør træffe afgørelse om i opløbet til og under afviklingen
  • c. fastsætte udløsende faktorer for aktivering af relaterede drejebøger (bail-in-drejebog, drejebog for overførsel, beredskabsplaner for adgang til FMI'er, og kommunikation)
  • d. angive kilde, tidsfrister og format for de informationskilder, der skal understøtte bestyrelsens beslutninger i den henseende
  • e. demonstrere, hvordan de forskellige elementer i gennemførelsen af afviklingsstrategien interagerer med hinanden, og navnlig følgende:
  • i. udførelse af bail-in (bail-in-drejebog)
  • ii. drejebog for overførsel (hvor det er relevant)
  • iii. værdiansættelse
  • iv. finansiering og likviditet i forbindelse med afvikling (herunder overvågning af sikkerhedsstillelse/strategi for finansiering i forbindelse med afvikling)
  • v. adgang til FMI'er (herunder beredskabsplaner)
  • vi. driftskontinuitet (herunder servicekatalog)
  • vii. virksomhedsomlægningsplan.

141. Institutterne bør opdatere deres strategiske drejebøger mindst en gang om året eller efter en ændring af deres retlige eller organisatoriske struktur eller en ændring af deres driftsmæssige eller finansielle forhold, som kan have en væsentlig indvirkning på, eller nødvendiggør en ændring af, den strategiske drejebog. Resultatet af den årlige gennemgang bør meddeles afviklingsmyndighederne uden unødig forsinkelse.

142. Efter bilag 3 til retningslinjerne for afviklingsmuligheder indsættes bilag 4 og 5 som følger:


11 Bilag 5 indeholder en overordnet beskrivelse af den strategiske drejebogs struktur.

1. Oversigt

,
Titel Regulering

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav
  • EBA - Published by the European Banking Authority at https://www.eba.europa.eu/