Bilag: Liste over potentielle transmissionskanaler, som institutterne kan overveje

Institutterne bør tage hensyn til de omstillingsrisici, der kan tilskrives omstillingen til en mere bæredygtig og kulstoffattig økonomi. Det kan bl.a. dreje sig om politiske og juridiske risici (f.eks. nye mekanismer for CO² - prissætning eller strengere miljøregler), teknologiske risici (f.eks. forældelse af aktiver med høje emissionsniveauer) og markedsrisici (f.eks. ændringer i forbrugernes præferencer eller efterspørgselsmønstre).

Mikroøkonomiske kanaler:

• • Virksomheder er ikke længere rentable eller er uforholdsmæssigt stærkt forgældede, eller risikerer at blive det, på grund af stigende miljøomkostninger (f.eks. omkostninger til omstilling til grønnere teknologier, forsyningskæder og produktionsprocesser, stigende energiomkostninger, øgede afgifter på emissioner, svingende råvarepriser, ressourceknaphedspræmier) og/eller ændringer i forbrugernes præferencer og konkurrencedynamik
• • Aktiver er strandet eller væsentligt værdiforringet, eller risikerer at blive det, da de ikke længere er tilpasset de aktuelle standarder eller forbrugernes præferencer
• • Virksomheder er juridisk ansvarlige, hvis de ikke fuldt ud tilpasser sig omstillingen
• • Husholdninger bærer omstillingsomkostninger (f.eks. omkostninger til at bringe ejendomme op til standarden eller kapitaltab ved salg, øget beskatning, højere energipriser, øgede omkostninger til basale varer og tjenesteydelser), som i væsentlig grad påvirker deres finansielle situation og låneefterspørgslen.

Makroøkonomiske kanaler:

• • Grundlæggende ændring af energimikset, energiprisniveauer og energiforbrugsmønstre – drevet af bestræbelser på at modvirke klimaændringer, forureningsbekæmpelse, ressourceknaphed osv. – som påvirker hele økonomien
• • Betydelige prisændringer, især for energiintensive eller miljøskadelige produkter
• • Produktivitetsændringer
• • Arbejdsmarkedsgnidninger, der fører til arbejdsløshed og sektorer under pres på grund af mangel på kvalificeret arbejdskraft
• • Ændringer i forbruger - og markedspræferencer
• • Andre virkninger på international handel, offentlige indtægter, finanspolitisk råderum, renter og valutakurser.

Institutterne bør tage højde for akutte risici som følge af den stigende hyppighed og alvorlighed af ekstreme klima - eller vejrhændelser (f.eks. hedebølger, oversvømmelser eller forurening af vandkilder) og kroniske risici som følge af langsigtede ændringer i klima - og vejrmønstre (f.eks. stigende gennemsnitstemperaturer, stigning i havniveauet eller mindre bestøvning).

Mikroøkonomiske kanaler:

• • Virksomheders rentabilitet påvirkes af alvorlige forstyrrelser af forretningsaktiviteter eller værdikæden på grund af meget ugunstige miljøforhold, gradvis forværring som følge af arbejdsvilkår eller stigende omkostninger (f.eks. tilpasningsomkostninger, pris på vigtige inputvarer)
• • Husstandsindkomsten påvirkes af miljømæssige forstyrrelser, af en gradvis forværring af de økonomiske aktiviteter eller af sundhedsmæssige konsekvenser
• • Erhvervsaktiver eller boligejendomme beskadiges af meget ugunstige vejrforhold eller forringes gradvist (f.eks. ler, der krymper og svulmer)
• • Virksomheder og husholdninger skal betale højere vedligeholdelses - og tilpasningsomkostninger eller endda genopbygningsomkostninger.

Makroøkonomiske kanaler:

• • Følgeskader af ekstremt ugunstigt vejr, forureningsulykker, vandmangel og andre virkninger af global opvarmning og økosystemforringelse på hele økonomien i et bestemt geografisk område
• • Betydelige prisændringer som følge af udbudsstød, der resulterer i inflationspres
• • Lavere produktivitet i arbejdsstyrken og sundhedsmæssige virkninger
• • Forstyrrelser i forsyningskæden og ressourceknaphed
• • Migration og fordrivelse.