Kortlægningsprocedure

Koordinatoren bør gennemføre et kortlægningsforløb i samarbejde med de kompetente myndigheder, der har meddelt tilladelse til de øvrige regulerede enheder, der indgår i det finansielle konglomerat. Disse kompetente myndigheder bør bruge resultaterne af kortlægningen til at fastlægge omfanget af det supplerende tilsyn på grundlag af det finansielle konglomerats organisation, omfang og kompleksitet.

Kortlægningen bør udføres under behørig hensyntagen til den i artikel 4 i direktiv 2002/87/EF beskrevne identifikationsproces. Tilsvarende bør resultatet af kortlægningen anvendes i forbindelse med de årlige opdateringer af identifikationen af finansielle konglomerater.

Kortlægningen bør omfatte indsamling og analyse af oplysninger, der er nødvendige for at identificere de kompetente myndigheder, som i henhold til artikel 11, stk. 1, i direktiv 2002/87/EF skal have indført koordineringsordninger.

Koordinatoren bør gennemføre kortlægningen ud fra følgende forudsætninger:

• a) Et finansielt konglomerat er allerede identificeret i overensstemmelse med artikel 4 i direktiv 2002/87/EF i samarbejde med kompetente myndigheder.
• b) Der er oprettet et tilsynskollegium i medfør af artikel 116 i direktiv 2013/36/EU eller artikel 248, stk. 2, i direktiv 2009/138/EF, og koordinatoren er blevet udpeget i overensstemmelse med artikel 10 i direktiv 2002/87/EF.

I kortlægningen bør der:

• a) tages højde for resultatet af den gennemførte kortlægning på sektorniveau
• b) fokuseres på de tværsektorielle sammenkædninger, såsom tætte forbindelser og kapitalinteresser, mellem de regulerede enheder i et finansielt konglomerat, det blandede finansielle holdingselskab eller de andre enheder i det finansielle konglomerat af betydning for tilsynet.

I forbindelse med udarbejdelsen af udkast til kortlægning og fremsendelsen heraf til de relevante kompetente myndigheder med henblik på modtagelse af kommentarer bør koordinatoren inden for sine tilsynsbeføjelser indgå i en dialog med den regulerede enhed, der står i spidsen for det finansielle konglomerat. Har det finansielle konglomerat ikke en reguleret enhed i spidsen, bør koordinatoren, ud over den øverste enhed i konglomeratet, ligeledes inden for sine tilsynsbeføjelser gå i dialog med den regulerede enhed, jf. artikel 10, stk. 2, litra b), i direktiv 2002/87/EF.

Kortlægningen bør opdateres løbende (mindst én gang om året) for at tage højde for ændringer i det finansielle konglomerats struktur. Enhver opdatering af den oprindelige kortlægning bør videresendes til samtlige relevante kompetente myndigheder.

I kortlægningen bør der tages højde for alle de enheder, der inden for gruppen er relevante for tilsynet, og det bør anføres, hvilke af følgende finansielle sektorer, som hver reguleret enhed falder ind under:

• a) forsikringsselskaber og genforsikringsselskaber eller
• b) kreditinstitutter og investeringsselskaber.

For de enheder, der er relevante for tilsynet (som omhandlet i punkt 14), bør der som led i kortlægningen identificeres:

• a) alle dattervirksomheder inden for EØS
• b) filialer inden for EØS, der enten er væsentlige for det lokale marked eller vigtige for sektorkoncernen, jf. definitionen af sådanne filialer i de respektive sektordirektiver
• c) dattervirksomheder og filialer uden for EØS af betydning for sektorkoncernen
• d) listen over relevante kapitalinteresser inden for en gruppe, jf. artikel 2, stk. 11 og 12, i direktiv 2002/87/EF.

Koordinatoren bør gennemføre kortlægningen ved brug af skemaet i bilag 1.