|
1.1. Disse retningslinjer, som er udarbejdet i henhold til artikel 50, stk. 4, i direktiv 2014/59/EU (BRRD), omhandler fastsættelsen af konverteringssatserne for gæld til egenkapital ved bail-in. De er også relevante for konverteringen af relevante kapitalinstrumenter på det tidspunkt, hvor de ikke er levedygtige, fordi artikel 60, stk. 3, litra d), gør overholdelsen af artikel 50, herunder EBA's retningslinjer, til en betingelse for at konvertere de relevante kapitalinstrumenter. 1.2. Artikel 50, stk. 1, foreskriver, at afviklingsmyndighederne ved anvendelsen af bail-in-værktøjet, kan anvende en anden konverteringssats til forskellige kategorier af kapitalinstrumenter og passiver. Hvis de gør dette, skal det ske i overensstemmelse med: i) princippet om, at konverteringssatsen skal repræsentere en passende kompensation til den berørte kreditor for tab hidrørende fra nedskrivning eller konvertering (artikel 50, stk. 2,), og - ii) princippet om, at de konverteringssatser, der gælder for passiver, der betragtes som ikkeefterstillede forpligtelser i henhold til gældende konkursret, skal være højere end konverteringssatsen for efterstillede forpligtelser (artikel 50, stk. 3).
1.3. Artikel 50, stk. 4, kræver, at disse retningslinjer i særdeleshed angiver, hvordan berørte kreditorer på passende vis kan kompenseres ved hjælp af konverteringssatsen, og hvilke konverteringssatser der anses for hensigtsmæssige til at tage hensyn til de ikkeefterstillede forpligtelsers prioritet i henhold til den gældende insolvensret. 1.4. Afviklingsmyndighederne er ikke forpligtet af BRRD til at fastsætte differentierede konverteringssatser og kan vælge, når de anvender bail-in-værktøjet eller beføjelsen til at nedskrive eller konvertere kapitalinstrumenter, at konvertere hvert instrument eller hver forpligtelse til egenkapital i samme sats, forudsat at de opfylder afviklingsmålene og respekterer rækkefølgen for nedskrivning og konvertering i artikel 48, afviklingsprincipperne i artikel 34, ejendomsretten under Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og, for så vidt angår bail- in-værktøjet, sikkerhedsforanstaltningen om, at ingen kreditor må stilles ringere, som nedfældet i artikel 75. Disse retningslinjer indeholder vejledning om fastsættelsen af konverteringssatser, der tager disse faktorer i betragtning. 1.5. Disse retningslinjer giver mulighed for fastlæggelsen af differentierede konverteringssatser for kategorier af instrumenter, der adskiller sig i deres placering i det nationale kreditorhierarki ved konkurs af enten lovbestemte eller kontraktmæssige årsager. De giver ikke mulighed for nogen fastsættelse af differentierede konverteringssatser for kategorier af instrumenter, der f.eks. adskiller sig i deres regulerings- eller regnskabsmæssige behandling, men ikke i deres placering i det relevante nationale kreditorhierarki ved konkurs. 2. Anvendelsesområde og -niveau 1.6. Disse retningslinjer er rettet mod afviklingsmyndigheder, hvis de giver kompensation til kreditorer med differentierede konverteringssatser, mens de anvender bail-in-værktøjet til et institut, til en enhed anført i artikel 1, litra b), c) eller d), i BRRD, eller til fordrings- eller gældsinstrumenter, der overføres til et broinstitut eller under virksomhedssalgsværktøjet eller værktøjet til adskillelse af aktiver og gør brug af muligheden for at etablere differentierede konverteringssatser. De er også relevante for afviklingsmyndigheder ved anvendelsen af beføjelsen til at nedskrive eller konvertere relevante kapitalinstrumenter, der ikke er levedygtige. Dette er baseret på artikel 60, stk. 3, litra d), hvori det fastlægges, at sådanne instrumenter udelukkende kan konverteres, når den konverteringssats, der bestemmer antallet af egentlige kernekapitalinstrumenter, som leveres i forhold til hvert relevant kapitalinstrument, opfylder principperne i artikel 50 og disse retningslinjer.
|