+5.2 Styring af identifikationsprocessen
|
5.2 Styring af identifikationsprocessen
111.Ledelsesorganet har det endelige ansvar for identifikationsprocessen og den tilknyttede politik. Ledelsesorganet med tilsynsfunktion bør: - a. godkende politikken vedrørende identifikationsprocessen som en del af aflønningspolitikken
- b. deltage i udformningen af selvevalueringen
- c. sikre, at vurderingen med henblik på at identificere medarbejdere foretages korrekt i overensstemmelse med direktiv 2013/36/EU, de reguleringsmæssige tekniske standarder for væsentlige risikotagere og disse retningslinjer
- d. løbende føre tilsyn med identifikationsprocessen
- e. godkende væsentlige undtagelser fra eller ændringer af den vedtagne politik og omhyggeligt overveje og overvåge deres virkning
- f. godkende eller føre tilsyn med undtagelser i overensstemmelse med de reguleringsmæssige tekniske standarder for væsentlige risikotagere, hvis institutterne vurderer, at de kvantitative kriterier, der er fastsat i Kommissionens delegerede forordning, ikke opfyldes af medarbejderne, da de ikke har væsentlig indflydelse på institutternes risikoprofil, og
- g. regelmæssigt revidere den godkendte politik og ændre den efter behov.
112.Hvis et aflønningsudvalg er etableret, bør det aktivt deltage i identifikationsprocessen i overensstemmelse med dets ansvar for forberedelsen af beslutninger vedrørende aflønning. Hvis der ikke er etableret et aflønningsudvalg, bør de ikke-ledende og, hvis muligt, de uafhængige medlemmer af ledelsesorganet med tilsynsfunktion varetage de pågældende opgaver. 113.De uafhængige risikostyrings- og compliancefunktioner, forretningsstøttefunktioner (f.eks. personaleadministration og juridisk afdeling) og ledelsesorganets relevante udvalg (dvs. revisions-, risiko- og nomineringsudvalg) bør løbende inddrages i identifikationsprocessen i overensstemmelse med deres respektive rolle. Hvis et risikoudvalg er etableret, bør det eksempelvis inddrages i identifikationsprocessen, uden at det berører aflønningsudvalgets opgaver. Institutterne bør sikre tilstrækkelig informationsudveksling mellem alle interne organer og funktioner, der er involveret i identifikationsprocessen. Identifikationsprocessen og resultatet heraf bør underkastes uafhængig intern og ekstern revision.
1. Oversigt
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
- EBA - Published by the European Banking Authority at https://www.eba.europa.eu/
|