|
+15.7.1 Fradrag og tilbagebetaling |
15.7.1 Fradrag og tilbagebetaling290.Fradrags- eller tilbagebetalingsprocedurer er eksplicitte efterfølgende risikojusteringsmekanismer, som instituttet bruger til selv at justere den væsentlige risikotagers aflønning (f.eks. ved at sænke den tildelte likvide aflønning eller ved at reducere antallet eller værdien af tildelte instrumenter). 291.Uden at det berører de generelle principper i national aftaleret og arbejdsmarkedsret, skal institutterne kunne gennemføre fradrags- eller tilbagebetalingsprocedurer for op til 100 % af den samlede variable aflønning i overensstemmelse med artikel 94, stk. 1, litra n), i direktiv 2013/36/EU, uanset hvilken betalingsmetode der er anvendt, herunder udskydelses- eller tilbageholdelsesordninger. 292.Efterfølgende risikojusteringer bør altid være knyttet til resultater eller risici. De bør gennemføres i forhold til de faktiske udfald af risici eller ændringer af de risici, der stadig gør sig gældende for instituttet, forretningsområdet eller medarbejdernes aktiviteter. De bør ikke baseres på udbetalt udbytte eller udviklingen i aktiekursen. 293.Institutterne bør analysere, om deres indledende forudgående risikojusteringer var tilstrækkelige, f.eks. om risici er blevet udeladt eller undervurderet, om nye risici er blevet konstateret, eller om der er opstået uventede tab. Det omfang, hvori efterfølgende risikojustering er nødvendig, afhænger af nøjagtigheden af den forudgående risikojustering og bør fastlægges af instituttet på grundlag af efterprøvning ("back-testing"). 294.Når institutterne fastlægger kriterierne for anvendelse af fradrag og tilbagebetaling i overensstemmelse med artikel 94, stk. 1, litra n), i direktiv 2013/36/EU, bør de også fastlægge en periode, hvor fradrag eller tilbagebetaling anvendes på væsentlige risikotagere. Denne periode bør mindst dække udskydelses- og tilbageholdelsesperioder. Institutterne kan skelne mellem kriterier for anvendelse af fradrag og tilbagebetaling. Tilbagebetaling bør navnlig finde anvendelse i tilfælde af svig eller anden forsætlig adfærd eller grov uagtsomhed, som har ført til betydelige tab. 295.Institutterne bør som minimum anvende de resultat- og risikokriterier, der oprindeligt blev anvendt til at sikre en forbindelse mellem den oprindelige resultatmåling og efterprøvningen heraf. Institutterne bør — ud over kriterierne i artikel 94, stk. 1, litra n), nr. i) og ii), i direktiv 2013/36/EU — anvende specifikke kriterier, herunder:
296.Når fradrag kun kan anvendes på tidspunktet for overdragelse af den udskudte betaling, kan institutterne, hvis det er muligt, vælge af anvende tilbagebetaling efter udbetaling eller overdragelse af den variable aflønning. Det er måske ikke muligt at anvende fradrag, hvis undtagelsen i artikel 94, stk. 3, i direktiv 2013/36/EU finder anvendelse, da kravet om udskydelse af variabel aflønning ikke finder anvendelse 297.Fradrags- og tilbagebetalingsprocedurer bør i givet fald føre til en reduktion af den variable aflønning. En eksplicit efterfølgende risikojustering bør under ingen omstændigheder føre til en stigning i den oprindeligt tildelte variable aflønning eller, hvis fradrag eller tilbagebetaling allerede tidligere er blevet anvendt, til en stigning i den reducerede variable aflønning. 1. Oversigt
1.1 Referencer1.2 Identificerede krav1.3 Relaterede standarder2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|