+26. Institutterne bør løbende overvåge egnetheden af ledelsesorganets medlemmer med henblik på at …
|
26. Institutterne bør løbende overvåge egnetheden af ledelsesorganets medlemmer med henblik på at …
Institutterne bør løbende overvåge egnetheden af ledelsesorganets medlemmer med henblik på at identificere situationer, hvor der bør gennemføres en fornyet vurdering af deres egnethed, i lyset af nye relevante forhold, der afdækkes. Denne fornyede vurdering bør navnlig udføres i følgende tilfælde: - a. hvis der er betænkeligheder med hensyn til den individuelle eller kollektive egnethed af ledelsesorganets medlemmer
- b. hvis der sker en betydelig ændring af omdømmet for et medlem af ledelsesorganet eller instituttet, herunder hvis medlemmer ikke efterlever instituttets politik for interessekonflikter
- c. hvis der er rimelig grund til at formode, at der foregår eller er foregået hvidvask eller terrorfinansiering eller forsøg derpå, eller at der er øget risiko herfor i forbindelse med det pågældende institut, navnlig i situationer, hvor de foreliggende oplysninger tyder på, at instituttet:
- i. ikke har gennemført tilstrækkelige interne kontroller eller tilsynsmekanismer til at overvåge og afbøde hvidvask- og terrorfinansieringsrisici (f.eks. konstateret ved tilsyn på stedet eller uden for stedet, under dialogen ved tilsyn eller i forbindelse med sanktioner)
- ii. er konstateret at have brudt sin forpligtelse til at bekæmpe hvidvask/terrorfinansiering i hjemlandet, værtslandet eller et tredjeland
- iii. væsentligt har ændret sin forretningsaktivitet eller forretningsmodel på en måde, der tyder på, at dets eksponering for hvidvask-/terrorfinansieringsrisici er steget betydeligt
- d. i andre tilfælde, som i væsentlig grad kan påvirke egnetheden af medlemmet af ledelsesorganet.
1. Oversigt
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
- EBA - Published by the European Banking Authority at https://www.eba.europa.eu/
|