+Section 3 Formation of a holding SE
---+Artikel 32
------+Article 32 1.
------+Article 32 2.
------+Article 32 3.
------+Article 32 4.
------+Article 32 5.
------+Article 32 6.
------+Article 32 7.
---+Artikel 33
------+Article 33 1.
------+Article 33 2.
------+Article 33 3.
------+Article 33 4.
------+Article 33 5.
---+Artikel 34

Section 3 Formation of a holding SE

Section 3 Formation of a holding SE

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 32

Artikel 32

1.  Et SE-selskab kan stiftes efter artikel 2, stk. 2.

De selskaber, der tager initiativ til stiftelsen af et SE-selskab efter artikel 2, stk. 2, består fortsat.

2.  Ledelses- eller administrationsorganerne i de selskaber, som har taget initiativ til stiftelsen, udfærdiger en enslydende stiftelsesplan for SE-selskabet. Planen skal indeholde en beretning, hvori de juridiske og økonomiske aspekter af stiftelsen forklares og begrundes, ligesom der redegøres for følgerne af den vedtagne SE-selskabsform for aktionærerne og medarbejderne. Planen skal endvidere indeholde de oplysninger, der er nævnt i artikel 20, stk. 1, litra a), b), c), f), g), h) og i), og fastsætte, hvilken procentdel af kapitalandelene i hvert af de initiativtagende selskaber aktionærerne som minimum skal indskyde, for at SE-selskabet kan stiftes. Denne procentdel skal være aktier, der giver over 50 % af de permanente stemmerettigheder.

3.  Stiftelsesplanen for SE-selskabet skal for hvert af de selskaber, som har taget initiativ til stiftelsen, offentliggøres efter reglerne i lovgivningen i hver medlemsstat, jf. artikel 3 i direktiv 68/151/EØF, mindst en måned inden datoen for den generalforsamling, som skal tage stilling til stiftelsen.

4.  En eller flere sagkyndige, der er uafhængige af de selskaber, som har taget initiativ til stiftelsen, og som efter de nationale bestemmelser, der er vedtaget i medfør af direktiv 78/855/EØF, er udpeget eller godkendt af en retslig eller administrativ myndighed i den medlemsstat, hvert selskab hører under, skal undersøge stiftelsesplanen, der er udarbejdet i overensstemmelse med stk. 2, og udarbejde en skriftlig beretning til aktionærerne i hvert selskab. Efter aftale mellem de selskaber, som har taget initiativ til stiftelsen, kan der til aktionærerne i alle selskaberne udarbejdes en skriftlig beretning af en eller flere uafhængige sagkyndige, som er udpeget eller godkendt af en retslig eller administrativ myndighed i den medlemsstat, som et af de selskaber, der har taget initiativ til stiftelsen, eller det fremtidige SE-selskab hører under efter de nationale bestemmelser, der er vedtaget i medfør af direktiv 78/855/EØF.

5.  Beretningen skal indeholde oplysninger om særlige vanskeligheder i forbindelse med vurderingen, en erklæring om, hvorvidt ombytningsforholdet for kapitalandelene er rimeligt og sagligt begrundet, samt angive de metoder, der er anvendt ved fastsættelsen heraf, og om disse metoder er hensigtsmæssige i det foreliggende tilfælde.

6.  I hvert af de selskaber, som har taget initiativ til stiftelsen, skal stiftelsesplanen for SE-selskabet godkendes af generalforsamlingen.

Afgørelse om medarbejderindflydelsen i SE-selskabet træffes i henhold til direktiv 2001/86/EF. Generalforsamlingen i hvert af de selskaber, som har taget initiativ til stiftelsen, kan gøre registreringen af SE-selskabet betinget af, at generalforsamlingen udtrykkeligt har godkendt de ordninger, der således er truffet afgørelse om.

7.  Bestemmelserne i denne artikel finder tilsvarende anvendelse på anpartsselskaber.

Artikel 33

Artikel 33

1.  Selskabsdeltagerne i de selskaber, som har taget initiativ til stiftelsen, har en frist på tre måneder til at meddele de initiativtagende selskaber, om de agter at indskyde deres kapitalandele med henblik på stiftelse af det fremtidige SE-selskab. Denne frist løber fra den dato, på hvilken stiftelsesplanen for SE-selskabet er blevet endeligt fastlagt i overensstemmelse med artikel 32.

2.  SE-selskabet er kun stiftet, hvis selskabsdeltagerne i de selskaber, som har taget initiativ til stiftelsen, inden udløbet af fristen i stk. 1, for hvert selskab har indskudt den minimumsprocentdel af kapitalandele, der er fastsat i overensstemmelse med stiftelsesplanen, og hvis alle øvrige betingelser er opfyldt.

3.  Hvis alle betingelserne for stiftelsen af SE-selskabet er opfyldt i overensstemmelse med stk. 2, skal hvert af de initiativtagende selskaber bekendtgøre dette efter bestemmelserne i den nationale lovgivning, som hvert af disse selskaber hører under, og som er vedtaget i overensstemmelse med artikel 3 i direktiv 68/151/EØF.

De selskabsdeltagere i de initiativtagende selskaber, som ikke inden for fristen i stk. 1 har meddelt, om de agter at stille deres kapitalandele til rådighed for de initiativtagende selskaber med henblik på stiftelse af SE-selskabet, har en yderligere frist på en måned til at gøre dette.

4.  De selskabsdeltagere, som har indskudt deres kapitalandele ved stiftelsen af SE-selskabet, modtager aktier i dette.

5.  Registreringen af SE-selskabet kan først finde sted, når der er fremlagt bevis for, at formaliteterne efter artikel 32 og betingelserne i stk. 2 er opfyldt.

Artikel 34

Artikel 34

En medlemsstat kan for selskaber, som tager initiativ til stiftelse af et SE-selskab, vedtage bestemmelser for at sikre, at mindretalsaktionærer, der modsætter sig stiftelsen, samt kreditorer og medarbejdere beskyttes.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav
  • Builddate: 01.07.2013 00:00:00 -Doknr: CELEX:32001R2157
  • EULAW -

    EN: Legal acts of the European Union from EUR-Lex, https://eur-lex.europa.eu/. © European Union. Re-use is authorised by Decision 2011/833/EU, provided the source is acknowledged; the consolidated texts are licensed under CC BY 4.0 (EUR-Lex legal notice). Divided into sections and converted into the GRCA format, the wording unchanged. Only the legislation published in the Official Journal of the European Union is deemed authentic.

    DE: Rechtsakte der Europäischen Union aus EUR-Lex, https://eur-lex.europa.eu/. © Europäische Union. Weiterverwendung nach Beschluss 2011/833/EU mit Quellenangabe gestattet; die konsolidierten Fassungen stehen unter CC BY 4.0 (Rechtlicher Hinweis von EUR-Lex). In Abschnitte aufgeteilt und in das GRCA-Format umgewandelt, der Wortlaut unverändert. Verbindlich sind allein die im Amtsblatt der Europäischen Union veröffentlichten Rechtsakte.