+Artikel 325j Behandling af kollektive investeringsordninger
---+Artikel 325j 1.
---+Artikel 325j 1a.
---+Artikel 325j 2.
---+Artikel 325j 3.
---+Artikel 325j 4.
---+Artikel 325j 5.
---+Artikel 325j 6.
---+Artikel 325j 7.
|
Artikel 325j Behandling af kollektive investeringsordninger
-
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 325j 1.
|
Et institut beregner kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko for en position i en CIU ved hjælp af en af følgende metoder:
a)
et institut, der opfylder betingelsen i artikel 104, stk. 8, litra a), beregner kapitelkapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko for denne position ved hver måned at se på CIU'ens underliggende positioner, som om instituttet besad disse positioner direkte
b)
hvis et institut opfylder betingelsen i artikel 104, stk. 8, litra b), beregner instituttet kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko for denne position ved at anvende en af følgende metoder:
i)
det betragter positionen i CIU'en som en enkelt aktieposition, der er allokeret til undergruppen »andre sektorer« i artikel 325ap, stk. 1, tabel 8
ii)
det tager de grænser, der er fastsat i CIU'ens mandat og den relevante lovgivning, i betragtning.
Med henblik på den beregning, der er omhandlet i nærværende stykkes første afsnit, litra b), nr. ii), kan instituttet beregne kapitalgrundlagskravene vedrørende modpartsrisiko og kapitalgrundlagskravene vedrørende kreditværdijusteringsrisiko for derivatpositioner i CIU'en ved at anvende den forenklede metode i artikel 132a, stk. 3.
|
|
Artikel 325j 1a.
|
Med henblik på de metoder, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, litra b),, skal instituttet:
a)
anvende kapitalgrundlagskravene vedrørende misligholdelsesrisiko i afdeling 5 og tillægget for restrisiko i afdeling 4 på en position i en CIU, hvis den pågældende CIU's mandat giver det mulighed for at investere i eksponeringer, der er omfattet af disse kapitalgrundlagskrav; når instituttet anvender den metode, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, litra b), nr. i), skal det betragte positionen i CIU'en som en enkelt ikkeratet aktieposition allokeret til undergruppen »ikkerated« i artikel 325y, stk. 1, tabel 2, og
b)
for alle positioner i samme CIU anvende samme metode blandt de metoder, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, litra b), til at beregne kapitalgrundlagskravene særskilt som en separat portefølje.
|
|
Artikel 325j 2.
|
Uanset stk. 1 gælder det, at hvis et institut har en position i en CIU, der følger et indeksbenchmark, således at forskellen i årlig forrentning mellem CIU'en og det fulgte indeksbenchmark i de sidste 12 måneder er under 1 % i absolutte tal, uden hensyntagen til gebyrer og provisioner, kan det behandle denne position som en position i det fulgte indeksbenchmark. Et institut skal kontrollere overholdelsen af denne betingelse, når det indtræder i positionen og derefter mindst en gang om året. Hvis data for de seneste 12 måneder ikke er fuldt tilgængelige, kan et institut dog med tilladelse fra instituttets kompetente myndighed anvende en årlig forrentningsforskel fra en periode på under 12 måneder.
|
|
Artikel 325j 3.
|
Et institut kan anvende en kombination af de i stk. 1, litra a) og b), omhandlede metoder til sine positioner i CIU'er. Et institut anvender dog kun én af disse metoder for alle positioner i samme CIU.
|
|
Artikel 325j 4.
|
Med henblik på denne artikels stk. 1, litra b), nr. ii), beregner et institut kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko ved at bestemme CIU'ens hypotetiske portefølje, der ville give de højeste kapitalgrundlagskrav i henhold til artikel 325c, stk. 2, litra a), på basis af CIU'ens mandat eller relevant lovgivning, idet der, hvor det er relevant, tages højde for gearing i maksimalt omfang. Instituttet anvender den samme hypotetiske portefølje som den, der er omhandlet i første afsnit, til, hvor det er relevant, at beregne kapitalgrundlagskravene vedrørende misligholdelsesrisiko i afdeling 5 og tillægget for restrisiko i afdeling 4 for en position i en CIU. Den metode, som instituttet har udarbejdet til bestemmelse af de hypotetiske porteføljer for alle positioner i CIU'er, for hvilke beregningerne omhandlet i første afsnit anvendes, skal godkendes af dets kompetente myndighed.
|
|
Artikel 325j 5.
|
Et institut kan kun anvende de i stk. 1 omhandlede metoder, hvis CIU'en opfylder alle betingelserne i artikel 132, stk. 3. Hvis CIU'en ikke opfylder alle betingelserne i artikel 132, stk. 3, flytter instituttet dets positioner i CIU'en uden for handelsbeholdningen.
|
|
Artikel 325j 6.
|
Til at beregne kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko for en CIU-position efter metoden omhandlet i stk. 1, litra a), kan institutter benytte beregninger udført af en tredjepart, såfremt samtlige følgende betingelser er opfyldt:
a)
Tredjeparten er en af følgende:
i)
depotinstituttet eller depotfinansieringsinstituttet for CIU'en, forudsat at CIU'en udelukkende investerer i værdipapirer og deponerer samtlige værdipapirer hos dette depotinstitut eller depotfinansieringsinstitut
ii)
for CIU'er, som ikke er omfattet af dette litras nr. i), CIU-administrationsselskabet, forudsat at CIU-administrationsselskabet opfylder kriterierne i artikel 132, stk. 3, litra a)
iii)
en tredjepartsleverandør, forudsat at de pågældende data, oplysninger eller risikoparametre leveres eller beregnes af de tredjeparter, der er omhandlet i dette litras nr. i) eller ii), eller af en anden sådan tredjepartsleverandør.
b)
Tredjeparten forsyner instituttet med data, oplysninger eller risikoparametre til at beregne kapitalgrundlagskravet vedrørende markedsrisiko for CIU'ens position efter den metode, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, litra a).
c)
En ekstern revisor for instituttet har bekræftet, at tredjepartens data, oplysninger eller risikoparametre som omhandlet i dette stykkes litra b) er tilstrækkelige, og instituttets kompetente myndighed har ubegrænset adgang til disse data, oplysninger eller risikoparametre efter anmodning.
|
|
Artikel 325j 7.
|
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på yderligere at præcisere de tekniske elementer i metoden til bestemmelse af hypotetiske porteføljer med henblik på metoden omhandlet i stk. 4, herunder den måde, hvorpå institutterne i metoden, hvor det er relevant, skal tage højde for gearing i maksimalt omfang. EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 10. januar 2027. Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere denne forordning ved at vedtage de i dette stykkes første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|