Title I - Subject matter, scope and definitions

Genstand og anvendelsesområde for retningslinjerne

1.1. Disse retningslinjer indeholder nærmere oplysninger om:

• (a) de oplysninger, de kompetente myndigheder bør indsende til EBA vedrørende tendenser og praksis inden for benchmarking af aflønning i henhold til artikel 75, stk. 1, i direktiv 2013/36/EU¹
• (b) tendenser og praksis i forhold til benchmarking af aflønning på EØS-plan, de foranstaltninger, der bør træffes for at sikre ensartetheden af de data, der indsamles til dette formål, og involvering af de kompetente myndigheder i proceduren for EBA's aflønningsbenchmarking ("benchmarking") i henhold til artikel 75, stk. 2, i direktiv 2013/36/EU.

1.2. Disse retningslinjer er rettet mod kompetente myndigheder.

1.3. De begreber, der er defineret i artikel 3 i direktiv 2013/36/EU eller artikel 4 i forordning (EU) nr. 575/2013² , har samme betydning i disse retningslinjer.

¹ Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 338). 2 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1). 3

Institutter underlagt dataindsamling

2.1. De kompetente myndigheder bør sikre, at benchmarking af aflønning omfatter mindst 60 % af den finansielle sektor bestående af kreditinstitutter og investeringsselskaber i deres område, udtrykt ved disse institutters samlede aktivsum ved kalenderårets udgang.

2.2. Hvis de kompetente myndigheder ikke med rimelige midler kan nå op på de 60 %, f.eks. fordi markedet er domineret af datterselskaber af EØS-moderselskaber i en anden medlemsstat, og disse EØS-moderselskaber ikke vil være omfattet af de data, der indberettes i henhold til EBA's liste over institutter, kan de alternativt indsende oplysninger om de 20 største institutter i deres medlemsstat.

2.3. De kompetente myndigheder kan i deres nationale benchmarking medtage andre institutter, hvis de finder det nødvendigt at indsamle data om aflønning fra dem.

2.4. De kompetente myndigheder bør hvert år underrette EBA om, hvilke institutter der skal indgå i EBA's benchmarking. Dette kan gøres ved at underrette EBA om ændringer i forhold til det foregående år. Det bør så vidt muligt undgås at ændre udvalget af institutter, for at sikre et stabilt sammenligningsgrundlag. De kompetente myndigheder bør indsende data for alle institutter, der er opført på EBA's liste over institutter. 2.5. De kompetente myndigheder, som har angivet datterselskaber på listen over institutter, bør gennemgå EBA's liste for at sikre, at dataene ikke indgår i eventuelle konsoliderede data, der vil blive indsamlet. Hvis datterselskabet indgår i konsolideringen for et institut, der er omfattet af EBA's benchmarking, bør den kompetente myndighed bede EBA om at fjerne datterselskabet fra listen over institutter, så data om dette datterselskab kun indsendes med de konsoliderede data.

Konsolidering og dataindsamling

3.1. De kompetente myndigheder bør indsamle data på det højeste konsolideringsniveau, som omhandlet i første del, afsnit II, kapitel 2, afdeling 1, i forordning (EU) nr. 575/2013, dvs. EØS-konsolideringsniveau, hvilket omfatter alle datterselskaber og filialer af en koncern, uanset om de er etableret i en medlemsstat eller et tredjeland. Omfanget af dataindsamlingen om aflønning bør være det samme som ved anvendelsen af kravene til konsolideret kapitalgrundlag.

3.2. De kompetente myndigheder, der er ansvarlige for konsoliderede tilsyn i EØS, bør indsamle de oplysninger, der er beskrevet i disse retningslinjer fra det institut, der er ansvarligt for at opfylde kravene i artikel 450 i forordning (EU) nr. 575/2013, på et konsolideret grundlag.