+Afsnit 4 – Krav vedrørende vurdering af kreditværdighed
---+Retningslinje 1: Kontrol af forbrugerens indkomst
---+Retningslinje 2: Dokumentation og opbevaring af oplysninger
---+Retningslinje 3: Identifikation og forebyggelse af afgivelse af urigtige oplysninger
---+Retningslinje 4: Vurdering af forbrugerens evne til at opfylde sine forpligtelser i henhold til kreditaftalen
---+Retningslinje 5: Hensyntagen til forbrugerens forpligtede og faste udgifter
---+Retningslinje 6: Hensyntagen til potentielle fremtidige negative scenarier

Afsnit 4 – Krav vedrørende vurdering af kreditværdighed

Afsnit 4 – Krav vedrørende vurdering af kreditværdighed

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Retningslinje 1: Kontrol af forbrugerens indkomst

1.1 Ved kontrollen af udsigten til, at forbrugeren opfylder sine forpligtelser i henhold til kreditaftalen som omhandlet i artikel 18 i direktiv 2014/17/EU bør kreditgiveren foretage rimelige forespørgsler og træffe rimelige foranstaltninger for at kontrollere forbrugerens underliggende indkomstevne, forbrugerens tidligere indkomst og eventuelle udsving over tid.

1.2 I tilfælde af forbrugere, der er selvstændige eller har sæsonarbejde eller anden uregelmæssig indkomst, bør kreditgiveren foretage rimelige forespørgsler og træffe rimelige foranstaltninger for at kontrollere oplysninger om forbrugerens evne til at opfylde sine forpligtelser i henhold til kreditaftalen, herunder om indkomstevne og tredjepartskontrol, der dokumenterer denne indkomst.

Retningslinje 2: Dokumentation og opbevaring af oplysninger

2.1 Kreditgiveren bør opbevare fuldstændig dokumentation for de oplysninger, der ligger til grund for godkendelsen af lånet med pant i fast ejendom, og denne dokumentation bør som minimum opbevares i kreditaftalens løbetid.

2.2 Kreditgiveren bør sikre, at de kompetente myndigheder har nem adgang til en fortegnelse med en fyldestgørende redegørelse for de indkomstkontrolforanstaltninger, der er truffet. Fortegnelsen bør som minimum dokumentere den enkelte ansøgers tidligere indkomst.

Retningslinje 3: Identifikation og forebyggelse af afgivelse af urigtige oplysninger

3.1 Med henblik på at sikre en pålidelig vurdering af kreditværdigheden bør kreditgiveren udforme lånedokumentationen på en måde, der gør det nemmere at identificere og forebygge forbrugerens, kreditgiverens eller en kreditformidlers afgivelse af urigtige oplysninger.

Retningslinje 4: Vurdering af forbrugerens evne til at opfylde sine forpligtelser i henhold til kreditaftalen

4.1 Ved vurderingen af forbrugerens evne til at opfylde sine forpligtelser i henhold til kreditaftalen bør kreditgiveren tage hensyn til relevante faktorer, der kan påvirke forbrugerens evne til at opfylde sine forpligtelser, således at forbrugeren ikke pålægges en urimelig byrde og får en uforholdsmæssig stor gældsætning. Disse faktorer kan omfatte andre gældsbetalingsforpligtelser, renten herpå og denne gælds udestående hovedstol, dokumentation for manglende betalinger samt direkte relevante skatter og forsikring, hvis de kendes.

4.2 Kreditgiveren bør indføre forsvarlige procedurer til vurdering af forbrugerens evne til at opfylde sine forpligtelser i henhold til kreditaftalen og føre ajourførte forretningsgange for disse procedurer. Kreditgiveren bør jævnligt gennemgå disse procedurer.

4.3 Hvis lånets løbetid strækkes ud over forbrugerens forventede pensionsalder, bør kreditgiveren tage behørigt hensyn til tilstrækkeligheden af forbrugerens sandsynlige indkomst og evne til fortsat at opfylde sine forpligtelser i henhold til kreditaftalen som pensionist.

4.4 Kreditgiveren bør sikre sig, at forbrugerens evne til at opfylde sine forpligtelser i henhold til kreditaftalen ikke er baseret på en forventet betydelig stigning i forbrugerens indkomst, medmindre der er tilstrækkelig dokumentation.

Retningslinje 5: Hensyntagen til forbrugerens forpligtede og faste udgifter

5.1 Ved vurderingen af forbrugerens evne til at opfylde sine forpligtelser i henhold til kreditaftalen bør kreditgiveren tage behørigt hensyn til forpligtede og faste udgifter såsom forbrugerens aktuelle forpligtelser og i denne forbindelse ligeledes behørigt dokumentere og tage højde for forbrugerens leveomkostninger.

Retningslinje 6: Hensyntagen til potentielle fremtidige negative scenarier

6.1 Ved vurderingen af forbrugerens evne til at opfylde sine forpligtelser i henhold til kreditaftalen bør kreditgiveren tage behørigt hensyn til potentielle fremtidige negative scenarier, herunder f.eks. faldende indkomst i pensionsalderen, stigende referencerenter for realkreditlån med variabel rente, negativ amortisering, ballonbetalinger eller udskudte betalinger af hovedstol eller renter.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav
  • EBA - Published by the European Banking Authority at https://www.eba.europa.eu/