6.3.1.2 Treatment of fees, interest and additional drawings after default

I forbindelse med artikel 181, stk. 1, litra i), i forordning (EU) nr. 575/2013 bør institutterne i beregningen af faktisk tab givet misligholdelse (LGD) tage højde for alle gebyrer for forsinkelser i betalinger, der er kapitaliseret i instituttets driftsregnskab før misligholdelsestidspunktet, ved at indbefatte dem i det udestående beløb i gældsforpligtelsen på misligholdelsestidspunktet i tælleren og nævneren for faktisk tab givet misligholdelse (LGD). Når gebyrerne blev pålagt låntageren med henblik på at inddrive direkte omkostninger, som allerede er påført instituttet, og når disse omkostninger allerede er indbefattet i beregningen af det økonomiske tab, bør institutterne ikke lægge disse beløb til det økonomiske tab eller udestående beløb igen. Alle gebyrer, der er kapitaliseret efter misligholdelsestidspunktet, bør ikke øge beløbet for økonomisk tab eller det udestående beløb på misligholdelsestidspunktet. Alle inddrivelser, herunder dem, der er relateret til gebyrer, som er kapitaliseret efter misligholdelse, bør dog indbefattes i beregningen af økonomisk tab.

Institutterne bør anvende den behandling, der er specificeret i punkt 137, på alle renter, som er kapitaliseret i instituttets driftsregnskab før og efter misligholdelsestidspunktet.

I overensstemmelse med artikel 182, stk. 1, litra c), i forordning (EU) nr. 575/2013 skal institutter, som har fået tilladelse til at anvende egne estimater af tab givet misligholdelse (LGD) og konvertering, afspejle muligheden for, at låntageren foretager yderligere træk på sin facilitet både op til og efter misligholdelsestidspunktet, i deres estimater af konverteringsfaktorer. I tilfælde af detaileksponeringer i overensstemmelse med artikel 181, stk. 2, litra b), og artikel 182, stk. 3, i førnævnte forordning kan institutterne afspejle fremtidige træk på faciliteter enten i deres konverteringsfaktorer eller i deres LGD-estimater. Disse fremtidige træk på faciliteter bør forstås som yderligere træk på faciliteter, som låntageren foretager efter misligholdelsestidspunktet.

Når institutterne indbefatter yderligere træk på faciliteter, som foretages af låntageren efter misligholdelsestidspunktet, i deres konverteringsfaktorer, bør de beregne faktisk tab givet misligholdelse (LGD) som et forhold mellem det økonomiske tab og det udestående beløb i gældsforpligtelsen på misligholdelsestidspunktet, der er forøget gennem beløbet for yderligere træk på faciliteter, som foretages af låntageren efter misligholdelsestidspunktet, og som er diskonteret i forhold til misligholdelsestidspunktet.

Når institutterne i forbindelse med detaileksponeringer ikke indbefatter yderligere træk på faciliteter, som foretages af låntageren efter misligholdelsestidspunktet, i deres konverteringsfaktorer, bør de beregne faktisk tab givet misligholdelse (LGD) som et forhold mellem det økonomiske tab og det udestående beløb i gældsforpligtelsen på misligholdelsestidspunktet, og de bør ikke forøge nævneren for forholdet med værdien af de yderligere træk på faciliteter, som foretages af låntageren efter misligholdelsestidspunktet.

Uanset om institutterne afspejler fremtidige træk på faciliteter i deres konverteringsfaktorer eller i deres LGD-estimater, bør de beregne det økonomiske tab, som anvendes i tælleren for faktisk tab givet misligholdelse (LGD), herunder de yderligere træk på faciliteter efter misligholdelsestidspunktet og alle faktiske inddrivelser, der er diskonteret i forhold til misligholdelsestidspunktet.