+97. Politikken bør indeholde de vigtigste faser af disse tredjepartsordningers livscyklus og …
|
97. Politikken bør indeholde de vigtigste faser af disse tredjepartsordningers livscyklus og …
Politikken bør indeholde de vigtigste faser af disse tredjepartsordningers livscyklus og fastlægge principper, ansvarsområder og processer i forbindelse med brugen af tredjeparter. Politikken bør som minimum omfatte følgende: - a. ledelsesorganets ansvarsområder, herunder dets inddragelse i beslutningsprocessen, hvor det er relevant
- b. inddragelse af forretningsområder, interne kontrolfunktioner og andre personer i forbindelse med disse ordninger
- c. planlægning og strukturering af tredjepartordninger, herunder definition af forretningsmæssige krav vedrørende brug af tredjeparter
- d. risikoafdækning, -vurdering og -styring, jf. afsnit 11
- e. due diligence-kontrol af potentielle tredjeparter
- f. politikker og procedurer til at identificere, forebygge, håndtere og offentliggøre interessekonflikter, jf. artikel 32 i forordning (EU) 2023/1114
- g. planlægning af forretningskontinuitet og for at sikre udstederen af ART'ers operationelle modstandsdygtighed i tilfælde af en drifts- eller anden forstyrrelse hos en tredjepartsenhed, der påvirker udførelsen af kritiske operationer. Udstederen af ART'ers forretningskontinuitets- og exitplaner bør vurdere substituerbarheden af den tredjepartsenhed, som udstederen gør brug af til kritiske operationer, og andre brugbare alternativer, der kan fremme operationel modstandsdygtighed i tilfælde af et udfald hos en tredjepartsenhed, f.eks. tilbagetagelse af aktiviteten;
- h. godkendelsesproces for nye ordninger
- i. gennemførelse, overvågning og administration af disse ordninger, herunder løbende vurdering af tredjepartsenhedernes resultater, for at sikre, at forholdet fortsat ligger inden for udstederen af ART'ers risikoappetit og -tolerance med hensyn til forstyrrelser, der rammer kritiske operationer og centrale forretningsområder
- j. procedurer for modtagelse af underretning om og håndtering af ændringer i en ordning foretaget af tredjepartsenheder
- k. uafhængig kontrol og revision af overholdelsen af retlige og forskriftsmæssige krav og politikker
- l. processer for forlængelse af ordninger med tredjepartsenheder
- m. dokumentation og opbevaring af dokumentation
- n. exitstrategier og opsigelsesprocesser, herunder et krav om en dokumenteret exitplan for hver ordning med en tredjepartsenhed, hvor et sådant exit anses for muligt under hensyntagen til eventuelle driftsforstyrrelser eller uventet opsigelse af en aftale.
1. Oversigt
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
- EBA - Published by the European Banking Authority at https://www.eba.europa.eu/
|