+BILAG X KRAV TIL AUDITORER OG KRITERIER FOR ANLÆG, SOM MODTAGER AFFALD, DER EKSPORTERES FRA UNIONEN I HENHOLD TIL ARTIKEL 46

BILAG X KRAV TIL AUDITORER OG KRITERIER FOR ANLÆG, SOM MODTAGER AFFALD, DER EKSPORTERES FRA UNIONEN I HENHOLD TIL ARTIKEL 46




BILAG X

KRAV TIL AUDITORER OG KRITERIER FOR ANLÆG, SOM MODTAGER AFFALD, DER EKSPORTERES FRA UNIONEN I HENHOLD TIL ARTIKEL 46

Del A

Detaljerede krav til tredjeparter, der foretager audit

1. En tredjepart, der foretager audit i overensstemmelse med artikel 46, anses for at være uafhængig af anmelderen eller den person, der står for overførslen, samt af det auditerede anlæg, hvis det dokumenteres, at:

a) 

den ikke er en del af disse enheder eller under deres kontrol

b) 

den har indført og anvender procedurer, der sikrer dens upartiskhed, herunder:

i) 

løbende vurdering af trusler mod dens upartiskhed

ii) 

identifikation, eliminering og afbødning af trusler mod dens upartiskhed som følge af finansielt, kommercielt og andre former for pres

iii) 

vurdering af trusler mod dens upartiskhed som følge af dens medarbejderes relationer

c) 

den er struktureret og bliver forvaltet på en måde, der sikrer dens uafhængighed og upartiskhed, herunder:

i) 

den er klart identificerbar inden for den juridiske enhed, hvis den juridiske enhed også udfører aktiviteter, der ikke vedrører inspektioner

ii) 

den har rapporteringsregler for den udførte auditaktivitet

iii) 

dens medarbejdere har et klart identificerbart ansvar med hensyn til at foretage audit.

2. En tredjepart, der foretager audit i overensstemmelse med artikel 46, anses for at have passende kvalifikationer inden for audit og affaldsbehandling, hvis den har et tilstrækkeligt antal kvalificerede medarbejdere, direkte eller via underentreprise, som uddannes løbende, og hvis dens medarbejdere, der er involveret i foretagelsen af sådanne audit, har dokumenteret erhvervserfaring inden for følgende områder:

a) 

foretagelse af audit af anlæg, der behandler affald

b) 

affaldsbehandlingsoperationer

c) 

miljø- og arbejdsmiljøledelsessystemer.

3. En tredjepart, der foretager audit, kan med henblik på at påvise, at den opfylder kriterierne i stk. 1 og 2, henvise til sin certificering efter EU-standarder eller internationalt anerkendte standarder, der er relevante for foretagelsen af audit som defineret i artikel 46, såsom ISO-standard 19011:2018 eller ISO/IEC-standard 17020:2012.

Del B

Kriterier til påvisning af, at et anlæg håndterer affald, der eksporteres fra Unionen, på en miljømæssigt forsvarlig måde

1. Ved den audit, der er omhandlet i artikel 46, stk. 3, kontrolleres det, at det anlæg, der håndterer affaldet i bestemmelseslandet, i dets faktiske operationer opfylder følgende betingelser:

a) 

det har sine kompetente myndigheders tilladelse til at importere og behandle dette affald (der skal forelægges dokumentation, navnlig i form af relevante godkendelser eller licenser) og udfører sine aktiviteter i overensstemmelse med relevant gældende national lovgivning om miljøbeskyttelse

b) 

det er projekteret, konstrueret og drives på en sikker og miljømæssigt forsvarlig måde, og det har navnlig indført de nødvendige procedurer, en passende affaldshåndteringsteknologi samt den organisation og infrastruktur, der er nødvendig for at behandle det pågældende affald, og det har tegnet forsikringer, der dækker potentielle risici og erstatningsansvar. Til dette formål skal der som minimum kontrolleres oplysninger om affaldsbehandlingsmetoderne, herunder hvordan restaffald behandles, navnlig gennem sporing i efterfølgende led

c) 

det indfører og driver håndterings- og overvågningssystemer, -procedurer og -teknikker, som har til formål at forebygge, reducere, minimere og så vidt muligt fjerne:

i) 

sundheds- og sikkerhedsrisici for det berørte personale og befolkningen i nærheden af anlægget, og

ii) 

skadelige virkninger på miljøet forårsaget af dets aktiviteter (navnlig gennem passende foranstaltninger til overvågning og afhjælpning af jord-, vand- og luftforurening og andre gener (lugt og støj))

d) 

det sikrer sporbarheden af alt affald, der modtages og behandles på anlægget, herunder sikres det, at alt restaffald, der opstår i forbindelse med dets aktiviteter, er dokumenteret og kun overføres til affaldshåndteringsanlæg, der har tilladelse til at behandle sådant restaffald. Til dette formål skal der som minimum kontrolleres oplysninger om:

— 
den mængde affald, som anlægget har ret til at behandle i henhold til dets godkendelse/licenser
— 
den mængde affald, som anlægget modtager og nyttiggør på årsbasis
— 
den mængde restaffald, der opstår i forbindelse med dets aktiviteter, samt dokumentation for, at dette restaffald behandles på et godkendt affaldsbehandlingsanlæg, herunder i tilfælde af eksport
e) 

at det har truffet foranstaltninger med henblik på at spare energi og begrænse udledningen af drivhusgasser i forbindelse med sine aktiviteter

f) 

at det udarbejder og er i stand til at forelægge fortegnelser over sine affaldshåndteringsaktiviteter og sin import og eksport af affald i de seneste fem år; hvis et anlæg har været i drift i mindre end fem år, skal det udarbejde og være i stand til at forelægge fortegnelser over sine affaldshåndterings- og affaldsoverførselsaktiviteter i den tid, det har været i drift

g) 

at det ikke er blevet dømt for udførelse af ulovlige aktiviteter i forbindelse med import og eksport af affald eller affaldshåndtering i de seneste fem år

h) 

det har etableret interne indberetningskanaler og procedurer for intern indberetning og for opfølgning, som gør det muligt for anlæggets arbejdstagere at indberette oplysninger om overtrædelser af regler vedrørende negative indvirkninger på miljøet, hvis lovgivningen i bestemmelseslandet kræver det.

2. Når det kontrolleres, at et anlæg opfylder ovennævnte kriterier, tager den uafhængige tredjepart, der udfører den pågældende audit, navnlig som referencepunkt, og hvor det er relevant, hensyn til:

a) 

specifikke krav til behandling af visse typer affald, herunder som omhandlet i del 1 i bilag IX, og til beregning af mængden af behandlet affald, som er obligatoriske i henhold til EU-lovgivningen

b) 

konklusionerne om den bedste tilgængelige teknik, der er vedtaget for visse aktiviteter i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner ( 79 ).

3. Desuden tages de retningslinjer, der er omhandlet i bilag IX, del 2, også i betragtning som referencegrundlag.

1. Oversigt

,
Titel Regulering

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav