2. Kalibrering af andre valutaer

For at kalibrere af rentechok for andre valutaer anvendes følgende procedure:

Trin 1: Beregning af den daglige gennemsnitlige rentesats

Indhent over en 16-årig periode de ”risikofrie” rentesatser for hver valuta med løbetider på 3 måneder, 6 måneder, 1 år, 2 år, 5 år, 7 år, 10 år, 15 år og 20 år. Beregn derefter den totale rentesats for hver valuta på tværs af alle observationer i perioderne og for alle løbetider. 𝑐𝑐 Resultatet er en enkelt måling for hver valuta. 𝑐𝑐 Trin 2: Anvendelse af de globale chokparametre

Anvend de globale chokparametre på den gennemsnitlige rentesats, jf. tabel 2, på hver valuta .

Tabel 2. Basislinje for de globale parametrene for rentechok 𝑐𝑐

Parallel 60 %

Kort 𝛼𝛼� 𝑝𝑝𝑝𝑝𝑝𝑝𝑝𝑝𝑝𝑝𝑝𝑝𝑝𝑝𝑝𝑝 85 %

Lang 𝛼𝛼� 𝑠𝑠ℎ𝑜𝑜𝑝𝑝𝑜𝑜 40 %

𝛼𝛼� 𝑝𝑝𝑜𝑜𝑙𝑙𝑙𝑙 Anvendelse af de globale chokparametre fra tabel 2 til den gennemsnitlige rentesats beregnet i trin 1 resulterer i det reviderede rentechok for hver valuta for de forskellige segmenter på rentekurven, dvs. for de parallelle, korte og lange chok.

Trin 3: Anvendelse af loftrentesatser og bundrentesatser

Den foreslåede rentechokkalibrering kan føre til urealistisk lave rentechok for visse valutaer og urealistisk høje rentechok for andre. For at sikre et minimum af forsigtighed og lige vilkår er der henholdsvis en bund på 100 basispoint samt et variabelt loft (angivet med 500 basispoint for chok). det kortvarige chok, 400 basispoint for det parallelle chok og 300 basispoint ∆𝑅𝑅 � 𝑗𝑗 ( 𝑡𝑡 𝑘𝑘 )) for det langfristede

Ændringen i den "risikofrie" rentesats for chokscenariet j og valutaen på midtpunktet for tidsintervallet kan defineres som: 𝑐𝑐

𝑡𝑡 𝑘𝑘 11F 12

hvor �∆𝑅𝑅 , for � 𝑗𝑗 , j 𝑐𝑐 = ( 𝑡𝑡 { 𝑘𝑘 parallel ) � = max , kort � 100,min og lang}, � | ∆𝑅𝑅 for 𝑗𝑗 , hver. 𝑐𝑐 ( 𝑡𝑡 𝑘𝑘 )|, Ved ∆𝑅𝑅 � 𝑗𝑗 at �� anvende , lofter og bund på sæt chok, af ∆𝑅𝑅� rentechok 𝑗𝑗 der = {400,500,300} er beregnet for hver i trin valuta 2, og som ved vist at runde i tabel op 1. til nærmeste 50 basispoint, får man det endelige

Trin 4: Tilpasninger for yderligere valutaer, der ikke er vist i tabel 1

Da enkelte jurisdiktioner kan have oplevet store økonomiske forandringer i perioden 2000 til 2015, vil proceduren i trin 1 til 4 muligvis ikke være tilstrækkelig for nogle af dem. Dette er navnlig tilfældet, hvis rentesatserne i de første år af perioden afviger betydeligt fra renten i de senere år. For valutaer, der ikke er nævnt i tabel 1, bestemmes de tidsperioder, der skal anvendes til beregning af den gennemsnitlige rentesats i trin 1, efter følgende princip: Hvis den gennemsnitlige rentesats pr. trin 1 for perioden 2000-2006 er over 700 basispoint, indberettes data fra de seneste 10 år (dvs. 2007 til 2016) eller indtil det tidspunkt, hvor der er data til rådighed. Ellers skal den komplette tidsperiode fra 2000 til 2015 anvendes. Anvendelsen af dette princip gør det muligt at identificere situationer med høje rentesatser og perioder med betydelige strukturelle ændringer før finanskrisen. Endvidere er formålet med dette princip at finde de valutaer, der overstiger loftet (700 basispoint 0,6 = 420 basispoint > 400 basispoint) i de første år af den pågældende periode og fremme en bedre behandling af nyere observerede rentesatser. ⋅

Tabel 3 viser resultaterne ved anvendelsen af trin 1 til 4 på EU-valutaer, der ikke er omfattet af tabel 1. Rentechokstørrelserne for andre valutaer kan også findes ved at anvende den metode, der er beskrevet i dette afsnit.

Tabel 3. Specificeret størrelse af rentechok for yderligere EU-valutaer R � shocktype , c

BGN CZK DKK HRK HUF PLN RON Parallel 250 200 200 250 300 250 350 Kort 350 250 250 400 450 350 500 Lang 150 100 150 200 200 150 250

1. Oversigt

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

3. Relaterede standarder

• EBA - Published by the European Banking Authority at https://www.eba.europa.eu/