Bilag III — De standardiserede rentechokscenarier

De seks rentechokscenarier for måling af EVE i henhold til test med afvigende værdier under den standardmæssige EVE-test med afvigende værdier er:

• (i) parallelt chok op
• (ii) parallelt chok ned
• (iii) steepener-chok (kortfristede renter ned og langfristede renter op)
• (iv) flattener-chok (kortfristede renter op og langfristede renter ned)
• (v) kortfristede renter op
• (vi) kortfristede renter ned.

Institutterne bør anvende de seks ovennævnte chokscenarier til at opfange parallelle og ikkeparallelle rentestrukurrisici i forbindelse med EVE. Disse scenarier anvendes på IRRBB-eksponeringer i hver valuta, som instituttet har væsentlige positioner i¹⁰ .

Størrelsen af chokket for de seks rentescenarier er baseret på historiske rentesatser. Nærmere forklaret er det for at tage højde for det lokale rentemiljø og den lokale rentecyklus anvendt en historisk tidsperiode fra 2000 og 2015¹¹ for forskellige løbetider som grundlag for beregning af de parallelle, korte ("kortfristede") og lange ("langfristede") chok for en given valuta. Det er dog tilladt at afvige den fra ovennævnte 16-årige periode, hvis dette afspejler en bestemt jurisdiktions idiosynkratiske situation bedre.

Tabel 1 viser de beregnede værdier for de parallelle, korte og lange rentechok for udvalgte valutaer. Chokkene omfatter de heterogene økonomiske miljøer på tværs af jurisdiktioner. Disse bruges derefter til at beregne chok for forskellige løbetider på rentekurven med henblik på at skabe rentechokscenarier i henhold til den nedenfor beskrevne metode.

Tabel 1. Specificeret størrelse af rentechokkene

ARS AUD BRL CAD CHF R � shocktype CNY , c EUR GBP HKD IDR INR Parallel 400 300 400 200 100 250 200 250 200 400 400 Kort 500 450 500 300 150 300 250 300 250 500 500 Lang 300 200 300 150 100 150 100 150 100 350 300

JPY KRW MXN RUB SAR SEK SGD TRY USD ZAR Parallel 100 300 400 400 200 200 150 400 200 400 Kort 100 400 500 500 300 300 200 500 300 500 Lang 100 200 300 300 150 150 100 300 150 300

¹⁰ De væsentlige positioner er defineret i afsnittet 4.5 ”Test med afvigende værdier”.

¹¹ EBA kan om nødvendigt overveje en rekalibrering.

For at kalibrere af rentechok for andre valutaer anvendes følgende procedure:

Trin 1: Beregning af den daglige gennemsnitlige rentesats

Indhent over en 16-årig periode de ”risikofrie” rentesatser for hver valuta med løbetider på 3 måneder, 6 måneder, 1 år, 2 år, 5 år, 7 år, 10 år, 15 år og 20 år. Beregn derefter den totale rentesats for hver valuta på tværs af alle observationer i perioderne og for alle løbetider. 𝑐𝑐 Resultatet er en enkelt måling for hver valuta. 𝑐𝑐 Trin 2: Anvendelse af de globale chokparametre

Anvend de globale chokparametre på den gennemsnitlige rentesats, jf. tabel 2, på hver valuta .

Tabel 2. Basislinje for de globale parametrene for rentechok 𝑐𝑐

Parallel 60 %

Kort 𝛼𝛼� 𝑝𝑝𝑝𝑝𝑝𝑝𝑝𝑝𝑝𝑝𝑝𝑝𝑝𝑝𝑝𝑝 85 %

Lang 𝛼𝛼� 𝑠𝑠ℎ𝑜𝑜𝑝𝑝𝑜𝑜 40 %

𝛼𝛼� 𝑝𝑝𝑜𝑜𝑙𝑙𝑙𝑙 Anvendelse af de globale chokparametre fra tabel 2 til den gennemsnitlige rentesats beregnet i trin 1 resulterer i det reviderede rentechok for hver valuta for de forskellige segmenter på rentekurven, dvs. for de parallelle, korte og lange chok.

Trin 3: Anvendelse af loftrentesatser og bundrentesatser

Den foreslåede rentechokkalibrering kan føre til urealistisk lave rentechok for visse valutaer og urealistisk høje rentechok for andre. For at sikre et minimum af forsigtighed og lige vilkår er der henholdsvis en bund på 100 basispoint samt et variabelt loft (angivet med 500 basispoint for chok). det kortvarige chok, 400 basispoint for det parallelle chok og 300 basispoint ∆𝑅𝑅 � 𝑗𝑗 ( 𝑡𝑡 𝑘𝑘 )) for det langfristede

Ændringen i den "risikofrie" rentesats for chokscenariet j og valutaen på midtpunktet for tidsintervallet kan defineres som: 𝑐𝑐

𝑡𝑡 𝑘𝑘 11F 12

hvor �∆𝑅𝑅 , for � 𝑗𝑗 , j 𝑐𝑐 = ( 𝑡𝑡 { 𝑘𝑘 parallel ) � = max , kort � 100,min og lang}, � | ∆𝑅𝑅 for 𝑗𝑗 , hver. 𝑐𝑐 ( 𝑡𝑡 𝑘𝑘 )|, Ved ∆𝑅𝑅 � 𝑗𝑗 at �� anvende , lofter og bund på sæt chok, af ∆𝑅𝑅� rentechok 𝑗𝑗 der = {400,500,300} er beregnet for hver i trin valuta 2, og som ved vist at runde i tabel op 1. til nærmeste 50 basispoint, får man det endelige

Trin 4: Tilpasninger for yderligere valutaer, der ikke er vist i tabel 1

Da enkelte jurisdiktioner kan have oplevet store økonomiske forandringer i perioden 2000 til 2015, vil proceduren i trin 1 til 4 muligvis ikke være tilstrækkelig for nogle af dem. Dette er navnlig tilfældet, hvis rentesatserne i de første år af perioden afviger betydeligt fra renten i de senere år. For valutaer, der ikke er nævnt i tabel 1, bestemmes de tidsperioder, der skal anvendes til beregning af den gennemsnitlige rentesats i trin 1, efter følgende princip: Hvis den gennemsnitlige rentesats pr. trin 1 for perioden 2000-2006 er over 700 basispoint, indberettes data fra de seneste 10 år (dvs. 2007 til 2016) eller indtil det tidspunkt, hvor der er data til rådighed. Ellers skal den komplette tidsperiode fra 2000 til 2015 anvendes. Anvendelsen af dette princip gør det muligt at identificere situationer med høje rentesatser og perioder med betydelige strukturelle ændringer før finanskrisen. Endvidere er formålet med dette princip at finde de valutaer, der overstiger loftet (700 basispoint 0,6 = 420 basispoint > 400 basispoint) i de første år af den pågældende periode og fremme en bedre behandling af nyere observerede rentesatser. ⋅

Tabel 3 viser resultaterne ved anvendelsen af trin 1 til 4 på EU-valutaer, der ikke er omfattet af tabel 1. Rentechokstørrelserne for andre valutaer kan også findes ved at anvende den metode, der er beskrevet i dette afsnit.

Tabel 3. Specificeret størrelse af rentechok for yderligere EU-valutaer R � shocktype , c

BGN CZK DKK HRK HUF PLN RON Parallel 250 200 200 250 300 250 350 Kort 350 250 250 400 450 350 500 Lang 150 100 150 200 200 150 250

Følgende parametriseringer af de seks rentechokscenarier bør anvendes med henblik på hver valuta c for den specificerede størrelse af de parallelle, korte og lange øjeblikkelige chok på "risikofrie" rentesats:

• (i) Parallelt chok for valuta c : Et konstant parallelt chok op eller ned på tværs af alle tidsintervaller:
• (ii) Kort rentechok for valuta ∆𝑅𝑅 c : 𝑝𝑝𝑝𝑝𝑝𝑝𝑝𝑝𝑝𝑝𝑝𝑝𝑝𝑝𝑝𝑝 Chok , 𝑐𝑐 op ( 𝑡𝑡 𝑘𝑘 )= eller ± ned, 𝑅𝑅 � 𝑝𝑝𝑝𝑝𝑝𝑝𝑝𝑝𝑝𝑝𝑝𝑝𝑝𝑝𝑝𝑝 der , 𝑐𝑐 er størst på det korteste

løbetidsmidtpunkt. Det chok gennem formskalaen −𝑡𝑡 k , hvor reduceres til nul ved løbetiden på det længste punkt på rentekurven 𝑥𝑥¹³ . Hvor t k er midtpunktet (i tiden) for k th kurven og t K er midtpunktet (i 𝑆𝑆 tiden) 𝑠𝑠ℎ𝑜𝑜𝑜𝑜𝑡𝑡 ( 𝑡𝑡 for 𝑘𝑘 ) det = 𝑒𝑒 sidste interval 𝑥𝑥 = ): 4

• (iii) Langt rentechok ∆𝑅𝑅 𝑠𝑠ℎ𝑜𝑜𝑝𝑝𝑜𝑜 for , 𝑐𝑐 ( valuta 𝑡𝑡 𝑘𝑘 )= ± c : 𝑅𝑅� Dette 𝑠𝑠ℎ𝑜𝑜𝑝𝑝𝑜𝑜 chok , 𝑐𝑐 ∙ 𝑆𝑆 anvendes 𝑠𝑠ℎ𝑜𝑜𝑝𝑝𝑜𝑜 ( 𝑡𝑡 𝑘𝑘 )= kun ± på 𝑅𝑅� 𝑠𝑠ℎ𝑜𝑜𝑝𝑝𝑜𝑜 rotationschokkene. , 𝑐𝑐 ∙𝑒𝑒 𝑥𝑥 Chokket er størst i det længste løbetidsmidtpunkt og hænger sammen med den korte skaleringsfaktor som :

𝑆𝑆 𝑙𝑙𝑜𝑜𝑙𝑙𝑙𝑙 ( 𝑡𝑡 𝑘𝑘 ) = 1 − 𝑆𝑆 𝑠𝑠ℎ𝑜𝑜𝑜𝑜𝑡𝑡 ( 𝑡𝑡 𝑘𝑘 ) k

• (iv) Rotationschok ∆𝑅𝑅 𝑝𝑝𝑜𝑜𝑙𝑙𝑙𝑙 for , 𝑐𝑐 ( 𝑡𝑡 valuta 𝑘𝑘 )= ± c : 𝑅𝑅� Ved 𝑝𝑝𝑜𝑜𝑙𝑙𝑙𝑙 at , 𝑐𝑐 ∙ inddrage 𝑆𝑆 𝑝𝑝𝑜𝑜𝑙𝑙𝑙𝑙 ( 𝑡𝑡 𝑘𝑘 rotationer )= ± 𝑅𝑅� 𝑝𝑝𝑜𝑜𝑙𝑙𝑙𝑙 i rentekurven , 𝑐𝑐 ∙� 1 −𝑒𝑒 𝑥𝑥 (dvs. � steeperners og

flatteners ) af rentesatserne, hvorved de lange og korte rentesatser udsættes for chok og ændringen i rentesatserne på hvert løbetidsmidtpunkt fås ved at anvende følgende formler for disse chok:

∆𝑅𝑅 𝑠𝑠𝑜𝑜𝑝𝑝𝑝𝑝𝑝𝑝𝑝𝑝𝑙𝑙𝑝𝑝𝑝𝑝 , 𝑐𝑐 ( 𝑡𝑡 𝑘𝑘 ) = − 0.65 ∙ ∣ ∆𝑅𝑅 𝑠𝑠ℎ𝑜𝑜𝑝𝑝𝑜𝑜 , 𝑐𝑐 ( 𝑡𝑡 𝑘𝑘 ) ∣ +0.9 ∙ ∣ ∆𝑅𝑅 𝑝𝑝𝑜𝑜𝑙𝑙𝑙𝑙 , 𝑐𝑐 ( 𝑡𝑡 𝑘𝑘 ) ∣

∆𝑅𝑅 𝑓𝑓𝑝𝑝𝑝𝑝𝑜𝑜𝑜𝑜𝑝𝑝𝑙𝑙𝑝𝑝𝑝𝑝 , 𝑐𝑐 ( 𝑡𝑡 𝑘𝑘 ) = +0.8 ∙ ∣ ∆𝑅𝑅 𝑠𝑠ℎ𝑜𝑜𝑝𝑝𝑜𝑜 , 𝑐𝑐 ( 𝑡𝑡 𝑘𝑘 ) ∣ − 0.6 ∙ ∣ ∆𝑅𝑅 𝑝𝑝𝑜𝑜𝑙𝑙𝑙𝑙 , 𝑐𝑐 ( 𝑡𝑡 𝑘𝑘 ) ∣ . Eksempler:

Kort rentechok: Det antages, at banken anvender løbetider, og t K = 25 år (midtpunkt (i tiden) for det længste løbetidsinterval ), hvor er midtpunktet (i tiden) for intervallet k. For 𝐾𝐾 =19 med t k = 3,5 år ville skalatilpasningen 𝐾𝐾 for det 𝑡𝑡 𝑘𝑘 korte rentechok være: −3 .⁵ = 0,417. 𝑘𝑘 = Bankerne vil gange dette med værdien af det korte rentechok for at opnå det beløb, der skal⁴ lægges til 10 eller trækkes fra rentekurven ved det pågældende løbetidspunkt. Hvis 𝑆𝑆 𝑠𝑠ℎ𝑜𝑜𝑝𝑝𝑜𝑜 det ( korte 𝑡𝑡 𝑘𝑘 )= rentechok 𝑒𝑒 var

på +250 basispoint, vil stigningen i rentekurven ved t k = 3,5 år være på 104,2 basispoint.

Steepener: Antag det samme punkt på rentekurve som ovenfor, t k = 3,5 år. Hvis den absolutte værdi af det korte rentechok var på 250 basispoint, og den absolutte værdi af det lange rentechok var på 100 basispoint (som for euroen), ville ændringen i rentekurven ved t k = 3,5 år være summen af effekten fra det korte rentechok plus effekten fra det lange rentechok i basispoints: .

250 bps ∙ 0.417+0.9 ∙ 100 bps ∙ (1 − 0.417)= − 15.3 bps Flattener: Den tilsvarende ændring i rentekurven for rentechok i eksemplet ovenfor ved t k = 3,5 år ville være på: .

+ 0.8 ∙ 250 bps ∙ 0.417 − 0.6 ∙ 100 bps ∙ (1 − 0.417)= 48.4 bps

¹³ Værdien af i nævneren for funktionen −𝑡𝑡 k styrer forholdet for faldet i chokket. 𝑥𝑥 𝑥𝑥 𝑒𝑒 43