+6. Kriterier vedrørende transparens
---+75. Med henblik på artikel 22, stk. 1, i forordning (EU) 2017/2402 kan eksterne data, der er …
---+76. Med henblik på artikel 22, stk. 1, i forordning (EU) 2017/2402 forstås termen "i alt væsentligt …
---+77. De i alt væsentligt tilsvarende eksponeringer bør ikke begrænses til eksponeringer, der fremgår …
---+78. Med henblik på artikel 22, stk. 2, i forordning (EU) 2017/2402 bør de underliggende …
---+79. Med henblik på artikel 22, stk. 2, i forordning (EU) 2017/2402 anses en egnet og uafhængig part …
---+80. Med henblik på artikel 22, stk. 2, i forordning (EU) 2017/2402 omfatter den kontrol, der skal …
---+81. Med henblik på artikel 22, stk. 2, i forordning (EU) 2017/2402 bør det bekræftes, at denne …
---+82. Med henblik på artikel 22, stk. 3, i forordning (EU) 2017/2402 anses repræsentationen af de …
---+83. Med henblik på artikel 22, stk. 3, i forordning (EU) nr. 2017/2402 står det …
---+84. Dette krav bør kun gælde, hvis oplysningerne i energiattesterne for de aktiver, der finansieres …

6. Kriterier vedrørende transparens

6.1 Data om historisk misligholdelse og tabsudvikling (artikel 22, stk. 1)

Data

1. Oversigt

,
Titel Regulering
75. Med henblik på artikel 22, stk. 1, i forordning (EU) 2017/2402 kan eksterne data, der er …

Med henblik på artikel 22, stk. 1, i forordning (EU) 2017/2402 kan eksterne data, der er offentligt tilgængelige eller som leveres af tredjemand, såsom et kreditvurderingsbureau eller en anden markedsdeltager, anvendes, forudsat at alle øvrige krav i den pågældende artikel er opfyldt, hvis sælger ikke kan tilvejebringe data i overensstemmelse med datakravene deri.

I alt væsentligt tilsvarende eksponeringer

76. Med henblik på artikel 22, stk. 1, i forordning (EU) 2017/2402 forstås termen "i alt væsentligt …

Med henblik på artikel 22, stk. 1, i forordning (EU) 2017/2402 forstås termen "i alt væsentligt tilsvarende eksponeringer" som henvisende til eksponeringer, for hvilke begge følgende betingelser er opfyldt:

  • (a) de mest relevante faktorer, der fastlægger de underliggende eksponeringers forventede udvikling, svarer til hinanden
  • (b) som følge af den i punkt (a) omtalte tilsvarende karakter kunne det med rimelighed have været forventet på grundlag af indikationer såsom tidligere udvikling eller relevante modeller, at deres udvikling i løbet af transaktions løbetid eller over en periode på højst fire år, hvis transaktionens løbetid er længere end fire år, ikke ville være væsentligt anderledes
77. De i alt væsentligt tilsvarende eksponeringer bør ikke begrænses til eksponeringer, der fremgår …

De i alt væsentligt tilsvarende eksponeringer bør ikke begrænses til eksponeringer, der fremgår af det eksponeringsleverende instituts balance.

6.2 Stikprøvekontrol af de underliggende eksponeringer (artikel 22, stk. 2)

Ekstern kontrol af en stikprøve af de underliggende eksponeringer

78. Med henblik på artikel 22, stk. 2, i forordning (EU) 2017/2402 bør de underliggende …

Med henblik på artikel 22, stk. 2, i forordning (EU) 2017/2402 bør de underliggende eksponeringer, som skal kontrolleres forud for udstedelsen, være en repræsentativ stikprøve af den foreløbige portefølje, hvorfra den securitiserede pulje udtrækkes, og som er i en rimeligt endelig form inden udstedelsen.

Part, der udfører kontrollen

79. Med henblik på artikel 22, stk. 2, i forordning (EU) 2017/2402 anses en egnet og uafhængig part …

Med henblik på artikel 22, stk. 2, i forordning (EU) 2017/2402 anses en egnet og uafhængig part for at være en part, der opfylder begge følgende betingelser:

  • (a) parten har erfaringen og kompetencen til at foretage kontrollen
  • (b) parten er ingen af følgende:
  • (i) et kreditvurderingsbureau
  • (ii) en tredjepart, der kontrollerer STS-overholdelse i overensstemmelse med artikel 28 i forordning (EU) 2017/2402
  • (iii) en enhed, der er tilknyttet det eksponeringsleverende institut

Kontrollens omfang

80. Med henblik på artikel 22, stk. 2, i forordning (EU) 2017/2402 omfatter den kontrol, der skal …

Med henblik på artikel 22, stk. 2, i forordning (EU) 2017/2402 omfatter den kontrol, der skal foretages på grundlag af den repræsentative stikprøve under anvendelse af et konfidensniveau på mindst 95 %, følgende:

  • (a) kontrol af, om de underliggende eksponeringer i den foreløbige portefølje opfylder de kriterier, som kan undersøges forud for udstedelsen
  • (b) kontrol af, at de data, der videregives til investorer i ethvert formelt udbudsdokument i forbindelse med de underliggende eksponeringer, er nøjagtige.

Bekræftelse af kontrollen

81. Med henblik på artikel 22, stk. 2, i forordning (EU) 2017/2402 bør det bekræftes, at denne …

Med henblik på artikel 22, stk. 2, i forordning (EU) 2017/2402 bør det bekræftes, at denne kontrol har fundet sted, og at der ikke blev konstateret væsentlige negative resultater.

6.3 Liability cash flow-model (artikel 22, stk. 3)

Nøjagtig repræsentation af kontraktforholdet

82. Med henblik på artikel 22, stk. 3, i forordning (EU) 2017/2402 anses repræsentationen af de …

Med henblik på artikel 22, stk. 3, i forordning (EU) 2017/2402 anses repræsentationen af de kontraktmæssige forhold mellem de underliggende eksponeringer og de betalinger, der finder sted mellem det eksponeringsleverende institut, det organiserende institut, investorer, andre tredjeparter og SSPE'en, for at være foretaget "præcist", når den foretages nøjagtigt og tilstrækkelig detaljeret til, at investorerne kan opstille SSPE'ens betalingsforpligtelser og prisfastsætte securitiseringen i overensstemmelse hermed. Det kan omfatte algoritmer, der gør det muligt for investorerne at opstille en række forskellige scenarier, som vil påvirke pengestrømmene, f.eks. forskellige forudbetalings- eller misligholdelsesrater.

Tredjeparter

83. Med henblik på artikel 22, stk. 3, i forordning (EU) nr. 2017/2402 står det …

Med henblik på artikel 22, stk. 3, i forordning (EU) nr. 2017/2402 står det eksponeringsleverende institut eller det organiserende institut, når liability cash flow-modellen opstilles af tredjeparter, fortsat for at gøre oplysningerne tilgængelige for potentielle investorer. 6.4 Aktivers miljøpræstation (artikel 22, stk. 4)

Tilgængelige oplysninger om miljøpræstation

84. Dette krav bør kun gælde, hvis oplysningerne i energiattesterne for de aktiver, der finansieres …

Dette krav bør kun gælde, hvis oplysningerne i energiattesterne for de aktiver, der finansieres af de underliggende eksponeringer, er tilgængelige for det eksponeringsleverende institut, det organiserende institut eller SSPE'en og indgår i dennes interne database eller IT-systemer. Hvis der kun er tilgængelige oplysninger om en del af de underliggende eksponeringer, bør kravet kun gælde for den del af de underliggende eksponeringer, for hvilke der findes oplysninger.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav
  • EBA - Published by the European Banking Authority at https://www.eba.europa.eu/