+70. Investeringsselskaberne bør undgå at oprette komplekse og potentielt uigennemsigtige …

70. Investeringsselskaberne bør undgå at oprette komplekse og potentielt uigennemsigtige …

Investeringsselskaberne bør undgå at oprette komplekse og potentielt uigennemsigtige strukturer. Investeringsselskaberne bør i deres beslutningstagning tage hensyn til resultaterne af en risikovurdering, der er foretaget for at afdække, om sådanne strukturer kunne anvendes til et formål i tilknytning til hvidvaskning af penge, finansiering af terrorisme eller anden økonomisk kriminalitet, og de respektive kontrolforanstaltninger og retlige rammer, der er indført17 . Til dette formål bør investeringsselskaberne som minimum tage hensyn til:

  • a. i hvilket omfang den jurisdiktion, hvor strukturen vil blive etableret, effektivt overholder EU-standarder og internationale standarder om gennemsigtighed på skatteområdet, bekæmpelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme18
  • b. i hvilket omfang strukturen tjener et åbenbart økonomisk og lovligt formål
  • c. i hvilket omfang strukturen kunne anvendes til at skjule identiteten af den ultimative reelle ejer
  • d. i hvilket omfang kundens anmodning, som fører til den eventuelle etablering af en struktur, giver anledning til bekymring
  • e. om strukturen kunne hindre et effektivt tilsyn fra investeringsselskabets ledelsesorgan eller investeringsselskabets mulighed for håndtere den dermed forbundne risiko, og
  • f. om strukturen udgør hindringer for de kompetente myndigheders effektive tilsyn.

17 For yderligere oplysninger om vurderingen af landerisiko og den risiko, der er forbundet med individuelle produkter og kunder, bør investeringsselskaberne også se de fælles retningslinjer vedrørende ML/TF-risikofaktorer (EBA GL JC/2017/37), der revideres i øjeblikket.

18 Se også Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/758 af 31. januar 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for de tiltag samt arten af supplerende foranstaltninger, som kreditinstitutter og finansieringsinstitutter som minimum skal gennemføre for at begrænse hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme i visse tredjelande: https://eba.europa.eu/regulation-and-policy/anti-money-laundering-and-e-money/rts-on-the-implementation-of-group-wide-aml/cft-policies-in-third-countries

1. Oversigt

,
Titel Regulering

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav
  • EBA - Published by the European Banking Authority at https://www.eba.europa.eu/