+19. Kredit- og finansieringsinstitutternes politikker og procedurer bør indeholde retningslinjer …

19. Kredit- og finansieringsinstitutternes politikker og procedurer bør indeholde retningslinjer …

Kredit- og finansieringsinstitutternes politikker og procedurer bør indeholde retningslinjer for behandling af anmodninger fra personer, der kan have troværdige og legitime grunde til ikke at kunne fremvise traditionelle former for legitimation. De bør som minimum beskrive følgende:

  • a. Hvilke skridt der skal tages, hvis kunden er asylansøger i henhold til Genèvekonventionen af 28. juli 1951 om flygtninges retsstilling, protokollen hertil af 31. januar 1967 og andre relevante internationale traktater, og ikke kan fremvise en traditionel form for legitimation, f.eks. pas eller ID-kort, til kredit- og finansieringsinstituttet. Institutternes politikker og procedurer bør præcisere, hvilken anden selvstændig dokumentation den kan anvende til at opfylde sine krav til kundekendskab, hvis tilladt i henhold til national ret. Disse dokumenter bør være tilstrækkeligt pålidelige, dvs. ajourførte, udstedt af en officiel national eller lokal myndighed og som minimum indeholde ansøgerens fulde navn og fødselsdato.
  • b. Hvilke skridt der skal tages, hvis kunden er en sårbar person, der ikke kan fremvise traditionelle former for legitimation eller give en adresse, f.eks. fordi vedkommende er flygtning i henhold til Genèvekonventionen af 1951 eller andre relevante internationale traktater eller ikke har en fast bopæl. Institutternes politikker og procedurer bør præcisere, hvilken anden selvstændig dokumentation de kan godtage. Denne dokumentation kan, hvis tilladt i henhold til national ret, omfatte forældet legitimation og dokumenter fra en offentlig myndighed, f.eks. sociale myndigheder eller en veletableret nonprofitorganisation, der arbejder på vegne af officielle myndigheder (Røde Kors el. lign.), og som også yder bistand til kunden.
  • c. Lignende skridt kan også anvendes i forbindelse med personer, der ikke har fået opholdstilladelse, men hvis udvisning er umulig af retlige eller faktiske grunde. I sådanne situationer bør kredit- og finansieringsinstitutternes politikker og procedurer tage hensyn til attester eller dokumenter, der er udarbejdet af en offentlig myndighed eller en organisation, der yder støtte eller juridisk bistand til sådanne personer på vegne af en offentlig myndighed, hvis tilladt i henhold til national ret. Disse myndigheder kan f.eks. være socialforvaltninger, indenrigsministerier og udlændingemyndigheder. Dokumenterne kan anvendes som bevis for, at personen ikke kan udvises i henhold til EU-retten.
  • d. I tilfælde, hvor støtten til de omhandlede personer i litra a), b) og c) ydes i form af forudbetalte kort, og hvor betingelserne for lempede kundekendskabsprocedurer er opfyldt som fastsat i retningslinje 4.41, 9.15 og 10.18 i EBA's retningslinjer for ML/TF-risikofaktorer, bør det i politikkerne og procedurerne være angivet, at kredit- og finansieringsinstitutterne kan udsætte de indledende kundekendskabsprocedurer til en senere dato.
  • e. I tilfælde, hvor de omhandlede personer i litra a), b) og c) anmoder om adgang til en betalingskonto og anses for at indebære en lav ML/TF-risiko, bør det i politikkerne og procedurerne være angivet, hvilke alternative former for legitimation instituttet kan acceptere, og mulighederne for at udsætte hele kundekendskabsproceduren til efter etableringen af forretningsforbindelsen.

1. Oversigt

,
Titel Regulering

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav
  • EBA - Published by the European Banking Authority at https://www.eba.europa.eu/