Afsnit II – Retningslinjer vedrørende identifikation af detailindskudsprodukter, der indebærer højere udgående pengestrømme

Del 1 – Generelle overvejelser

Et detailindskud bør anses for at være indsat på en anfordringskonto, når der regelmæssigt krediteres, henholdsvis debiteres løn, indkomst eller transaktioner på denne konto.

Del 2 - Faktorer, der påvirker detailindskudsprodukters stabilitet

5.1. Institutterne bør betragte de indskud, der opfylder alle følgende krav, som indskud af høj værdi:

• a) De overstiger det laveste af et af de to følgende beløb:
• i) 100 000 EUR eller
• ii) det dækkede beløb under den lokale indskudsgarantiordning.
• b) De er mindre end 500 000 EUR.

5.2. Institutter bør betragte indskud på mindst 500 000 EUR som indskud af meget høj værdi.

5.3. Med henblik på at beregne værdien af en kundes indskud bør institutterne i beregningen medtage alle kundens indskudskonti i dette institut.

5.4. Derudover bør institutterne gennemføre en analyse af koncentrationsrisici af deres indskudsbase. Det vil være nødvendigt at indføre passende tærskelværdier og/eller grænser til interne formål med henblik på at definere detailindskud af høj værdi.

5.5. Der findes en række metoder, der kan bringes i anvendelse til identifikation af koncentrationen af indskudsbasen. F.eks. kan institutterne identificere et "vist antal" store detailindskud eller identificere "antallet af de største detailindskud", der udgør en vis procentdel af detailindskudsbasen. For at identificere detailindskud af høj værdi kan institutterne gøre brug af den tærskelværdi, der er fastsat i den lokale indskudsgarantiordning, det beløb over hvilket rentesatsen forhandles, eller ethvert særligt arrangement, der aftales med indskyder, og som kan begrænse risikoen for udgående pengestrømme.

6.1. Et indskud bør betragtes som renteafhængigt, hvis et institut tilbyder en rentesats:

• a) der væsentligt overstiger gennemsnitsrenten for lignende detailprodukter, der tilbydes af andre institutter under hensyntagen til de særlige forhold, der hersker på det lokale marked for indskudsprodukter.

Side 6 af 10

• b) eller hvis afkastet på indskuddet er baseret på afkastet på et markedsindeks eller sæt af indekser
• c) eller hvis afkastet på indskuddet er baseret på en anden markedsvariabel end en variabel rente.

6.2. Institutterne kan identificere "renteafhængige" produkter ved at sammenligne den rente, der anvendes på hvert indskud, med det gennemsnit, der betales af tilsvarende institutter for lignende produkter. Begrebet "tilsvarende institutter" henviser til institutter med en sammenlignelig forretningsmodel og -størrelse . ”Tilsvarende institutter” skal defineres af instituttet selv og om nødvendigt verificeres af den kompetente myndighed.

7.1. Indskud, der bør betragtes som hørende ind under denne kategori, er:

• a) indskud, der oprindeligt placeres som tidsindskud med en udløbsdato, der forfalder inden for en 30 dages periode, eller
• b) indskud med faste opsigelsesvarsler under 30 dage i overensstemmelse med kontraktmæssige arrangementer, ud over indskud der opfylder betingelserne for den i artikel 421, stk. 5, beskrevne behandling.

7.2. Ved vurderingen af udgående pengestrømme af detailindskud bør institutterne tage højde for virkningen af:

• a) hævebegrænsninger eller opsigelsesvarsler
• b) omkostningerne ved hævning for detailindskudsprodukter, der juridisk kan opsiges før deres oprindelige forfaldsdato
• c) konsekvensen for instituttets omdømme ved ikke at tillade hævninger af indskud, hvor institutterne har udviklet en praksis med at tillade førtidsindfrielse af sådanne indskudsprodukter.

8. Distributionskanaler med høj risiko, herunder rene internetbanker, andre former for fjernadgang og mæglerrelaterede indskud

Institutterne bør henregne detailindskud, der tilgås via distributionskanaler med høj risiko, såsom rene internetbanker, andre former for fjernadgang og mæglerrelaterede indskud (hvor mæglere indsamler midler fra en fysisk person eller SMV), til indskud, der indebærer højere udgående pengestrømme, under hensyntagen til følgende:

• a) plausible eksisterende kontraktmæssige grænser for hævninger
• b) konsekvensen for instituttets omdømme ved ikke at tillade hævninger af indskud, hvor institutterne har udviklet en praksis med at tillade højere indfrielsesgrænser for disse produkter.

Institutterne bør sondre mellem detailindskud lydende på lokal eller fremmed valuta.

Side 7 af 10

Institutterne bør sondre mellem detailindskud fra residenter og ikke-residenter. Denne sondring bør defineres i relation til indskud fra ikke-EU-residenter og EU-residenter for så vidt angår indskud i institutter med hovedsæde i EU. Definitionen af "residens" i relation til kravene til likviditetsdækning, bør generelt følge den gældende statistiske eller skattemæssige definition.

Institutterne bør identificere indskyderens residens på den individuelle enheds niveau.

Institutterne bør identificere detailindskudsprodukter, der er baseret på andre faktorer, der kan ændre sig i 30 dages perioden og resultere i højere udgående pengestrømme.

12.1. Institutterne bør undersøge deres detailindskudsbase for at identificere andre karakteristika, der indikerer eller kunne indikere en type detailindskud med højere udgående pengestrømme end dem, der er angivet i artikel 421, stk. 1 og stk. 2, i kapitalkravsforordningen. Identifikation eller manglende eksistens af andre karakteristika bør dokumenteres.

12.2. Med henblik på at identificere sådanne karakteristika bør institutterne vurdere den observerede (historiske) og forventede stabilitet/volatilitet for de specifikke tilbudte detailindskudsprodukter og identificere typer af produkter, der har vist sig at være ustabile, eller som der er en formodning om kunne vise sig at være ustabile.

12.3. Institutterne bør med henblik herpå gennemføre et stresstestscenarie ud fra en antagelse om en kombineret alvorlig idiosynkratisk og markedsomfattende hændelse. Interne statistiske og matematiske modeller kan anvendes til at vurdere detailindskudsprodukters volatilitet. De anvendte inputs for disse metoder bør generelt omfatte historiske data for indskyderes adfærd og fra hypotetiske antagelser baseret på stressscenarier.

12.4. Små og mindre avancerede institutter kan anvende simple metoder baseret på statistiske modeller, f.eks. modeller der identificerer det maksimale fald, som observeres i en 30 dages periode for et specifikt indskud over en specifik tidshorisont, inklusive en stressperiode.

12.5. Det tilrådes at inddrage ekspertvurderinger, således at der kan medtages faktorer, som ikke indgår i en model, navnlig ved vurdering af innovative produkter uden en lang historik.

12.6. En rangordning af indskudsprodukter med udgangspunkt i observeret eller forventet volatilitet ville være et meget nyttigt værktøj i analysen. Dette vil bidrage til en konsekvent gennemførelse for samtlige af et instituts detailindskudsprodukter. En sammenligning af de opnåede resultater for forskellige produkter og identificeringen af afvigelser kan være med til at afdække mindre stabile indskud.

Side 8 af 10 12.7. De antagelser, der ligger til grund for disse metoder, bør omfatte en 30 dages prognose og bør revideres løbende, især med det formål at afdække enhver materiel ændring i markedsforholdene. Desuden bør institutterne undersøge korrelation, smitteeffekter og sæsonudsving for at forbedre kvaliteten af denne vurdering.

Del 3

13.1. Institutterne bør anvende følgende metode til kategorisering af indskud, der indebærer højere udgående pengestrømme:

13.2. De faktorer, der beskrives ovenfor i del 2 i disse retningslinjer, bør opdeles i to kategorier:

• a) Høj risiko, herunder følgende risikofaktorer:
• i) indskuddenes valuta
• ii) produktbaserede indskud
• iii) produkter, der er renteafhængige, eller som tilbydes på særligt favorable vilkår
• iv) distributionskanaler med høj risiko, herunder rene internetbanker og mæglerrelaterede indskud
• v) indskud af høj værdi
• vi) andre karakteristika, som instituttet anser for at være af høj risiko i overensstemmelse med stk. 13 i ovennævnte retningslinjer.
• b) Meget høj risiko, herunder følgende risikofaktorer:
• i) tidsindskud eller indskud på opsigelse, der forfalder
• ii) ikke-residenters indskud
• iii) meget høj værdi af indskuddet.

13.3. Institutterne bør vurdere detailindskud i forhold til de ovenfor beskrevne sæt af faktorer.

13.4. Institutterne bør henregne detailindskud til en af de tre følgende opdelte kategorier, der er defineret på grundlag af antallet af risikofaktorer, der kan henføres til det underliggende indskud:

• a) indskud med to faktorer fra kategori 1
• b) indskud med tre faktorer fra kategori 1 eller med én faktor fra kategori 1 og én faktor fra kategori 2
• c) indskud med to faktorer fra kategori 2 eller med to faktorer fra kategori 1 og én faktor fra kategori 2 eller med en hvilken som helst blanding af faktorer.

Side 9 af 10 13.5. Institutterne bør anslå de tilsvarende højere udgående pengestrømme for hver enkelt kategori i henhold til vurderingen af den historiske og forventede volatilitet.

13.1. Institutions should apply the following methodology in categorising deposits subject to higher outflows:

Page 14 of 29 13.2. Factors described above in Part 2 of these Guidelines should be divided into two categories:

• (a) High Risk, comprising the following risk factors:
• (i) the currency of deposits;
• (ii) product-linked deposits;
• (iii) products that are rate-driven or have preferential conditions;
• (iv) high-risk distribution channels, including Internet only access and brokered deposits;
• (v) high value deposits;
• (vi) other characteristics that the institution considers of high risk in accordance with paragraph 13 of the Guidelines above.
• (b) Very High Risk, comprising the following risk factors:
• (i) maturing fixed-term or notice period deposits;
• (ii) non-resident deposits;
• (iii) very high value of the deposit.

13.3. Institutions should assess retail deposits against the set of factors described above.

13.4. Institutions should assign retail deposits to one of the three following tiered buckets defined on the basis of the number of risk factors attributed to the underlying deposit:

• (a) deposits with two factors from category 1;
• (b) deposits with three factors from category 1, or with one factor from category 1 and one factor from category 2;
• (c) deposits with two factors from category 2, or with two factors from category 1 and one factor from category 2, or with any other mix of factors.

13.5. Institutions should estimate the corresponding higher outflow rates for each bucket according to the historical and expected volatility assessment.