+41. Kreditinstitutters regnskabspolitikker skal behandle, og deres hensættelsesmetode skal omfatte …
|
41. Kreditinstitutters regnskabspolitikker skal behandle, og deres hensættelsesmetode skal omfatte …
Kreditinstitutters regnskabspolitikker skal behandle, og deres hensættelsesmetode skal omfatte kriterier for a) genforhandlinger/ændringer af udlånseksponeringer på grund af finansielle vanskeligheder eller af andre årsager under samtidig hensyntagen til de specifikke definitioner på henstand, der er fastlagt i del 2 i bilag V i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 680/2014, og b) håndteringen af erhvervede eller oprettede værdiforringede udlånseksponeringer som defineret i henhold til det gældende regnskabsregelsæt: - a. Kreditinstitutter skal tage højde for følgende kriterier vedrørende genforhandlinger/ændringer af udlånseksponeringer:
- i. Hensættelsesmetoden skal gøre det muligt for kreditinstitutter at foretage en solid vurdering af kreditrisikoen og måling af det forventede kredittab på en sådan måde, at hensættelsesniveauet fortsat afspejler sandsynligheden for tilbagebetaling af hovedparten af den genforhandlede/ændrede eksponering, uanset om det oprindelige aktiv indregnes eller ikke længere indregnes i henhold til det gældende regnskabsregelsæt.
- ii. Genforhandlinger/ændringer skal ikke automatisk føre til den konklusion, at der har fundet et umiddelbart fald sted i kreditrisikoen for eksponeringen. Ethvert fald i det rapporterede hensættelsesniveau på grund af forbedret kreditrisiko skal underbygges med overbevisende dokumentation. Kunder skal godtgøre konsekvent tilfredsstillende betalingsadfærd over en rimelig tidsperiode, før kreditrisikoen vil kunne betragtes som at være faldet, under samtidig hensyntagen til de relevante krav til eksponeringer i prøveperioden som defineret i del 2 i bilag V i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 680/2014.
- iii. Kreditinstitutter skal omhyggeligt tage hensyn til, hvorvidt inddrivningen af lånets hovedstol er sikret i rimeligt omfang, når tilbagebetalingen udelukkende sker i form af rentebetalinger, efter en genforhandling eller ændring. Derudover kan yderligere forventede forsinkelser i betalingen af disse pengestrømme dokumentere, at kreditrisikoen ikke er forbedret, og niveauet for det forventede kredittab derfor skal revurderes omhyggeligt.
- iv. Metoderne skal også tilskynde udlånspersonalet til omgående at underrette instituttets regnskabsfunktion, når eksponeringer genforhandles eller ændres, for at sikre passende regnskabsmæssig behandling med hensyn til ændringen. I forbindelse med mere komplekse genforhandlinger eller ændringer skal der finde regelmæssig kommunikation sted mellem udlånspersonalet og regnskabsfunktionen.
- b. Kreditinstitutter skal tage højde for følgende kriterier vedrørende erhvervede eller udstedte værdiforringede udlånseksponeringer:
- i. Metoden skal muliggøre passende identificering og regnskabsmæssig behandling med hensyn til erhvervet eller udstedt værdiforringet udlån.
- ii. Skønnene over pengestrømme for disse udlånseksponeringer skal kontrolleres i hver regnskabsperiode og opdateres efter behov. Sådanne opdateringer skal underbygges og dokumenteres korrekt og godkendes af den daglige ledelse.
4.2.3 Princip 3 — Proces for vurdering af kreditrisiko og gruppering Et kreditinstitut skal have fastlagt en proces for vurdering af kreditrisiko med henblik på at kunne gruppere udlånseksponeringer korrekt på grundlag af fælles kreditrisikokarakteristika. Proces for vurdering af kreditrisiko
1. Oversigt
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
- EBA - Published by the European Banking Authority at https://www.eba.europa.eu/
|