+Retningslinje 5: Kvalitativ vurdering af resultaterne af testene og indskudsgarantiordningens modstandsdygtighed

Retningslinje 5: Kvalitativ vurdering af resultaterne af testene og indskudsgarantiordningens modstandsdygtighed

Vurderingssystem for individuelle indikatorer

5.1 Ved klassificering af deres modstandsdygtighed med hensyn til de forskellige indikatorer i disse retningslinjer bør indskudsgarantiordningerne anvende følgende vurderingssystem.

5.2 Eftersom formålet med stresstesten er dobbelt, forventes og hilses det velkomment ved vurdering af indskudsgarantiordningens modstandsdygtighed og konstatering af mangler eller "forbedringsområder" med henblik på at forbedre indskudsgarantiordningens systemer, at indskudsgarantiordningen identificerer sådanne forbedringsområder, når den udfører sine stresstestaktiviteter. Derfor bør indskudsgarantiordninger, når der anvendes individuelle indikatorer, indberette en kvalitativ score fra følgende forskellige kategorier:

1) Indskudsgarantiordningen har ikke identificeret nogen eller kun et mindre antal forbedringsområder, og sådanne områder vil normalt ikke påvirke indskudsgarantiordningens evne til at udføre sine opgaver i henhold til betingelserne i direktivet om indskudsgarantiordninger.

2) Indskudsgarantiordningen har identificeret et betydeligt antal forbedringsområder, men sådanne forbedringsområder vil normalt ikke påvirke indskudsgarantiordningens evne til at udføre sine opgaver i henhold til betingelserne i direktivet om indskudsgarantiordninger, f.eks. fordi sådanne mangler er isoleret og/eller nemt kan afbødes på tidspunktet for sammenbruddet.

3) Indskudsgarantiordningen identificerede et mindre antal forbedringsområder, men sådanne forbedringsområder vil imidlertid påvirke indskudsgarantiordningens evne til at udføre sine opgaver i henhold til betingelserne i direktivet om indskudsgarantiordninger (derfor bør indskudsgarantiordningen angive, hvilke foranstaltninger der er truffet eller planlagt i nærmest fremtid samt eventuelle resultater af opfølgende test).

4) Indskudsgarantiordningen identificerede et betydeligt antal forbedringsområder, og sådanne forbedringsområder vil påvirke indskudsgarantiordningens evne til at udføre sine opgaver i henhold til betingelserne i direktivet om indskudsgarantiordninger (derfor bør indskudsgarantiordningen angive, hvilke foranstaltninger der er truffet eller planlagt i nærmeste fremtid samt eventuelle resultater af opfølgende test).

5.3 De kvalitative scorer bør suppleres af kvantitative udviklinger og forklaringer, der begrunder det indberettede resultat, når dette kræves i indberetningsskemaet. Fra individuelle indikatorer til indskudsgarantiordningens modstandsdygtighed med hensyn til opfyldelsen af sine retlige funktioner

5.4 Indskudsgarantiordningerne bør ved klassificering af deres modstandsdygtighed med hensyn til de retlige funktioner, der vurderes i de centrale test, anvende følgende vurderingssystem.

5.5 Indskudsgarantiordningerne bør for hver af de centrale test indberette, om de vurderer sig selv som "tilstrækkeligt modstandsdygtig" eller "ikke tilstrækkeligt modstandsdygtig".

  • • Ved "tilstrækkeligt modstandsdygtig" forstås, at indskudsgarantiordningen er i stand til at varetage den funktion, den har fået overdraget i henhold til direktiv 2014/49/EU og 2014/59/EU, som er blevet vurderet ved hjælp af den relevante centrale test.
  • • Ved "ikke tilstrækkeligt modstandsdygtig" forstås, at indskudsgarantiordningen ikke er i stand til at varetage den funktion, den har fået overdraget i henhold til direktiv 2014/49/EU og 2014/59/EU, som er blevet vurderet ved hjælp af den relevante centrale test.

5.6 Indskudsgarantiordningerne bør supplere denne vurdering med forklaringer, der begrunder de indberettede resultater.

5.7 Hvis en indskudsgarantiordning er givet retligt mandat til at udføre en bestemt opgave i henhold til direktivet om indskudsgarantiordninger, men ikke har udført en bestemt central test, som indskudsgarantiordningen ellers bør udføre, bør indskudsgarantiordningen indberette dette ved at angive "område ikke testet" i det relevante felt i indberetningsskemaet og forklare årsagerne til, at området ikke er vurderet.

Vurderingssystem for overordnet modstandsdygtighed

5.8 Indskudsgarantiordningerne bør ved klassificering af deres overordnede modstandsdygtighed anvende følgende vurderingssystem.

5.9 Indskudsgarantiordningerne bør indberette, om de i forhold til den overordnede modstandsdygtighed med hensyn til opfyldelse af det fulde retlige mandat er "tilstrækkeligt modstandsdygtig" eller "ikke tilstrækkelig modstandsdygtig":

  • • Ved "tilstrækkelig modstandsdygtig" forstås, at indskudsgarantiordningen er i stand til at varetage den funktion, den har fået overdraget i henhold til direktiv 2014/49/EU og 2014/59/EU.
  • • Ved "ikke tilstrækkelig modstandsdygtig" forstås, at indskudsgarantiordningen ikke er i stand til at varetage den funktion, den har fået overdraget i henhold til direktiv 2014/49/EU og 2014/59/EU.

5.10 Indskudsgarantiordningerne bør supplere denne vurdering med forklaringer, der begrunder de indberettede resultater.

1. Oversigt

,
Titel Regulering

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav
  • EBA - Published by the European Banking Authority at https://www.eba.europa.eu/