4. Forretningsmodel og ledelse

Ud over kernerisikoindikatorerne kan indskudsgarantiordningen definere og medtage supplerende risikoindikatorer, som er relevante for at bestemme forskellene mellem medlemsinstitutternes risikoprofiler.

Hvis en medlemsstat har vedtaget lovgivning, der indfører restriktioner for institutter inden for en bestemt undersektor, som i væsentlig grad reducerer sandsynligheden for, at indskudsgarantiordningen vil komme til at gribe ind, kan bidragene fra medlemsinstitutterne til indskudsgarantiordningen reduceres i den pågældende lavrisikosektor i overensstemmelse med artikel 13, stk. 1, andet afsnit, i direktiv 2014/49/EU ved at medtage en supplerende risikoindikator. Dette forudsætter dog, at den kompetente myndighed og den udpegede myndighed efter høring af indskudsgarantiordningen i fællesskab har givet tilladelse hertil på grundlag af empiriske beviser for, at der i disse lavrisikosektorer konsekvent har været færre indgreb fra indskudsgarantiordningen end i andre sektorer.

Indskudsgarantiordningen kan nedsætte bidragene fra et medlemsinstitut, der er omfattet af en institutsikringsordning i henhold til artikel 13, stk. 1, tredje afsnit, i direktiv 2014/49/EU, ved at medtage en supplerende risikoindikator i beregningsmetoden. Indikatoren vedrørende medlemskab af en institutsikringsordning bør afspejle den yderligere solvens- og likviditetsbeskyttelse, som ordningen giver medlemsinstituttet. I den forbindelse bør den supplerende risikoindikator måle størrelsen af de ex ante-midler i institutsikringsordningen, der umiddelbart kan anvendes til rekapitalisering og likviditetsfinansiering. Dette kan også omfatte yderligere finansieringsforpligtelser, som kan udbetales på anmodning, og som understøttes af likviditetsreserver hos institutsikringsordningens medlemmer. For at måle, om disse ex ante-midler er tilstrækkelige til at yde det pågældende medlemsinstitut sikker og effektiv støtte, bør indskudsgarantiordningen fastsætte dem i forhold til størrelsen af det institut, der er medlem af institutsikringsordningen.

Krav til risikoindikatorer

Indskudsgarantiordningen bør anvende risikoindikatorer, der identificerer et tilstrækkeligt bredt spektrum af risikokilder i beregningsmetoden. Hvis og når en indskudsgarantiordning vælger at medtage supplerende indikatorer, kan det bl.a. være risici som følge af hvidvask, dårlig ledelse eller dårlig kvalitet af SCV-filer (Single-Customer-View-filer).

Indskudsgarantiordningen bør udvælge risikoindikatorerne i overensstemmelse med bedste praksis inden for risikostyring og de eksisterende tilsynskrav.

Indskudsgarantiordningen bør anvende værdierne af risikoindikatorerne på hvert enkelt medlemsinstitut beregnet på et individuelt niveau.

Indskudsgarantiordningen bør imidlertid beregne værdien af risikoindikatorerne på et konsolideret niveau, hvis medlemsstaten udnytter muligheden i artikel 13, stk. 1, i direktiv 2014/49/EU for at tillade det centrale organ og alle kreditinstitutter, som er varigt tilsluttet det i artikel 10, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013 omhandlede centrale organ, som helhed at blive omfattet af den risikovægt, der er fastlagt for det centrale organ og de tilsluttede institutter på et konsolideret niveau.

Hvis et medlemsinstitut har fået dispensation og ikke skal opfylde kapital- og/eller likviditetskravene på individuelt niveau i henhold til artikel 7, 8 eller 21 i forordning (EU) nr. 575/2013, bør indskudsgarantiordningen beregne de tilsvarende kapital-/likviditetsindikatorer på konsolideret eller delvist konsolideret niveau.

Indskudsgarantiordningen bør bruge følgende til beregning af risikoindikatorers værdier i en given periode:

• a. værdien ved udgangen af indberetningsperioden for poster i resultatopgørelsen
• b. den gennemsnitlige værdi mellem værdien ved udgangen af indberetningsperioden og værdien ved udgangen af den foregående indberetningsperiode for poster i balancen.