+117. Institutterne bør tage i betragtning, om tilbagetagelsesværdien afspejler den tilbagetagne …
|
117. Institutterne bør tage i betragtning, om tilbagetagelsesværdien afspejler den tilbagetagne …
Institutterne bør tage i betragtning, om tilbagetagelsesværdien afspejler den tilbagetagne sikkerhedsstillelses værdi tilstrækkeligt i overensstemmelse med de fastlagte interne krav for forvaltning af sikkerhedsstillelse, retssikkerhed og risikostyring. Hvis den tilbagetagne sikkerhedsstillelse opfylder kriterierne for likvide aktiver af høj kvalitet på niveau 1 som defineret i artikel 10 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/61, kan institutterne tage direkte højde for sikkerhedsstillelsens markedsværdi som en faktisk inddrivelse på tidspunktet for tilbagetagelsen. I alle andre tilfælde bør institutterne foretage et passende "haircut" på tilbagetagelsesværdien og i beregningen af økonomisk tab indbefatte en inddrivelse i tilbagetagelsesværdiens beløb, efter det passende haircut er foretaget. Institutterne bør estimere dette haircut under hensyntagen til følgende betingelser: - (a) Haircuttet bør afspejle mulige fejl i vurderingen af sikkerhedsstillelsen på tilbagetagelsestidspunktet under hensyntagen til vurderingstypen, der er til rådighed på tilbagetagelsestidspunktet, datoen, hvor den blev udført, og markedslikviditeten for denne aktivtype.
- (b) Haircuttet bør estimeres ud fra en antagelse om, at instituttet har til hensigt at sælge den tilbagetagne sikkerhedsstillelse til en selvstændig tredjepart, og bør afspejle den potentielle pris, der kan opnås fra et sådant salg, salgsomkostningerne og diskonteringseffekten for perioden fra salget til tilbagetagelsestidspunktet under hensyntagen til markedslikviditeten for denne aktivtype.
- (c) Når der findes tilgængelige observationer vedrørende tilbagetagelserne og efterfølgende salg af lignende sikkerhedsstillelsestyper, bør estimeringen af haircuttet være baseret på disse observationer og bør regelmæssigt backtestes. I forbindelse med dette bør institutterne tage højde for følgende:
- (i) forskellen mellem tilbagetagelsesværdien og salgsprisen, især når der ikke var nogen betydelige ændringer i markedet og de økonomiske forhold mellem tilbagetagelsestidspunktet og salgstidspunktet
- (ii) alle indtægter og omkostninger forbundet med dette aktiv, som blev observeret mellem tilbagetagelsestidspunktet og salgstidspunktet
- (iii) diskonteringseffekter
- (iv) om instituttet trak sikkerhedsstillelsen tilbage med en hensigt om umiddelbart salg, eller om der blev anvendt en anden strategi.
- (d) Når der ikke findes tilgængelige historiske observationer vedrørende tilbagetagelserne og efterfølgende salg af lignende sikkerhedsstillelsestyper, bør estimeringen af haircuttet være baseret på en vurdering i hvert enkelttilfælde, herunder en analyse af de aktuelle markedsvilkår og økonomiske forhold.
- (e) Jo færre data et institut har for tidligere tilbagetagelser, og jo mindre likvidt markedet for den pågældende aktivtype er, desto større usikkerhed er der forbundet med de resulterende estimater, hvilket bør afspejles tilstrækkeligt i forsigtighedsmargenen (MoC) i overensstemmelse med afsnit 4.4.3.
1. Oversigt
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
- EBA - Published by the European Banking Authority at https://www.eba.europa.eu/
|