+6.1 General requirements specific to LGD estimation
---+100. Institutter, som har fået tilladelse til at anvende egne estimater af tab givet misligholdelse …
---+101. I forbindelse med LGD-estimering med hensyn til misligholdelser, der findes på en enkelt …
---+102. Institutterne bør estimere deres egne tab givet misligholdelse (LGD) baseret på deres egen …
---+103. Når institutterne i tilfælde af detaileksponeringer og erhvervede erhvervsfordringer afleder …
---+104. En LGD-model kan indeholde flere forskellige metoder, især med hensyn til forskellige typer af …
---+105. Institutterne bør kunne påvise, at de metoder, som de vælger i forbindelse med LGD-estimering …
---+106. Metoderne, der anvendes af instituttet i LGD-estimeringen, de tilgrundliggende antagelser for …
---+107. I forbindelse med LGD-estimering bør institutterne anvende et referencedatasæt (RDS), der …
---+108. I referencedatasættet (RDS) bør institutterne indbefatte oplysninger om resultaterne af …
---+109. Referencedatasættet (RDS) bør som minimum indeholde følgende oplysninger: (a) …
---+110. I overensstemmelse med artikel 229, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013 kan institutterne …
---+111. Når institutterne afleder LGD-estimater af faktiske tab og passende estimater af sandsynlighed …
---+112. Når aggregerede oplysninger indsamles og opbevares, bør institutterne udarbejde en passende …
---+113. Institutterne bør påvise, at de indsamler og opbevarer alle oplysninger i deres databaser, som …
---+114. Institutterne bør tage hensigtsmæssige skridt for at finde frem til kilderne til …
---+115. Institutterne bør indregne inddrivelserne som stammende fra sikkerhedsstillelser i følgende …
---+116. I forbindelse med litra (b) i punkt 115 bør institutterne fastlægge tilbagetagelsesværdien som …
---+117. Institutterne bør tage i betragtning, om tilbagetagelsesværdien afspejler den tilbagetagne …
---+118. I hvert tilfælde bør tilbagetagelsen af sikkerhedsstillelse være indregnet på …
---+119. Alle salg af gældsforpligtelser i overensstemmelse med litra (d) i punkt 115 bør indbefattes i …
---+120. I overensstemmelse med litra (f) i punkt 115 kan institutterne specificere og indregne alle …

6.1 General requirements specific to LGD estimation

6.1.1 LGD estimation methodologies

1. Oversigt

,
Titel Regulering
100. Institutter, som har fået tilladelse til at anvende egne estimater af tab givet misligholdelse …

Institutter, som har fået tilladelse til at anvende egne estimater af tab givet misligholdelse (LGD) i overensstemmelse med artikel 143, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013, bør fordele et LGD-estimat til hver ikkemisligholdt eksponering og et estimat af LGD-misligholdelse og EL BE til hver misligholdt eksponering inden for anvendelsesområdet af det ratingsystem, der er underlagt en sådan tilladelse i overensstemmelse med artikel 172 og artikel 173 i forordning (EU) nr. 575/2013. Institutterne bør estimere tab givet misligholdelse (LGD) med hensyn til alle facilitetsratingklasser på den særlige ratingskala for faciliteter eller med hensyn til alle puljer, der er inkorporeret i ratingsystemet. I forbindelse med LGD-estimering bør institutterne behandle hver misligholdt facilitet som en særlig observation af misligholdelse, medmindre der blev fundet mere end en selvstændig misligholdelse på en enkelt facilitet, som ikke opfylder betingelserne i punkt 101.

101. I forbindelse med LGD-estimering med hensyn til misligholdelser, der findes på en enkelt …

I forbindelse med LGD-estimering med hensyn til misligholdelser, der findes på en enkelt facilitet, bør institutterne, når perioden mellem tidspunktet for eksponeringens tilbagevenden til ikkemisligholdt status og den efterfølgende klassificering som misligholdt er kortere end ni måneder, behandle en sådan eksponering som om, den har været misligholdt konstant fra det første tidspunkt, hvor misligholdelsen opstod. Institutterne kan fastlægge en periode længere end ni måneder med henblik på at tage to på hinanden følgende misligholdelser i betragtning som en enkelt misligholdelse i LGD-estimeringen, hvis dette er passende for den specifikke eksponeringstype og afspejler misligholdelseserfaringens økonomiske betydning.

102. Institutterne bør estimere deres egne tab givet misligholdelse (LGD) baseret på deres egen …

Institutterne bør estimere deres egne tab givet misligholdelse (LGD) baseret på deres egen tabs- og inddrivelseserfaring, som den er afspejlet i historiske data for misligholdte eksponeringer. Institutterne kan supplere deres egne historiske data for misligholdte eksponeringer med eksterne data. Især bør institutterne ikke kun aflede deres LGD-estimater af markedspriserne for finansielle instrumenter, herunder, men ikke begrænset til, omsættelige lån, obligationer eller kreditmisligholdelsesinstrumenter, men de kan anvende disse oplysninger til at supplere deres egne historiske data.

103. Når institutterne i tilfælde af detaileksponeringer og erhvervede erhvervsfordringer afleder …

Når institutterne i tilfælde af detaileksponeringer og erhvervede erhvervsfordringer afleder LGD-estimater af faktiske tab og passende estimater af sandsynlighed for misligholdelse (PD) i overensstemmelse med artikel 161, stk. 2, og artikel 181, stk. 2, litra a), i forordning (EU) nr. 575/2013, bør institutterne sikre, at

  • (a) proceduren for estimering af samlede tab opfylder kravene i artikel 179 i forordning (EU) nr. 575/2013, og at resultatet er i overensstemmelse med LGD-konceptet, der er omhandlet i artikel 181, stk. 1, litra a), i førnævnte forordning, samt med kravene, der er specificeret i kapitel 6, og især med konceptet for økonomisk tab som specificeret i afsnit 6.3.1
  • (b) proceduren for estimering af sandsynlighed for misligholdelse (PD) opfylder kravene i artikel 179 og artikel 180 i forordning (EU) nr. 575/2013 samt kravene, der er specificeret i kapitel 5.
104. En LGD-model kan indeholde flere forskellige metoder, især med hensyn til forskellige typer af …

En LGD-model kan indeholde flere forskellige metoder, især med hensyn til forskellige typer af sikkerhedsstillelse, der kombineres for at nå frem til et tab givet misligholdelse (LGD) for en pågældende facilitet.

105. Institutterne bør kunne påvise, at de metoder, som de vælger i forbindelse med LGD-estimering …

Institutterne bør kunne påvise, at de metoder, som de vælger i forbindelse med LGD-estimering, er passende til deres aktiviteter og eksponeringstypen, som estimaterne gælder for, og de bør kunne begrunde de teoretiske antagelser, der ligger til grund for disse metoder. Metoderne, der anvendes i LGD-estimeringen, bør især være i overensstemmelse med indsamlingsstrategierne og inddrivelsespolitikkerne, som instituttet anvender, og bør tage højde for mulige inddrivelsesscenarier samt potentielle forskelle i det lovgivningsmæssige miljø i relevante jurisdiktioner.

106. Metoderne, der anvendes af instituttet i LGD-estimeringen, de tilgrundliggende antagelser for …

Metoderne, der anvendes af instituttet i LGD-estimeringen, de tilgrundliggende antagelser for disse metoder, instituttets hensyntagen til en nedgangsperiodes effekt, længden af anvendte dataserier, forsigtighedsmargenen (MoC), de menneskelige beslutninger og, når det er relevant, valget af risikofaktorer bør være passende til eksponeringstypen, som de finder anvendelse på.

6.1.2 Datakrav for LGD-estimering

107. I forbindelse med LGD-estimering bør institutterne anvende et referencedatasæt (RDS), der …

I forbindelse med LGD-estimering bør institutterne anvende et referencedatasæt (RDS), der omfatter alle de følgende genstande:

  • (a) alle misligholdelser, der er konstateret i den historiske observationsperiode, som er specificeret i overensstemmelse med afsnit 6.3.2.1
  • (b) alle nødvendige data til beregning af faktiske tab givet misligholdelse (LGD) i overensstemmelse med afsnit 6.3.1
  • (c) relevante faktorer, der kan anvendes til at gruppere de misligholdte eksponeringer på meningsfulde måder, og relevant tabsfaktorer, herunder deres værdier på tidspunktet for misligholdelse og mindst inden for året før misligholdelse, når de er til rådighed.
108. I referencedatasættet (RDS) bør institutterne indbefatte oplysninger om resultaterne af …

I referencedatasættet (RDS) bør institutterne indbefatte oplysninger om resultaterne af inddrivelsesprocedurerne, herunder inddrivelser og omkostninger forbundet med hver enkelt misligholdt eksponering. I den forbindelse bør institutterne indbefatte:

  • (a) oplysninger om resultaterne af uafsluttede inddrivelsesprocedurer frem til referencedatoen for LGD-estimeringen
  • (b) oplysninger om resultaterne af inddrivelsesprocedurer på porteføljeniveau, når en sådan samling af oplysningerne er begrundet, og især i tilfælde af indirekte omkostninger og salg af en portefølje af gældsforpligtelser
  • (c) oplysninger om eksterne eller fælles data, der anvendes i estimeringen af faktiske tab givet misligholdelse (LGD).
109. Referencedatasættet (RDS) bør som minimum indeholde følgende oplysninger: (a) …

Referencedatasættet (RDS) bør som minimum indeholde følgende oplysninger:

  • (a) låntagerrelaterede, transaktionsrelaterede og institutrelaterede risikokarakteristika samt eksterne faktorer som omtalt i punkt 121, og som er potentielle risikofaktorer, på de relevante referencedatoer som specificeret i punkt 122
  • (b) tidspunkt (dato) for misligholdelse
  • (c) alle misligholdelsesrisici, der er opstået, herunder både restancehændelser og hændelser, hvor låntageren ikke kan forventes at betale, selv efter konstateringen af misligholdelse, og i tilfælde af eksponeringer, der er underlagt krisebetinget omlægning, det beløb, hvormed den finansielle forpligtelser er formindsket beregnet i overensstemmelse med EBA's retningslinjer for definitionen af misligholdelse
  • (d) størrelsen af den udestående eksponering på tidspunktet for misligholdelse, herunder hovedstol, renter og gebyrer
  • (e) størrelserne af og tidspunktet for yderligere træk på faciliteter efter misligholdelse
  • (f) størrelserne af og tidspunktet for afskrivninger
  • (g) værdierne af sikkerhedsstillelser forbundet med eksponeringen og, når det er relevant, vurderingstypen (som f.eks. markedsværdi eller belåningsværdi som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 74 og nr. 76, i forordning (EU) nr. 575/2013), vurderingsdatoen, en markering af om sikkerhedsstillelsen er blevet solgt og salgsprisen
  • (h) oplysninger om enhver sammenhæng mellem den risiko, der er forbundet med låntageren, og den risiko, der er forbundet med sikkerhedsstillelsen eller sikkerhedsstilleren
  • (i) typerne, størrelserne og løbetiderne af ufinansieret kreditafdækning, herunder specificeringen med hensyn til udbyderen af afdækningen og den pågældendes kreditkvalitet
  • (j) størrelserne af, tidspunktet for og kilderne til inddrivelser
  • (k) størrelserne af, tidspunktet for og kilderne til direkte omkostninger forbundet med inddrivelsesprocedurerne
  • (l) en klar beskrivelse af inddrivelsesprocedurens ophørstype
  • (m) manglende valutamatch mellem to eller flere af følgende elementer når det er relevant: valutaenheden, som anvendes af instituttet til årsregnskab, den underliggende forpligtelse, enhver finansieret eller ufinansieret kreditafdækning og alle pengestrømme fra likvidationen af låntagerens aktiver
  • (n) størrelsen af faktisk tab.
110. I overensstemmelse med artikel 229, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013 kan institutterne …

I overensstemmelse med artikel 229, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013 kan institutterne anvende forskellige metoder til vurderingen af sikkerhedsstillelsen i form af fast ejendom, herunder især markedsværdi eller belåningsværdi som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 74) og nr. 76), i førnævnte forordning. Når institutterne anvender forskellige vurderingsmetoder med hensyn til faste ejendomme, der stiller sikkerhed for eksponeringer, som er omfattet af et bestemt ratingsystems anvendelsesområde, bør de i referencedatasættet (RDS) indsamle og opbevare oplysningerne om vurderingstypen, og de bør anvende disse oplysninger konsistent i LGD-estimeringen og anvendelsen af LGD-estimater.

111. Når institutterne afleder LGD-estimater af faktiske tab og passende estimater af sandsynlighed …

Når institutterne afleder LGD-estimater af faktiske tab og passende estimater af sandsynlighed for misligholdelse (PD) i overensstemmelse med artikel 161, stk. 2, og artikel 181, stk. 2, litra a), i forordning (EU) nr. 575/2013, bør de anvende et referencedatasæt (RDS), der indbefatter faktiske tab på alle misligholdelser, som er konstateret i den historiske observationsperiode, der er fastlagt i overensstemmelse med afsnit 6.3.2.1 og relevante tabsfaktorer.

112. Når aggregerede oplysninger indsamles og opbevares, bør institutterne udarbejde en passende …

Når aggregerede oplysninger indsamles og opbevares, bør institutterne udarbejde en passende metode til allokeringen af inddrivelser og omkostninger til enkelte misligholdte eksponeringer, og de bør anvende denne metode konsistent på tværs af eksponeringer og over tid. I hvert tilfælde bør institutterne påvise, at proceduren for allokering af inddrivelser og omkostninger er effektiv, og at den ikke fører til bias i LGD-estimater.

113. Institutterne bør påvise, at de indsamler og opbevarer alle oplysninger i deres databaser, som …

Institutterne bør påvise, at de indsamler og opbevarer alle oplysninger i deres databaser, som er nødvendige for at beregne direkte og indirekte omkostninger. Alle væsentlige indirekte omkostninger bør allokeres til de tilhørende eksponeringer. Denne omkostningsallokeringsprocedure bør være baseret på de samme principper og teknikker, som institutterne anvender i deres egne omkostningsregnskabssystemer. I forbindelse med allokering af indirekte omkostninger kan institutterne anvende metoder baseret på eksponeringsvægtede gennemsnit eller statistiske metoder baseret på en repræsentativ prøve inden for gruppen af låntagere, der har misligholdt, eller misligholdte faciliteter.

114. Institutterne bør tage hensigtsmæssige skridt for at finde frem til kilderne til …

Institutterne bør tage hensigtsmæssige skridt for at finde frem til kilderne til pengestrømmene og allokere dem på passende vis til den specifikke sikkerhedsstillelse eller ufinansierede kreditafdækning, der er realiseret. Når kilderne til pengestrømmene ikke kan fastslås, bør institutterne fastlægge klare politikker for behandlingen og allokeringen af sådanne inddrivelsespengestrømme, som ikke bør føre til en bias i LGD-estimering.

6.1.3 Inddrivelser fra sikkerhedsstillelser

115. Institutterne bør indregne inddrivelserne som stammende fra sikkerhedsstillelser i følgende …

Institutterne bør indregne inddrivelserne som stammende fra sikkerhedsstillelser i følgende situationer:

  • (a) Sikkerhedsstillelsen er solgt af låntageren og den opnåede pris er blevet anvendt til at dække dele af eller hele det udstående beløb i den misligholdte gældsforpligtelse.
  • (b) Sikkerhedsstillelsen er tilbagetaget eller solgt af instituttet, moderselskabet eller dets datterselskaber på vegne af instituttet.
  • (c) Sikkerhedsstillelsen er solgt på en offentlig auktion af ejendommen ved retskendelse eller under en lignende procedure i overensstemmelse med den gældende retlige ramme.
  • (d) Gældsforpligtelsen er solgt sammen med sikkerhedsstillelsen, og salgsprisen for gældsforpligtelsen inkluderede den eksisterende sikkerhedsstillelse.
  • (e) Leasingobjektet er solgt af instituttet i tilfælde af leasing.
  • (f) Sikkerhedsstillelsen er realiseret ved hjælp af en anden metode, der er anerkendt i henhold til den retlige ramme for den relevante jurisdiktion.
116. I forbindelse med litra (b) i punkt 115 bør institutterne fastlægge tilbagetagelsesværdien som …

I forbindelse med litra (b) i punkt 115 bør institutterne fastlægge tilbagetagelsesværdien som den værdi, hvormed låntagerens gældsforpligtelse er blevet formindsket som et resultat af tilbagetagelsen af sikkerhedsstillelsen, og hvormed den tilbagetagne sikkerhedsstillelse blev registreret som et aktiv på instituttets balance. Hvis disse værdier er forskellige, bør institutterne tage den laveste af de to tilbagetagelsesværdier i betragtning. Tilbagetagelsesværdien bør betragtes som en inddrivelsesværdi på tilbagetagelsesdatoen og bør indbefattes i beregningen af det økonomiske tab og faktisk tab givet misligholdelse (LGD) i overensstemmelse med afsnit 6.3.1.

117. Institutterne bør tage i betragtning, om tilbagetagelsesværdien afspejler den tilbagetagne …

Institutterne bør tage i betragtning, om tilbagetagelsesværdien afspejler den tilbagetagne sikkerhedsstillelses værdi tilstrækkeligt i overensstemmelse med de fastlagte interne krav for forvaltning af sikkerhedsstillelse, retssikkerhed og risikostyring. Hvis den tilbagetagne sikkerhedsstillelse opfylder kriterierne for likvide aktiver af høj kvalitet på niveau 1 som defineret i artikel 10 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/61, kan institutterne tage direkte højde for sikkerhedsstillelsens markedsværdi som en faktisk inddrivelse på tidspunktet for tilbagetagelsen. I alle andre tilfælde bør institutterne foretage et passende "haircut" på tilbagetagelsesværdien og i beregningen af økonomisk tab indbefatte en inddrivelse i tilbagetagelsesværdiens beløb, efter det passende haircut er foretaget. Institutterne bør estimere dette haircut under hensyntagen til følgende betingelser:

  • (a) Haircuttet bør afspejle mulige fejl i vurderingen af sikkerhedsstillelsen på tilbagetagelsestidspunktet under hensyntagen til vurderingstypen, der er til rådighed på tilbagetagelsestidspunktet, datoen, hvor den blev udført, og markedslikviditeten for denne aktivtype.
  • (b) Haircuttet bør estimeres ud fra en antagelse om, at instituttet har til hensigt at sælge den tilbagetagne sikkerhedsstillelse til en selvstændig tredjepart, og bør afspejle den potentielle pris, der kan opnås fra et sådant salg, salgsomkostningerne og diskonteringseffekten for perioden fra salget til tilbagetagelsestidspunktet under hensyntagen til markedslikviditeten for denne aktivtype.
  • (c) Når der findes tilgængelige observationer vedrørende tilbagetagelserne og efterfølgende salg af lignende sikkerhedsstillelsestyper, bør estimeringen af haircuttet være baseret på disse observationer og bør regelmæssigt backtestes. I forbindelse med dette bør institutterne tage højde for følgende:
  • (i) forskellen mellem tilbagetagelsesværdien og salgsprisen, især når der ikke var nogen betydelige ændringer i markedet og de økonomiske forhold mellem tilbagetagelsestidspunktet og salgstidspunktet
  • (ii) alle indtægter og omkostninger forbundet med dette aktiv, som blev observeret mellem tilbagetagelsestidspunktet og salgstidspunktet
  • (iii) diskonteringseffekter
  • (iv) om instituttet trak sikkerhedsstillelsen tilbage med en hensigt om umiddelbart salg, eller om der blev anvendt en anden strategi.
  • (d) Når der ikke findes tilgængelige historiske observationer vedrørende tilbagetagelserne og efterfølgende salg af lignende sikkerhedsstillelsestyper, bør estimeringen af haircuttet være baseret på en vurdering i hvert enkelttilfælde, herunder en analyse af de aktuelle markedsvilkår og økonomiske forhold.
  • (e) Jo færre data et institut har for tidligere tilbagetagelser, og jo mindre likvidt markedet for den pågældende aktivtype er, desto større usikkerhed er der forbundet med de resulterende estimater, hvilket bør afspejles tilstrækkeligt i forsigtighedsmargenen (MoC) i overensstemmelse med afsnit 4.4.3.
118. I hvert tilfælde bør tilbagetagelsen af sikkerhedsstillelse være indregnet på …

I hvert tilfælde bør tilbagetagelsen af sikkerhedsstillelse være indregnet på tilbagetagelsestidspunktet og bør ikke forhindre instituttet i at afslutte inddrivelsesproceduren i overensstemmelse med punkt 155.

119. Alle salg af gældsforpligtelser i overensstemmelse med litra (d) i punkt 115 bør indbefattes i …

Alle salg af gældsforpligtelser i overensstemmelse med litra (d) i punkt 115 bør indbefattes i LGD-estimeringen på en måde passende til LGD-estimeringsmetoden under hensyntagen til følgende betingelser:

  • (a) Når institutterne regelmæssigt sælger gældsforpligtelser som et led i deres inddrivelsesprocedurer, bør de på passende vis afspejle observationerne vedrørende gældsforpligtelser, der er genstand for salget, i modeludviklingsprocessen.
  • (b) Når institutterne ikke regelmæssigt sælger gældsforpligtelser som et led i deres inddrivelsesprocedurer, og når allokeringen af prisdelen, der relaterer til sikkerhedsstillelser, kræver en for stor byrde at foretage eller er for upålidelig, kan institutterne beslutte ikke at tage højde for disse observationer i modeludviklingsprocessen.
  • (c) Institutterne bør ikke behandle inddrivelser fra salgene af gældsforpligtelser, for hvilke der er stillet sikkerhed, som faktiske inddrivelser uden anvendelse af sikkerhedsstillelser, medmindre de kan påvise, at inddrivelserne forbundet med disse sikkerhedsstillelser er uvæsentlige.
  • (d) I hvert tilfælde bør institutterne indbefatte alle observationer, herunder salgene af gældsforpligtelser, i beregningen af det langsigtede gennemsnitlige tab givet misligholdelse (LGD).
120. I overensstemmelse med litra (f) i punkt 115 kan institutterne specificere og indregne alle …

I overensstemmelse med litra (f) i punkt 115 kan institutterne specificere og indregne alle andre former for realisering af sikkerhedsstillelser, som er passende til de sikkerhedsstillelsestyper, der anvendes af instituttet, og som er anerkendt i henhold til den gældende retlige ramme. Når institutterne indregner sådanne andre former for realisering af sikkerhedsstillelse, bør de tage højde for det forhold, at sikkerhedsstillelsen kan have forskellige former, og at forskellige former for sikkerhedsstillelser kan være relateret til det samme aktiv. Når forskellige former for sikkerhedsstillelse relaterer til det samme aktiv, men realiseringen af en af sikkerhedsstillelserne ikke mindsker værdien af en anden, bør institutterne betragte dem som separate sikkerhedsstillelser i proceduren for LGD-estimering. Især bør institutterne separat indregne den form for sikkerhedsstillelse, der giver ret til at tilbagetage eller sælge aktivet (som f.eks. pant i fast ejendom), og den form for sikkerhedsstillelse, som giver ret til at indkassere pengestrømme, der genereres af aktivet (som f.eks. cession af leje eller gebyrer).

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav
  • EBA - Published by the European Banking Authority at https://www.eba.europa.eu/