+6. Prisfastsættelse
---+199. Rammerne for prisfastsættelse bør afspejle institutternes kreditrisikovillighed og …
---+200. Institutterne bør overveje at differentiere mellem deres prisfastsættelsesrammer afhængigt af …
---+201. Institutterne bør fastlægge specifikke tilgange til prisfastsættelse af markedsføringsmæssige …
---+202. Institutterne bør medregne og i deres prisfastsættelse af lån afspejle alle relevante …
---+203. I forbindelse med prisfastsættelse og måling af rentabilitet, herunder krydssubsidiering …
---+204. Institutterne bør dokumentere og revidere den underliggende ramme for omkostningsfordeling på …
---+205. Institutterne bør indføre værktøjer til forhåndskontrol af transaktioner og gennemføre …
|
6. Prisfastsættelse
6. Prisfastsættelse
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
199. Rammerne for prisfastsættelse bør afspejle institutternes kreditrisikovillighed og …
|
Rammerne for prisfastsættelse bør afspejle institutternes kreditrisikovillighed og forretningsstrategier, herunder rentabilitet og risikoperspektiv. Prisfastsættelsen af lån bør også kædes sammen med låneproduktets karakteristika og tage hensyn til konkurrencen og de gældende markedsvilkår. Institutterne bør også fastlægge deres tilgang til prisfastsættelse efter låntagertype og -kreditkvalitet og den risiko, der er forbundet med låntageren (ved individuel prisfastsættelse), hvis det er relevant. Institutterne bør sikre, at prisfastsættelsesrammen er veldokumenteret og understøttes af passende ledelsesstrukturer, f.eks. et prisfastsættelsesudvalg, som tildeles ansvaret for at opretholde den overordnede prisfastsættelsesramme og for individuelle beslutninger om prisfastsættelse, når det er relevant.
|
|
200. Institutterne bør overveje at differentiere mellem deres prisfastsættelsesrammer afhængigt af …
|
Institutterne bør overveje at differentiere mellem deres prisfastsættelsesrammer afhængigt af typerne af lån og låntagere. For forbrugere og for mikrovirksomheder og små virksomheder bør prisfastsættelsen i højere grad baseres på porteføljer og produkter, mens prisfastsættelsen for mellemstore og store virksomheder i højere grad bør være transaktions- og lånespecifik.
|
|
201. Institutterne bør fastlægge specifikke tilgange til prisfastsættelse af markedsføringsmæssige …
|
Institutterne bør fastlægge specifikke tilgange til prisfastsættelse af markedsføringsmæssige lån, når de risikobaserede og resultatmæssige overvejelser i dette afsnit ikke finder fuld anvendelse.
|
|
202. Institutterne bør medregne og i deres prisfastsættelse af lån afspejle alle relevante …
|
Institutterne bør medregne og i deres prisfastsættelse af lån afspejle alle relevante omkostninger indtil næste prisfastsættelsesdato eller udløb, herunder: - a. de kapitalomkostninger (dvs. både regulatorisk og økonomisk kapital), som følger af den anvendte kapitalallokering, herunder de fastlagte fordelinger, f.eks. geografi, forretningsområde og produkt
- b. finansieringsomkostningerne, som bør matche de centrale elementer ved lånet, f.eks. den forventede varighed, under hensyntagen til både aftalevilkår og adfærdsmæssige forudsætninger, f.eks. risiko i forbindelse med forudbetaling
- c. drifts- og administrationsomkostninger som følge af omkostningsfordelingen
- d. de kreditrisikoomkostninger, der er beregnet for forskellige homogene risikogrupper under hensyntagen til historiske erfaringer med indregning af kreditrisikotab og ved brug af modeller for forventede tab, hvis det er relevant
- e. andre faktiske omkostninger i forbindelse med det pågældende lån, herunder skattemæssige hensyn, hvis det er relevant
- f. konkurrence og gældende markedsvilkår for bestemte udlånssegmenter og bestemte låneprodukter.
|
|
203. I forbindelse med prisfastsættelse og måling af rentabilitet, herunder krydssubsidiering …
|
I forbindelse med prisfastsættelse og måling af rentabilitet, herunder krydssubsidiering mellem lån eller forretningsenheder/-områder, bør institutterne overveje og tage hensyn til risikojusterede præstationsmål på en måde, der står i et rimeligt forhold til lånets størrelse, art og kompleksitet samt låntagerens risikoprofil. Sådanne præstationsmål bør omfatte økonomisk værditilvækst (EVA), afkast af risikovægtet kapital (RORAC) og risikovægtet kapitalafkast (RAROC), afkast af risikovægtede aktiver (RORWA), afkast af samlede aktiver (ROTA) og andre mål, der er relevante for lånets karakteristika. Risikojusterede resultatmål kan også afhænge af og afspejle institutternes kapitalplanlægningsstrategier og -politikker.
|
|
204. Institutterne bør dokumentere og revidere den underliggende ramme for omkostningsfordeling på …
|
Institutterne bør dokumentere og revidere den underliggende ramme for omkostningsfordeling på en gennemsigtig måde. Institutterne bør fastlægge en rimelig fordeling af omkostningerne inden for organisationen for at sikre, at forretningsområderne og så vidt muligt de individuelle lån afspejler det korrekte forventede afkast i forhold til den påtagne risiko.
|
|
205. Institutterne bør indføre værktøjer til forhåndskontrol af transaktioner og gennemføre …
|
Institutterne bør indføre værktøjer til forhåndskontrol af transaktioner og gennemføre efterfølgende overvågning, som kæder transaktionsrisici, prisfastsættelse og forventet samlet rentabilitet samme på et passende niveau, herunder forretningsområder og produktlinjer. Alle væsentlige transaktioner under omkostningerne bør indberettes og begrundes i overensstemmelse med instituttets politikker og procedurer. Overvågningsprocessen bør bidrage til undersøgelsen af den generelle prisfastsættelses hensigtsmæssighed ud fra et forretnings- og risikomæssigt perspektiv. Institutterne bør træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at mål og risikovillighed overholdes.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
- EBA - Published by the European Banking Authority at https://www.eba.europa.eu/
|