7. Generelle principper for identifikation af en undergruppe af sektoreksponeringer

Når den relevante myndighed identificerer en undergruppe af sektoreksponeringer i overensstemmelse med afsnit 4-6, bør den sikre den rette balance mellem at imødegå de makroprudentielle eller systemiske risici, der opstår som følge af den relevante undergruppe, og de utilsigtede konsekvenser af at anvende en systemisk buffer på denne undergruppe.

For at gøre det lettere at foretage en korrekt identifikation af undergrupper af sektoreksponeringer, som en systemisk buffer kan anvendes på og navnlig for at undgå overlapninger og dobbelttælling af risici, bør de relevante myndigheder samarbejde med de kompetente myndigheder, hvis disse er forskellige.

7.1. Utilsigtet samspil med andre makroprudentielle foranstaltninger

Med henblik på afsnit 7, stk. 32 bør de relevante myndigheder navnlig:

• a. sikre, at de risici, der imødegås ved at anvende en sektorspecifik systemisk buffer, der er fastlagt i overensstemmelse med disse retningslinjer, defineres klart og indgående
• b. tage hensyn til og præcisere samspillet med andre aktive makroprudentielle foranstaltninger, når de planlægger at indføre en sektorspecifik systemisk buffer for at undgå at aktivere den systemiske buffer på en utilsigtet måde for de risici, der allerede er i forbindelse med de pågældende makroprudentielle foranstaltninger
• c. undgå utilsigtet samspil mellem systemiske buffere, hvis de samme systemiske risici er omfattet af flere systemiske buffere (sektorspecifikke og/eller bredere systemiske buffere), eller hvis det samme element til identifikation af en undergruppe af sektoreksponeringer anvendes i flere sektorspecifikke systemiske buffere.

7.2. Reciprocitet

Når de relevante myndigheder fastlægger en passende undergruppe af sektoreksponeringer, hvorpå de kan anvende en systemisk buffer, bør de tage hensyn til følgende:

• a. En overdrevet granulær anvendelse af den sektorspecifikke systemiske buffer vil afholde andre myndigheder fra at reciprokere foranstaltningen i overensstemmelse med artikel 134 i direktiv 2013/36/EU, hvis institutternes gennemførelse af foranstaltningen og de relevante myndigheders efterfølgende overvågning må forventes at blive forbundet med store omkostninger.
• b. Der kan opstå datahuller som følge af ikkeharmoniserede definitioner mellem jurisdiktioner, hvilket giver udfordringer i forhold til at reciprokere foranstaltningen og således i forhold til dens effektivitet. For at reducere disse datahuller bør de relevante myndigheder gøre brug af allerede eksisterende datakilder.

For at gøre reciprocitet så enkelt som muligt for de reciprokkerende myndigheder, bør de relevante myndigheder i den aktiverende medlemsstat bestræbe sig på at give alle de oplysninger (herunder definitioner og relevante beregninger), som de anser for relevante, og som ikke er til rådighed for andre medlemsstater, således at de reciprokkerende myndigheder i tilstrækkelig grad kan vurdere, om de bør reciprokere den systemiske buffersats.

De relevante myndigheder bør tage hensyn til ESRB's henstilling 2015/2 om vurderingen af grænseoverskridende virkninger af og frivillig reciprocitet vedrørende makroprudentielle politiske foranstaltninger og, hvor det er relevant, til tilsvarende foranstaltninger i andre medlemsstater.

7.3. Offentliggørelse

De relevante myndigheder bør tilstræbe at offentliggøre eventuelle regler eller generelle retningslinjer, herunder de væsentlighedstærskler, der er omhandlet i afsnit 5 i disse retningslinjer, eventuelt udstedt med henblik på at gennemføre bestemmelserne i disse retningslinjer, forudsat at offentliggørelsen af disse oplysninger ikke skader det finansielle systems stabilitet.