Del I. Vurdering af den "scenariespecifikke genopretningskapacitet"

For at vurdere institutternes "scenariespecifikke genopretningskapacitet" i hver situation med alvorlig makroøkonomisk og finansiel stress bør de kompetente myndigheder vurdere den overordnede tilstrækkelighed af de scenarier, som institutterne har opstillet i overensstemmelse med artikel 5, stk. 6, og artikel 7, stk. 6, i direktiv 2014/59 som anført i EBA's retningslinjer for mulige scenarier til brug i genopretningsplaner⁹ og i overensstemmelse med afsnit 4 i disse retningslinjer.

⁹ EBA/GL/2014/06 af 18. juli 2014.

De kompetente myndigheder bør navnlig vurdere, om scenarierne er tilstrækkelig alvorlige med hensyn til de kriterier, der er defineret i punkt 20. I det ekstraordinære tilfælde under punkt 21 bør de kompetente myndigheder vurdere den detaljerede redegørelse fra institutterne (for stadig at betragte et sådant scenarie som tilstrækkelig alvorligt) og beslutte, om scenariets alvorsgrad er tilstrækkelig, bl.a. i betragtning af institutternes overordnede risikoprofil. I tilfælde, hvor de kompetente myndigheder finder, at det af institutterne påtænkte scenarie ikke er tilstrækkelig alvorligt, kunne de om nødvendigt kræve, at institutterne foretager justeringer, herunder genfremsender genopretningsplanen efter påvisning af væsentlige mangler i overensstemmelse med artikel 6 i direktiv 2014/59/EU. De kompetente myndigheder bør ikke tage hensyn til institutternes "scenariespecifikke genopretningskapacitet" baseret på et sådant scenarie, når de vurderer den overordnede genopretningskapacitet.

De kompetente myndigheder bør vurdere troværdigheden, gennemførligheden, tidsrammen og virkningerne af – og eventuelle begrænsende faktorer ved – de genopretningsmodeller, som institutterne har valgt, og bør i sammenhæng med situationen med alvorlig makroøkonomisk og finansiel stress anfægte graden, i hvilken institutterne ville være i stand til at genoprette deres levedygtighed og finansielle stilling.

De kompetente myndigheder bør, hvor det er relevant og muligt, gennemgå den vurdering og beregning, som institutterne har foretaget, og bør navnlig dække følgende områder:

• a. gennemførlighed/sandsynlighed for, at en genopretningsmodel ville blive gennemført med vellykket resultat, bl.a. ved at vurdere gennemførligheden af genopretningsmodellerne, hvor disse antages at være urealistiske eller ikke at være baseret på en ordentlig vurdering, jf. punkt 16 til 18
• b. tidsrammen for gennemførelsen af genopretningsmodellerne, herunder ved at forlænge den forventede tidsramme for deres gennemførelse, hvis instituttets vurdering anses for urealistisk. I tilfælde, hvor tidsrammen for genopretningsmodellerne ville overskride tidsrammen som fastsat i punkt 24, bør kun de virkninger, der observeres inden for de relevante tidsrammer, tages i betragtning, når den kompetente myndighed vurderer den overordnede genopretningskapacitet
• c. vurdering af den kvantitative virkning af genopretningsmodellerne, herunder ved at justere virkningen nedad eller ved at anvende haircuts på institutternes kvantificering, hvor den sandsynlige virkning af genopretningsmodellerne ikke er baseret på realistiske og plausible antagelser og kvantificeringer
• d. yderligere begrænsende faktorer i forbindelse med den samtidige eller sekventielle gennemførelse af genopretningsmodeller, som angivet i punkt 29, herunder ved at fjerne eller justere virkningen af specifikke modeller i nedadgående retning, hvis der konstateres en forbindelse mellem nogle af dem, idet der bl.a. gives prioritet til modeller med det højeste gennemførlighedsniveau og/eller med den væsentligste virkning i den givne gennemførelsesperiode.

De kompetente myndigheder bør, hvor det er relevant og muligt, tage hensyn til peergruppeanalyser for bl.a. at fremme:

• a. sammenligning på tværs af institutter af typen af genopretningsmodeller, der skal gennemføres under de forskellige scenarier, hvorved det bestemmes, om specifikke typer af modeller er blevet overset af et institut
• b. peergruppesammenligning af den forventede økonomiske virkning af hver type genopretningsmodel under forskellige stressscenarier
• c. sammenligning på tværs af institutter af den forventede tid, der kræves for at gennemføre en genopretningsmodel og realisere dens fordele
• d. sammenligning på tværs af institutter af de forventede hindringer og forberedende foranstaltninger for hver type genopretningsmodel.