+BILAG XXX Tabeller og skemaer til offentliggørelse af markedsrisiko efter standardmetoden og den interne metode: Instrukser

BILAG XXX Tabeller og skemaer til offentliggørelse af markedsrisiko efter standardmetoden og den interne metode: Instrukser

BILAG XXX

Tabeller og skemaer til offentliggørelse af markedsrisiko efter standardmetoden og den interne metode: Instrukser

1. Dette bilag omfatter instrukser til udfyldelse af de tabeller og skemaer til offentliggørelse af markedsrisiko, som findes i bilag XXIX til nærværende gennemførelsesforordning, og som institutterne skal følge ved offentliggørelse af de oplysninger, som er omhandlet i artikel 435, 445 og 455 i forordning (EU) 575/2013 ( 23 ) (»CRR«).

Tabel EU MRA - Kvalitative offentliggørelseskrav i forbindelse med markedsrisiko: Fritekstbokse

2. Institutterne offentliggør de oplysninger, som er omhandlet i artikel 435, stk. 1, litra a)-d), i CRR, med hensyn til markedsrisiko, ved at følge instrukserne i dette bilag til udfyldelse af tabel EU MRA, som findes i bilag XXIX til nærværende gennemførelsesforordning.


Henvisninger til retsakter og instrukser

Række nr.

Forklaring

a)

Ved offentliggørelse af de oplysninger, som er omhandlet i artikel 435, stk. 1, litra a) og d), i CRR om risikostyringsmålsætninger og -politikker til styring af markedsrisici, skal institutterne inkludere følgende:

— en redegørelse for deres ledelsesmæssige strategiske mål i forbindelse med handelsaktiviteter

— de indførte procedurer med henblik på at identificere, måle, overvåge og kontrollere instituttets markedsrisici

— politikkerne til risikoafdækning og -reduktion

— strategier og procedurer til overvågning af afdækningsmekanismernes løbende effektivitet.

b)

Ved offentliggørelse af de oplysninger, som er omhandlet i artikel 435, stk. 1, litra b), i CRR om strukturen i og tilrettelæggelsen af risikostyringsfunktionen, skal institutterne inkludere følgende:

— en beskrivelse af den etablerede styringsstruktur for markedsrisiko med henblik på gennemførelse af instituttets strategier og procedurer som nævnt i række a) ovenfor

— en beskrivelse af forbindelserne og kommunikationsmekanismerne mellem de forskellige parter, som er involveret i markedsrisikostyring.

c)

Ved offentliggørelse af de oplysninger, som er omhandlet i artikel 435, stk. 1, litra c), i CRR om omfanget og arten af systemer til oplysning og måling af markedsrisiko, skal institutterne redegøre for omfanget og arten af systemer til oplysning og måling af markedsrisiko.

Skema EU MR1 - Markedsrisiko i henhold til standardmetoden: Fast format.

3. Institutterne offentliggør de oplysninger, som er omhandlet i artikel 445 i CRR, ved at følge instrukserne i dette bilag til udfyldelse af skema EU MR1, som findes i bilag XXIX til nærværende gennemførelsesforordning.


Henvisninger til retsakter og instrukser

Række nr.

Forklaring

Direkte produkter

1

Renterisiko (generel og specifik)

Generel og specifik risiko vedrørende positioner i handlede gældsinstrumenter i handelsbeholdningen i overensstemmelse med tredje del, afsnit IV, kapitel 2, i CRR, bortset fra specifik risiko vedrørende securitisering, og som ikke er valgfrie

2

Aktierisiko (generel og specifik)

Generel og specifik risiko vedrørende positioner i aktier i handelsbeholdningen i overensstemmelse med tredje del, afsnit IV, kapitel 2, i CRR, bortset fra valgfrie instrumenter

3

Valutarisiko

Risiko vedrørende positioner i valutaer i overensstemmelse med tredje del, afsnit IV, kapitel 3, i CRR, bortset fra valgfrie instrumenter

4

Råvarerisiko

Risiko vedrørende positioner i råvarer i overensstemmelse med tredje del, afsnit IV, kapitel 4, i CRR, bortset fra valgfrie instrumenter

Optioner

5

Forenklet metode

Optioner eller warrants som defineret i artikel 329, stk. 3, i tredje del, afsnit IV, kapitel 2, i CRR, for hvilke institutterne beregner deres kapitalgrundlagskrav vedrørende andre risici end deltarisikoen ved hjælp af den forenklede metode (1)

6

Delta plus-metode

Optioner eller warrants i handelsbeholdningen som defineret i artikel 329, stk. 3, i tredje del, afsnit IV, kapitel 2, i CRR, for hvilke institutterne beregner deres kapitalgrundlagskrav vedrørende andre risici end deltarisikoen ved hjælp af delta plus-metoden (2).

7

Scenario-metode

Optioner eller warrants i handelsbeholdningen som defineret i artikel 329, stk. 3, i tredje del, afsnit IV, kapitel 2, i CRR, for hvilke institutterne beregner deres kapitalgrundlagskrav vedrørende andre risici end deltarisikoen ved hjælp af scenario-metoden (3).

8

Securitisering (specifik risiko)

Den specifikke risiko i forbindelse med securitiseringspositioner i handelsbeholdningen i overensstemmelse med artikel 337 og 338, i tredje del, afsnit IV, kapitel 2, i CRR.

9

I alt

Summen af beløbene i række 1 og 8 i dette skema.

Kolonnebogstav

Forklaring

a

Risikovægtede eksponeringer (RWEA)

Offentliggørelse af risikovægtede eksponeringer som nævnt i artikel 438, litra d), i CRR, beregnet som værdien i kolonne b ganget med 12,5 i overensstemmelse med artikel 92, stk. 4, litra b), i CRR

(1)   

Som defineret i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 528/2014 af 12. marts 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder vedrørende andre risici end deltarisiko ved optioner i den standardiserede markedsrisikometode (EUT L 148 af 20.5.2014, s. 29).

(2)   

Som defineret i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 528/2014 af 12. marts 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder vedrørende andre risici end deltarisiko ved optioner i den standardiserede markedsrisikometode (EUT L 148 af 20.5.2014, s. 29).

(3)   

Som defineret i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 528/2014 af 12. marts 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder vedrørende andre risici end deltarisiko ved optioner i den standardiserede markedsrisikometode (EUT L 148 af 20.5.2014, s. 29).

Tabel EU MRB: Kvalitative offentliggørelseskrav for institutter, der anvender de interne modeller for markedsrisiko: fritekstformat

4. Institutterne offentliggør de oplysninger, som er omhandlet i artikel 455, litra a), b), c) og f), i CRR, ved at følge instrukserne i dette bilag til udfyldelse af tabel EU MRB som findes i bilag XXIX til nærværende gennemførelsesforordning.


Henvisninger til retsakter og instrukser

Række nr.

Forklaring

EU a)

Ved offentliggørelse af de oplysninger, som er omhandlet i artikel 455, litra c), i CRR om omfanget og metoderne for overholdelse af kravene i artikel 104 i CRR, skal institutterne inkludere følgende:

— en beskrivelse af de procedurer og systemer, som er indført for at sikre omsætteligheden af de positioner, der er indeholdt i handelsbeholdningen, med henblik på at overholde kravene i artikel 104 i CRR

— en beskrivelse af den anvendte metode med henblik på at sikre, at de indførte politikker og procedurer for den generelle forvaltning af handelsbeholdningen er hensigtsmæssige.

EU b)

Ved offentliggørelse af de oplysninger, som er omhandlet i artikel 455, litra c), i CRR om omfanget og metoderne for overholdelse af kravene i artikel 105 i CRR, skal institutterne inkludere følgende:

— en beskrivelse af værdiansættelsesmetoderne, herunder en redegørelse for, i hvilket omfang der bruges opgørelsesmetoder til markedsværdipriser og til modelværdipriser

— en beskrivelse af den uafhængige kurskontrol

— procedurer for værdiansættelsesjusteringer eller -reserver (herunder en beskrivelse af processen og metoden til værdiansættelse af handelspositioner efter instrumenttype).

A)

Institutter, der anvender VaR-modeller og SVaR-modeller, jf. artikel 365 i CRR

a)

Ved offentliggørelse af de oplysninger, som er omhandlet i artikel 455, litra a), nr. i), og litra b), i CRR, skal institutterne beskrive de aktiviteter og risici, der er omfattet af VaR- og SVaR-modellerne, og det skal specificeres, hvordan de fordeles i porteføljer/delporteføljer, som den kompetente myndighed har givet tilladelse til.

b)

Ved offentliggørelse i overensstemmelse med artikel 455, litra b), i CRR skal institutterne inkludere:

— en beskrivelse af anvendelsesområdet for VaR- og SVaR-modellerne, som den kompetente myndighed har givet tilladelse til

— hvis det er relevant, oplysninger om hvilke af gruppens enheder der anvender disse modeller, og hvordan modellerne repræsenterer alle de modeller, der anvendes på gruppeniveau, samt procentdelen af kapitalgrundlagskrav, der er omfattet af modellerne/eller om de samme VaR-/SVaR-modeller bruges til alle enheder med markedsrisikoeksponering.

 

Offentliggørelser af oplysninger som nævnt i artikel 455, litra a), nr. i), i CRR vedrørende kendetegn for de anvendte modeller skal omfatte:

c)

en generel beskrivelse af reguleringsmodellerne VaR og SVaR

d)

en drøftelse af eventuelle vigtige forskelle mellem de modeller, der anvendes til styringsformål, og de modeller, der anvendes i tilsynsøjemed (10 dage 99 %) for så vidt angår VaR- og SVaR-modeller

e)

For VaR-modeller:

i)

dataopdateringshyppighed

ii)

længden af den dataperiode, der anvendes til at kalibrere modellen. En beskrivelse af den anvendte vægtningsmetode (hvis relevant)

iii)

en beskrivelse af, hvordan institutterne fastlægger en ihændehaverperiode på 10 dage (eksempel: Opskalerer instituttet en VaR på 1 dag med kvadratroden af 10, eller anvendes modellen med en VaR på 10 dage direkte?)

iv)

en beskrivelse af aggregeringsmetoden, som er metoden til aggregering af den specifikke og generelle risiko (dvs. beregner institutterne det specifikke krav som et separat krav ved at anvende en anden metode end den, der bruges til at beregne den generelle risiko, eller anvender institutterne en enkel model, der diversificerer generel og specifik risiko?)

v)

værdiansættelsesmetode (fuld revurdering eller anvendelse af tilnærmelser)

vi)

hvorvidt der ved simulering af potentielle bevægelser i risikofaktorer anvendes absolutte eller relative afkast (eller en blandet metode) (dvs. en proportionel ændring i priser eller rater eller en absolut ændring i priser eller rater).

f)

For SVaR-modeller:

i)

en beskrivelse af, hvordan ihændehaverperioden på 10 dage fastsættes. Eksempel: Opskalerer instituttet en VaR på 1 dag med kvadratroden af 10, eller anvendes modellen med en VaR på 10 dage direkte? Hvis metoden er den samme som for VaR-modellerne, kan institutterne bekræfte dette og henvise til offentliggørelsen under litra e), nr. iii) ovenfor

ii)

en beskrivelse af den stressperiode, som instituttet vælger, og begrundelsen for dette valg

iii)

en beskrivelse af værdiansættelsesmetoden (fuld revurdering eller brug af tilnærmelser).

g)

Ved offentliggørelse af de oplysninger, som er omhandlet i artikel 455, litra a), nr. iii), i CRR, skal institutterne beskrive den stresstest, der er anvendt til modelparametrene, i overensstemmelse med de oplysninger, der er offentliggjort under punkt A), litra a), ovenfor (primære scenarier udviklet til at tage højde egenskaberne ved de porteføljer, hvorpå VaR- og SVaR-modellerne anvendes på gruppeniveau).

h)

Ved offentliggørelse af de oplysninger, som er omhandlet i artikel 455, litra a), nr. iv), i CRR, skal institutterne give en beskrivelse af den anvendte metode til backtesting/validering af nøjagtigheden og den interne kontinuitet af data og parametre, der anvendes til de interne modeller og modelleringsprocesser.

B)

Institutter, der anvender interne modeller til at beregne kapitalgrundlagskravet i forbindelse med forøget misligholdelses- og migreringsrisiko (IRC) i overensstemmelse med tredje del, afsnit IV, kapitel 5, afdeling 3 og 4, i CRR

a)

Ved offentliggørelse af de oplysninger, som er omhandlet i artikel 455, litra a), nr. ii), og artikel 455, litra b), i CRR, skal institutterne beskrive de risici, der er omfattet af IRC-modellerne, og det skal specificeres, hvordan de fordeles i porteføljer/delporteføljer, som den kompetente myndighed har givet tilladelse til.

b)

De oplysninger, som er omhandlet i artikel 455, litra b), skal indeholde en beskrivelse af anvendelsesområdet for IRC-modellen, som den kompetente myndighed har givet tilladelse til, og skal suppleres af oplysninger om, hvilke enheder i gruppen der anvender disse modeller, og hvordan modellerne repræsenterer samtlige anvendte modeller på gruppeniveau, herunder procentdelen for kapitalgrundlagskrav, der er omfattet af modellerne, eller om de samme IRC-modeller anvendes til alle enheder med markedsrisikoeksponering.

 

Oplysningerne som nævnt i artikel 455, litra a), nr. ii), i CRR vedrørende kendetegn for de anvendte IRC-modeller skal omfatte:

c)

en generel beskrivelse af den anvendte metode for interne modeller for forøget misligholdelses- og migreringsrisiko, herunder:

i)

oplysninger om den overordnede modelberegningsmetode (navnlig brugen af spread-baserede modeller eller overgangsmatrice-baserede modeller)

ii)

information om kalibrering af overgangsmatricen

iii)

information om korrelationsantagelser

d)

Institutterne skal beskrive den anvendte metode til fastsættelse af likviditetshorisonter.

e)

Institutterne skal beskrive den anvendte metode til opnåelse af en kapitalvurdering, der er i overensstemmelse med den påkrævede pålidelighedsstandard.

f)

Institutterne skal beskrive den anvendte metode til validering af modellerne.

g)

De oplysninger, som er omhandlet i artikel 455, litra a), nr. iii), i CRR, skal indeholde en beskrivelse af den stresstest, der er anvendt til modelparametrene, som er i overensstemmelse med de oplysninger, der er offentliggjort under punkt B), litra a), ovenfor (primære scenarier udviklet til at tage højde for egenskaberne ved de porteføljer, hvorpå IRC-modellerne anvendes på gruppeniveau).

h)

De oplysninger, som er omhandlet i artikel 455, litra a), nr. iv), i CRR, skal indeholde en beskrivelse af den anvendte metode til backtesting/validering af nøjagtigheden og den interne kontinuitet af data og parametre, der anvendes til de interne IRC-modeller og modelleringsprocesser.

C)

Institutter, der anvender interne modeller til at beregne kapitalgrundlagskravet for korrelationshandelsporteføljen (omfattende risikomåling) i overensstemmelse med tredje del, afsnit IV, kapitel 5, afdeling 5, i CRR

a)

Ved offentliggørelse af de oplysninger, som er omhandlet i artikel 455, litra a), nr. ii), og artikel 455, litra b), i CRR, skal institutterne beskrive de risici, der er dækket af de omfattende risikomålingsmodeller, og det skal specificeres, hvordan de fordeles i porteføljer/delporteføljer, som den kompetente myndighed har givet tilladelse til.

b)

De oplysninger, som er omhandlet i artikel 455, litra b), i CRR, skal indeholde en beskrivelse af anvendelsesområdet for de omfattende risikomålingsmodeller, som den kompetente myndighed har givet tilladelse til. De skal suppleres med oplysninger om, hvilke enheder i gruppen der anvender disse modeller, og hvordan modellerne repræsenterer alle de modeller, der anvendes på gruppeniveau, samt procentdelen af kapitalgrundlagskrav, der er omfattet af modellerne, eller om de samme IRC-modeller bruges til alle enheder med markedsrisikoeksponering.

 

Oplysningerne som nævnt i artikel 455, litra a), nr. ii), i CRR vedrørende kendetegn for de anvendte omfattende risikomålingsmodeller skal omfatte:

c)

En generel beskrivelse af den anvendte metode til korrelationshandel, herunder:

i)

information vedrørende den overordnede modelberegningsmetode (valg af modelkorrelation mellem misligholdelse/migrationer og spread: i) separate, men korrelerede stokastiske processer, der driver migration/misligholdelse- og spread-bevægelse ii) spread-ændringer, der driver migration/misligholdelse, eller iii) misligholdelse/migrationer, der driver spread-ændringer)

ii)

information, der anvendes til at kalibrere parametrene for basiskorrelationen: LGD-prisfastsættelse af trancher (konstante eller stokastiske)

iii)

oplysninger om valget af aldersfordeling af positionerne (fortjeneste og tab baseret på en simuleret markedsbevægelse i modellen beregnet på baggrund af hver enkelt positions tid til udløbet af den etårige kapitalperiode eller brug af tiden til udløbet på beregningsdatoen).

d)

Institutterne skal beskrive den anvendte metode til fastsættelse af likviditetshorisonter.

e)

Institutterne skal beskrive den anvendte metode til opnåelse af en kapitalvurdering, der er i overensstemmelse med den påkrævede pålidelighedsstandard.

f)

Institutterne skal beskrive den anvendte metode til validering af modellerne.

g)

De oplysninger, som er omhandlet i artikel 455, litra a), nr. iii), i CRR, skal indeholde en beskrivelse af den stresstest, der er anvendt til modelparametrene (primære scenarier udviklet til at tage højde for egenskaberne ved de porteføljer, hvorpå de omfattende risikomålingsmodeller anvendes på gruppeniveau).

h)

De oplysninger, som er omhandlet i artikel 455, litra a), nr. iv), i CRR, skal indeholde en beskrivelse af den anvendte metode til backtesting eller validering af nøjagtigheden og den interne kontinuitet af data og parametre, der anvendes til de interne modeller for omfattende risikomåling og modelleringsprocesser.

i)

Institutterne supplerer de offentliggjorte oplysninger vedrørende de interne modeller for forøget misligholdelses- og migreringsrisiko og korrelationshandelsporteføljer med de nævnte oplysninger i artikel 455, litra f), om den vægtede gennemsnitlige likviditetshorisont for hver delportefølje, som hænger sammen med beskrivelsen i række B) a) og d) og C) a) og d) i tabel EU MRB.

Skema EU MR2-A - Markedsrisiko i henhold til metoden med interne modeller (IMA): Fast format.

5. Institutterne offentliggør de oplysninger, som er omhandlet i artikel 455, litra e), i CRR, ved at følge instrukserne i dette bilag til udfyldelse af skema EU MR2-A, som findes i bilag XXIX til nærværende gennemførelsesforordning.


Henvisninger til retsakter og instrukser

Række nr.

Forklaring

1

VaR (den højeste af værdierne a og b)

a

Foregående dags VaR (VaRt-1)

Den foregående dags value-at-risk-værdi (VaRt-1) beregnet efter artikel 365, stk. 1, i CRR

b

Multiplikationsfaktor (mc) x gennemsnit for de foregående 60 arbejdsdage (VaRavg)

Gennemsnittet af de daglige value-at-risk-værdier beregnet efter artikel 365, stk. 1, i CRR for hver af de foregående 60 arbejdsdage (VaRavg) x ganget med multiplikationsfaktoren (mc) i henhold til artikel 366 i CRR

2

SVaR (den højeste af værdierne a og b)

a

Den seneste tilgængelige SVaR (SVaRt-1)

Seneste tilgængelige value-at-risk-værdi i stresssituationer (VaRt-1) beregnet efter artikel 365, stk. 2, i CRR

b

Multiplikationsfaktor (ms) x gennemsnit for de foregående 60 arbejdsdage (sVaRavg)

Gennemsnittet af value-at-risk-værdier i stresssituationer beregnet på den måde og med den hyppighed, som er angivet i artikel 365, stk. 2, i CRR, for de foregående 60 arbejdsdage (sVaRavg) ganget med multiplikationsfaktoren (ms) i henhold til artikel 366 i CRR

3

IRC (den højeste af værdierne a og b)

a

Seneste måling af forøget misligholdelses- og migreringsrisiko

Det seneste risikotal for den forøgede misligholdelses- og migreringsrisiko beregnet i overensstemmelse med tredje del, afsnit IV, kapitel 5, afdeling 3, i CRR.

b

Gennemsnit af måling af forøget misligholdelses- og migreringsrisiko over 12 uger

Det gennemsnitlige risikotal for den forøgede misligholdelses- og migreringsrisiko beregnet i overensstemmelse med tredje del, afsnit IV, kapitel 5, afdeling 3, i CRR over de foregående 12 uger

4

Omfattende risikomåling (den højeste af værdierne a og b)

a

Seneste risikomåling af omfattende risikomåling

Det seneste risikotal for korrelationshandelsporteføljen beregnet i overensstemmelse med tredje del, afsnit IV, kapitel 5, afdeling 5, i CRR.

b

Gennemsnit af måling af omfattende risikomåling over 12 uger

Det gennemsnitlige risikotal for korrelationshandelsporteføljen beregnet i overensstemmelse med tredje del, afsnit IV, kapitel 5, afdeling 5, i CRR over de foregående 12 uger

c

Omfattende risikomåling — nedre grænse

8 % af det kapitalgrundlagskrav, der på tidspunktet for beregningen af det seneste risikotal som omhandlet i række a) i dette skema ville blive beregnet i henhold til artikel 338, stk. 4, i CRR for alle de positioner, der indgår i den interne model for korrelationshandelsporteføljen

5

Andet

Andet: Henviser til supplerende kapitalkrav, der kræves af tilsynsførende for institutter, der anvender metoden med interne modeller for markedsrisiko (f.eks. supplerende kapital i overensstemmelse med artikel 101 i direktiv 2013/36/EU).

6

I alt (1+2+3+ 4+5)

Kolonnebogstav

Forklaring

a

Risikovægtede eksponeringer (RWEA)

Offentliggørelse af risikovægtede eksponeringer som nævnt i artikel 438, litra d), i CRR, beregnet som værdien i kolonne b ganget med 12,5 i overensstemmelse med artikel 92, stk. 4, litra b), i CRR.

b

Kapitalgrundlagskrav

Kapitalgrundlagskrav i relation til markedsrisiko som fastsat i tredje del, afsnit IV, kapitel 5, i CRR i overensstemmelse med instrukserne i række 1-4 ovenfor.

Skema EU MR2-B - RWEA-flowtabeller for markedsrisikoeksponeringer i henhold til IMA: Fast format.

6. Institutterne offentliggør de oplysninger, som er omhandlet i artikel 438, litra h), i CRR, ved at følge instrukserne i dette bilag til udfyldelse af skema EU MR2-B, som findes i bilag XXIX til nærværende gennemførelsesforordning.

7. Institutterne offentliggør RWEA-bevægelser som ændringer mellem de risikovægtede eksponeringer ved afslutningen af referenceperioden for offentliggørelsen (som specificeret i række 8) og de risikovægtede eksponeringer ved udgangen af den forudgående referenceperiode (som specificeret i række 1). i tilfælde af kvartalsvis offentliggørelse, ultimo kvartalet før kvartalet for referenceperioden for offentliggørelse). Institutterne kan supplere deres søjle 3-oplysninger ved at offentliggøre samme oplysninger for de tre foregående kvartaler.

8. Institutterne redegør i beskrivelsen, som er vedlagt skemaet, for de tal, der offentliggøres i række 8 i dette skema, dvs. andre drivkræfter, der bidrager væsentligt til RWEA-variationer.


Henvisninger til retsakter og instrukser

Række nr.

Forklaring

1

Risikovægtede eksponeringer ved afslutningen af den foregående periode

Risikovægtede eksponeringsbeløb ved afslutningen af den foregående periode afledt af summen af kapitalgrundlagskravene i overensstemmelse med artikel 364 i CRR, med undtagelse af artikel 364, stk. 2, litra a), i CRR, og eventuelle supplerende kapitalgrundlagskrav, der kræves af tilsynsførende for institutter, som anvender metoden med interne modeller for markedsrisiko, ganget med 12,5 i overensstemmelse med artikel 92, stk. 4, litra b), i CRR.

2

Bevægelse i risikoniveauer

Forandringer som følge af positionsændringer, der ikke er forårsaget af reguleringsmæssige ændringer

3

Modelændringer

Betydelige opdateringer af modellen med henblik på at afspejle nylige erfaringer (f.eks. rekalibrering) såvel som betydelige ændringer i modellens anvendelsesområde. Hvis mere end én modelopdatering har fundet sted, kan ekstra rækker være nødvendige.

4

Metode og politik

Metodeændringer for beregninger forårsaget af reguleringsmæssige ændringer

5

Anskaffelser og afhændelser

Ændringer som følge af anskaffelser eller afhændelser af virksomheder/produktlinjer eller enheder

6

Valutabevægelser

Ændringer opstået på baggrund af omregning af valutabevægelser

7

Andet

Denne kategori skal bruges til at registrere ændringer, der ikke kan tilskrives de kategorier af drivkræfter, som er nævnt i række 2-6 i dette skema, og der skal redegøres for drivkræfterne bag disse ændringer i den ledsagende beskrivelse.

8

Risikovægtede eksponeringer ved afslutningen af offentliggørelsesperioden

Risikovægtede eksponeringsbeløb ved afslutningen af perioden, afledt af summen af kapitalgrundlagskravene i overensstemmelse med artikel 364 i CRR, med undtagelse af artikel 364, stk. 2, litra a), i CRR, og eventuelle supplerende kapitalgrundlagskrav, der kræves af tilsynsførende for institutter, som anvender metoden med interne modeller for markedsrisiko, ganget med 12,5 i overensstemmelse med artikel 92, stk. 4, litra b), i CRR.

1a /1b/ 8a/8b

Række 1a/1b og 8a/8b i dette skema skal anvendes, når risikovægtede eksponeringer/kapitalgrundlagskrav for kolonne a til d er 60 dage i gennemsnit (for VaR og SVaR) eller 12 ugers gennemsnitsmål eller minimumsmål (for IRC og omfattende risikomåling) og ikke risikovægtede eksponeringer/kapitalgrundlagskrav ved periodens afslutning (foregående eller indeværende) i overensstemmelse med artikel 364, stk. 1, litra a), nr. i), artikel 364, litra b), nr. i), artikel 364, stk. 2, litra b), nr. i), og artikel 364, stk. 3, litra a), i CRR. Beløbet i de ekstra rækker 1a og 8b skal udgøre differencen mellem de endelige afledte risikovægtede eksponeringsbeløb i gennemsnitsmål, som offentliggjort i række 1 eller 8 i dette skema, og målene, som er direkte afledt af modellerne i række 1b/8a i dette skema. I disse tilfælde sikrer ekstra rækker til lovpligtige justeringer (som præsenteret ovenfor i 1a og 8b i dette skema), at instituttet kan angive kilden til ændringer i risikovægtede eksponeringer/kapitalgrundlagskrav på basis af de seneste risikovægtede eksponeringer/kapitalkravmål ved periodens afslutning (foregående eller indeværende), i række 1b og 8a i dette skema. I dette tilfælde samler række 2, 3, 4, 5, 6 og 7 værdien i række 1b og 8a (1) i dette skema.

Kolonnebogstav

Forklaring

a

VaR Hovedårsager til ændringer i perioden, jf. række 2) til 7) i dette skema (på basis af en rimelig vurdering), i value-at-risk-værdier for risikovægtede eksponeringer afledt af kapitalgrundlagskravene i overensstemmelse med artikel 364, stk. 1, litra a), i CRR.

b

SVaR

Hovedårsager til ændringer i perioden, jf. række 2) til 7) i dette skema (på basis af en rimelig vurdering), i value-at-risk-værdier i stresssituationer for risikovægtede eksponeringer afledt af kapitalgrundlagskravene i overensstemmelse med artikel 364, stk. 1, litra b), i CRR, og eventuelle supplerende kapitalgrundlagskrav, der kræves af tilsynsførende

c

IRC

Hovedårsager til ændringer i perioden, jf. række 2) til 7) i dette skema (på basis af en rimelig vurdering), af forøget misligholdelses- og migreringsrisiko for risikovægtede eksponeringer afledt af kapitalgrundlagskravene i overensstemmelse med artikel 364, stk. 2, litra b), i CRR, og eventuelle supplerende kapitalgrundlagskrav, der kræves af tilsynsførende

d

Omfattende risikomåling

Hovedårsager til ændringer i perioden, jf. række 2) til 7) i dette skema (på basis af en rimelig vurdering), i korrelationshandelsporteføljen for risikovægtede eksponeringer afledt af kapitalgrundlagskravene i overensstemmelse med artikel 364, stk. 3, i CRR, og eventuelle supplerende kapitalgrundlagskrav, der kræves af tilsynsførende

e

Andet

Hovedårsager til ændringer i løbet af perioden, jf. række 2) til 7) i dette skema, i de risikovægtede eksponeringer på basis af modelmetoder, som ikke rapporteres i kolonne a) til d)

f

Samlede risikovægtede eksponeringer (a + b + c + d + e)

g

Samlede kapitalgrundlagskrav (f x 8 %)

(1)   

Se illustrationen i Basel Committee on Banking Supervision of the Bank for International Settlements, DIS Disclosure requirements DIS 99 Worked examples, december 2019.

Skema EU MR3 - IMA-værdier for handelsporteføljer: Fast format.

9. Institutterne offentliggør de oplysninger, som er omhandlet i artikel 455, litra d), i CRR, ved at følge instrukserne i dette bilag til udfyldelse af skema EU MR3, som findes i bilag XXIX til nærværende gennemførelsesforordning.


Henvisninger til retsakter og instrukser

Række nr.

Forklaring

 

VaR (10 dage, 99 %)

Value-at-risk-beregning i overensstemmelse med artikel 365, stk. 1, i CRR

Beløbene omfatter ikke supplerende kapitalgrundlagskrav efter den tilsynsførendes beslutning (eksempelvis i relation til multiplikatoren).

1 til 4

Højeste/laveste/gennemsnitlige daglige value-at-risk-beregninger i løbet af perioden og ved periodens afslutning.

 

SVaR (10 dage, 99 %)

Value-at-risk-beregning i stresssituationer i overensstemmelse med artikel 365, stk. 2, i CRR

Beløbene omfatter ikke supplerende kapitalgrundlagskrav efter den tilsynsførendes beslutning (multiplikator).

5 til 8

Højeste/laveste/gennemsnitlige daglige value-at-risk-beregning i stresssituationer i løbet af perioden og ved periodens afslutning.

 

IRC (99,9 %)

Værdien for forøget misligholdelses- og migreringsrisiko beregnet i overensstemmelse med tredje del, afsnit IV, kapitel 5, afdeling 3, i CRR.

Beløbene omfatter ikke supplerende kapitalgrundlagskrav efter den tilsynsførendes beslutning (multiplikator).

9 til 12

Højeste/laveste/gennemsnitlige IRC-beregninger i løbet af perioden og ved periodens afslutning.

 

Omfattende risikomåling (99,9 %)

Værdien for korrelationshandelsporteføljen beregnet i overensstemmelse med tredje del, afsnit IV, kapitel 5, afdeling 5, i CRR.

13 til 16

Højeste/laveste/gennemsnitlige korrelationshandelsporteføljeberegninger i løbet af perioden og ved periodens afslutning.

Kolonnebogstav

Forklaring

a

Højeste/laveste/gennemsnitlige værdier i løbet af offentliggørelsesperioden og ved periodens afslutning svarende til række 1) til 16) i dette skema

Skema EU MR4 - Sammenligning af VaR-estimater med gevinster/tab: Fleksibelt skema

10. I forbindelse med de oplysninger, som er omhandlet i artikel 455, litra g), i CRR, skal institutterne offentliggøre et diagram som opført i bilag XXIX til nærværende gennemførelsesforordning, herunder oplysningerne angivet i denne tabel.


Henvisninger til retsakter og instrukser

 

Forklaring

 

De nævnte oplysninger i artikel 455, litra g), i CRR skal omfatte det value-at-risk-mål, der anvendes i tilsynsøjemed i overensstemmelse med artikel 365, stk. 1, i CRR, kalibreret efter en ihændehaverperiode på 1 dag for at sammenligne 99 % konfidensintervallet med institutternes handelsresultater

 

Institutterne præsenterer en analyse af »afvigelser« (undtagelser til backtesting i overensstemmelse med artikel 366 i CRR) i backtestede resultater og specificerer datoerne og det dertil svarende overskud (VaR-gevinst og tab). Analysen skal mindst specificere undtagelsernes væsentlige faktorer.

Institutterne offentliggør tilsvarende sammenligninger for faktisk gevinst og tab og hypotetisk gevinst og tab (dvs. på basis af hypotetiske ændringer i porteføljeværdierne, som ville opstå, hvis de daglige slutpositioner forblev uændrede), jf. artikel 366 i CRR.

Institutterne skal supplere disse oplysninger med oplysninger om faktiske gevinster/tab og i særdeleshed præcisere, om de omfatter reserver og, hvis ikke, hvordan reserverne integreres i backtestingprocessen.

1. Oversigt

,
Titel Regulering

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav
  • Builddate: 08.01.2023 00:00:00 -Doknr: CELEX:32021R0637
  • EULAW -

    EN: Legal acts of the European Union from EUR-Lex, https://eur-lex.europa.eu/. © European Union. Re-use is authorised by Decision 2011/833/EU, provided the source is acknowledged; the consolidated texts are licensed under CC BY 4.0 (EUR-Lex legal notice). Divided into sections and converted into the GRCA format, the wording unchanged. Only the legislation published in the Official Journal of the European Union is deemed authentic.

    DE: Rechtsakte der Europäischen Union aus EUR-Lex, https://eur-lex.europa.eu/. © Europäische Union. Weiterverwendung nach Beschluss 2011/833/EU mit Quellenangabe gestattet; die konsolidierten Fassungen stehen unter CC BY 4.0 (Rechtlicher Hinweis von EUR-Lex). In Abschnitte aufgeteilt und in das GRCA-Format umgewandelt, der Wortlaut unverändert. Verbindlich sind allein die im Amtsblatt der Europäischen Union veröffentlichten Rechtsakte.