Afsnit II – Specifikationer for samtlige foranstaltninger

Hindringer og forhold vedrørende tilsynskrav og strukturelle adskillelseskrav

• a) Afviklingsmyndighederne bør overveje at anvende foranstaltninger til at fjerne eller reducere væsentlige hindringer for afviklingsmuligheder, der opstår som følge af et instituts karakteristika eller ved interaktion mellem disse karakteristika og eksterne omstændigheder, herunder hindringer, der opstår i tredjelande. Hindringerne bør vurderes med hensyn til deres indvirkning på gennemførligheden og troværdigheden som anført i den reguleringsmæssige tekniske standard om indholdet i afviklingsplaner og vurderingen af afviklingsmuligheder for visse (fortrukne eller alternative) afviklingsstrategier, herunder forventede hindringer for genoprettelsen af den langsigtede levedygtighed af en enhed, der viderefører kritiske funktioner for et institut under afvikling.
• b) Afviklingsmyndighederne kan anvende foranstaltningerne alene til at håndtere hindringer for afviklingsmuligheder uden et eksisterende brud eller forventet brud på tilsynskrav af det relevante institut.
• c) Hvis eksisterende tilsynsstandarder eller -krav, navnlig i henhold til direktiv 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 575/2013, ikke er tilstrækkelige til at sikre gennemførligheden og troværdigheden af en afviklingsstrategi for det enkelte institut eller den enkelte koncern, bør afviklingsmyndighederne i samråd med den kompetente myndighed overveje at træffe relevante foranstaltninger for at håndhæve yderligere standarder og krav over for instituttet. Hvis der i henhold til gældende lovgivning er behov for en strukturel adskillelse af visse driftsaktiviteter, eller hvis dette kræves af de kompetente myndigheder, og afviklingsmyndighederne vurderer, at denne adskillelse ikke er tilstrækkelig til at sikre afviklingsstrategiens gennemførlighed og troværdighed, bør afviklingsmyndighederne overveje at træffe yderligere passende foranstaltninger.

Proportionalitet

Hver af de foranstaltninger, der er anført i artikel 17, stk. 5, i direktiv 2014/59/EU, kan anvendes, hvis de er egnede, nødvendige og proportionale i forhold til at reducere eller fjerne hindringer for gennemførelsen af en bestemt afviklingsstrategi, herunder hindringer for likvidation, hvis et givent institut i tilfælde af sammenbrud forventes at blive likvideret ved almindelig insolvensbehandling.

• a) En foranstaltning er egnet til at opfylde det tiltænkte mål, hvis den i betydelig grad kan reducere eller fjerne den relevante hindring rettidigt.
• b) En foranstaltning er nødvendig for at nå det tiltænkte mål, hvis den kræves for at fjerne eller i betydelig grad reducere en væsentlig hindring for gennemførligheden eller troværdigheden af den relevante afviklingsstrategis gennemførelse, og hvis der ikke findes mindre indgribende foranstaltninger, som i samme omfang kan opfylde samme mål. Hvor indgribende en foranstaltning er, bør vurderes i forhold til omkostningerne og den negative indvirkning på instituttet og ejerne og deres ret til at drive virksomhed, samt på soliditeten og stabiliteten i instituttets fortsatte drift. I henhold til artikel 10, stk. 3, i direktiv 2014/59/EU må ekstraordinær offentlig støtte ikke anses for at være en mindre indgribende foranstaltning.
• c) En foranstaltning er proportional i forhold til den trussel, som disse hindringer udgør mod den finansielle stabilitet i tilfælde af instituttets sammenbrud, hvis de samlede fordele ved en gennemførlig og troværdig afvikling ved almindelig insolvensbehandling eller ved opfyldelse af afviklingsmålet er større end de samlede omkostninger og negative konsekvenser af at fjerne hindringer for afviklingsmulighederne. Afviklingsmyndighederne bør i deres vurdering af proportionaliteten ligeledes tage mindre indgribende foranstaltninger i betragtning.

Alternative afviklingsstrategier De foranstaltninger, der fremgår af artikel 17, stk. 5, i direktiv 2014/59/EU, og som træffes af afviklingsmyndighederne, bør sigte mod at fjerne hindringer for afviklingen primært hvad angår den foretrukne afviklingsstrategi. Hvis afviklingsmyndigheden vurderer alternative strategier eller nødstrategier i bestemte situationer, såfremt det foretrukne valg ikke giver det ønskede resultat med hensyn til beskyttelse af den finansielle stabilitet ved at opretholde kritiske funktioner eller ikke kan forventes at blive gennemført, navnlig hvad angår grænseoverskridende koncerner, bør myndigheden om nødvendigt undersøge og fjerne hindringer for gennemførelsen af alternative muligheder. Foranstaltninger, der kræves for at fjerne hindringer for relevante alternativer, bør dog kun træffes, såfremt de ikke forringer gennemførligheden og troværdigheden af det foretrukne valgs implementering.