33. Gode metoder til at vurdere kreditrisikoen og måle hensættelsesniveauet (i henhold til …

Gode metoder til at vurdere kreditrisikoen og måle hensættelsesniveauet (i henhold til eksponeringstype, f.eks. engros eller detail) skal især:

• a. omfatte en solid proces, der er udviklet til at udstyre kreditinstituttet med evnen til at identificere kreditrisikoens niveau, art og natur ved den første indregning af udlånseksponeringerne med henblik på at sikre, at efterfølgende ændringer i kreditrisikoen kan identificeres og kvantificeres
• b. omfatte kriterier for på behørig vis at tage hensyn til indvirkningen af fremadrettede oplysninger, herunder makroøkonomiske faktorer. Uanset om evalueringen af kreditrisikoen foretages på et kollektivt eller individuelt grundlag, skal et kreditinstitut kunne vise, at der er taget hensyn til disse kriterier, så indregningen af det forventede kredittab ikke forsinkes. Sådanne kriterier skal resultere i identificering af faktorer, der påvirker tilbagebetaling, hvad enten de er relaterede til låntagers incitamenter, villighed og evne til at opfylde kontraktlige forpligtelser eller vilkår og betingelser for udlånseksponeringerne. De økonomiske faktorer (som f.eks. ledighedsprocenter eller beskæftigelsesprocenter), der tages hensyn til, skal være relevante for vurderingen, og afhængigt af omstændighederne kan dette være på internationalt, nationalt, regionalt eller lokalt plan
• c. for gruppevist evaluerede eksponeringer skal de indeholde en beskrivelse af grundlaget for oprettelse af grupper for porteføljer af eksponeringer med fælles karakteristika for kreditrisici
• d. identificere og dokumentere metoderne til vurdering og måling af det forventede kredittab (som f.eks. en tabsprocentmetode, en metode til at afgøre sandsynlighed for misligholdelse (PD)/en metode til tab givet misligholdelse (LGD) eller en anden metode), der skal anvendes for hver eksponering eller portefølje
• e. dokumentere begrundelserne for, hvorfor den valgte metode er passende, især hvis der anvendes forskellige metoder til målingen af det forventede kredittab for forskellige porteføljer og typer af individuelle eksponeringer. Kreditinstitutter skal kunne forklare de kompetente myndigheder begrundelsen for enhver ændring i fremgangsmåden til måling (for eksempel et skift fra en tabsprocentmetode til en PD/LGD-metode til) samt de kvantitative indvirkninger af sådanne ændringer
• f. dokumentere:
• i. de input, data og antagelser, der anvendes i estimeringsprocessen for hensættelser, f.eks. historiske tabsprocenter, PD/LGD-estimater og økonomiske prognoser
• ii. hvordan løbetiden for en eksponering eller portefølje bestemmes (herunder hvordan man har taget hensyn til forventede forudbetalinger og misligholdelser)
• iii. den tidsperiode, for hvilken erfaringer med historiske tab evalueres
• iv. alle nødvendige reguleringer for estimatet for det forventede kredittab i overensstemmelse med det gældende regnskabsregelsæt. Hvis aktuelle og prognosticerede økonomiske forhold er forskellige fra dem, der fandtes i den historiske skønsperiode, som anvendes, skal der f.eks. foretages reguleringer, som er konsistente med disse forskelle. Derudover kan et kreditinstitut have oplevet et lille eller intet faktisk tab i den analyserede historiske periode, men aktuelle eller fremadrettede forhold kan være forskellige fra forhold i den historiske periode, og indvirkningen af disse forandringer på det forventede kredittab skal vurderes og måles
• g. omfatte en proces til at evaluere egnetheden af væsentlige input og antagelser i den valgte metode til målingen af det forventede kredittab. Grundlaget for input og antagelser, der anvendes i processen for skønnet over hensættelser, skal generelt være konsistent fra periode til periode. Når input og antagelser eller grundlaget for dem ændres, skal begrundelsen dokumenteres
• h. identificere de situationer, der generelt vil føre til ændringer i metoderne, inputtene eller antagelserne til målingen af det forventede kredittab fra periode til periode (for eksempel kan et kreditinstitut erklære, at et lån, der tidligere er blevet evalueret på et kollektivt grundlag ved hjælp af en metode til PD/LGD, kan fjernes og evalueres individuelt ved hjælp af den diskonterede cash flow-metode ved modtagelse af nye låntagerspecifikke oplysninger som f.eks. tab af beskæftigelse)
• i. tage hensyn til relevante interne og eksterne faktorer, som kan påvirke skøn over det forventede kredittab, f.eks. standarderne vedrørende kreditgivning, der finder anvendelse på udlånseksponeringer ved oprettelse, og ændringer i branchemæssige, geografiske, økonomiske og politiske faktorer
• j. adressere, hvordan skøn for det forventede kredittab fastlægges (for eksempel ved hjælp af historiske tabsprocenter eller migrationsanalyser som udgangspunkt, korrigeret for oplysninger om aktuelle og forventede forhold). Et kreditinstitut skal anlægge en upartisk synsvinkel på usikkerheden og risiciene, der er forbundet med dets udlånsaktiviteter, når det forventede kredittab estimeres
• k. identificere, hvilke faktorer der tages hensyn til, når der fastlægges passende historiske tidsperioder, for hvilke erfaringer med historisk tab skal evalueres. Et kreditinstitut skal opbevare data for historisk tab, som er tilstrækkelig til at foretage en meningsfuld analyse af dets erfaringer med kredittab, der kan anvendes som et udgangspunkt, når hensættelsesniveauet på et kollektivt eller individuelt grundlag estimeres
• l. bestemme, i hvilken udstrækning værdien af sikkerhedsstillelse eller andre foranstaltninger til kreditrisikoreduktion påvirker det forventede tab
• m. skitsere kreditinstituttets politikker og procedurer for afskrivninger og inddrivelser
• n. kræve, at analyser, skøn, kontroller og andre opgaver/processer, der udgør input til eller output fra processen for vurderingen og målingen af kreditrisikoen, udføres af kompetent og veluddannet personale og valideres af personale, som er uafhængigt i forhold til kreditinstituttets udlånsaktiviteter. Disse input til og output fra disse funktioner skal være veldokumenterede, og dokumentationen skal omfatte tydelige forklaringer, der underbygger analyserne, skønnene og kontrollerne
• o. dokumentere de metoder, der anvendes til at validere modeller til måling af det forventede kredittab (for eksempel backtest)
• p. sikre, at skøn over det forventede kredittab på passende måde medtager fremadrettede oplysninger, herunder makroøkonomiske faktorer, som ikke allerede er blevet indregnet i hensættelser, der måles på et individuelt eksponeringsgrundlag. Dette kan gøre det nødvendigt for ledelsen at anvende dens ekspertviden for kreditvurdering for at tage hensyn til generelle tendenser i hele udlånsporteføljen, ændringer i kreditinstituttets forretningsmodel, makroøkonomiske faktorer osv., og
• q. kræve en proces for at vurdere om hensættelserne overordnet er passende i overensstemmelse med det pågældende regnskabsregelsæt, herunder enregelmæssig kontrol af modeller for det forventede værditab.

1. Oversigt

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

3. Relaterede standarder

• EBA - Published by the European Banking Authority at https://www.eba.europa.eu/