+129. Metoden, der udarbejdes af institutterne til at indbefatte sikkerhedsstillelsernes …

129. Metoden, der udarbejdes af institutterne til at indbefatte sikkerhedsstillelsernes …

Metoden, der udarbejdes af institutterne til at indbefatte sikkerhedsstillelsernes indvirkninger i LGD-estimeringen, bør opfylde følgende betingelser:

  • (a) Institutterne bør undgå bias, som kan stamme fra inklusion af pengestrømme, der er relateret til realisering af sikkerhedsstillelse, i estimeringen af inddrivelser, som realiseres uden anvendelse af sikkerhedsstillelser og omvendt.
  • (b) Når institutterne estimerer separate inddrivelsesrater for bestemte sikkerhedsstillelsestyper, bør de undgå en bias, som kan stamme fra, at der i estimeringsprøven indbefattes de observationer, hvor der kun er stillet sikkerhed for eksponeringen i form af en del af sikkerhedsstillelsens værdi. I den forbindelse bør institutterne tage hensigtsmæssige skridt for at indhente dataene for sikkerhedsstillelsens samlede værdi og sikkerhedsstillelsens samlede salgspris samt indbefatte disse oplysninger i estimeringen, når det er relevant.
  • (c) Når institutterne estimerer separate inddrivelsesrater for bestemte sikkerhedsstillelsestyper, bør de også i denne estimering separat indregne og indbefatte direkte omkostninger forbundet med inddrivelsen for hver af disse bestemte sikkerhedsstillelsestyper.
  • (d) Når institutterne estimerer separate inddrivelsesrater for bestemte sikkerhedsstillelsestyper, bør de i denne estimering indbefatte alle faktiske inddrivelser fra en bestemt sikkerhedsstillelsestype, herunder dem, som er realiseret på eksponeringer, hvor realiseringen af sikkerhedsstillelsen er afsluttet, men den samlede inddrivelsesprocedure stadig ikke er afsluttet.
  • (e) Når den samme sikkerhedsstillelse dækker flere eksponeringer, bør institutterne fastlægge en passende allokeringsmetode med henblik på at undgå dobbelttælling af sikkerhedsstillelser. Allokeringsmetoden bør være konsistent mellem LGD-estimeringen og anvendelsen af LGD-estimater samt med metoden, der anvendes til regnskabsformål.
  • (f) Estimaterne bør ikke kun være baseret på sikkerhedsstillelsens estimerede markedsværdi, men de bør også tage højde for de faktiske inddrivelser fra tidligere likvidationer og et instituttets potentielle manglende evne til overtage kontrol og likvidere sikkerhedsstillelsen. I den forbindelse bør institutterne i estimeringen tage højde for de historiske observationer, hvor sikkerhedsstillelsen ikke kunne realiseres, eller hvor inddrivelsesproceduren varede længere end forventet på grund af en manglende evne til eller vanskeligheder med at overtage kontrol eller likvidere sikkerhedsstillelsen. Når institutterne estimerer inddrivelsesraterne, der er relateret til bestemte sikkerhedsstillelsestyper, bør de tage højde for perioden mellem tidspunktet for misligholdelse og perioden, hvor pengestrømmene relateret til inddrivelsen for disse sikkerhedsstillelser blev modtaget, og institutterne bør i estimeringen indbefatte de observationer, hvor sikkerhedsstillelsen ikke blev realiseret som følge af manglende evne til at overtage kontrol.
  • (g) Estimaterne bør tage højde for de potentielle fald i sikkerhedsstillelsesværdi fra tidspunktet for LGD-estimering og frem til den endelige inddrivelse, især for dem, der resulterer af ændringer i markedsvilkårene samt sikkerhedsstillelsens status og alder og, når det er relevant, valutakursudsving. Når institutterne har oplevet fald i sikkerhedsstillelsesværdier, og disse allerede er afspejlet i observerede inddrivelser, bør der ikke foretages yderligere justeringer til LGD-estimaterne baseret på disse observationer. Når potentielle fald i sikkerhedsstillelsesværdier ikke er afspejlet i historiske observationer, eller når institutterne forudser yderligere og potentielt mere alvorlige fald i fremtiden, bør de indbefattes i kvantificeringen af LGD-estimater ved hjælp af en passende justering baseret på fremadrettede forventninger. LGD-estimaterne bør dog ikke justeres for at tage højde for nogen potentielle stigninger i sikkerhedsstillelsesværdi.
  • (h) Estimaterne bør på en konservativ måde tage højde for graden af sammenhæng mellem den risiko, der er forbundet med låntageren, og den risiko, der er forbundet med sikkerhedsstillelsens formindskelsesværdi, samt omkostningerne forbundet med likvidation af sikkerhedsstillelsen.

6.2.4 Ensartethed af facilitetsratingklasser eller puljer

1. Oversigt

,
Titel Regulering

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav
  • EBA - Published by the European Banking Authority at https://www.eba.europa.eu/