6.2 Model development in LGD estimation

Institutterne bør fastlægge og analysere potentielle risikofaktorer, der er relevante for deres specifikke omstændigheder og for de specifikke karakteristika i eksponeringstypen, som er omfattet af ratingsystemet. Potentielle risikofaktorer, som analyseres af institutterne, bør især indbefatte følgende:

• (a) transaktionsrelaterede risikokarakteristika, herunder produkttype, sikkerhedsstillelsestype, sikkerhedsstillelsens geografiske placering, ufinansieret kreditafdækning, rangorden, belåningsprocent (LtV), eksponeringsstørrelse, anerkendelse og inddrivelsesprocedurer
• (b) låntagerrelaterede karakteristika, herunder, når det er relevant, størrelse, kapitalstruktur, geografisk område, erhvervssektor og forretningsområde
• (c) institutrelaterede faktorer, herunder intern organisation og intern ledelse, relevante hændelser som f.eks. fusioner og eksistens af specifikke enheder inden for gruppen, der er dedikeret til inddrivelser
• (d) eksterne faktorer, herunder renter, retlig ramme og andre faktorer, som påvirker inddrivelsesprocedurens forventede længde.

Institutterne bør ikke kun analysere risikofaktorerne på tidspunktet for misligholdelse, men også mindst inden for et år forud for misligholdelse. Institutterne bør anvende en referencedato for en risikofaktor, der er repræsentativ for realiseringerne af risikofaktoren, inden for et år forud for misligholdelse. Når der vælges en passende referencedato for en risikofaktor, bør institutterne tage højde for dens volatilitet over tid. Institutterne bør også anvende disse praksisser med hensyn til referencedatoen for vurderingen af sikkerhedsstillelse. Sikkerhedsstillelsens værdi på referencedatoen bør ikke afspejle indvirkningen af faldet i eksponeringens kreditkvalitet kort før misligholdelse.

Institutterne bør også fastlægge eller beregne risikofaktorerne i anvendelsen af LGD-estimater på samme måde, som de fastlægges eller beregnes i estimeringen af faktisk tab givet misligholdelse (LGD).

6.2.2 Anerkendte sikkerhedsstillelser

I overensstemmelse med artikel 170 og artikel 181, stk. 1, litra f), i forordning (EU) nr. 575/2013 kan institutterne i deres LGD-estimater tage højde for eksistensen af alle sikkerhedsstillelsestyper, for hvilke de har fastlagt interne krav med hensyn til forvaltning af sikkerhedsstillelse, retssikkerhed og risikostyring, der generelt er i overensstemmelse med dem, som er omhandlet i del tre, afsnit II, kapitel 4, afdeling 3, i førnævnte forordning. I tilfælde af sikkerhedsstillelsestyper, der ikke er specificeret i del tre, afsnit II, kapitel 4, i førnævnte forordning, kan institutterne anvende de sikkerhedsstillelsestyper i deres LGD-estimeringer, når deres politikker og procedurer vedrørende interne krav for vurdering og retssikkerhed af disse sikkerhedsstillelser er passende for den pågældende sikkerhedsstillelsestype.

I tilfælde af at LGD-estimater tager højde for eksistensen af ufinansieret kreditafdækning, bør institutterne fastlægge kriterierne og metoden til i deres LGD-estimater at indregne og indbefatte afdækningen i form af garantier og kreditderivater, der opfylder kriterierne, som er fastlagt i artikel 60 i RTS om IRB-vurderingsmetoden.

Institutterne bør som en risikofaktor eller et segmenteringskriterie tage højde for oplysninger om alle overordnede sikkerhedsstillelsestyper, der anvendes inden for LGD-modellens anvendelsesområde. Institutterne bør i deres interne politikker klart definere de overordnede og andre sikkerhedsstillelsestyper, der anvendes til eksponeringstypen, som er omfattet af ratingsystemet, og i tilfælde af at LGD-estimater tager højde for eksistensen af sikkerhedsstillelse, bør institutterne sikre, at politikkerne vedrørende forvaltningen af disse sikkerhedsstillelsestyper overholder kravet i artikel 181, stk. 1, litra f), i forordning (EU) nr. 575/2013. Institutterne bør fastlægge de overordnede sikkerhedsstillelsestyper på en sådan måde, at pengestrømmene fra de øvrige sikkerhedsstillelsestyper ikke forårsager væsentlig bias i estimeringen af inddrivelser, som realiseres uden anvendelse af sikkerhedsstillelser.

Sikkerhedsstillelser, der ikke opfylder kravet i artikel 181, stk. 1, litra f), i forordning (EU) nr. 575/2013 kan ikke indbefattes som en risikofaktor i LGD-estimeringen, og pengestrømmene, der modtages fra disse sikkerhedsstillelser, bør behandles, som om de er modtaget uden anvendelse af sikkerhedsstillelser. Uanset denne behandling i LGD-estimeringen bør institutterne indsamle oplysningerne om kilden til pengestrømmene relateret til disse sikkerhedsstillelser og allokere dem som relateret til disse sikkerhedsstillelser. Institutterne bør regelmæssigt overvåge niveauerne af sådanne pengestrømme samt omfanget, som de relevante sikkerhedsstillelsestyper anvendes i. Når det er nødvendigt, bør institutterne foretage passende justeringer med henblik på at undgå bias i LGD-estimaterne.

6.2.3 Inddragelse af sikkerhedsstillelser i LGD-estimeringen

I forbindelse med LGD-estimeringen kan institutterne gruppere de sikkerhedsstillelsestyper, der er ensartede med hensyn til inddrivelsesmønstre, under hensyntagen til både inddrivelsesprocedurens gennemsnitlige varighed og inddrivelsesraterne for disse sikkerhedsstillelsestyper.

Metoden, der udarbejdes af institutterne til at indbefatte sikkerhedsstillelsernes indvirkninger i LGD-estimeringen, bør opfylde følgende betingelser:

• (a) Institutterne bør undgå bias, som kan stamme fra inklusion af pengestrømme, der er relateret til realisering af sikkerhedsstillelse, i estimeringen af inddrivelser, som realiseres uden anvendelse af sikkerhedsstillelser og omvendt.
• (b) Når institutterne estimerer separate inddrivelsesrater for bestemte sikkerhedsstillelsestyper, bør de undgå en bias, som kan stamme fra, at der i estimeringsprøven indbefattes de observationer, hvor der kun er stillet sikkerhed for eksponeringen i form af en del af sikkerhedsstillelsens værdi. I den forbindelse bør institutterne tage hensigtsmæssige skridt for at indhente dataene for sikkerhedsstillelsens samlede værdi og sikkerhedsstillelsens samlede salgspris samt indbefatte disse oplysninger i estimeringen, når det er relevant.
• (c) Når institutterne estimerer separate inddrivelsesrater for bestemte sikkerhedsstillelsestyper, bør de også i denne estimering separat indregne og indbefatte direkte omkostninger forbundet med inddrivelsen for hver af disse bestemte sikkerhedsstillelsestyper.
• (d) Når institutterne estimerer separate inddrivelsesrater for bestemte sikkerhedsstillelsestyper, bør de i denne estimering indbefatte alle faktiske inddrivelser fra en bestemt sikkerhedsstillelsestype, herunder dem, som er realiseret på eksponeringer, hvor realiseringen af sikkerhedsstillelsen er afsluttet, men den samlede inddrivelsesprocedure stadig ikke er afsluttet.
• (e) Når den samme sikkerhedsstillelse dækker flere eksponeringer, bør institutterne fastlægge en passende allokeringsmetode med henblik på at undgå dobbelttælling af sikkerhedsstillelser. Allokeringsmetoden bør være konsistent mellem LGD-estimeringen og anvendelsen af LGD-estimater samt med metoden, der anvendes til regnskabsformål.
• (f) Estimaterne bør ikke kun være baseret på sikkerhedsstillelsens estimerede markedsværdi, men de bør også tage højde for de faktiske inddrivelser fra tidligere likvidationer og et instituttets potentielle manglende evne til overtage kontrol og likvidere sikkerhedsstillelsen. I den forbindelse bør institutterne i estimeringen tage højde for de historiske observationer, hvor sikkerhedsstillelsen ikke kunne realiseres, eller hvor inddrivelsesproceduren varede længere end forventet på grund af en manglende evne til eller vanskeligheder med at overtage kontrol eller likvidere sikkerhedsstillelsen. Når institutterne estimerer inddrivelsesraterne, der er relateret til bestemte sikkerhedsstillelsestyper, bør de tage højde for perioden mellem tidspunktet for misligholdelse og perioden, hvor pengestrømmene relateret til inddrivelsen for disse sikkerhedsstillelser blev modtaget, og institutterne bør i estimeringen indbefatte de observationer, hvor sikkerhedsstillelsen ikke blev realiseret som følge af manglende evne til at overtage kontrol.
• (g) Estimaterne bør tage højde for de potentielle fald i sikkerhedsstillelsesværdi fra tidspunktet for LGD-estimering og frem til den endelige inddrivelse, især for dem, der resulterer af ændringer i markedsvilkårene samt sikkerhedsstillelsens status og alder og, når det er relevant, valutakursudsving. Når institutterne har oplevet fald i sikkerhedsstillelsesværdier, og disse allerede er afspejlet i observerede inddrivelser, bør der ikke foretages yderligere justeringer til LGD-estimaterne baseret på disse observationer. Når potentielle fald i sikkerhedsstillelsesværdier ikke er afspejlet i historiske observationer, eller når institutterne forudser yderligere og potentielt mere alvorlige fald i fremtiden, bør de indbefattes i kvantificeringen af LGD-estimater ved hjælp af en passende justering baseret på fremadrettede forventninger. LGD-estimaterne bør dog ikke justeres for at tage højde for nogen potentielle stigninger i sikkerhedsstillelsesværdi.
• (h) Estimaterne bør på en konservativ måde tage højde for graden af sammenhæng mellem den risiko, der er forbundet med låntageren, og den risiko, der er forbundet med sikkerhedsstillelsens formindskelsesværdi, samt omkostningerne forbundet med likvidation af sikkerhedsstillelsen.

6.2.4 Ensartethed af facilitetsratingklasser eller puljer

For at opfylde kravet i artikel 38 i RTS om IRB-vurderingsmetoden bør institutterne vurdere ensartetheden af eksponeringer, der er fordelt i de samme ratingklasser eller puljer baseret på dataene i referencedatasættet (RDS), og de bør især sikre, at ratingklasser er fastlagt på en sådan måde, at enkelte ratingsklasser er tilstrækkeligt ensartede med hensyn til tabskarakteristika.