4.4 Kreditbeslutninger

Institutterne bør fastlægge klare og veldokumenterede rammer for kreditbeslutninger, hvor de opstiller en klar og solid struktur for kreditbeslutningsansvaret inden for et institut, herunder en beskrivelse af hierarkiet af kreditbeslutningstagere og deres fordeling inden for instituttets organisation og struktur samt deres referencelinjer.

Strukturen af kreditbeslutningstagere bør være i overensstemmelse med og integreret i institutternes kreditrisikovillighed, politikker og grænser og afspejle institutternes forretningsmodel. Fordelingen af kreditbeslutningstagere i organisationen og forretningsstrukturen bør afspejle den overordnede kreditrisikovillighed og grænserne inden for en organisation og bør være baseret på objektive kriterier, herunder risikoindikatorer.

Rammen for kreditbeslutninger bør klart beskrive hver beslutningstagers beslutningsbeføjelser og -begrænsninger og det samme for de automatiserede modeller, der anvendes i forbindelse med kreditbeslutninger, i overensstemmelse med de kriterier for sådanne modeller, der er beskrevet i afsnit 4.3.4. Disse beføjelser og begrænsninger bør tage hensyn til kreditporteføljens karakteristika, herunder dens koncentration, og diversificeringsmål i forhold til forretningsområder, geografi, økonomiske sektorer og produkter samt kreditgrænser og maksimale eksponeringer. Hvis det er relevant, bør institutterne fastsætte tidsfrister for de delegerede beføjelser eller størrelsen af delegerede godkendelser.

Når beslutningsbeføjelser uddelegeres, herunder begrænsninger, til medarbejdere, bør institutterne tage hensyn til de særlige forhold i forbindelse med de kreditfaciliteter, der er genstand for den pågældende beslutningstagning, herunder deres størrelse og kompleksitet, samt låntagernes typer og risikoprofiler. Institutterne bør også sikre, at disse medarbejdere har den fornødne uddannelse, den relevante ekspertise og den nødvendige erfaring i forhold til de beføjelser, de har fået delegeret.

Rammen for kreditbeslutninger bør klart beskrive risikoperspektivet i beslutningstagningen. Den bør også tage hensyn til de særlige forhold i forbindelse med kreditprodukter og låntagere, herunder produkttypen, kreditfacilitetens størrelse eller grænse, samt låntagerens risikoprofil.

Rammen bør også præcisere kreditudvalgenes arbejdsmetoder og medlemmernes rolle, herunder aspekter som f.eks. afstemningsprocedurer (enstemmighed eller simpelt flertal), hvis det er relevant.

Hvis institutterne giver lederen af risikostyringsfunktionen specifikke vetorettigheder i forbindelse med positive kreditbeslutninger, bør de overveje at give sådanne vetorettigheder til yderligere medarbejdere i risikostyringsfunktionen i forbindelse med specifikke kreditbeslutninger for at sikre, at en sådan vetoret kan udøves på alle niveauer inden for kreditbeslutningsrammen under ledelsesorganet, hvis det er hensigtsmæssigt. Institutterne bør angive omfanget af disse vetorettigheder, eskalerings- eller klageprocedurerne, og hvordan ledelsesorganet vil blive inddraget. 4.4.1 Objektivitet og uvildighed i forbindelse med kreditbeslutninger

Institutterne bør sikre, at de beslutninger, der træffes af kreditbeslutningstagere, er uvildige og objektive og ikke påvirkes negativt af eventuelle interessekonflikter, i overensstemmelse med EBA's retningslinjer for intern ledelse. I forbindelse med disse retningslinjer bør institutterne mere specifikt sikre, at enhver person, der er involveret i beslutningsprocessen, herunder medarbejdere og medlemmer af ledelsesorganet, ikke deltager i kreditbeslutninger, hvis et af følgende forhold gør sig gældende:

• a. den person, der er involveret i en kreditbeslutning, har en personlig eller erhvervsmæssig forbindelse (bortset fra den erhvervsmæssig forbindelse, hvor vedkommende repræsenterer instituttet) til låntageren
• b. den person, der er involveret i en kreditbeslutning, har en økonomisk eller en anden interesse, herunder direkte eller indirekte, faktisk eller potentiel, finansiel eller ikkefinansiel, med tilknytning til låntageren
• c. den person, der er involveret i en kreditbeslutning, har ubehørig politisk indflydelse på eller et politisk forhold til låntageren.

Uanset de ledelsesstrukturer, der anvendes i institutterne for at oprette beslutningsrammen, bør institutterne have indført politikker, procedurer og kontroller i organisationen, som garanterer og sikrer objektivitet og uvildighed i kreditbeslutningsprocessen. Disse politikker, procedurer og kontroller i organisationen, herunder eventuelle afbødende foranstaltninger, bør klart defineres og forstås og bør imødegå enhver potentiel interessekonflikt. Institutterne bør sørge for effektivt tilsyn med de beslutninger, der træffes af kreditbeslutningstagere, herunder kreditgivning, for at sikre deres objektivitet og uvildighed.