3. Aflønningspolitikker og koncernsammenhæng

75.Når disse retningslinjer anvendes på konsolideret eller delkonsolideret grundlag, bør det konsoliderende institut sikre, at bestemmelserne i disse retningslinjer finder anvendelse på dets datterselskabers medarbejdere og væsentlige risikotagere inden for konsolideringsreglernes anvendelsesområde, jf. punkt 9. Det konsoliderende eller delkonsoliderende institut bør have adgang til og efter anmodning sende den kompetente myndighed oplysninger om anvendelsen af aflønningspolitikker i overensstemmelse med disse retningslinjer på et konsolideret eller delkonsolideret grundlag, herunder deres datterselskaber inden for konsolideringsreglernes anvendelsesområde.

76.Den konsoliderende tilsynsmyndighed og det delkonsoliderende instituts kompetente myndighed bør effektivt føre tilsyn med anvendelsen af det foregående punkt og bestræbe sig på, herunder inden for rammerne af tilsynskollegierne, at samarbejde med andre myndigheder i medlemsstaterne, der er ansvarlige for tilsynet med de relevante datterselskaber, og med myndigheder fra tredjelande, hvor dette er muligt.

77.På konsolideret eller delkonsolideret niveau bør det konsoliderende institut og de kompetente myndigheder sikre, at en koncerndækkende aflønningspolitik gennemføres og overholdes for alle medarbejdere, herunder alle væsentlige risikotagere, i alle institutter og andre enheder, der er omfattet af konsolideringsreglernes anvendelsesområde, og alle filialer. Ved fastsættelsen af aflønningspolitikken på koncernniveau bør der tages hensyn til datterselskabernes specifikke aflønningskrav. Koncernaflønningspolitikken bør være i overensstemmelse med og fremme en sund og effektiv risikostyring og være kønsneutral.

78.For så vidt angår institutter og enheder i en koncern, der er beliggende i mere end én medlemsstat, bør aflønningspolitikken for hele koncernen præcisere, hvordan dens gennemførelse bør tage højde for forskelle mellem den nationale gennemførelse af aflønningskravene i direktiv 2013/36/EU, navnlig med hensyn til anvendelsen af begrænsningen af det maksimale forhold mellem de variable aflønningskomponenter og den faste aflønning til 100 % (hvis det er relevant op til 200 % med aktionærernes godkendelse)²¹ , muligheden for at anvende den teoretiske diskonteringssats²² , eventuelle begrænsninger med hensyn til anvendelsen af instrumenter²³ , anvendelsen af undtagelser i henhold til artikel 94, stk. 3, i direktiv 2013/36/EU og den nationale skønsbeføjelse i dette direktivs artikel 109, stk. 6, til at medtage datterselskaber, der er omfattet af en specifik aflønningsramme inden for den konsoliderede anvendelse af dette direktivs artikel 92, 94 og 95.

79. Ved anvendelsen af kravene på et konsolideret grundlag gælder aflønningskravene i den medlemsstat, hvor det konsoliderende institut er beliggende, herunder for væsentlige risikotagere, der har væsentlig indflydelse på koncernens risikoprofil, selv om gennemførelsen af kravene i artikel 94 i direktiv 2013/36/EU i den medlemsstat, hvor det konsoliderende institut er beliggende, er strengere. Tilsvarende skal datterselskaber, der er omfattet af direktiv 2013/36/EU, opfylde de gældende krav i national lovgivning for deres medarbejdere, selv om de er strengere end kravene på et konsolideret grundlag.

80.Medarbejdere, der er udstationeret af et moderselskab i et tredjeland i et EU-datterselskab, som er et institut eller en filial, der, hvis de var direkte ansat af EU-instituttet eller EU-filialen, ville blive anset for væsentlige risikotagere i dette EU-institut eller denne EU-filial, er væsentlige risikotagere. Sådanne udstationerede medarbejdere bør være omfattet af bestemmelserne i artikel 92, 93 og 94 i direktiv 2013/36/EU, som de er gennemført i den medlemsstat, hvor EU-instituttet eller -filialen er etableret, og de gældende reguleringsmæssige tekniske standarder. For så vidt angår kortvarig udstationering, f.eks. hvis en person kun opholder sig i en medlemsstat i få uger for at udføre projektarbejde, bør denne person kun være omfattet af sådanne bestemmelser, hvis personen er identificerbar i henhold til de reguleringsmæssige tekniske standarder for væsentlige risikotagere, under hensyntagen til den aflønning, der tildeles for den relevante periode, og den pågældende persons rolle og ansvar under udstationeringen.

81.Kortvarige kontrakter eller udstationeringer må ikke udnyttes til at omgå aflønningskravene i direktiv 2013/36/EU eller andre relaterede standarder og retningslinjer.

82.Med hensyn til datterselskaber, der er etableret i tredjelande, og som er omfattet af anvendelsesområdet for artikel 92, 94 og 95 i direktiv 2013/36/EU på et konsolideret grundlag, bør det maksimale niveau for forholdet mellem de faste og variable aflønningskomponenter være fastsat til højst 100 % i koncernaflønningspolitikken (hvis relevant, op til 200 % med aktionærernes godkendelse på koncernniveau). I koncernaflønningspolitikken bør det endvidere angives, om den teoretiske diskonteringssats er anvendt, og sikres, at instrumenter anvendes til udbetaling af variabel aflønning i overensstemmelse med disse retningslinjer og Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 527/2014²⁴ , medmindre anvendelsen af disse krav er ulovlig i dette tredjeland. Aflønningspolitikken for sådanne datterselskaber i tredjelande bør være i overensstemmelse med den koncerndækkende aflønningspolitik og opfylde kravene i artikel 92, stk. 2, artikel 93 og 94 i direktiv 2013/36/EU, i det mindste for de medarbejdere, hvis arbejde har væsentlig indflydelse på koncernens risikoprofil.

83.De kompetente myndigheder bør sikre, at filialer i en medlemsstat af kreditinstitutter, som er autoriserede i et tredjeland, er omfattet af de samme krav som institutter i medlemsstaterne. Hvis disse filialer ønsker at anvende et forhold mellem de variable og faste aflønningskomponenter, der er højere end 100 %, bør de over for den kompetente myndighed godtgøre, at aktionærerne i tredjelandsinstituttet har godkendt den højere sats.

84.Aflønningskravene i direktiv 2013/36/EU og bestemmelserne i disse retningslinjer gælder for institutter i medlemsstaterne uden hensyntagen til, om de er datterselskaber af et moderinstitut i et tredjeland. Hvis et EU-datterselskab af et moderinstitut i et tredjeland er et konsoliderende institut, omfatter konsolideringsreglernes anvendelsesområde ikke niveauet for det moderinstitut, der er beliggende i et tredjeland, og andre direkte datterselskaber af dette moderinstitut. Det konsoliderende institut bør sikre, at koncernaflønningspolitikken for moderinstituttet i et tredjeland tages i betragtning i dets egne aflønningspolitikker, for så vidt som denne politik ikke er i strid med kravene i den relevante EU-lovgivning eller national lovgivning, herunder disse retningslinjer.

²¹ Artikel 94, stk. 1, litra g), nr. i) og ii), i direktiv 2013/36/EU.

²² Artikel 94, stk. 1, litra g), nr. iii), i direktiv 2013/36/EU.

²³ Artikel 94, stk. 1, litra l), i direktiv 2013/36/EU.

²⁴ Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 527/2014 af 12. marts 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder til præcisering af de kategorier af instrumenter, der i tilstrækkelig grad afspejler et instituts kreditkvalitet som en going concern, og som egner sig til at blive anvendt for så vidt angår variabel løn (EUT L 148 af 20.5.2014, s. 21). Den findes på: http://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=OJ:JOL_2014_148_R_0006.

1. Oversigt

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

3. Relaterede standarder

• EBA - Published by the European Banking Authority at https://www.eba.europa.eu/