8.4 Tilbageholdelsesbonus

143.Institutterne bør være i stand til at dokumentere deres legitime interesse i at tildele tilbageholdelsesbonus til en væsentlig risikotager. F.eks. kan tilbageholdelsesbonusser anvendes i forbindelse med omstruktureringer, afvikling, efter ændring af kontrollen eller for at sikre afslutningen af store projekter. Institutterne bør dokumentere den begivenhed eller begrundelse, der gjorde det nødvendigt at tildele en tilbageholdelsesbonus, og den periode, herunder start- og slutdato, for hvilken årsagen antages at foreligge. Institutterne bør definere betingelserne for tilbageholdelse og de gældende resultatbetingelser (jf. også punkt 147). Institutterne bør angive en tilbageholdelsesperiode og en dato eller begivenhed, hvorefter de afgør, om betingelserne for tilbageholdelse og resultater er opfyldt.

144.Som et generelt princip bør institutterne ikke tildele medarbejderen flere tilbageholdelsesbonusser. I særlige tilfælde, og hvor det er behørigt begrundet, kan der udbetales mere end én tilbageholdelsesbonus til en medarbejder, men på forskellige tidspunkter og på de betingelser, der er fastsat i dette kapitel for hver tilbageholdelsesbonus. Tilbageholdelsesbonusserne bør først tildeles, efter at betingelserne for tilbageholdelse og de gældende resultatbetingelser er opfyldt. Desuden bør tilbageholdelsesbonussen kun tildeles, hvis der ikke er nogen grund til, at der ikke bør tildeles en tilbageholdelsesbonus, f.eks. væsentlige overtrædelser af reglerne, forseelser eller andre fejl fra medarbejderens side.

145.En tilbageholdelsesbonus bør være i overensstemmelse med kravene i artikel 93, 141 og 141b og de respektive tilsynsbeføjelser i henhold til artikel 104, stk. 1, litra g), i direktiv 2013/36/EU, hvilket kan føre til en situation, hvor tilbageholdelsesbonussen må reduceres, måske endda helt ned til nul, afhængigt af det maksimale udlodningsbeløb (MUB) eller andre begrænsninger pålagt af de kompetente myndigheder. 146.Når institutter og kompetente myndigheder vurderer og overvejer, om tildeling af en tilbageholdelsesbonus til væsentlige risikotagere er hensigtsmæssig, kan de som minimum tage hensyn til følgende:

• a. De problemer, der medfører risiko for, at visse medarbejdere kan vælge at forlade instituttet.
• b. Årsagerne til, at fastholdelsen af den pågældende medarbejder er af afgørende betydning for instituttet.
• c. Konsekvenserne, hvis den pågældende medarbejder forlader instituttet.
• d. Om størrelsen af den tildelte tilbageholdelsesbonus er nødvendig og forholdsmæssig for at fastholde den pågældende medarbejder.

147.En tilbageholdelsesbonus bør være baseret på specifikke betingelser, der adskiller sig fra de resultatbetingelser, der gælder for andre dele af den variable aflønning, og omfatte en tilbageholdelsesbetingelse og specifikke resultatbetingelser. De specifikke betingelser for en tilbageholdelsesbonus bør føre til formålet med tilbageholdelsen (dvs. fastholdelse af medarbejdere i instituttet i en forud fastsat periode eller indtil en bestemt begivenhed). De specifikke resultatbetingelser bør omfatte betingelser, der vedrører den legitime interesse, som medarbejderen bør fastholdes for, og medarbejdernes adfærd, og de bør være forenelige med bestemmelserne i punkt 145. Tilbageholdelsesbonusser bør ikke føre til en situation, hvor medarbejderens samlede variable aflønning bestående af resultatafhængig variabel aflønning og tilbageholdelsesbonus, ikke længere er knyttet til medarbejderens resultater, den pågældende forretningsenheds og instituttets samlede resultater, som krævet i henhold til artikel 92, stk. 2, litra g), nr. ii), og artikel 94, stk. 1, litra a).

148.Tilbageholdelsesbonus bør ikke tildeles alene med henblik på at kompensere for resultatafhængig aflønning, der ikke udbetales på grund af utilfredsstillende resultater eller instituttets finansielle situation.

149.Tilbageholdelsesbonusser er variabel aflønning og skal derfor, hvis de tildeles væsentlige risikotagere, opfylde kravene til variabel aflønning i artikel 94 i direktiv 2013/36/EU, herunder det maksimale forhold mellem variabel og fast aflønning, efterfølgende risikotilpasning, betaling i form af instrumenter, udskydelse, tilbageholdelse, fradrag og tilbagebetaling.

150.En tilbageholdelsesbonus skal medtages som variabel aflønning i beregningen af forholdet mellem den variable og den faste aflønning. Uanset at tilbageholdelsesbonussen først tildeles efter udløbet af tilbageholdelsesperioden, bør denne bonus tages i betragtning ved beregningen af forholdet mellem de variable og faste aflønningskomponenter efter en af nedenstående metoder:

• a. Tilbageholdelsesbonussen opdeles i årlige beløb for hvert år i tilbageholdelsesperioden, som beregnes efter en lineær forholdsmæssig metode. Hvis den præcise varighed af tilbageholdelsesperioden ikke er kendt på forhånd, bør instituttet fastlægge og dokumentere en periode under hensyntagen til situationen og de iværksatte foranstaltninger, som ligger til grund for udbetalingen af en tilbageholdelsesbonus. Beregningen af forholdet bør baseres på den fastsatte periode. Eller
• b. Tilbageholdelsesbonussens fulde beløb tages i betragtning i det år, hvor tilbageholdelsesbetingelsen er opfyldt.

1. Oversigt

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

3. Relaterede standarder

• EBA - Published by the European Banking Authority at https://www.eba.europa.eu/