+21. For så vidt angår anvendelsen af proportionalitetsprincippet, og for at sikre passende …
|
21. For så vidt angår anvendelsen af proportionalitetsprincippet, og for at sikre passende …
For så vidt angår anvendelsen af proportionalitetsprincippet, og for at sikre passende implementering af ledelseskravene i direktiv 2013/36/EU og direktiv 2014/65/EU, som er yderligere omhandlet i retningslinjerne, bør følgende kriterier tages i betragtning af institutter og kompetente myndigheder: - a. instituttets størrelse på grundlag af den samlede balancesum, de kundeaktiver, der indehaves eller forvaltes, og/eller omfanget af transaktioner, der behandles af instituttet eller dets datterselskaber inden for konsolideringsreglernes anvendelsesområde
- b. instituttets selskabsform, herunder om instituttet er en del af en koncern og i så fald den proportionalitetsvurdering, der er udført for koncernen
- c. om instituttet er børsnoteret eller ej
- d. den type godkendte aktiviteter og tjenester, som instituttet udfører (se også bilag I til direktiv 2013/36/EU og bilag I til direktiv 2014/65/EU)
- e. instituttets geografiske beliggenhed og størrelsen af aktiviteterne i hver jurisdiktion
- f. den underliggende forretningsmodel, strategi, forretningsaktiviteternes art og kompleksitet og instituttets organisationsstruktur
- g. instituttets risikostrategi, risikovillighed og faktiske risikoprofil, også under hensyntagen til resultatet af den årlige vurdering af kapitalens tilstrækkelighed
- h. tilladelsen til, at institutter anvender interne modeller til beregning af kapitalkrav, hvor det er relevant
- i. kundetypen7 og
- j. typen og kompleksiteten af de produkter, kontrakter eller instrumenter, der tilbydes af instituttet.
7 I direktiv 2014/65/EU defineres en kunde i artikel 4, stk. 1, nr. 9, en professionel kunde i artikel 4, stk. 1, nr. 10, og en detailkunde i artikel 4, stk. 1, nr. 11. I betragtning 103 i direktiv 2014/65/EU anføres det også, at en godkendt modpart bør anses for at handle som en kunde, jf. dette direktivs artikel 30.
1. Oversigt
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
- EBA - Published by the European Banking Authority at https://www.eba.europa.eu/
|